[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 12.7.2007

KOM(2007) 395 endelig

2007/0145 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om oprettelse af et program, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2009-2013)

(forelagt af Kommissionen) [SEK(2007) 949][SEK(2007) 950]

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Videregående uddannelse er genstand for stigende internationalisering som følge af globaliseringen. Fællesskabet og dets medlemsstater bør derfor tilstræbe at forberede sine borgere på et globalt miljø ved at indføre en international dimension i de videregående uddannelsessystemer. Det overordnede formål med det nye Erasmus Mundus-program er at højne kvaliteten af de videregående uddannelser i Europa, fremme dialogen mellem og forståelsen af forskellige samfund og kulturer gennem et samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og personlige kontakter samt fremme målene for EU's eksterne politik og bidrage til den bæredygtige udvikling af tredjelandenes videregående uddannelser. Dette forslag er derfor udtryk for en ny tilgang, da det har længere rækkevidde, for så vidt angår politik, målsætninger og aktivititetstyper, end det nuværende Erasmus Mundus-program. Højere uddannelsesinstitutioner danner også ramme om mellemfolkelig dialog og udveksling. Et uddannelses- og mobilitetsprogram, der tager udgangspunkt i internationale forbindelser og udvekslinger af personer, kan styrke de politiske, kulturelle, uddannelsesmæssige og økonomiske bånd mellem EU og tredjelande. Kommissionen har tidligere redegjort for sine synspunkter vedrørende spørgsmål, som de videregående uddannelsessystemer og –institutioner bør se nærmere på, nemlig i meddelelsen "Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation" (KOM(2006) 208 endelig) fra maj 2006. Som led i denne indsats er der ifølge de højere uddannelsesinstitutioner et behov for at etablere internationale forbindelser med institutioner andre steder i verden og forsøge at tiltrække et stort antal internationalt mobile studerende og forskere til deres institutioner. Derudover skal der ved en fællesskabsindsats på dette område tages bredt hensyn til EU's eksterne politik og samarbejdet med tredjelande i tråd med Kommissionens meddelelse "Europa i verden – Praktiske forslag til større sammenhæng, effektivitet og synlighed" (KOM(2006) 278 endelig). Højere uddannelsesinstitutioner og studerende fra hele verden vil kunne drage fordel af det nye Erasmus Mundus-program. Det nuværende Erasmus Mundus-program udløber i 2008. Ifølge artikel 12 i afgørelsen om programmet skal Kommissionen senest den 31. december 2007 forelægge en meddelelse om fortsættelsen af programmet. |

120 | Generel baggrund Antallet af internationalt mobile studerende, der ønsker at tage en uddannelse i udlandet, stiger fortsat, fra 1,8 mio. i 2001 til 2,5 mio. i 2004, og det forventes, at der vil være 7,2 mio. i 2025, hvoraf 70 % vil være fra Asien. De nyeste data synes at vise, at konkurrencen om at tiltrække de "klogeste og bedste" er blevet skærpet, og at visse lande i Europa har stor indflydelse i denne konkurrence. I 2004 læste 67 % af alle verdens mobile studerende i seks lande: USA (23 %), Det Forenede Kongerige (12 %), Tyskland (11 %), Frankrig (10 %), Australien (7 %) og Japan (5 %). 44 % af alle internationale studerende (1,1 mio. studerende) opholdt sig i Europa[1]. Indskrivninger af internationale studerende steg mellem 1999 og 2004 med 109 % i Japan, 81 % i Frankrig, 45 % i Tyskland, 42 % i Australien, 29 % i Det Forenede Kongerige og 17 % USA. Europa halter imidlertid bag efter USA med hensyn til visse afgørende akademiske indikatorer. Tallene for nye ph.d.-grader, der blev tildelt i 2003, var 1 167 000 (EU-25) and 1 335 000 (USA). USA og Japan ligger også foran Europa, når det gælder ansættelse af forskere. Antallet af forskere pr. 1 000 erhvervsaktive var i 2003 5,5 (EU-25), 9,1 (USA) og 10,1 (Japan). Mens nogle lande i Europa er begyndt at tiltrække et stort antal internationale studerende, bliver Europas status som ekspertisecenter inden for læring ikke altid forstået eller påskønnet af de højere uddannelsesinstitutioner i tredjelande eller af studerende, der ønsker en international uddannelse af høj kvalitet. Desuden er langt størstedelen af de internationale studerende, der læser i Europa, koncentreret i nogle få lande i Europa. Af en undersøgelse fra 2006 om, hvilken opfattelse tredjelande har af de videregående uddannelser i Europa ("Perceptions of European Higher Education in Third Countries"), fremgår det, at de studerende placerer USA på førstepladsen med hensyn til innovation, dynamisme og konkurrence (både inden for de videregående uddannelser og i samfundet som helhed). I modsætning hertil er det opfattelsen, at det "traditionelle" Europa sakker bagud, hvad angår modernitet, innovationsevne og tolerance. De asiatiske studerende, der udgør det største markedssegment, placerer USA over Europa i alle følgende akademiske og arbejdsmarkedsrelaterede kategorier: kvaliteten af laboratorier, biblioteker og andre faciliteter, uddannelsernes kvalitet, mest prestigefyldte universiteter, diplomernes anseelse, mulighederne for at få et job og blive efter afsluttende eksamen samt jobmulighederne under studiet. Den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa anses også af mange studerende fra tredjelande som en svær udfordring. Udefra betragtes de videregående uddannelser i Europa som forvirrende og opsplittede med mange nationale systemer og undervisningssprog. Mangelen på samlet information om studiemulighederne i Europa forstærker dette indtryk. Samtidig får Europa høje karakterer, når det gælder uddannelsestilbuddenes kvalitet, selv om USA scorer flere points på dette område. Europa ender foran USA med hensyn til kultur, sikkerhed, adgang til uddannelse, og hvor økonomisk overkommelig uddannelsen er. Det nuværende Erasmus Mundus-program er en reaktion på internationaliseringen, som er en udfordring for de videregående uddannelser i Europa. Ved at gøre de videregående uddannelser i Europa mere attraktive og synlige i resten af verden og fremme mobiliteten mellem Europa og tredjelande bliver det muligt at opfylde det overordnede behov for at tilpasse uddannelsessystemerne til vidensamfundets krav og modernisere de videregående uddannelser som omtalt i Kommissionens ovennævnte meddelelse fra maj 2006. Det nuværende Erasmus Mundus-program har medført, at de højere uddannelsesinstitutioner i Europa er begyndt at kombinere deres individuelle styrke og uddannelsesmæssige forskellighed for at prøve at tiltrække de bedste internationalt mobile studerende til europæiske uddannelsesprogrammer i verdensklasse. Som led i det eksterne samarbejde under Erasmus Mundus forsøger man samtidig at styrke de højere uddannelsesinstitutioner i visse regioner af verden ved at forbedre deres samarbejdsmuligheder på internationalt plan og ved at øge mobiliteten mellem Europa og de pågældende regioner. Konsekvensanalysen har vist, at det kunne få alvorlige følger ikke at fortsætte programmet (dvs. ikke at gøre noget), idet det ville påvirke kvaliteten af de studerende og akademikere, der tiltrækkes til Europa fra tredjelande, de videregående uddannelsers tilgængelighed og synlighed i resten af verden samt mulighederne for at fremme mellemfolkelig dialog og forståelse. |

130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Det nuværende Erasmus Mundus-program (2004-2008) blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 5. december 2003 (afgørelse nr. 2317/2003/EF). Det eksterne samarbejde i forbindelse med programmet er baseret på en række rådsforordninger, den reviderede Cotonou-aftale og den interne aftale for perioden 2008-2013, som udgør finansieringsinstrumenterne for det eksterne samarbejde med bestemte regioner i verden. Det foreslås, at aktiviteterne fra det første Erasmus Mundus-program videreføres under anden fase i Erasmus Mundus-programmet (2009-2013), at det eksterne samarbejde inkorporeres mere direkte, at anvendelsesområdet udvides til alle niveauer i de videregående uddannelser, at finansieringsmulighederne for europæiske studerende forbedres, og at der skabes større mulighed for samarbejde med højere uddannelsesinstitutioner i tredjelande. |

140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Da de videregående uddannelser spiller en central rolle i social-, kultur- og økonomipolitik, kan dette forslag til program knyttes sammen med mange andre fællesskabspolitikker. Der tages derfor behørigt hensyn til beslægtede fællesskabsprogrammer og –mål, herunder programmet for livslang læring, Marie Curie-programmet, initiativet til at oprette et europæisk teknologisk institut, Tempus-programmet, Atlantis-programmet, samarbejdsaftalen med Canada om højere uddannelse samt andre eksterne samarbejdsprogrammer som f.eks. Alßan, Alfa, Edulink og Asia-Link. Der er kontinuitet mellem den nuværende og den kommende Erasmus Mundus-fase. Den innovative og bredere dækning giver det kommende Erasmus Mundus-program form og indhold som et globalt program, der sammenkæder intern og ekstern EU-politik. EU-politikkernes sammenhæng, synlighed og tilstedeværelse i udlandet styrkes. Et tæt samarbejde med Kommissionens delegationer i tredjelande er afgørende for, at disse programmer bliver vellykkede og gøres synlige, og for at EU's eksterne politikker generelt bliver mere synlige. Målene for det kommende Erasmus Mundus-program synes at stemme overens med og i meget høj grad supplere målene for eksisterende initiativer på tilsvarende områder, idet der skabes stærke synergier mellem de forskellige programmer. Desuden er målene for det foreslåede program i overensstemmelse med Lissabon-strategiens og Bologna-processens brede politiske målsætninger og med de nyeste meddelelser fra Kommissionen om videregående uddannelser. Da nye undersøgelser blandt Erasmus Mundus-studerende fra tredjelande har vist, at der fortsat er problemer med udstedelsen af visa til studerende fra tredjelande, vil Kommissionen meget nøje overvåge gennemførelsen af Rådets direktiv (EF) nr. 114/2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Kommissionen har hørt deltagerne i Erasmus Mundus-programmet og relevante berørte parter (højere uddannelsesinstitutioner, organisationer, der er aktive inden for videregående uddannelse, studerende, akademikere, nationale informationskilder og kontaktpersoner for Erasmus Mundus samt nationale myndigheder) om programmets fremtid. Det skete på forskellige måder, nemlig et seminar i juni 2006 for Erasmus Mundus-studerende fra europæiske lande og tredjelande, et uformelt arbejdsmøde i november 2006 i udvalget under Erasmus Mundus-programmet (nationale myndigheder), en konference i november 2006 om "attraktive profiler", hvor en lang række programdeltagere fra Europa og tredjelande var samlet, en konference i december 2006 om Erasmus Mundus-mastersuddannelserne (højere uddannelsesinstitutioner fra Europa) og et møde i december 2006 for de nationale informationskilder og kontaktpersoner for Erasmus Mundus. |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Svarene fra de berørte parter var overvældende positive. Det vigtigste budskab kan sammenfattes således: de integrerede mastersuddannelser af høj kvalitet bør fortsættes, og der bør fortsat ydes stipendier i hele studieperioden, således at programmets fokusering på at forbedre ekspertisen i de videregående uddannelser bevares, der bør ydes tilskud til europæiske studerende, så de kan deltage i disse programmer og derigennem sikre programmernes troværdighed, programmet bør udvides til at omfatte studier på tredje trin (ph.d.-niveau), og der bør etableres samarbejdspartnerskaber med højere uddannelsesinstitutioner i tredjelande. Der er taget hensyn til disse svar under udarbejdelsen af det kommende Erasmus Mundus-program. |

