[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 9.7.2007

KOM(2007) 393 endelig

2007/0135 (CNS)

Forslag til

RÅDETS BESLUTNING

om de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

INDLEDNING

I henhold til protokollen til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF) om de finansielle konsekvenser af udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) og om Kul- og Stålforskningsfonden overførtes ejendomsretten til EKSF-midlerne til Det Europæiske Fællesskab, og disse midler blev henført til forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien. Provenuet af disse aktiver skal udelukkende anvendes til forskning inden for disse sektorer og uden for rammeprogrammet for forskning.

Rådets beslutning 2003/78/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram[1] fastlægger retningslinjerne for gennemførelsen af dette forskningsprogram.

Via programmet ydes der finansielle tilskud til støtteberettigede projekter, ledsageforanstaltninger og andre aktioner som anført i punkt 1.5 i bilaget til Rådets beslutning 2003/78/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af retningslinjerne for fonden, idet samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter fremmes. Programmet omfatter produktionsprocesser, anvendelse og bevarelse af ressourcer, miljøforbedringer og sikkerhed på arbejdspladsen i sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

Budgettet for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram beløb sig gennemsnitligt i perioden 2003-2006 til ca. 57 mio. EUR pr. år med en procentvis fordeling på 27,2 % og 72,8 % for henholdsvis kul- og stålområdet. Disse midler stammer hovedsagelig fra renter af den kapital (ca. 1,6 mia. EUR), der var til rådighed, da traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udløb i 2002. Den finansielle og tekniske forvaltning af forskningsprogrammet varetages af en enhed, der blev oprettet i 2003 under Generaldirektoratet for Forskning. Efter tre år forvaltes fonden effektivt, og resultaterne er på højde med resultaterne inden for GD Forsknings øvrige aktiviteter. I 2006 blev perioden mellem indgivelsen af et forskningsforslag og undertegnelsen af kontrakten reduceret til ni måneder. Udbetalingerne fandt sted efter gennemsnitligt ti dage.

I henhold til udkastet til beslutning, som er vedhæftet som bilag, og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2 revideres Rådets beslutning 2003/78/EF om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram efter en periode på fem år.

I forbindelse med denne revision tages der ligeledes hensyn til Kommissionens forpligtelse til at revidere definitionen af stål, jf. erklæring nr. 4 til afgørelse 2002/234/EKSF af 27. februar 2002 truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet[2].

Ændringsforslagene er blevet drøftet med de rådgivende grupper for kul og stål samt med Kul- og Ståludvalget. Der er ligeledes taget hensyn til konklusionerne fra overvågningsrapporten fra de uafhængige eksperter, der for nylig fik til opgave at foretage en kritisk analyse af aktiviteterne i programmets regi i henhold til punkt 4 i bilaget til Rådets beslutning 2003/78/EF, samt til kommentarerne fra de rådgivende grupper for kul og stål til denne rapport. I lighed med praksis for offentliggørelse af resultaterne af overvågningen af rammeprogrammet for forskning er denne rapport og kommentarerne fra de rådgivende grupper for kul og stål offentliggjort på Cordis-webstedet på adressen http://www.cordis.lu/coal-steel-rtd/home.html.

Den generelle tilgang består i at bevare procedurer, som har vist sig effektive, og som er veletablerede, idet de i begrænset, men nødvendigt omfang tilpasses og forenkles rent administrativt.

DEN REVIDEREDE BESLUTNING

Anvendelsen af de regler, der beskrives i ”fælles praktisk vejledning for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til alle, der arbejder med affattelse af lovtekster i EU’s institutioner”, har medført, at Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram har fået en ny struktur og affattes på en ny måde. Med henblik på at lette læsningen af teksterne angives de væsentligste begrundelser for at bevare eller ændre indholdet i beslutningen fra 2003 herunder.

1. DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIDELSE MED DE NYE MEDLEMSSTATER

Den Europæiske Unions udvidelse nødvendiggør en ændring af reglerne for sammensætningen af de rådgivende grupper for kul og stål. Det foreslås at undlade at ændre det maksimale antal eksperter, som disse rådgivende grupper kan bestå af, som fastlagt i beslutning 2003/78/EF, hovedsagelig for ikke at hæmme mødernes forløb og øge omkostningerne hertil. Bestemmelsen om mindst et medlem fra hver berørt medlemsstat bør således ophæves og erstattes af en bestemmelse om den bredest mulige geografiske spredning. Endvidere er det som følge af Estlands tiltrædelsestraktat (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 589) nødvendigt at udvide definitionen af begrebet ”kul” til også at omfatte bituminøs skifer (artikel 3 i den nye beslutning og bilag A i de foregående tekniske retningslinjer).

2. DET SYVENDE RAMMEPROGRAMS IKRAFTTRÆDEN

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under det syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) påvirker gennemgangen af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram. Dette forskningsprogram har da også til formål at supplere medlemsstaternes foranstaltninger som led i de eksisterende fællesskabsprogrammer, som f.eks. forskningsrammeprogrammet. Denne komplementaritet strækker sig over flere niveauer, f.eks. forskningsemner, type instrumenter i programmerne, budgetter osv.

I første omgang har Kommissionen undersøgt behovet for at revidere definitionen af begrebet ”stål” i henhold til Kommissionens erklæring i afgørelse 2002/234/EKSF. Efter at have undersøgt, hvilke emner der sandsynligvis kan finansieres under det syvende rammeprogram, har Kommissionen konkluderet, at denne definition ikke bør ændres (artikel 3, stk. 2 - tidligere bilag A, punkt 2 - i de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram).

Visse af ledsageforanstaltningerne under fonden (afholdelse af konferencer og stipendier) ophæves, da de allerede er dækket af det syvende rammeprogram (særprogram: ”Mennesker”).

Det foreslås endvidere at tilpasse medlemsstaternes rolle i Kul- og Ståludvalget, således at den stemmer overens med den rolle, der er fastlagt for særprogrammerne under det syvende rammeprogram.

Det samme gør sig gældende for periodiciteten i forbindelse med overvågningen af Kul- og Stålforskningsfondens program, som foreslås ændret fra fem til syv år.

Endelig foreslås det ligeledes at lade bestemmelserne om udnævnelse af eksperter i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013)[3] finde anvendelse på denne beslutning.

3. DEN EUROPÆISKE POLITIK FOR ENERGI OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

Stats- og regeringschefernes drøftelser under topmødet i Hampton Court i marts 2007, Kommissionens vedtagelse af grønbogen om energi i den første halvdel af 2006 og Kommissionens meddelelse om energi fra januar 2007 indikerer tydeligt, at medlemsstaterne politisk set prioriterer energiforsyningssikkerhed i Europa, den europæiske industris konkurrenceevne og håndteringen af de miljømæssige virkninger af de forskellige europæiske politikker.

Det foreslås derfor at bevare forskningsmålsætningerne for kul og stål (tidligere indeholdt i bilag B og C i de tekniske retningslinjer for fondens forskningsprogram og afdeling 3 og 4 i den nye beslutning (artikel 4-10)). Disse målsætninger for forskning omfatter følgende prioriteter:

- bedre konkurrenceposition for Fællesskabets kul

- effektiv miljøbeskyttelse og bedre anvendelse af kul som ren energikilde, reduktion af CO2-emissioner fra anvendelsen af kul samt binding og lagring af denne drivhusgas

- forvaltning af afhængigheden af energiforsyninger fra tredjelande

- begrænsning af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger af stålproduktionen

- bevarelse af ressourcer og beskyttelse af økosystemer under stålproduktionen

- kontrol og beskyttelse af miljøet i og omkring produktionsstedet.

Med henblik på at styrke komplementariteten mellem rammeprogrammet og forskningsfonden og/eller målrette finansieringen mod udvalgte emner foreslås det at give Kommissionen mulighed for at arrangere specifikke indkaldelser af forskningsforslag med forskningsmålsætningerne for øje.

Disse indkaldelser vil blive fastlagt under hensyntagen til de arbejdsprogrammer, der vil blive offentliggjort for det syvende rammeprogram, og eventuelt de strategiske dagsordener for de teknologiske platforme, der er relevante for programmet (ESTEP (European Steel Technology Platform), ZEP (Zero Emission Fossil Fuel Power Plants Platform), SMR (Sustainable Minerals Resource Platform) osv.).

