Forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver /* KOM/2007/0435 endelig udg. - CNS 2007/0015 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 20.7.2007 KOM(2007)435 endelig 2007/0150(CNS) Forslag til RÅDETS BESLUTNING om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET | 110 | Begrundelse og formål Artikel 2 i Rådets beslutning 2003/77/EF om de finansielle retningslinjer foreskriver, at "Kommissionen tager de finansielle retningslinjers virkemåde og effektivitet op til vurdering og foreslår alle nødvendige ændringer" hvert femte år og første gang inden den 31. december 2007. De foreslåede ændringer er resultatet af den første revision på baggrund af erfaringerne fra de første fem års anvendelse og den seneste markedsudvikling. Hensigten er at forbedre de finansielle retningslinjer yderligere ved at tilpasse dem til markedsudviklingen og præcisere visse begreber. | 120 | Generel baggrund Efter udløbet af EKSF-traktaten den 23. juli 2002 blev forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver overdraget til Kommissionen. Ud fra den fordeling af aktiver og de investeringsgrænser, der er fastsat i Rådets beslutning 2003/77/EF, og især for at opnå "det størst mulige afkast samtidig med at der fastholdes en høj grad af sikkerhed og stabilitet på lang sigt" (punkt 3 i de finansielle retningslinjer), har Kommissionen fastlagt en målstruktur for investering af aktiverne i EKSF under afvikling. Ifølge denne målstruktur skal investeringerne fordeles jævnt over en tiårig periode inden for visse tolerancer. Den eneste undtagelse er investeringer med en restløbetid på et år eller derunder, som fordobles for at sikre en likviditetsreserve. Ved udgangen af 2006 var strukturen fuldt gennemført. Med denne struktur har EKSF under afvikling haft tilstrækkelig likviditet til at opfylde alle budgetmæssige betalingsforpligtelser inden for den fastsatte frist og uden uønsket og forholdsvis bekostelig afvikling af investeringsposter. De tilladte investeringskategorier er anført i punkt 4. Investeringsfonde er blevet overvejet i flere tilfælde, men hidtil har der ikke været nogen økonomisk begrundelse for at investere i sådanne fonde som følge af vores konservative risikokriterier, begrænsninger med hensyn til løbetid og den finansielle effektivitet af direkte investeringer i obligationer. Kommissionen kræver, at en fonds investeringsklasser opfylder investeringskriterierne i de finansielle retningslinjer. Der er med en meget lav risiko opnået et stabilt afkast, der sammenlignet med en benchmark i markedet er favorabelt. Medlemsstaterne har hvert kvartal modtaget rapporter, som ikke har affødt kommentarer eller spørgsmål. Erfaringerne fra anvendelsen af de finansielle retningslinjer og den seneste markedsudvikling gør det imidlertid påkrævet at foretage mindre ændringer i de finansielle retningslinjer. Ændringerne er primært af teknisk art. | 130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Rådets beslutning 2003/77/EF. | 141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. | HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEVENSANALYSE | Høring af interesserede parter | 219 | Ikke relevant. | Ekspertbistand | 229 | Der har ikke været behov for ekspertbistand. | 230 | Konsekvensanalyse Ikke relevant. Forslaget indeholder ændringer af teknisk art til en eksisterende rådsbeslutning. | FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER | 305 | Resumé af forslaget De finansielle retningslinjer for forvaltning af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver er blevet revideret i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets beslutning 2003/77/EF. Efter denne revision er der foreslået en række mindre ændringer i de finansielle retningslinjer. Ændringerne tager højde for de erfaringer, der er erhvervet i løbet af de første fem års anvendelse af retningslinjerne, udviklingen på de finansielle markeder, hvor EKSF under afvikling opererer og endelig overgangen til internationalt anerkendte regler for Kommissionen som helhed. En række definitioner præciseres. Det gælder