213 | Der blev gennemført en åben høring på internettet i perioden 5. februar - 9. marts 2007. Kommissionen modtog 417 svar. Resultaterne vil fra juni 2007 kunne findes på adressen http://ec.europa.eu/erasmus-mundus |

Ekspertbistand |

229 | Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. |

230 | Konsekvensanalyse I konsekvensanalyserapporten, der er udarbejdet på grundlag af eksterne konsulenters oplæg til Kommissionen mellem januar og april 2007, ses der nærmere på tre valgmuligheder: Valgmulighed 1: Fortsættelse af Erasmus Mundus-programmet og det eksterne samarbejde i uændret form. Ved at vælge denne mulighed ville man fortsat kunne fremme de europæiske videregående uddannelsers internationalisering, ekspertise og udseende som i dag. "Kerneprogrammet" ville fortsat fokusere på at tiltrække de bedste internationale studerende og akademikere til de integrerede mastersuddannelser af verdensklasse i Europa. Det eksterne samarbejde ville ikke være med i "kerneprogrammet". Fordelen herved ville være kontinuitet og fastholdelse af fokuseringen på et begrænset antal nøje definerede aktiviteter. Der ville imidlertid ikke blive taget hensyn til de erfaringer, man har høstet under det nuværende program, eller til de berørte parters feedback, og man ville samtidig gå glip af muligheden for at integrere to tæt forbundne aktiviteter i et enkelt sammenhængende program. Valgmulighed 2: Ændring og udvidelse af Erasmus Mundus-programmet. Ved at vælge denne mulighed ville man øge rækkevidden af det nuværende Erasmus Mundus-program. Integrerede mastersuddannelser af verdensklasse i Europa og stipendier til de bedste internationale studerende og akademikere ville fortsat være et af programmets moduler, men ville blive udvidet til også at omfatte ph.d.-niveauet og stipendier til europæiske studerende. Der ville blive indarbejdet et andet modul vedrørende det eksterne samarbejde for at udvide det nuværende programs anvendelsesområde til alle andre niveauer i de videregående uddannelser (bachelorniveau, ph.d.-niveau og post-ph.d.-niveau) og til andre former for samarbejde med højere uddannelsesinstitutioner, herunder øgede mobilitetsstrømme mellem Europa og tredjelande. Fordelen herved ville være, at der blev taget hensyn til de høstede erfaringer og de berørte parters feedback, ligesom fællesskabsindsatsen inden for de videregående uddannelser i tredjelandene kunne gøres mere sammenhængende og forståelig. Man risikerer imidlertid, at programmet mister fokusering, hvis dets indhold bliver for vidtfavnende og uensartet. Valgmulighed 3: Afslutning af Erasmus Mundus-programmet. De europæiske videregående uddannelsers internationalisering, ekspertise og synlighed ville ikke længere være genstand for et EF-særprogram, men ville blive taget op gennem nationale initiativer og andre eksisterende EF-programmer eller –foranstaltninger. Denne valgmulighed har næsten ingen fordele, da den drivkraft, det nuværende program har sat i gang, og et af de vigtigste incitamenter til samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner i Europa og tredjelande ville gå tabt. Det blev i konsekvensanalyserapporten foreslået, at det kommende Erasmus Mundus-program baseres på valgmulighed 2. |

231 | Kommissionen har gennemført sin egen konsekvensanalyse; rapporten herom vil fra juni 2007 kunne findes på http://ec.europa.eu/erasmus-mundus |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Foranstaltning 1 (fælles programmer, herunder stipendier) skal støtte fælles masters- og ph.d.-programmer af høj kvalitet, som tilbydes af en gruppe højere uddannelsesinstitutioner i Europa og muligvis i tredjelande. Desuden ydes der stipendier i hele studieperioden til de dygtigste studerende fra Europa og tredjelande, så de kan følge de fælles programmer, og kortfristede stipendier til fremragende akademikere fra Europa og tredjelande, som skal forske eller undervise som led i de fælles programmer. Denne foranstaltning skal fremme samarbejdet mellem de højere uddannelsesinstitutioner og det akademiske personale i Europa og tredjelande med det formål at skabe ekspertisecentre og udvikle højtuddannede menneskelige ressourcer. Foranstaltning 2 (partnerskaber med højere uddannelsesinstitutioner fra tredjelande, herunder stipendier) skal støtte et bredt partnerskabssamarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner i Europa og tredjelande, som skal danne grundlag for dels et strukturelt samarbejde om bedre overførsel af knowhow til institutioner i tredjelande, dels udveksling i kortere eller længere tid af studerende og akademikere på alle trin i de videregående uddannelser med henblik på at udvikle tredjelandenes højere uddannelsesinstitutioners menneskelige ressourcer og internationale samarbejdsevne i overensstemmelse med EU's eksterne politik vedrørende de pågældende lande. Det er en foranstaltning i forbindelse med det eksterne samarbejde, der vil være til gavn for alle involverede parter, og som skal medvirke til at forhindre hjerneflugt. Foranstaltningen er således i fuld overensstemmelse med EU's eksterne politik over for partnerlandene for så vidt angår målsætningen om at fremme disse landes bæredygtige udvikling. Foranstaltning 3 (forbedring af de europæiske højere uddannelsesinstitutioners profil) skal støtte tværnationale initiativer, undersøgelser, projekter og andre aktiviteter, der sigter mod at højne de europæiske videregående uddannelsers profil og gøre dem mere attraktive, tilgængelige og synlige over for resten af verden. |

310 | Retsgrundlag Erasmus Mundus-programmet baseres på traktatens artikel 149. Det får form af en afgørelse, der træffes af Europa-Parlamentet og Rådet, med henvisninger til de forskellige rådsforordninger, der udgør Fællesskabets finansieringsinstrumenter for det eksterne samarbejde med bestemte regioner i verden. |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetssprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. |

Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager: |

321 | Der er markante forskelle i den måde, hvorpå de europæiske lande får de studerende fra tredjelande til i højere grad at udnytte deres mobilitetsmuligheder. Nogle EU-medlemsstater har udformet mobilitetsprogrammer, mens andre er mindre aktive på området. Formålene med de eksisterende nationale programmer varierer og er hverken helt i overensstemmelse med hinanden eller integrerede. Desuden bidrager nationale ordninger ikke til at styrke billedet af det europæiske område for videregående uddannelse som noget, der er større og mere end summen af de enkelte bestanddele. |

323 | Selv om de enkelte højere uddannelsesinstitutioners eller medlemsstaternes egne initiativer ville være meget nyttige og kunne supplere enhver fællesskabsindsats, ville de ofte være på bilateralt niveau og ikke have den samme virkning i hele Europa som et europæisk samarbejdsinstrument. Videregående uddannelsers synlighed i globalt lys ville stadig kun være begrænset til nogle få medlemsstater, og der ville ikke blive udbredt oplysninger om, at Europa som helhed kunne være et fordelagtigt sted at gennemføre sit studium. |

Målene med forslaget kan bedre nås med en indsats på fællesskabsplan af følgende årsager: |

324 | Europa står på dette område over for en udfordring, der er af en sådan art, at en samordnet europæisk indsats efter alt at dømme vil være mere effektiv end en indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan, da det med en samlet indsats bliver muligt at kortlægge ekspertisen, samle ressourcerne i et internationalt partnerskab, have større geografisk dækning og mobilitet, der omfatter mere end ét land i Europa. Forslaget opfordrer til europæisk og internationalt samarbejde mellem de højere uddannelsesinstitutioner, tilskynder til international mobilitet for studerende og akademikere og forsøger at skabe en profil og et stærkt image for de europæiske videregående uddannelser i resten af verden. Alene på grund af de foreslåede foranstaltningers art er Fællesskabet bedre i stand til at nå målene end medlemsstaterne, der handler på nationalt plan. |

325 | Den vigtigste kvalitetsindikator til bestemmelse af, hvor et større europæisk samarbejde kunne forbedre den aktuelle situation, er, at Europa bør opfattes som det mest attraktive uddannelsessted for internationalt mobile studerende og akademikere. |

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager: |

331 | Forslaget følger proportionalitetsprincippet, fordi det kan gennemføres inden for de eksisterende rammer for videregående uddannelser i medlemsstaterne. Der tilskyndes til nye tilgange, som de højere uddannelsesinstitutioner anser for at være gennemførlige, jf. midtvejsevalueringen af det nuværende program. |

332 | Der vil i forbindelse med programmet blive udbetalt engangssummer og anvendt enhedspriser i så vidt omfang som muligt som beregningsgrundlag for tilskuddene for at lette den administrative byrde for støttemodtagerne mest muligt. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

342 | Et EF-handlingsprogram er det eneste mulige retlige instrument til at tilskynde til samarbejde inden for videregående uddannelse. Artikel 149, som er programmets retsgrundlag, giver ikke mulighed for alternative instrumenter. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

401 | Det samlede budget for hele programperioden (2009-2013) for foranstaltning 1 og foranstaltning 3 (fælles masters- og ph.d.-programmer, herunder stipendier, samt projekter til at forbedre profilen) er på 493,69 mio. EUR. Foranstaltning 2 (samarbejdspartnerskaber med højere uddannelsesinstitutioner i bestemte tredjelande, herunder mobilitet) finansieres via instrumenter for det eksterne samarbejde ifølge de regler og procedurer, der er fastsat i de pågældende instrumenter. Kommissionen vil for hele programmeringsperioden (2009-2013) tilstræbe at afsætte et samlet vejledende beløb på op til 460 mio. EUR for foranstaltning 2 i Erasmus Mundus II. De vejledende bidrag fra de forskellige instrumenter for den eksterne politik og fra Den Europæiske Udviklingsfond bliver som følger: Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI): 140 mio. EUR Instrumentet for udviklingssamarbejde (IUS): 240 mio. EUR Instrumentet for samarbejde med industrialiserede lande (ICI): 20 mio. EUR Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IFB): 30 mio. EUR Den tiende Europæiske Udviklingsfond (10. EUF): 30 mio. EUR Den nærmere programmering og de årlige bevillinger for hver finansieringsramme, der bidrager til det samlede vejledende beløb på 460 mio. EUR, fastlægges senere i overensstemmelse med reglerne og procedurerne for hvert instrument og for Den Europæiske Udviklingsfond, dog senest den 1. juli 2008 for perioden 2009-2010 og senest den 1. juli 2010 for perioden 2011-2013. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

560 | Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området. |

1. 2007/0145 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om oprettelse af et program, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2009-2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[2],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[4],

efter proceduren i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2317/2003/EF[5] blev der etableret et program, der skulle øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2004-2008).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006[6] om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006[7] om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006[8] om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006[9] om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou og ændret ved aftalen undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (Rådets afgørelse 2005/599/EF)[10] og den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen (afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF-Ministerrådet, 2006/608/EF)[11] finder anvendelse på Den Europæiske Udviklingsfond.