4. HORISONTALE BESTEMMELSER

I det reviderede forskningsprogram vil der blive taget hensyn til de horisontale bestemmelser, der er vedtaget af Kommissionen, og som alle forskningsprogrammer under Kommissionens forvaltning er underlagt. Blandt disse er Kommissionens afgørelse af 19. juni 2000 om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i de udvalg, komitéer og ekspertgrupper, Kommissionen har nedsat[4], indarbejdet i de reviderede tekniske retningslinjer.

5. ØKONOMISK FORVALTNING

På grundlag af de positive tilbagemeldinger fra brugerne af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og de eksperter, der har til opgave at overvåge fondens programmer (navnlig medlemmerne af de rådgivende grupper for kul og stål), foreslås det at bevare de grundlæggende principper for de finansielle aspekter af forskningsstøtten.

Det foreslås f.eks. at bevare strukturen for de støtteberettigede omkostninger som defineret i de tekniske retningslinjer, der er fastlagt i beslutning 2003/78/EF, dvs. definitionen af støtteberettigede omkostningskategorier og anvendelsen af en finansiering i form af bloktilskud med henblik på at dække de indirekte omkostninger (finansieringen revideres til 35 % af de støtteberettigede personaleudgifter). Simulationer udført på grundlag af de forskningskontrakter, som er undertegnet siden 2002, viser, at den foreslåede forhøjelse fra 30 til 35 % dækker rejseomkostninger, der forsvinder fra listen over støtteberettigede omkostningskategorier. Disse simulationer viser ligeledes, at de indirekte omkostninger beregnet på grundlag af 35 % af de omkostningsberettigede personaleomkostninger kan sammenlignes med omkostningerne beregnet på grundlag af bloktilskudssatsen på 20 % af de samlede direkte omkostninger eksklusive underkontrakter, som blev anvendt for de forskningsprogrammer, der blev finansieret under sjette og syvende rammeprogram.

På grundlag af de erfaringer, der er opnået i løbet af fondens første fem år, foreslås der en mere præcis definition af de forskellige driftsomkostningskategorier.

Med henblik på at fremme forskningsforslag til pilot- eller demonstrationsprojekter foreslås det at øge det maksimale finansielle bidrag fra 40 til 50 % af de tilladte omkostninger. For andre aktiviteter forbliver de maksimale finansielle bidrag uændrede.

Alle andre bestemmelser forbliver uændrede.

2007/0135 (CNS)

Forslag til

RÅDETS BESLUTNING

om de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til den protokol om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 2003/76/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden[5], særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[6],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[7], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Indtægterne fra investeringen af nettoværdien af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, fra Kul- og Stålforskningsfondens aktiver, overføres til Kul- og Stålforskningsfonden, der udelukkende skal finansiere forskningsprojekter uden for rammeprogrammet inden for sektorer, der er knyttet til kul- og stålindustrien.

(2) Kul- og Stålforskningsfonden bør forvaltes af Kommissionen efter principper som i de eksisterende EKSF-programmer for teknisk kul- og stålforskning og på grundlag af flerårige tekniske retningslinjer, som bør udgøre en ideel forlængelse af EKSF-programmerne derved, at de tilvejebringer en kraftig koncentration af forskningsaktiviteterne og sikrer, at disse aktiviteter supplerer aktiviteterne under Fællesskabets rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

(3) Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006[8] er en god grund til at revidere Rådets beslutning 2003/78/EF af 1. februar 2003 om fastsættelse af de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram[9] med henblik på at sikre, at Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram supplerer det syvende rammeprogram i de sektorer, der er forbundet med kul- og stålindustrien.