definitionen på en obligations løbetid, der tilpasses således, at den omfatter asset-backed securities, definitionen af værdipapirer udstedt eller garanteret af staten og definitionen af gældsinstrumenter udstedt af banker. Reglerne for salgs- og genkøbstransaktioner tilpasses markedsstandarderne. Desuden præciseres visse bestemmelser vedrørende rating, og den maksimalt tilladte løbetid udvides for at tage højde for udviklingen i medlemsstaternes udstedelsesregler. Allerede tidligere blev regnskaberne for EKSF under afvikling udarbejdet efter periodiseringsprincippet. Nu er bestemmelserne om regnskabsaflæggelse blevet opdateret for at tage højde for overgangen til internationalt anerkendte regnskabsregler for hele Kommissionen. | 310 | Retsgrundlag Protokollen om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Rådets beslutning 2003/76/EF. | 329 | Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under EF's enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. | Proportionalitetsprincippet | 332 | Ikke relevant. | Reguleringsmiddel/reguleringsform | 341 | Foreslået middel: Andet. | 342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Der skal vedtages en beslutning for at ændre den oprindelige beslutning. | BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER | 409 | Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget. | YDERLIGERE OPLYSNINGER | 570 | Nærmere redegørelse for forslaget Punkt 3 i bilaget til Rådets beslutning 2003/77/EF. Mange medlemsstater udsteder, hvad det finansielle marked betegner som "10-årige benchmarkobligationer" med en løbetid på op til ti år og seks måneder. Ved i de efterfølgende måneder at udstede yderligere obligationer kan de øge obligationslånets størrelse og dermed likviditeten. For at kunne købe sådanne obligationer ved udstedelsen, når det typisk er mest fordelagtigt, foreslås det at forlænge den maksimalt tilladelige løbetid i punkt 3, litra a), nr. iii), fra ti år til ti år og seks måneder at regne fra tidspunktet for betalingen af obligationen. Desuden er det i forslaget præciseret, at det er muligt at investere i de stadig mere udbredte asset-backed securities på grundlag af "den forventede løbetid". Asset-backed securities er baseret på panterettigheder i fast ejendom eller andre former for fordringer. De er typisk underopdelt i trancher med forskellige ratings og forskellige forventede løbetider, mens den officielle løbetid afhænger af de underliggende fordringer, der typisk er meget længere. For alle undtagen de lavest ratede trancher svarer den forventede løbetid til løbetiden i ordets normale betydning og behandles som sådan af markedsdeltagerne. Det foreslås derfor, at den forventede løbetid skal være afgørende for, om asset-backed securities med en AAA-rating eller tilsvarende, der betragtes som de eneste egnede investeringer for EKSF under afvikling, kan komme på tale som investeringsobjekt, og at der anvendes samme begrænsninger vedrørende løbetiden som for andre obligationer, dvs. ti år og seks måneder. I forbindelse med de genkøbsaftaler og omvendte genkøbsaftaler, der er beskrevet i punkt 3, litra b), foreslås det at opgive kravet om, at værdipapirerne ikke videresælges, da dette kunne fortolkes, som om fysisk de samme obligationer skulle leveres tilbage, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for så vidt angår dematerialiserede værdipapirer. Det er vigtigt, at de tilbageleverede værdipapirer er retligt og økonomisk ækvivalente. Derfor tilføjes en sætning om, at EKSF under afvikling skal kunne erhverve tilsvarende værdipapirer - en betegnelse, som er defineret i overensstemmelse med markedsstandarden. Punkt 4 I forslaget præciseres det, hvilke udstedere der, selv om det ikke er staten selv, kan betragtes som suveræne, fordi der er tale om statsejede, statsgaranterede eller statskontrollerede enheder. Fortolkningen er i overensstemmelse med markedsdeltagernes og reguleringsmyndighedernes fortolkning og er omfattet af mindstekravene til rating under punkt 4, litra a), nr. ii). Det nævnes eksplicit, at gældsinstrumenterne under punkt 