(3) Ved Bologna-erklæringen, der blev undertegnet af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande den 19. juni 1999, blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et "europæisk område for videregående uddannelse" inden 2010, hvilket støttes aktivt på fællesskabsplan. De 45 ministre for videregående uddannelse fra de lande, der deltager i Bologna-processen, vedtog på mødet i London den 17.-18. maj 2007 strategien "Det europæiske område for videregående uddannelser i en global kontekst" og fastslog samtidigt, at de prioriterede emner i 2009 skulle være bedre information om det europæiske område for videregående uddannelse og større anerkendelse af kvalifikationer erhvervet på højere uddannelsesinstitutioner i andre dele af verden.

(4) På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 blev der sat et strategisk mål for Den Europæiske Union, nemlig at EU skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, og Rådet (uddannelse) blev opfordret til mere overordnet at overveje uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, idet der skulle fokuseres på fælles problemer og prioriteter, samtidig med at den nationale mangfoldighed skulle respekteres. Den 12. februar 2001 vedtog Rådet en rapport om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål. Den 14. juni 2002 vedtog Rådet så et detaljeret arbejdsprogram om opfølgningen af disse mål, som krævede støtte på fællesskabsplan. På Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16. marts 2002 blev det sat som mål, at EU's uddannelsessystemer skulle være en kvalitetsreference på verdensplan senest i 2010.

(5) I Kommissionens meddelelser "Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer"[12] og "Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation"[13] og i forslaget til forordning om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske Institut[14] understreges det, at de højere uddannelsesinstitutioner i Europa er nødt til at overvinde deres fragmentering og gå sammen om at skabe øget kvalitet i undervisning og forskning og sikre bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets skiftende behov. Det Europæiske Råd vedtog på mødet i juni 2006, at det var nødvendigt at modernisere de videregående uddannelser i Europa.

(6) Det blev i rapporten om midtvejsevalueringen af det nuværende Erasmus Mundus-program og under den offentlige høring om programmets fremtid fremhævet, at det nuværende programs mål og foranstaltninger er meget relevante, og der blev udtrykt ønske om kontinuitet, dog med visse ændringer, f.eks. en udvidelse af programmet til at omfatte ph.d.-niveauet, større integrering af tredjelandenes højere uddannelsesinstitutioner og deres behov i programmet samt tilvejebringelse af flere økonomiske midler til de europæiske deltagere i programmet.

(7) De centrale mål for et samarbejdsprogram vedrørende videregående uddannelser, der er rettet mod tredjelande, er at forbedre de europæiske videregående uddannelsers kvalitet, fremme den mellemfolkelige forståelse og medvirke til den bæredygtige udvikling i tredjelandenes videregående uddannelser for således at undgå hjerneflugt og samtidig begunstige sårbare grupper. Den mest effektive måde at nå disse mål på gennem et ekspertprogram er at tilbyde fuldt integrerede studieprogrammer på ph.d.-niveau, indgå samarbejdspartnerskaber med tredjelande, tildele stipendier til de dygtigste studerende og gennemføre projekter, der skal gøre de europæiske videregående uddannelsers mere attraktive over for resten af verden..

(8) Der er brug for at optrappe bekæmpelsen af alle former for udstødelse, herunder racisme og fremmedhad, og at optrappe Fællesskabets indsats for at fremme mellemfolkelig dialog og forståelse over hele verden, under hensyntagen til såvel den sociale dimension ved videregående uddannelser som idealerne demokrati og overholdelse af menneskerettighederne, især fordi mobilitet er befordrende for samspillet med og forståelsen af nye kulturelle og sociale miljøer, og således sikrer, at ingen europæiske borgere eller tredjelandsborgere udelukkes eller stilles ugunstigt, jf. artikel 21, stk. 1, i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

(9) Fremme af sprogundervisning, sproglæring og sproglig mangfoldighed bør prioriteres højt i fællesskabsforanstaltninger til fordel for videregående uddannelse. Sprogundervisning og –læring er særligt relevant for tredjelande.

(10) Kommissionens meddelelse "Europa i verden — Praktiske forslag til større sammenhæng, effektivitet og synlighed"[15] omhandler de eksterne udfordringer, Europa står over for, og hvordan de bl.a. kan tackles gennem en mere sammenhængende og effektiv udnyttelse af de eksisterende interne og eksterne politikker. I forbindelse med Kommissionens meddelelse "Det vestlige Balkan på vej mod EU: styrke stabiliteten og øge velfærden"[16] anbefaler Kommissionen desuden, at man udvider mobilitetsmulighederne for akademikere og studerende fra denne region på alle videregående uddannelsesniveauer.

(11) I perioden 2004-2008 har landespecifikke stipendier finansieret gennem Kommissionens instrumenter for det eksterne samarbejde været et supplement til Erasmus Mundus-stipendierne, således at endnu flere stipendiemodtagere fra bestemte tredjelande, f.eks. Kina, Indien, landene på det vestlige Balkan og AVS-landene, har kunnet studere i Europa. De positive erfaringer med denne fremgangsmåde betyder, at lignende muligheder kan overvejes i fremtiden i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, reglerne og procedurerne for de pågældende instrumenter for det eksterne samarbejde.

(12) I alle sine aktiviteter må Fællesskabet tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 3, stk. 2.

(13) Ved gennemførelsen af alle programmets dele er det nødvendigt at udvide ugunstigt stillede gruppers adgang til videregående uddannelse og aktivt løse de særlige problemer, som handicappede står over for i uddannelsessituationen, bl.a. ved at yde højere stipendier, som skal dække de handicappede deltageres ekstraudgifter.

(14) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006[17], og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007, om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006[18], som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, skal finde anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter og kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ressourcernes størrelse og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(15) Da målene for den foreslåede indsats ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af behovet for multilaterale partnerskaber, multilateral mobilitet og udveksling af information mellem Fællesskabet og tredjelande, og derfor som følge af de nødvendige foranstaltningers art bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet som beskrevet i traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den i denne afgørelses artikel 4, stk. 1, litra a) og c), omhandlede indsats, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[19]. De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den i denne afgørelses artikel 4, stk. 1, litra b), omhandlede indsats, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou og ændret ved aftalen undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (Rådets afgørelse 2005/599/EF), og den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF-Ministerrådet, 2006/608/EF) —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af programmet

2. Ved denne afgørelse oprettes der et program — "Erasmus Mundus" (i det følgende benævnt "programmet") — der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser i Europa og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem et samarbejde med tredjelande samt bidrage til udvikling af videregående uddannelse i tredjelande.

3. Programmet gennemføres over en periode, der indledes den 1. januar 2009 og slutter den 31. december 2013. De forberedende foranstaltninger, herunder vedtagelse af kommissionsafgørelser i medfør af artikel 7, kan dog iværksættes allerede fra denne afgørelses ikrafttrædelsesdato.

4. Programmet skal støtte og supplere medlemsstaternes egen indsats med fuld respekt for deres ansvar for undervisningens indhold og uddannelsesordningernes opbygning samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

5. De menneskelige ressourcer i bestemte tredjelande udvikles, og ikke mindst den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1085/2006, 1638/2006, 1905/2006 og 1934/2006 samt afgørelse 2005/599/EF og 2006/608/EF.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

6. "Højere uddannelsesinstitution": enhver institution, som i henhold til national ret eller praksis tilbyder kvalifikationer eller uddannelser på videregående niveau, uanset institutionens betegnelse.

7. "Bachelorstuderende" (studerende på første trin): en person, der læser på en højere uddannelsesinstitution med henblik på at bestå en videregående uddannelse på første trin.

8. "Mastersstuderende" (studerende på andet trin): en person, der læser på en højere uddannelsesinstitution, og som allerede har bestået en videregående uddannelse på første trin.

9. "Ph.d.-studerende" (studerende på tredje trin): forsker i de tidlige faser, dvs. i de første 4 år (fuldtidsækvivalenter) af forskningskarrieren, der starter den dag, hvorpå han opnår den grad, der formelt giver adgang til ph.d.-studier.

10. "Forsker": en erfaren forsker, der har en ph.d.-grad, eller som har mindst fire fuldtidsækvivalente års forskningserfaring, inklusive forskningsuddannelsesperioden, efter opnåelse af den grad, der formelt gav ham adgang til ph.d.-studierne.

11. "Akademiker": en person med ekstraordinær akademisk og/eller faglig erfaring, der forelæser eller forsker.

12. "Personale på de videregående uddannelser": personer, der i kraft af deres arbejde deltager direkte i undervisningen på videregående uddannelser.

13. "Tredjeland": et land, der ikke er én af Den Europæiske Unions medlemsstater, og som ikke deltager i programmet, jf. artikel 9. Når "tredjeland" anvendes i forbindelse med en person, betyder det, at den pågældende ikke er statsborger eller bosiddende i en medlemsstat eller et land, der deltager i programmet, jf. artikel 9, og som ikke har udført sin hovedbeskæftigelse (studium, arbejde osv.) i mere end 12 måneder i de foregående fem år i nogen af medlemsstaterne eller de lande, der deltager i programmet, jf. artikel 9. Når "tredjeland" anvendes i forbindelse med en institution, betyder det, at den pågældende institution ikke befinder sig i nogen af medlemsstaterne eller de lande, der deltager i programmet, jf. artikel 9. De lande, der deltager i handlingsprogrammet for livslang læring[20], betragtes ikke som tredjelande ved gennemførelsen af den i artikel 4, stk. 1, litra b), omhandlede foranstaltning.