(4) Forskning og teknologisk udvikling er et yderst vigtigt instrument til støtte for Fællesskabets energimål med hensyn til forsyning med kul fra Fællesskabet samt konkurrencedygtig og miljøvenlig omdannelse og udnyttelse af disse kul. Endvidere medfører kulmarkedets voksende internationale dimension og det, at markedsproblemerne har globalt omfang, at EU må føre an med at løse problemerne med moderne teknikker, minesikkerhed og miljøbeskyttelse på verdensplan ved at sikre den overførsel af knowhow, der er nødvendig for yderligere teknologiske fremskridt, bedre arbejdsvilkår (sundhed og sikkerhed) og miljøbeskyttelse.

(5) Med det overordnede mål at øge konkurrenceevnen og bidrage til en bæredygtig udvikling ligger hovedvægten inden for forskning og teknologisk udvikling på at udvikle nye eller bedre teknologier, som kan sikre en økonomisk, ren og sikker produktion af stål og stålprodukter, der er kendetegnet ved en stadig højere ydeevne, brugervenlighed, brugertilfredshed, længere levetid, let genvinding og genanvendelse.

(6) Rækkefølgen af forskningsmålsætningerne for kul og stål i denne beslutning bør ikke forstås som en prioritering mellem disse målsætninger.

(7) I forbindelse med forvaltningen af Kul- og Stålforskningsfondens aktiviteter bør Kommissionen bistås af rådgivende og tekniske grupper, hvor et bredt udsnit af erhvervsinteresser og andre berørte parter er repræsenteret.

(8) EU’s seneste udvidelser med nye medlemsstater kræver en ændring af de tekniske retningslinjer, der blev vedtaget den 1. februar 2003, navnlig for så vidt angår sammensætningen af de rådgivende grupper og definitionen af kul.

(9) Kommissionen har i overensstemmelse med erklæring nr. 4 i afgørelse 2002/234/EKSF truffet af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. februar 2002[10], gennemgået definitionen af stål og konkluderet, at det ikke er nødvendigt at ændre denne definition. Støbegods, smedegods og pulvermetallurgiske produkter er da også allerede omfattet af det syvende rammeprogram.

(10) Den generelle tilgang til revisionen af Rådets beslutning 2003/78/EF er at bevare de procedurer, der af de grupper, der bistår Kommissionen, vurderes som effektive, og foretage et begrænset, men nødvendigt antal ændringer og administrative forenklinger med henblik på at sikre komplementariteten med det syvende rammeprogram.

(11) Disse ændringer bør omfatte ophævelsen af visse ledsageforanstaltninger som allerede fastlagt i det syvende rammeprogram. Det er ligeledes nødvendigt at tilpasse tidsplanen for revisionen af programmet og udnævnelsen af eksperter til samme elementer i det syvende rammeprogram.

(12) Reglerne for sammensætningen af de rådgivende grupper bør revideres, navnlig for så vidt angår fordelingen af repræsentanter for de berørte medlemsstater og ligevægt mellem kønnene[11].

(13) Kommissionen bør have mulighed for at anvende specifikke indkaldelser af forslag inden for rammerne af de forskningsmålsætninger, der er fastlagt i denne beslutning.

(14) Det maksimale finansielle bidrag fra forskningsfonden til pilot- og demonstrationsprojekter bør øges til 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

(15) Tilgangen med støtteberettigede omkostninger bør bevares, og samtidig bør definitionen af omkostningskategorierne forbedres, og procentsatsen for beregning af de faste omkostninger revideres.

(16) Kommissionen har gennemgået de tekniske retningslinjer i beslutning 2003/78/EF og mener, at det i lyset af de nødvendige ændringer er hensigtsmæssigt at erstatte den beslutning.

(17) Med henblik på at sikre den nødvendige kontinuitet med beslutning 2003/78/EF bør nærværende beslutning finde anvendelse fra den 16. september […]. Ansøgere, der indgiver forslag mellem den 16. september og datoen for beslutningens ikrafttræden vil blive opfordret til at genindgive deres forslag i overensstemmelse med denne beslutning, hvilket bør give dem mulighed for at nyde godt af de mere gunstige betingelser i henhold til denne beslutning, navnlig for så vidt angår finansielle bidrag til pilot- og demonstrationsprojekter.

(18) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[12], som finder tilsvarende anvendelse —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Genstand

Beslutningen omhandler vedtagelsen af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og fastlægger de flerårige tekniske retningslinjer for gennemførelsen af dette program.