4, litra a), nr. iii) også omfatter obligationer. Det præciseres, at maksimumsgrænsen på 20 % af en obligationsudstedelse, som er nævnt i punkt 4, litra b), kun gælder og kontrolleres på købstidspunktet. Der er tilføjet en sætning, der præciserer, at Kommissionen bør finde alternative investeringsmuligheder i de tilfælde, hvor investeringernes rating ikke længere kan opfylde minimumskravene, såfremt det kan gøres på tilfredsstillende finansielle vilkår. Desuden er det præciseret, at i de tilfælde, hvor en obligations rating er højere end udstederens, hvilket kan forekomme for obligationer med sikkerhed, eller hvor en udsteder ikke har nogen rating, hvilket kan forekomme for obligationer med sikkerhed og asset-backed securities, er det obligationens rating, der er gældende. Punkt 6 I henhold til finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget; Rådets forordning (EF, Euratom nr. 1605/2002) skal periodiseringsprincippet anvendes fra og med budgetåret 2005 (artikel 125 og 181[1].) Desuden foreskriver finansforordningens artikel 133, at de regnskabsregler og -metoder og den harmoniserede regnskabskontoplan, der skal anvendes af alle institutioner, fastsættes med udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor, men at de kan afvige herfra, når det i kraft af fællesskabsaktiviteternes særlige karakter er berettiget. I henhold til artikel 3 i Rådets beslutning 2003/76/EF udarbejder EKSF under afvikling hvert år adskilt fra de resterende Fællesskabers øvrige finansielle operationer en resultatopgørelse, en balance og en finansiel redegørelse for afviklingsoperationerne og for placeringsoperationerne. Kommissionen udarbejder hvert år et konsolideret regnskab i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 275 og finansforordningen. Eftersom de internationalt accepterede regnskabsstandarder er blevet ændret, er henvisningen til Rådets direktiv 78/660/EØF og 86/635/EØF ikke længere relevant. På grund af sin særlige virkemåde udarbejder EKSF under afvikling sin finansielle redegørelse ud fra anbefalingerne vedrørende finansielle institutioner. EKSF under afvikling udarbejder således en resultatopgørelse, en balance, en opgørelse over ændringerne i egenkapitalen, en pengestrømsopgørelse og noter til årsregnskabet. Punkt 7 Det foreslås, at rapporterne fremover udarbejdes hver sjette måned. Da tidligere rapporter ikke har affødt bemærkninger eller spørgsmål, anses en halvårlig rapportering for mere fordelagtigt både for medlemsstaterne, der får mere tid til at gennemgå rapporterne, og for Kommissionen, der får lavere administrationsomkostninger. | E-3676 | 1. 2007/0150(CNS) Forslag til RÅDETS BESLUTNING om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til protokollen om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets beslutning 2003/76/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden[2], særlig artikel 2, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen[3], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[4], og ud fra følgende betragtninger: 2. Ifølge protokollen om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, forvalter Kommissionen aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. 3. I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets beslutning 2003/77/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver, har Kommissionen vurderet de finansielle retningslinjers virkemåde og effektivitet. 4. På baggrund af erfaringen fra de første fem års anvendelse af de finansielle retningslinjer og udviklingen på det finansielle marked har det vist sig nødvendigt at tilpasse disse retningslinjer. 5. Retningslinjerne bør afspejle markedets standardpraksis og -definitioner på bl.a. de anvendte løbetidsbegreber, tilsvarende værdipapirer i forbindelse med genkøbsaftaler og gældende ratings. 6. Er kravene til rating overholdt, bør visse offentlige enheder i forbindelse med investeringsgrænser sidestilles med medlemsstater eller andre suveræne enheder. 7. Retningslinjerne bør tage højde for ændringerne i Kommissionens regnskabsregler. 