14. "Europæisk land": et land, der er én af Den Europæiske Unions medlemsstater, eller som deltager i programmet, jf. artikel 9. Når "europæisk" eller "Europa" anvendes om en person, betyder det, at den pågældende er statsborger eller bosiddende i en medlemsstat eller et land, der deltager i programmet, jf. artikel 9, eller som har udført sin hovedbeskæftigelse (studium, arbejde osv.) i mere end 12 måneder i de foregående fem år i en af medlemsstaterne eller i et af de lande, der deltager i programmet, jf. artikel 9. Når "europæisk" eller "Europa" anvendes om en institution, betyder det, at den pågældende institution befinder sig i en af medlemsstaterne eller et af de lande, der deltager i programmet, jf. artikel 9.

15. "Bachelorstudier" (første trin): videregående uddannelsesprogrammer, der varer mindst tre år og resulterer i et eksamensbevis for det beståede første trin.

16. "Mastersstudier" (andet trin): videregående uddannelsesprogrammer, der efterfølger en videregående uddannelse på første trin af mindst tre års varighed og resulterer i et eksamensbevis for det beståede andet eller næste trin.

17. "Ph.d.-studier" (tredje trin): forskningsrelaterede videregående uddannelsesprogrammer, der efterfølger en videregående uddannelse af mindst fire-fem års varighed og giver en ph.d.-grad.

18. "Post-ph.d.-studier": videregående uddannelsesstudium eller forskning, der efterfølger en videregående uddannelse af mindst otte års varighed.

19. "Mobilitet": fysisk flytning til et andet land med henblik på studium, erhvervserfaring, forskning, anden lærings-, undervisnings- eller forskningsaktivitet eller hermed forbundet administrativ aktivitet, som i nødvendigt omfang understøttes af forberedelseskurser i værtslandets sprog.

20. "Dobbelte eller flere grader": to eller flere nationale eksamensbeviser udstedt af to eller flere højere uddannelsesinstitutioner og officielt anerkendt i de lande, hvor de institutioner, som har udstedt eksamensbeviserne, har hjemme.

21. "Fælles grad": et eksamensbevis udstedt af mindst to højere uddannelsesinstitutioner, der tilbyder et integreret program, og officielt anerkendt i de lande, hvor de institutioner, som har udstedt eksamensbeviserne, har hjemme.

22. "Virksomhed": alle foretagender, der er beskæftiget med en økonomisk aktivitet i den offentlige eller private sektor, uanset størrelse, retlig status eller hvilken økonomisk sektor, de er beskæftiget i, herunder den sociale økonomi.

Artikel 3

Målsætninger for programmet

23. Den overordnede målsætning for programmet er at højne kvaliteten af de europæiske videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige dialog og forståelsen af forskellige kulturer gennem samarbejde med tredjelande, at fremme EU's eksterne politik, og at medvirke til tredjelandenes bæredygtige udvikling inden for videregående uddannelse.

24. De særlige målsætninger for programmet er:

a) at fremme et struktureret samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og akademisk personale i Europa og tredjelande med henblik på at skabe ekspertisecentre og udvikle højtuddannede menneskelige ressourcer

b) at bidrage til samfundenes gensidige berigelse ved at samle veluddannede mænd og kvinder med en positiv indstilling og international erfaring, hvilket skal ske ved at fremme mobiliteten for de dygtigste studerende og akademikere fra tredjelande, så de kan få kvalifikationer og/eller erfaring i EU, og ved at lade de dygtigste studerende og akademikere fra Europa rejse til et tredjeland

c) at bidrage til udviklingen af tredjelandenes højere uddannelsesinstitutioners menneskelige ressourcer og internationale samarbejdsevne gennem forstærkede mobilitetsstrømme mellem EU og tredjelande

d) at forbedre adgangen til de europæiske videregående uddannelser, højne deres profil og synlighed over for resten af verden og gøre dem mere attraktive for tredjelandsstatsborgere.

25. Kommissionen sørger for, at ingen gruppe af EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere udelukkes eller behandles dårligt.

Artikel 4

Foranstaltninger i forbindelse med programmet

26. Målsætningerne for programmet, jf. artikel 3, forsøges opfyldt ved hjælp af følgende foranstaltninger:

27. fælles Erasmus Mundus-mastersprogrammer og fælles ph.d.-studieprogrammer under Erasmus Mundus af ekstraordinær akademisk kvalitet, herunder en stipendieordning

28. partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner i Europa og tredjelande som grundlag for strukturelt samarbejde, udveksling og mobilitet på alle niveauer af de videregående uddannelser

29. foranstaltninger til at gøre Europa til et attraktivt uddannelsessted.

30. Disse foranstaltninger gennemføres ved hjælp af de procedurer, der er beskrevet i bilaget, og for den foranstaltnings vedkommende, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), også ved hjælp af procedurerne i de i artikel 1, stk. 4, omhandlede retsakter, og ved hjælp af følgende redskaber, der frit kan kombineres:

31. støtte til udvikling af fælles uddannelsesprogrammer og samarbejdsnetværker, der skal gøre det lettere at udveksle erfaringer og eksempler på god praksis

32. øget støtte til mobilitet mellem Fællesskabet og tredjelande for personer i det videregående uddannelsessystem

33. fremme af sprogkundskaber, gerne ved at give de studerende mulighed for at lære mindst to af de sprog, der tales i de lande, hvor de højere uddannelsesinstitutioner har hjemme, samt fremme af forståelsen af forskellige kulturer

34. støtte til pilotprojekter, der baseres på partnerskaber med en ekstern dimension, med henblik på at sikre innovation og kvalitet i de videregående uddannelser

35. støtte til analyse og opfølgning af tendenserne og udviklingen inden for de videregående uddannelser set i et internationalt perspektiv.

3. Programmet giver mulighed for tekniske støtteforanstaltninger, herunder undersøgelser og ekspertmøder samt udarbejdelse af information og publikationer, der er direkte forbundet med opfyldelsen af programmets mål.

4. Foranstaltningerne i denne artikel kan gennemføres efter indkaldelse af forslag, indkaldelse af tilbud eller af Kommissionen selv.

Artikel 5

Adgang til programmet

I henhold til de betingelser og bestemmelser for gennemførelsen, der er anført i bilaget, og under hensyntagen til definitionerne i artikel 2 henvender dette program sig især til:

a) højere uddannelsesinstitutioner

b) studerende på videregående uddannelser, alle niveauer

c) akademikere eller fageksperter, der underviser eller forsker

d) personale, der beskæftiger sig direkte med videregående uddannelser

e) andre offentlige eller private organer, der er aktive inden for videregående uddannelse

f) virksomheder, handelskamre og erhvervslivet

g) forskningscentre.

Artikel 6

Kommissionens og medlemsstaternes opgaver

1. Kommissionen:

36. sørger for god og effektiv gennemførelse af de fællesskabsforanstaltninger, der er omfattet af programmet, jf. bilaget, og for, at den i artikel 4, stk. 1, litra b), omhandlede foranstaltning er i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4

37. tager hensyn til det bilaterale samarbejde mellem tredjelande og medlemsstaterne

38. søger at opnå synergieffekter og iværksætter eventuelt fælles foranstaltninger med andre interne fællesskabsprogrammer og foranstaltninger på området for videregående uddannelse og forskning.

2. Medlemsstaterne:

39. tager de nødvendige skridt til at sikre en effektiv afvikling af programmet på medlemsstatsplan, inddrager alle berørte parter inden for videregående uddannelse i overensstemmelse med national praksis og tilstræber herunder at vedtage de foranstaltninger, der måtte være passende for at fjerne retlige og administrative forhindringer

40. udpeger relevante strukturer, der skal samarbejde tæt med Kommissionen

41. tilskynder til potentielle synergieffekter med andre fællesskabsprogrammer og eventuelle lignende initiativer, som medlemsstaterne har taget.

3. Kommissionen og medlemsstaterne sørger i fællesskab for:

42. passende information om, offentlig omtale og opfølgning af de foranstaltninger, der støttes gennem programmet

43. formidling af resultaterne af de foranstaltninger, der gennemføres inden for programmets rammer.

Artikel 7

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Denne afgørelse finder ikke anvendelse på samtlige de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den i artikel 4, stk. 1, litra b), anførte foranstaltning, som også gennemføres ved hjælp af procedurerne i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4.

2. Følgende foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de øvrige foranstaltninger, som er omfattet af denne afgørelse, vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 8, stk. 2:

44. det årlige arbejdsprogram, herunder de prioriterede emner

45. det årlige budget, fordelingen af midler på de forskellige foranstaltninger i programmet og vejledende tilskudsbeløb

46. de overordnede retningslinjer for gennemførelsen af programmet

47. udvælgelseskriterier og –procedurer, herunder sammensætningen af og den interne forretningsorden for udvælgelseskomitéen

48. ordninger for overvågning og evaluering af programmet og for resultatformidling og -overførsel.

3. Alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, bortset fra udvælgelsesbeslutningerne, træffes efter rådgivningsproceduren i artikel 8, stk. 3.

Artikel 8

Udvalgsprocedure

49. Kommissionen bistås af et udvalg.

50. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. bestemmelserne i dennes artikel 8.

Den frist, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.

51. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. bestemmelserne i dennes artikel 8.

52. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 9

Andre landes deltagelse i programmet på lige fod med medlemsstaterne

Følgende lande kan deltage i programmet:

a) de EFTA-lande, der er medlem af EØS, i overensstemmelse med bestemmelserne i EØS-aftalen

b) de kandidatlande, som er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i fællesskabsprogrammer

c) landene på det vestlige Balkan, i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og bestemmelser, der er fastsat i rammeaftalerne, som er indgået med disse lande om deres deltagelse i fællesskabsprogrammer

d) Schweiz, forudsat der indgås en bilateral aftale om deltagelse med dette land.

Artikel 10

Horisontale spørgsmål

Under gennemførelsen af programmet sikres det på behørig måde, at programmet i fuldt omfang bidrager til at fremme Fællesskabets horisontale politikker, særlig ved at:

a) forbedre den europæiske økonomis videngrundlag og bidrage til at styrke EU's konkurrenceevne på verdensplan

b) fremme kendskabet til betydningen af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa samt behovet for at bekæmpe racisme og fremmedhad

c) tilpasse studier og studierammer til studerende med særlige behov og især medvirke til at fremme sådanne studerendes integration i almindelig videregående uddannelse

e) fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder ved at bidrage til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 11

Sammenhæng og komplementaritet med andre politikker

53. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne overordnet sammenhæng og komplementaritet med andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -aktioner, herunder især programmet om livslang læring, det syvende rammeprogram for forskning, programmer for det eksterne samarbejde og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandes Statsborgere.