Kapitel II Forskningsprogram

Afdeling 1Vedtagelse af et forskningsprogram

Artikel 2 Vedtagelse

Der vedtages et forskningsprogram for Kul- og Stålforskningsfonden, i det følgende benævnt ”forskningsprogrammet”.

Formålet med forskningsprogrammet er at støtte konkurrenceevnen i de sektorer i Fællesskabet, der er knyttet til kul- og stålindustrien. Programmet skal være foreneligt med Den Europæiske Unions videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne og inden for eksisterende fællesskabsforskningsprogrammer, navnlig Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende benævnt "forskningsrammeprogrammet").

Der tilskyndes til samordning, komplementaritet og synergi mellem disse programmer samt til udveksling af oplysninger mellem projekter, der finansieres via dette program, og projekter, der finansieres via forskningsrammeprogrammet.

Forskningsprogrammet støtter forskningsaktiviteter, der sigter mod målsætningerne for kul, jf. afdeling 3, og for stål, jf. afdeling 4.

AFDELING 2 DEFINITIONER PÅ KUL OG STÅL

Artikel 3 Definitioner

Følgende definitioner finder anvendelse i denne beslutning:

1. Kul:

2. stenkul, herunder højkvalitetskul og lavkvalitets-”A”-kul (eller subbituminøse kul) i henhold til ”International codification system of coal” fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

3. stenkulsbriketter

4. koks og halvkoks af stenkul

5. brunkul, herunder lavkvalitets-”C”-kul (eller ortho-lignit) og lavkvalitets-”B”-kul (eller meta-lignit) i henhold til samme klassificering som i litra a)

6. brunkulsbriketter

7. koks og halvkoks af brunkul

8. bituminøs skifer.

9. Stål:

10. råstoffer til fremstilling af råjern og stål, såsom jernmalm, jernsvamp og jernskrot

11. råjern (heri indbefattet varm smeltet) og ferrolegeringer

12. råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål (heri indbefattet produkter bestemt til genanvendelse eller genudvalsning), såsom flydende stål, støbt ved strengstøbning eller på anden måde, og halvfabrikata, såsom blooms, billets, stænger, slabs og bånd

13. varmebehandlede produkter af jern, stål eller specialstål (produkter med eller uden overtræk, eksklusive støbte stålprodukter, smedegods og pulvermetallurgiske produkter), såsom skinner, spunsvægjern, profilstål, stænger, valstråd, plader og universalplader, bånd og plader samt rørrundstål og rørfirkantstål

14. færdigvarer af jern, stål eller specialstål (med eller uden overtræk), såsom koldvalsede bånd og plader og transformator- og dynamoblik

15. produkter fra ståls første forarbejdningstrin, som kan øge konkurrencepositionen for ovennævnte jern- og stålprodukter, såsom rørformede produkter, stangtrukne og blanke produkter, koldvalsede og koldformede produkter.

AFDELING 3 FORSKNINGSMÅLSÆTNINGER FOR KUL

Artikel 4 Bedre konkurrenceposition for Fællesskabets kul

1. Målet er at reducere minernes samlede produktionsomkostninger, øge produkternes kvalitet og reducere omkostningerne ved at anvende kul. Forskningsprojekterne omfatter hele kulproduktionskæden:

(a) moderne metoder til prospektering efter kulforekomster

(b) integreret mineplanlægning

(c) højeffektive, i stort omfang automatiserede minegangs- og brydningsteknologier, som svarer til den særlige geologi i de europæiske stenkullag

(d) egnede støtteteknologier

(e) transportsystemer

(f) strømforsyningstjenester, kommunikation og information, transmissions-, overvågnings- og processtyringssystemer

(g) kulforarbejdningsteknikker, indrettet efter forbrugsmarkedets behov

(h) omdannelse af kul

(i) forbrænding af kul.

2. Forskningsprojekterne stiler også mod videnskabelige og teknologiske fremskridt, som fører til øget viden om forekomsternes adfærd og kontrolmekanismer i forhold til undergrundstryk, gasemissioner, eksplosionsfarer, ventilation og alle andre faktorer, der påvirker minedriften. Forskningsprojekter med disse målsætninger må give udsigt til resultater, der kan anvendes på kort til mellemlang sigt for en væsentlig del af Fællesskabets produktion.