8. Af hensyn til effektiviteten og for at reducere administrationsomkostningerne bør rapporteringshyppigheden tilpasses. 9. Beslutning 2003/77/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I bilaget til beslutning 2003/77/EF foretages følgende ændringer: 10. Punkt 3 ændres således: 11. Litra a), nr. iii), affattes således: "obligationer med fast eller variabel rente med en restløbetid, eller hvis der er tale om asset-backed securities, en forventet restløbetid på ikke over ti år og seks måneder at regne fra betalingstidspunktet, forudsat at de er udstedt af en godkendt udsteder" 12. Litra b), nr. i) affattes således: "i) Genkøbsaftaler og omvendte genkøbsaftaler, forudsat at medkontrahenterne er godkendt til sådanne transaktioner, og forudsat at Kommissionen har mulighed for at genkøbe tilsvarende værdipapirer, som den måtte have solgt ved kontraktens udløb. Tilsvarende værdipapirer er værdipapirer, i) som er udstedt af samme udsteder, ii) som er en del af samme udstedelse, og iii) som er af samme type, har samme nominelle værdi, samme beskrivelse og udgør samme beløb som de udlånte værdipapirer undtagen i tilfælde af corporate actions eller redenominering." 13. Punkt 4 ændres således: 14. Litra a), nr. i), ii) og iii), affattes således: "a) Investeringerne begrænses til følgende beløb: i) obligationer udstedt eller garanteret af medlemsstater eller EU-institutioner: 250 mio. EUR pr. medlemsstat eller institution; obligationer udstedt eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder eller statsejede og/eller statskontrollerede offentlige foretagender eller institutioner falder ind under den grænse, der er fastsat for den pågældende medlemsstat, under forudsætning af at de har en rating på ikke under "AA" eller tilsvarende ii) obligationer udstedt eller garanteret af andre suveræne låntagere, regionale eller lokale myndigheder eller statsejede og/eller statskontrollerede offentlige foretagender eller institutioner eller af overnationale låntagere med en rating på ikke under "AA" eller tilsvarende: 100 mio. EUR pr. udsteder eller pr. garant iii) indlån i og/eller gældsinstrumenter, herunder obligationer, fra en godkendt bank: det laveste af følgende beløb: 100 mio. EUR pr. bank eller 5 % af bankens egne midler" 15. Litra b), affattes således: "Hver enkelt investering i en obligationsudstedelse må - inden for de i litra a) anførte grænser - ikke overstige 20 % af hele denne udstedelse på købstidspunktet." 16. I litra d), indsættes følgende andet afsnit: "Konstaterer Kommissionen, at investeringernes rating ikke længere opfylder minimumskravene, skal den bestræbe sig på at finde alternative investeringer, såfremt det kan ske på tilfredsstillende finansielle vilkår." 17. Følgende indsættes som litra e): "Hvis en obligations rating er højere end udstederens rating, eller hvis denne ikke har nogen rating, er det obligationens rating, der er gældende." 18. Punkt 6 affattes således: "6. REGNSKABSFØRELSE Forvaltningen af midlerne skal fremgå af årsregnskabet for EKSF under afvikling og, efter at afviklingen er afsluttet, for Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. Regnskabet baseres på og opstilles i overensstemmelse med EF's regnskabsregler, der er fastsat af Kommissionens regnskabsfører, idet der tages hensyn til de særlige forhold omkring EKSF under afvikling og, efter at afviklingen er afsluttet, Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. Regnskabet godkendes af Kommissionen og påtegnes af Revisionsretten. Kommissionen kan anvende et eksternt firma til at foretage en årlig revision af regnskabet." 19. Punkt 7, andet afsnit, affattes således: "En detaljeret rapport om de forvaltningstransaktioner, der udføres i henhold til disse retningslinjer, skal udarbejdes hver sjette måned og sendes til medlemsstaterne." Artikel 2 Denne beslutning får virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand [1] Før revisionen af artikel 181 i finansforordningen vedtaget ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1). [2] EUT L 29 af 5.2.2003, s. 22. [3] EUT C […] af […], s. […]. [4] EUT C […] af […], s. […].