54. Kommissionen holder løbende det i artikel 8, stk. 1, omhandlede udvalg orienteret om fællesskabsinitiativer på relevante områder, sørger for effektive forbindelser og iværksætter eventuelt fælles foranstaltninger mellem dette program og de programmer og foranstaltninger, der gennemføres inden for videregående uddannelse som led i Fællesskabets samarbejde, herunder bilaterale aftaler, med tredjelande og kompetente internationale organisationer.

Artikel 12

Finansiering

55. Finansieringsrammen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a) og c), og artikel 4, stk. 3, og som er beskrevet i denne afgørelses bilag – foranstaltning 1, foranstaltning 3 og tilhørende tekniske foranstaltninger - for perioden i artikel 1, stk. 2, fastsættes til 493,69 mio EUR.

56. Finansieringsrammen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 3, og som er beskrevet i denne afgørelses bilag – foranstaltning 2 og tilhørende tekniske foranstaltninger - for perioden i artikel 1, stk. 2, fastsættes i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er omfattet af de i artikel 1, stk. 4, omhandlede instrumenter for det eksterne samarbejde.

57. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for de grænser, der gælder for de finansielle rammer.

Artikel 13

Overvågning og evaluering

58. Kommissionen overvåger løbende programmet i samarbejde med medlemsstaterne. Resultaterne af overvågningen og evalueringen af programmet og det foregående program udnyttes under programmets gennemførelse. Overvågningen gælder også de i stk. 3 nævnte rapporter og særlige aktiviteter.

59. Programmet overvåges løbende af Kommissionen under hensyntagen til målsætningerne i artikel 3, programmets virkninger som helhed og komplementariteten mellem foranstaltningerne i dette program og dem, der gennemføres som led i andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -aktioner.

60. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

a) en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter ved programmets gennemførelse senest den 31. marts 2012

b) en meddelelse om programmets videreførelse senest den 30. juni 2012

c) en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2015.

Artikel 14

Overgangsbestemmelse

61. Foranstaltninger, som iværksættes den 31. december 2008 eller forinden på grundlag af afgørelse nr. 2317/2003/EF, forvaltes i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte afgørelse, dog således, at udvalget nedsat ved den nævnte afgørelse erstattes med et udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 8 i nærværende afgørelse.

62. Foranstaltninger, som iværksættes den 31. december 2008 eller forinden på grundlag af de procedurer, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 4, omhandlede retsakter, forvaltes i henhold til bestemmelserne i de nævnte retsakter.

Artikel 15

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

FÆLLESSKABSFORANSTALTNINGER, UDVÆLGELSESPROCEDURER OG FINANSIELLE BESTEMMELSER

FORANSTALTNING 1: FÆLLES ERASMUS MUNDUS-PROGRAMMER, HERUNDER EN STIPENDIEORDNING

FORANSTALTNING 2: ERASMUS MUNDUS-PARTNERSKABER MED HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER I TREDJELANDE

FORANSTALTNING 3: FREMME AF EUROPA SOM ET ATTRAKTIVT UDDANNELSESSTED

TEKNISKE STØTTEFORANSTALTNINGER

UDVÆLGELSESPROCEDURER

FINANSIELLE BESTEMMELSER

FORANSTALTNING 1: FÆLLES ERASMUS MUNDUS-PROGRAMMER, HERUNDER EN STIPENDIEORDNING

A. ERASMUS MUNDUS-MASTERSPROGRAMMER

63. Fællesskabet udvælger mastersprogrammer af ekstraordinær akademisk kvalitet, der i forbindelse med dette program betegnes "Erasmus Mundus-mastersprogrammer".

64. Erasmus Mundus-mastersprogrammerne:

a) Iinddrager højere uddannelsesinstitutioner fra mindst tre forskellige europæiske lande.

b) Kan inddrage højere uddannelsesinstitutioner fra tredjelande.

c) Iværksætter et studieprogram, der omfatter en studieperiode på mindst to af de i litra a) omhandlede institutioner. Hvis et mastersprogram omfatter en eller flere institutioner i tredjelande, jf. litra b), indebærer det desuden, at europæiske studerende skal tilbringe en studieperiode på en disse tredjelandsinstitutioner (mobilitet).

d) Giver i relevant omfang omfang mulighed for praktikophold som led i studieprogrammet.

e) Har indbygget mekanismer for anerkendelse af studieperioder, der tilbringes på partnerinstitutioner; disse mekanismer baseres på eller er forenelige med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem.

f) Udmunder ved studiets afslutning i fælles, dobbelte eller flere grader, der gives af de deltagende institutioner og anerkendes af de europæiske lande. Fælles grader prioriteres højest.

g) Fastlægger strenge selvevalueringsprocedurer og indvilliger i at lade sig underkaste et peer review af eksterne eksperter for at sikre, at mastersprogrammerne fortsat har samme høje kvalitet.

h) Afsætter et mindste antal pladser til studerende fra Europa og tredjelande, som har modtaget finansiel støtte gennem programmet, og sørger for indkvartering af disse studerende.

i) Opstiller klare fælles adgangsbetingelser under behørig hensyntagen til bl.a. køns- og ligestillingsspørgsmål.

j) Fastsætter en fælles studieafgift, uanset det faktiske studiested for de studerende, der deltager i mastersprogrammet.

k) Indvilliger i at overholde de regler, der finder anvendelse på udvælgelsen af støttemodtagere (studerende og akademikere).

l) Udarbejder systemer, som skal lette adgangen for og indkvarteringen af studerende fra Europa og tredjelande (informationskontor, bolig, hjælp med visum osv.).

m) Indebærer, at der anvendes mindst to af de europæiske sprog, der tales i den medlemsstat, hvor de højere uddannelsesinstitutioner, som deltager i Erasmus Mundus-mastersprogrammerne, har hjemme, uden at dette dog berører undervisningssproget, og at det i fornødent omfang tilbydes, at de studerende kan følge forberedelseskurser i værtslandets sprog og modtage anden hjælp, navnlig i form af kurser, der tilbydes af de pågældende institutioner.

65. Erasmus Mundus-mastersprogrammerne udvælges for en femårig periode, men underkastes en årlig forlængelsesprocedure på grundlag af statusrapporter.

66. Erasmus Mundus-mastersprogrammer, der er udvalgt under det foregående Erasmus Mundus-program, fortsætter inden for rammerne af nærværende program indtil udløbet af den periode, de blev udvalgt for, men underkastes en årlig forlængelsesprocedure på grundlag af statusrapporter.

B. PH.D.-STUDIEPROGRAM UNDER ERASMUS MUNDUS

67. Fællesskabet udvælger ph.d.-studieprogrammer af ekstraordinær akademisk kvalitet, der i forbindelse med dette program betegnes "ph.d.-studieprogrammer under Erasmus Mundus".

68. Ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus:

a) Inddrager højere uddannelsesinstitutioner fra mindst tre forskellige europæiske lande og andre relevante partnere for at skabe innovation og øge beskæftigelsesevnen.

b) Kan inddrage højere uddannelsesinstitutioner eller andre relevante partnere fra tredjelande.

c) Iværksætter et ph.d.-studieprogram, der omfatter en studie- og forskningsperiode på mindst to af de i litra a) omhandlede institutioner. Hvis et ph.d.-studieprogram omfatter en eller flere institutioner i tredjelande, jf. litra b), indebærer det desuden, at europæiske ph.d.-studerende skal tilbringe en studie- og forskningsperiode på en disse tredjelandsinstitutioner (mobilitet).

d) Giver i relevant omfang omfang mulighed for praktikophold som led i ph.d.-studieprogrammet.

e) Har indbygget mekanismer for anerkendelse af studie- og forskningsperioder, der tilbringes på partnerinstitutioner; disse mekanismer baseres på eller er forenelige med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem.

f) Udmunder ved studiets afslutning i fælles, dobbelte eller flere grader, der gives af de deltagende institutioner og anerkendes af de europæiske lande. Fælles grader prioriteres højest.

g) Fastlægger strenge selvevalueringsprocedurer og indvilliger i at lade sig underkaste et peer review af eksterne eksperter for at sikre, at ph.d.-studieprogrammerne fortsat har samme høje kvalitet.

h) Afsætter et mindste antal pladser til ph.d.-studerende fra Europa og tredjelande, som har modtaget finansiel støtte gennem programmet, og sørger for indkvartering af disse studerende.

i) Opstiller klare fælles adgangsbetingelser under behørig hensyntagen til bl.a. køns- og ligestillingsspørgsmål.

j) Fastsætter en fælles studieafgift, uanset det faktiske studie- og forskningssted for de ph.d.-studerende, der deltager i ph.d.-studieprogrammet.

k) Indvilliger i at overholde de regler, der finder anvendelse på udvælgelsen af ph.d.-studerende.

l) Udarbejder systemer, som skal lette adgangen for og indkvarteringen af ph.d.-studerende fra Europa og tredjelande (informationskontor, bolig, hjælp med visum osv.).

m) Garanterer, hvis det er muligt i henhold til national lovgivning, at der udfærdiges ansættelseskontrakter for stipendiemodtagende ph.d.-studerende.

n) Indebærer, at der anvendes mindst to af de europæiske sprog, der tales i den medlemsstat, hvor de højere uddannelsesinstitutioner, som deltager i ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus, har hjemme, uden at dette dog berører undervisningssproget, og at det i fornødent omfang tilbydes, at de ph.d.-studerende kan følge forberedelseskurser i værtslandets sprog og modtage anden hjælp, navnlig i form af kurser, der tilbydes af de pågældende institutioner.

69. Ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus udvælges for en femårig periode, men underkastes en årlig forlængelsesprocedure på grundlag af statusrapporter; i den femårige periode kan der indgå et års forberedelser inden optagelsen af ph.d.-studerende.

C. STIPENDIER

70. Fællesskabet kan yde stipendier til masters- og ph.d.-studerende fra tredjelande og Europa i hele studieperioden og kortfristede stipendier til akademikere fra tredjelande og Europa.

a) Fællesskabet kan yde stipendier i hele studieperioden til masters- og ph.d.-studerende fra tredjelande, hvis de gennem en udvælgelsesprøve har fået adgang til Erasmus Mundus-mastersprogrammerne eller ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus. Stipendierne skal bruges på et studium på de europæiske institutioner, der deltager i et Erasmus Mundus-mastersprogram eller et ph.d.-studieprogram under Erasmus Mundus.

b) Fællesskabet kan yde stipendier i hele studieperioden til europæiske masters- og ph.d.-studerende, hvis de gennem en udvælgelsesprøve har fået adgang til Erasmus Mundus-mastersprogrammerne eller ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus. Stipendierne skal bruges på et studium på de europæiske institutioner, der deltager i et Erasmus Mundus-mastersprogram eller et ph.d.-studieprogram under Erasmus Mundus, og på en tredjelandsinstitution, hvis en eller flere tredjelandsinstitutioner deltager i det pågældende program.

c) Fællesskabet kan yde kortfristede stipendier til akademikere fra tredjelande, som følger Erasmus Mundus-mastersprogrammerne med henblik på at udføre undervisnings- og forskningsopgaver og videnskabeligt arbejde på europæiske institutioner, der deltager i Erasmus Mundus-mastersprogrammerne.

d) Fællesskabet kan yde kortfristede stipendier til europæiske akademikere, som gæster tredjelandsinstitutioner, der deltager i Erasmus Mundus-mastersprogrammerne, med henblik på at udføre undervisnings- og forskningsopgaver og videnskabeligt arbejde på tredjelandsinstitutioner, der deltager i Erasmus Mundus-mastersprogrammerne.