Der foretrækkes projekter, som fremmer mindst et af følgende mål:

16. integration af individuelle teknikker i systemer og metoder og udvikling af integrerede brydningsmetoder

17. væsentlig formindskelse af produktionsomkostningerne

18. fordele i form af minesikkerhed og miljøbeskyttelse.

Artikel 5 Sundhed og sikkerhed i miner

Projekter, der omfatter aktiviteter i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a) til f), skal ledsages af en passende indsats inden for minesikkerhed, gaskontrol, ventilation og luftkonditionering med henblik på at forbedre arbejdsforholdene under jorden og arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsaspekter.

Artikel 6 Effektiv miljøbeskyttelse og bedre anvendelse af kul som ren energikilde

I forskningsprojekter med dette formål søges det at minimere virkningerne fra kulminedrift og anvendelse af kul i Fællesskabet på atmosfære, vand og jordoverflade i en integreret forureningsforvaltningsstrategi. I betragtning af at Fællesskabets kulindustri er under konstant omstrukturering, er forskningen også rettet mod at minimere miljøvirkningerne fra underjordiske miner, der skal lukkes.

Der foretrækkes projekter, som fremmer mindst et af følgende mål:

19. at reducere emissioner fra anvendelsen af kul, herunder opsamling og lagring af CO2

20. at reducere emission af drivhusgasser, navnlig methan, fra kullag

21. at returnere mineaffald, flyveaske og afsvovlingsprodukter, eventuelt ledsaget af andre former for affald, til minen

22. at retablere slaggebjergområder og anvende restprodukter fra kulproduktion og kulanvendelse i industrien

23. at beskytte vandspejlet og rense drænvand fra miner

24. at formindske miljøvirkningerne fra anlæg, der hovedsagelig anvender kul og brunkul fra Fællesskabet

25. at beskytte overjordiske anlæg mod virkningerne fra indsynkning på kort og mellemlang sigt.

Artikel 7 Forvaltning af afhængigheden af energiforsyninger fra tredjelande

Forskningsprojekter med dette mål vedrører udsigterne for energiforsyningen på lang sigt og berører opgradering, i økonomisk, energimæssig og miljømæssig henseende, af kulressourcer, som det ikke er rentabelt at bryde med traditionelle brydningsmetoder. Projekterne omfatter undersøgelser, fastlæggelse af strategier, grundforskning og anvendt forskning samt afprøvning af innovative teknikker, som indebærer muligheder for at opgradere Fællesskabets kulressourcer.

Der foretrækkes projekter, som integrerer komplementære teknikker som adsorption af metan eller kuldioxid, ekstraktion af metan fra kullejet, underjordisk forgasning af kul osv.

AFDELING 4 FORSKNINGSMÅLSÆTNINGER FOR STÅL

Artikel 8 Nye og bedre teknikker til fremstilling og færdigbehandling af stål

Forskning og teknologisk udvikling (FTU) skal stile mod forbedring af stålproduktionsprocesserne med henblik på at øge produktkvaliteten og produktiviteten. Begrænsningen af emissioner, energiforbrug og miljøvirkninger samt bedre udnyttelse af råstoffer og bevarelse af ressourcer bør indgå som en integrerende del af den tilstræbte udvikling. Forskningsprojekter bør fokusere på et eller flere af følgende områder:

(a) nye og bedre jernmalmreducerende processer

(b) jernfremstillingsprocesser og -operationer

(c) processer i lysbueovne

(d) stålfremstillingsprocesser

(e) sekundære metallurgiske teknikker

(f) teknikker til strengstøbning og støbning i næsten endelig form (”near net shape casting”) med og uden direkte valsning

(g) teknikker til valsning, færdigbehandling og overtrækning

(h) varm- og koldvalsningsteknikker, bejdsnings- og færdigbehandlingsprocesser

(i) procesinstrumentering, -styring og -automatisering

(j) vedligeholdelse af produktionslinjer og deres pålidelighed.