71. Der kan ydes stipendier til både mastersstuderende, ph.d.-studerende og akademikere fra Europa og tredjelande, jf. definitionen i artikel 2.

72. Personer, der har modtaget et stipendium til et Erasmus Mundus-mastersprogram, kan også få et stipendium til et ph.d.-studieprogram under Erasmus Mundus.

73. Kommissionen tager skridt til at sikre, at ingen modtager finansiel støtte til samme formål gennem mere end et fællesskabsprogram. Det skal især nævnes, at personer, der har modtaget et Erasmus Mundus-stipendium, ikke kan modtage Erasmus-støtte til det samme Erasmus Mundus-mastersprogram eller ph.d.-studieprogram gennem programmet for livslang læring. Tilsvarende kan personer, der har modtaget støtte gennem "Særprogrammet Mennesker" (Marie Curie-aktionerne) under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration[21], ikke modtage Erasmus Mundus-støtte i samme studie- eller forskningsperiode.

FORANSTALTNING 2: ERASMUS MUNDUS-PARTNERSKABER MED HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER I TREDJELANDE, HERUNDER EN STIPENDIEORDNING

74. Fællesskabet udvælger partnerskaber af høj akademisk kvalitet, der i forbindelse med dette program betegnes "Erasmus Mundus-partnerskaber". De skal opfylde og er i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 3.

75. Erasmus Mundus-partnerskaberne:

a) Inddrager mindst fem højere uddannelsesinstitutioner fra mindst tre forskellige europæiske lande og en række højere uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der ikke deltager i programmet for livslang læring, og som vil blive nærmere specificeret i den årlige indkaldelse af forslag.

b) Iværksætter et partnerskab som grundlag for overførsel af knowhow.

c) Udveksler studerende på alle niveauer inden for videregående uddannelse (fra bachelor-niveau til ph.d.-niveau), akademikere og personale på de videregående uddannelser i mobilitetsperioder af varierende længde, hvilket også omfatter muligheden for praktikophold. Mobilitet betyder, at statsborgere fra europæiske lande skal rejse til tredjelande, og at tredjelandsstatsborgere skal rejse til europæiske lande. Ordningen giver også mulighed for at modtage tredjelandsstatsborgere, som ikke er knyttet til de tredjelandsinstitutioner, der deltager i partnerskabet, og for at begunstige sårbare grupper afhængig af den politiske og socioøkonomiske situation i deres respektive region/land.

d) Har indbygget mekanismer for anerkendelse af studie- og forskningsperioder, der tilbringes på partnerinstitutioner; disse mekanismer baseres på eller er forenelige med det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem.

e) Anvender mobilitetskriterier, der er udviklet i forbindelse med Erasmus-programmet, f.eks. anerkendelse af tidligere studieperioder, uddannelsesaftaler og eksamensudskrifter.

f) Opstiller klare betingelser for tildeling af mobilitetsstøtte under behørig hensyntagen til bl.a. køns- og ligestillingsspørgsmål.

g) Indvilliger i at overholde de regler, der finder anvendelse på udvælgelsen af stipendiemodtagere (studerende, akademikere og personale på de videregående uddannelser).

h) Udarbejder systemer, som skal lette adgangen for og indkvarteringen af studerende, akademikere og personale på de videregående uddannelser fra Europa og tredjelande (informationskontor, bolig, hjælp med visum osv.).

i) Indebærer, at der anvendes de sprog, der tales i de lande, hvor de højere uddannelsesinstitutioner, som deltager i Erasmus Mundus-partnerskaberne, har hjemme, uden at dette dog berører undervisningssproget, og at det i fornødent omfang tilbydes, at stipendiemodtagerne kan følge forberedelseskurser i værtslandets sprog og modtage anden hjælp, navnlig i form af kurser, der tilbydes af de pågældende institutioner.

j) Iværksætter andre partnerskabsaktiviteter, f.eks. tildeling af dobbelte grader, fastsættelse af fælles pensum, overførsel af eksempler på bedste praksis osv.

76. Kommissionen fastlægger efter høring af de kompetente myndigheder i de pågældende tredjelande – via Kommissionens delegationer – de nationale og regionale prioriterede opgaver i henhold til behovene i det tredjeland/de tredjelande, der indgår i partnerskaberne.

77. Erasmus Mundus-partnerskaberne udvælges for en treårig periode, men underkastes en årlig forlængelsesprocedure på grundlag af statusrapporter.

78. Der kan ydes stipendier til studerende og akademikere fra Europa og tredjelande, jf. definitionen i artikel 2.

79. Ved tildeling af stipendier i forbindelse med denne foranstaltning støtter Kommissionen socioøkonomisk ugunstigt stillede grupper og befolkningsgrupper i en sårbar situation.

80. Kommissionen tager skridt til at sikre, at ingen modtager finansiel støtte til samme formål gennem mere end et fællesskabsprogram. Det skal især nævnes, at personer, der har modtaget et Erasmus Mundus-stipendium, ikke kan modtage Erasmus-støtte i den samme mobilitetsperiode gennem programmet for livslang læring. Tilsvarende kan personer, der har modtaget støtte gennem "Særprogrammet Mennesker" (Marie Curie-aktionerne) under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, ikke modtage Erasmus Mundus-støtte i samme studie- eller forskningsperiode.

81. De partnerskaber, der blev udvalgt i forbindelse med det eksterne samarbejde under Erasmus Mundus (den tidligere betegnelse for denne foranstaltning), fortsætter inden for rammerne af denne foranstaltning indtil udløbet af den periode, de blev udvalgt for, men underkastes en forenklet årlig forlængelsesprocedure på grundlag af statusrapporter.

FORANSTALTNING 3: FREMME AF EUROPA SOM ET ATTRAKTIVT UDDANNELSESSTED

82. Gennem denne foranstaltning kan Fællesskabet støtte aktiviteter, der sigter mod at højne europæiske videregående uddannelsers profil, forbedre deres image og synlighed og gøre dem mere attraktive og tilgængelige. Aktiviteterne skal bidrage til at opfylde programmets målsætninger og vedrører den internationale dimension af alle aspekter af videregående uddannelse, f.eks. oplysningskampagner, adgangsbetingelser, kvalitetssikring, meritanerkendelse, anerkendelse af europæiske afgangsbeviser i udlandet og gensidig anerkendelse af afgangsbeviser mellem Europa og tredjelande, fastsættelse af pensum, mobilitet, kvaliteten af tjenesteydelser osv. En af aktiviteterne kan være udbredelse af information om programmet og resultaterne heraf.

83. Institutioner, der kan komme i betragtning, omfatter offentlige eller private organisationer inden for videregående uddannelse på enten nationalt eller internationalt plan. Aktiviteterne udføres som led i projekter, som organisationer fra mindst tre forskellige europæiske lande deltager i, og kan omfatte organisationer fra tredjelande.

84. Aktiviteterne kan være af forskellige typer (konferencer, seminarer, workshops, undersøgelser, analyser, pilotprojekter, priser, internationale netværker, udarbejdelse af materiale til offentliggørelse, udvikling af ikt-værktøjer osv.) og kan finde sted hvor som helst i verden.

85. Det tilstræbes med aktiviteterne at skabe en forbindelse mellem videregående uddannelse og forskning og mellem videregående uddannelse og den private sektor samt i så vidt omfang som muligt at udnytte potentielle synergieffekter.

86. Fællesskabet kan i fornødent omfang støtte de strukturer, der udpeges i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra b), i deres bestræbelser på at fremme kendskabet til nærværende program og formidle resultaterne på nationalt plan og på verdensplan.

87. Fællesskabet støtter en sammenslutning af alle tidligere studerende (fra tredjelande og Europa), som tager en afgangseksamen gennem Erasmus Mundus-mastersprogrammerne og ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus.

TEKNISKE STØTTEFORANSTALTNINGER

Den samlede finansieringsramme for programmet kan også dække udgifter, der afholdes til eksperter, et forvaltningsorgan, eksisterende kompetente organer i medlemsstaterne og om nødvendigt andre former for teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen kan få brug for at benytte under gennemførelsen af programmet. Der kan være tale om undersøgelser, møder, oplysningsaktiviteter, publikationer, overvågning, kontrol og revision, evaluering, udgifter til elektroniske netværker for informationsudveksling og andre udgifter, der er nødvendige for at gennemføre programmet og opfylde målsætningerne.

UDVÆLGELSESPROCEDURER

Udvælgelsesprocedurerne skal overholde følgende bestemmelser:

a) Forslag vedrørende foranstaltning 1 udvælges af Kommissionen, der bistås af en udvælgelseskomité, som ledes af en person valgt af dens midte og sammensættes af højt ansete personer fra den akademiske verden, der er repræsentative for de mange forskellige videregående uddannelser i EU. Udvælgelseskomitéen sikrer, at Erasmus Mundus-mastersprogrammerne og ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus ligger på højeste akademiske kvalitetsniveau. Kommissionen sørger for, at alle projekter, der kan komme i betragtning, vurderes på europæisk niveau af uafhængige akademiske eksperter, inden forslagene forelægges udvælgelseskomitéen. Hvert Erasmus Mundus-mastersprogram og hvert ph.d.-studieprogram under Erasmus Mundus tildeles et bestemt antal stipendier, der ydes til de udvalgte personer af det organ, der forvalter mastersprogrammerne og ph.d.-studieprogrammerne. Udvælgelsen af mastersstuderende, ph.d.-studerende og akademikere foretages af institutioner, der deltager i Erasmus Mundus-mastersprogrammerne og ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus, i samråd med Kommissionen.

b) Forslag vedrørende foranstaltning 2 udvælges af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1085/2006, 1638/2006, 1905/2006 og 1934/2006 og afgørelse 2005/599/EF og 2006/608/EF.

c) Forslag vedrørende foranstaltning 3 udvælges af Kommissionen.

d) Under udvælgelsesprocedurerne for Erasmus Mundus-mastersprogrammerne og ph.d.-studieprogrammerne under Erasmus Mundus høres de strukturer, der udpeges i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra b).

FINANSIELLE BESTEMMELSER

1. Faste tilskudsbeløb, enhedsomkostninger og priser

Faste tilskudsbeløb og/eller enhedsomkostninger, jf. artikel 181, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, kan anvendes på alle de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4.

Der kan anvendes faste tilskudsbeløb på højst 25 000 EUR pr. partner i en støtteaftale. De kan kombineres op til højst 100 000 EUR og/eller anvendes sammen med enhedsomkostninger.

Kommissionen kan bestemme, at der uddeles priser i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres som led i nærværende program.

2. Partnerskabsaftaler

Hvis der ydes støtte til foranstaltninger i dette program på grundlag af rammeaftaler om partnerskab i henhold til artikel 163 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, kan sådanne partnerskaber udvælges og finansieres i en periode på fem år efter en forenklet forlængelsesprocedure.

3. Offentlige højere uddannelsesinstitutioner eller -organisationer

Alle højere uddannelsesinstitutioner og –organisationer, der er anført af medlemsstaterne, og som i de sidste to år har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter fra offentlige kilder, eller som kontrolleres af offentlige organer eller deres repræsentanter, behandles af Kommissionen som havende den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet samt den nødvendige finansielle stabilitet til at gennemføre projekter under dette program; det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis herfor. Disse institutioner eller organisationer kan fritages fra revisionskrav i henhold til artikel 173, stk. 4, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

4. Ansøgernes faglige kompetence og kvalifikationer

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 176, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 bestemme, at nærmere angivne kategorier af støttemodtagere skal besidde de faglige kompetencer og kvalifikationer, som er nødvendige for at gennemføre den foreslåede foranstaltning eller det foreslåede arbejdsprogram.

5. Forholdsregler mod svig

Ifølge afgørelser truffet af Kommissionen i henhold til artikel 7 og de kontrakter og aftaler, der indgås som følge heraf, samt aftaler med deltagende tredjelande, skal Kommissionen (eller en af Kommissionen bemyndiget repræsentant), herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), foretage overvågning og finansiel kontrol, og Revisionsretten skal foretage revision, om nødvendigt i form af kontrolbesøg.

Støttemodtagerne skal sikre sig, at eventuelle bilag, som partnere er i besiddelse af, stilles til rådighed for Kommissionen.

Kommissionen kan enten ved sit eget personale eller ved ethvert andet kvalificeret eksternt organ, som Kommissionen vælger, få foretaget en revision af støttens anvendelse. Sådanne revisioner kan gennemføres i hele aftalens løbetid og i en periode på fem år efter projektets afslutning. I begrundede tilfælde kan resultaterne af revisionen medføre, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagebetaling.

Kommissionens personale og eksternt personale, som er bemyndiget af Kommissionen, skal have passende adgang til modtagerens kontorer og til alle oplysninger, herunder oplysninger i elektronisk format, som er nødvendige for at gennemføre sådanne revisioner.

Revisionsretten og OLAF skal have samme adgangsret som Kommissionen.

I overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[22] kan Kommissionen desuden gennemføre kontrolbesøg på stedet og tilsyn i forbindelse med dette program.

For så vidt angår fællesskabsforanstaltninger, som finansieres i henhold til denne afgørelse, skal som uregelmæssighed i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[23] betragtes enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller forsømmelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller bevillinger, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Foranstaltningen omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), og de tilhørende tekniske støtteforanstaltninger omhandlet i artikel 4, stk. 3, gennemføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1085/2006, 1638/2006, 1905/2006 og 1934/2006 samt afgørelse 2005/599/EF og 2006/608/EF. De er derfor ikke medtaget i listerne, tabellerne og tallene i denne finansieringsoversigt og skal lægges oven i de anførte tal. Da foranstaltningen omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), imidlertid er en integreret del af programmet, er den medtaget i finansieringsoversigtens punkt 5, 6 og 7.

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Handlingsprogram, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus)

2. ABM / ABB -RAMME

Politikområde: Uddannelse og kultur

Dermed forbundne aktiviteter: Livslang læring, herunder flersprogethed

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. BA-poster)):

15 02 02 05 (Erasmus Mundus), 15 01 04 14 (Erasmus Mundus – udgifter til den administrative forvaltning), 15 01 04 30 (bl.a. Forvaltningsorganet)

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed

2009-2013

3.3. Budgetoplysninger

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

15 02 02 05 | Ikke-oblig. | Opdelte[24] | NEJ | JA | JA | Nr. 1.a |

15 01 04 14 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte[25] | NEJ | JA | JA | Nr. 1.a |

15 01 04 30 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte | NEJ | JA | JA | Nr. 1.a |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. FINAN sielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler )

Udgiftstype | Punkt | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 og ff. | I alt |

Driftsudgifter[26] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a | 90,25 | 92,52 | 94,1 | 95,86 | 98,54 | 471,27 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 63,175 | 91,839 | 93,626 | 95,332 | 97,736 | 29,562 | 471,27 |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[27] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c | 4,418 | 4,458 | 4,478 | 4,508 | 4,558 | 22,42 |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 94,668 | 96,978 | 98,578 | 100,368 | 103,098 | 493,69 |

Betalingsbevillinger | b+c | 67,593 | 96,297 | 98,104 | 99,84 | 102,294 | 29,562 | 493,69 |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[28] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 0,936 | 0,936 | 0,981 | 0,981 | 0,981 | 0 | 4,815 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0 | 0,935 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen |

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a+c+d+e | 95,791 | 98,101 | 99,746 | 101,536 | 104,266 | 0 | 499,44 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b+c+d+e | 68,716 | 97,42 | 99,272 | 101,008 | 103,462 | 29,562 | 499,44 |

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[29] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

X Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

Forslaget har finansielle virkninger

4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.

Årlige behov | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |

Personaleressourcer i alt | 33 | 34 | 36 | 37 | 38 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Videregående uddannelse i lyset af globaliseringen

De videregående uddannelser er genstand for stigende internationalisering som følge af globaliseringen. EF og EF-medlemsstaterne bør derfor tilstræbe at forberede sine borgere og sin arbejdsstyrke på et globalt miljø ved hensigtsmæssigt og effektivt at indarbejde en international dimension i de videregående uddannelsessystemer.

Bestræbelserne på at skabe ekstraordinære resultater inden for de videregående uddannelser er i den senere tid blevet et hovedtema i Fællesskabets initiativer på dette område. Gennem fælles programmer, der sætter fremragende fakulteter i hele Europa og i resten af verden i forbindelse med hinanden, styrkes den ekspertise af verdensklasse, der findes på europæiske universiteter, og forskellen på, hvor attraktive højere uddannelsesinstitutioner er i Europa og andre regioner i verden, mindskes.

Samtidig har Fællesskabet påtaget sig den opgave at bidrage til udviklingen af videregående uddannelser af høj kvalitet i tredjelande til gensidig fordel for højere uddannelsesinstitutioner, studerende og akademikere i Europa og andre steder. Det er nødvendigt for de højere uddannelsesinstitutioner i bestemte tredjelande at øge deres internationale samarbejdsevne.

Men et strukturelt samarbejde er ikke nok. Universiteterne i Europa er nødt til at tiltrække "de bedste hoveder" blandt både studerende og akademikere. Hvis antallet af særdeles dygtige internationale studerende stiger, øges mulighederne for, at de videregående uddannelser, erhvervslivet og staten kan gå ind i forskning og udvikling.

Ved at opfordre til massemobilitet blandt de studerende , så der kan opnås en større mobilitetsfrekvens landene imellem, opnås der imidlertid også det resultat, at de højere uddannelsesinstitutioner får et incitament til at samarbejde og f.eks. i fællesskab fastlægge et pensum, hvilket kan have potentielt store fordele for dem, der påtager sig dette arbejde.

Europas status som ekspertisecenter bliver ikke altid fuldt forstået i tredjelandene. At være attraktiv har ikke kun noget med ekspertise som en absolut værdi at gøre, men også med, hvordan videregående uddannelse opfattes. Det er nødvendigt at skabe et stærkt image, der får den fremragende undervisning og forskning på de videregående uddannelser i Europa til at fremstå tydeligere. Mere generelt kan videregående uddannelse også medvirke til at gøre EU-politikkerne, også den eksterne politik, mere synlige i tredjelande.

Styrkelse af de kulturelle bånd og fremme af mellemfolkelig forståelse

Fra et politisk og kulturelt synspunkt kan akademisk udveksling fremme den gensidige forståelse mellem folk og mindske risikoen for at gøre kulturforskellene mellem de europæiske og andre kulturer endnu større. Som vært for udenlandske studerende og forskere medvirker højere uddannelsesinstitutioner til at bringe mennesker fra forskellige kulturer sammen, og gennem undervisningen kan udenlandske studerende få en bedre forståelse af værtslandets kultur.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Der er en tydelig merværdi for Europa i at tage initiativ til et samarbejde om videregående uddannelse med tredjelande. Der er markante forskelle i den måde, hvorpå de europæiske lande får de studerende fra tredjelande til i højere grad at udnytte deres mobilitetsmuligheder. Nogle EU-medlemsstater har udformet mobilitetsprogrammer, mens andre er mindre aktive på området. Formålene med de eksisterende nationale programmer varierer og er hverken helt i overensstemmelse med hinanden eller integrerede. Desuden bidrager nationale ordninger ikke til at styrke det europæiske område for videregående uddannelse, hvis profil består af mere end summen af de enkelte bestanddele. I denne henseende tilskynder et Erasmus Mundus-program – ulig de nationale programmer – de studerende til at læse i mere end ét europæisk land. En integreret europæisk tilgang kan således have væsentlige fordele.

På grund af de videregående uddannelsers centrale rolle i social-, arbejdsmarkeds-, kultur- og økonomipolitik er der mange forbindelser mellem dette forslag til handlingsprogram og andre fællesskabspolitikker. Der er derfor taget behørigt hensyn til beslægtede fællesskabsprogrammer og –målsætninger.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

De overordnede mål og målsætninger med det nye Erasmus Mundus-program beskrives i afgørelsens artikel 3.

Forslagets operationelle mål beskrives i bilaget til afgørelsen og er:

- at bidrage til at udvikle fælles masters- og ph.d.-programmer af høj kvalitet, der tilbydes af en gruppe højere uddannelsesinstitutioner i Europa og eventuelt også tredjelande

- at yde stipendier i hele studieperioden til de dygtigste studerende fra Europa og tredjelande, så de kan følge de fælles programmer, og kortfristede stipendier til fremragende akademikere fra Europa og tredjelande, som skal forske eller undervise som led i de fælles programmer

- at bidrage til at udvikle et bredt partnerskabssamarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner i Europa og tredjelande, som skal danne grundlag for udveksling i kortere eller længere tid af studerende og akademikere på alle trin inden for videregående uddannelse med henblik på at øge tredjelandenes højere uddannelsesinstitutioners internationale samarbejdsevne

- at støtte tværnationale initiativer, analyser, undersøgelser, projekter, arrangementer og andre aktiviteter, der sigter mod at gøre de europæiske videregående uddannelser mere attraktive over for resten af verden.

Indikatorerne for hvert operationelt mål er anført i tabel 8.1 nedenfor.

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

X Central forvaltning

X Direkte af Kommissionen

X Indirekte ved delegation til:

X Forvaltningsorganer

( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

( Nationale offentlige organer eller public service-organer

( Fælles eller decentral forvaltning

( med medlemsstaterne

( med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Der etableres et overvågningssystem for at sikre resultater af højeste kvalitet og så effektiv en udnyttelse af ressourcerne som muligt. Overvågningen finder sted under hele programmets løbetid. Den baseres på feedback om programmet fra institutioner, fakulteter og personale samt studerende og omfatter en gennemgang af data og dataindsamling gennem målrettede undersøgelser og interview.

6.2. Evalu ering

6.2.1. Forudgående evaluering

Der er udført en udvidet konsekvensanalyse, som også dækker kravene til forhåndsevaluering (og omfatter et interviewprogram med de vigtigste berørte parter inden for samarbejdet med tredjelande om videregående uddannelse). Efter en sammenlignende vurdering af mulige løsningsmodeller fandt man frem til den foretrukne model og vurderede derefter denne models virkninger, risici og formodninger samt omkostningseffektivitet. Nærværende forslag er i fuld overensstemmelse med konklusionerne af vurderingen.

En offentlig online-høring af de berørte parter indgik i den udvidede konsekvensanalyse. Der blev modtaget i alt 417 svar. Respondenternes svar kan sammenfattes som følger:

- Behovsanalysen og målsætningerne fra det nuværende program kan stadig bruges og er stadig aktuelle.

- De igangværende foranstaltninger under programmet bør fortsættes med visse ændringer, bl.a. bør det indføres, at der ydes stipendier i hele studieperioden til europæiske studerende, og programmet bør udvides til at omfatte ph.d.-studieprogrammer.

- Midlerne fordeles på passende måde mellem foranstaltninger og modtagere, dog bør der bevilges flere midler til fælles programmer.

- Forvaltningsstrukturen i forbindelse med det nuværende program fungerer efter de flestes mening godt.

Hovedresultaterne af den offentlige høring er indarbejdet i nærværende forslag.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Den eksterne midtvejsevaluering af det nuværende Erasmus Mundus-program resulterede i en række anbefalinger til det kommende program, som er taget i betragtning ved udarbejdelsen af nærværende forslag. De vigtigste anbefalinger var som følger:

- Programmet bør udvides til at omfatte ph.d.-niveauet.

- Det bør i forbindelse med programmet indføres, at der ydes stipendier i hele studieperioden til europæiske studerende.

- Tredjelandes institutioner bør integreres i de fælles europæiske programmer.

- De nationale strukturer bør spille en større rolle i programovervågningen, og disse strukturer bør have mere information og tildeles tilskud til formidling.

- Der bør træffes flere foranstaltninger til kvalitetssikring af udvalgte projekter.

- Enhedsomkostninger til stipendier bør bevares, og de faste tilskudsbeløb til fælles programmer bør øges.

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Tre år efter programmets påbegyndelse foretages der en ekstern midtvejsevaluering af de opnåede resultater og de kvalitative aspekter ved programmets gennemførelse. To år efter programmets afslutning forelægges der en ekstern opfølgende evaluering af programmets resultater og virkninger.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Se artikel 5 i de finansielle bestemmelser i afgørelsens bilag.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Nedenfor er anført en detaljeret oversigt over de finansielle omkostninger i forbindelse med foranstaltning 1 og 3. En vejledende redegørelse for finansieringen af foranstaltning 2 er anført i begrundelsens punkt 4 om de budgetmæssige virkninger. Den nærmere programmering og de årlige bevillinger for hver finansieringsramme, der bidrager til det samlede vejledende beløb på 460 mio. EUR til foranstaltning 2[30], fastlægges senere i overensstemmelse med reglerne og procedurerne for hvert instrument og for Den Europæiske Udviklingsfond, dog senest den 1. juli 2008 for perioden 2009-2010 og senest den 1. juli 2010 for perioden 2011-2013.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler )

Beskrivelse af mål, foranstaltninger og output | Type output | Gen.snit. omkostn. | År 2009 | År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 | I ALT |

År 2009 | År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[35] (15 01 01) | A*/AD | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 |

B*, C*/AST | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 |

Personale[36], der finansieres over art. 15 01 02 | 0 | 0 | 1 | 1 | 1 |

Andet personale[37], der finansieres over art. 15 01 04 30 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |

I ALT | 33 | 34 | 36 | 37 | 38 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

- Program ledere (A): ansvarlige for gennemførelse, overvågning og evaluering af programmet

- Assisterende programledere (B): bistår programlederne med at udføre deres opgaver

- Finans- og kontraktassistenter (B): ansvarlige for forvaltning af tilskud og kontrakter

- Informationsformidlere (A/B): ansvarlige for information, formidling og udnyttelse af resultaterne

- Administrative assistenter (C): administrativ bistand og sekretærhjælp til personale i kategori A og B.

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

X Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

X Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (15 01 04 14 – udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler )

Budgetpost (nummer og betegnelse) | År 2009 | År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 | I ALT |

Anden teknisk og administrativ bistand |

- intern |

- ekstern | 1,079 | 1,035 | 0,996 | 0,961 | 0,912 | 4,983 |

Teknisk og administrativ bistand i alt | 4,418 | 4,458 | 4,478 | 4,508 | 4,558 | 22,42 |

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | År 2009 | År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 | I ALT |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (15 01 01) | 0,936 | 0,936 | 0,936 | 0,936 | 0,936 | 4,68 |

Personale finansieret over artikel 15 01 02 (udstationerede nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | 0 | 0 | 0,045 | 0,045 | 0,045 | 0,135 |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,936 | 0,936 | 0,981 | 0,981 | 0,981 | 4,815 |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte |

0,117 pr. år og person |

Beregning – personale, der finansieres over art. 15 01 02 |

0,045 pr. år og udstationeret national ekspert |

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler) |

År 2009 | År 2010 | År 2011 | År 2012 | År 2013 | I ALT |

15 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,025 | 0,025 | 0,025 | 0,025 | 0,025 | 0,125 |

15 01 02 11 02 – Møder og konferencer | 0,116 | 0,116 | 0,116 | 0,116 | 0,116 | 0,58 |

15 01 02 11 03 – Udvalg (forvaltning og rådgivning) | 0,046 | 0,046 | 0,046 | 0,046 | 0,046 | 0,23 |

15 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

15 01 02 11 05 - Informationssystemer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

2 Andre administrative udgifter i alt (15 01 02 11) | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,935 |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,187 | 0,935 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet |

Tjenesterejser: 30 tjenesterejser på op til 2 dage à 650 EUR + 5 tjenesterejser på 1 uge à 1 000 EUR (pr. år) Møder: 1 160 EUR pr. deltager (860 EUR rejsegodtgørelse + 150 EUR diæter x 2 dage) x 100 deltagere (pr. år) Udvalg: 860 EUR pr. deltager x 54 deltagere (pr. år) |

Behovene for menneskelige og administrative ressourcer dækkes ved de bevillinger, der afsættes til det ansvarlige GD som led i den årlige bevillingsprocedure.

[1] Statistikkerne omfatter de 27 EU-medlemsstater, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet.

[2] EUT C af , s. .

[3] EUT C af , s. .

[4] EUT C af , s. .

[5] EUT L 345 af 31.12.2003, s. 1.

[6] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

[7] EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

[8] EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

[9] EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.

[10] EUT L 209 af 11.8.2005, s. 26.

[11] EUT L 247 af 9.9.2006, s. 22.

[12] KOM(2005) 152 endelig.

[13] KOM(2006) 208 endelig.

[14] KOM(2006) 604 endelig.

[15] KOM(2006) 278 endelig.

[16] KOM(2006) 27 endelig.

[17] EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1.

[18] EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13.

[19] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[20] EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.

[21] EUT L 54 af 22.2.2007, s. 91.

[22] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[23] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

[24] Opdelte bevillinger.

[25] Ikke-opdelte bevillinger, i det følgende benævnt IOB.

[26] Udgifter, som ikke henhører under kapitel 15 01 i afsnit 15.

[27] Udgifter inden for artikel 15 01 04 i afsnit 15.

[28] Udgifter inden for kapitel 15 01, som ikke henhører under artikel 15 01 04 eller 15 01 05.

[29] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[30] De vejledende bidrag fra de forskellige instrumenter for det eksterne samarbejde og fra Den Europæiske Udviklingsfond er som følger: ENPI: 140 mio. EUR, IUS: 240 mio. EUR, ICI: 20 mio. EUR, IFB: 30 mio. EUR og 10. EUF: 30 mio. EUR.

[31] Gennemsnitligt beløb. Det faktiske stipendiebeløb afhænger af længden af masterskurset (mellem et og to år). Referencebeløb: 24 000 EUR pr. år. I dette beløb er der taget højde for en årlig inflation på 2 %.

[32] Gennemsnitligt beløb. Det faktiske stipendiebeløb afhænger af længden af masterskurset (mellem et og to år). Referencebeløb: 11 000 EUR pr. år, hvis den studerende gæster et tredjeland (mobilitet), 9 000 EUR pr. år, hvis der kun gæstes europæiske institutioner. I disse beløb er der taget højde for en årlig inflation på 2 %.

[33] Gennemsnitligt beløb for et treårigt stipendium. Referencebeløb: 123 000 EUR for ansættelseskontrakt (meget usandsynlig mulighed), 78 000 EUR til legat (mest sandsynlige mulighed). I disse beløb er der taget højde for en årlig inflation på 2 %.

[34] Gennemsnitligt beløb for et treårigt stipendium. Referencebeløb: 100 000 EUR for ansættelseskontrakt (mest sandsynlige mulighed), 60 000 EUR til legat (usandsynlig mulighed). I disse beløb er der taget højde for en årlig inflation på 2 %.

[35] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[36] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[37] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet. Personalet knyttes til Forvaltningsorganet.