Artikel 9 FTU og anvendelse af stål

FTU vedrørende anvendelse af stål er væsentlig for at kunne tage udfordringerne op i forbindelse med fremtidige krav fra stålbrugere og skabe nye markedsmuligheder. Forskningsprojekter bør fokusere på et eller flere af følgende områder:

(a) nye stålkvaliteter til krævende anvendelsesformål

(b) stålegenskaber, som vedrører de mekaniske egenskaber ved lave og høje temperaturer, såsom styrke og sejhed, metaltræthed, slid, krybning, korrosion og brudstyrke

(c) forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålprofilers modstandsdygtighed over for varme og korrosion

(d) stålholdige kompositmaterialer og sandwichstrukturer

(e) simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer og mekaniske egenskaber

(f) strukturel sikkerhed og designmetoder, navnlig i forbindelse med brand og jordskælv

(g) teknologier i forbindelse med formgivning, svejsning og samling af stål og andre materialer

(h) standardisering af prøvnings- og evalueringsmetoder.

Artikel 10 Ressourcebesparelser og forbedring af arbejdsvilkår

Både ved produktion og ved anvendelse af stål udgør ressourcebesparelser, beskyttelse af økosystemer og sikkerhedsspørgsmål en integrerende del af FTU-arbejdet. Forskningsprojekter bør fokusere på et eller flere af følgende områder:

(a) teknikker til genindvinding af ukurant stål fra forskellige kilder og klassifikation af stålskrot

(b) stålkvaliteter og udformning af samlede strukturer, som letter genindvinding af stålskrot og dets omdannelse til brugbart stål

(c) kontrol og beskyttelse af miljøet på og omkring arbejdspladsen

(d) retablering af stålværksarealer

(e) forbedring af arbejdsvilkår og livskvalitet på arbejdspladsen

(f) ergonomiske metoder

(g) sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

(h) begrænsning af udsættelsen for emissioner på arbejdspladsen.

Kapitel III Flerårige tekniske retningslinjer

Afdeling 1Deltagelse

Artikel 11 Medlemsstater

Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, som er etableret på en medlemsstats territorium, kan deltage i forskningsprogrammet og søge om finansiel bistand, såfremt de har til hensigt at udføre en FTU-aktivitet eller kan bidrage væsentligt til en sådan aktivitet.

Artikel 12 Kandidatlande

Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, i et kandidatland har ret til at deltage i forskningsprogrammet uden at modtage et finansielt bidrag, medmindre andet er fastsat i de relevante Europaaftaler og tillægsprotokoller hertil eller i afgørelser fra de forskellige associeringsråd.

Artikel 13 Tredjelande

Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, i et tredjeland har ret til at deltage i forskningsprogrammet uden at modtage et finansielt bidrag, såfremt en sådan deltagelse er i Fællesskabets interesse.

AFDELING 2 STØTTEBERETTIGEDE AKTIVITETER

Artikel 14 Forskningsprojekter

Et forskningsprojekt tager sigte på undersøgelser eller forsøg med henblik på at opnå ny viden, der gør det lettere at nå specifikke praktiske mål, såsom at skabe eller udvikle nye produkter, produktionsprocesser eller tjenesteydelser.

Artikel 15 Pilotprojekter

Et pilotprojekt karakteriseres ved opførelse, drift og udvikling af et anlæg eller en betydelig del af et anlæg i en passende målestok og under anvendelse af passende store komponenter med henblik på at verificere den praktiske gennemførlighed af teoretiske resultater eller laboratorieresultater og/eller at øge pålideligheden af de tekniske og økonomiske data, der er nødvendige for at kunne gå over til demonstrationstrinnet og i visse tilfælde til det industrielle og/eller kommercielle trin.

Artikel 16 Demonstrationsprojekter

Et demonstrationsprojekt karakteriseres ved opførelse og/eller drift af et anlæg i industriel målestok eller en betydelig del af et anlæg i industriel målestok med henblik på at samle alle de tekniske og økonomiske data, der er nødvendige for at gå over til industriel og/eller kommerciel udnyttelse af teknologien med den mindst mulige risiko.

Artikel 17 Ledsageforanstaltninger

Ledsageforanstaltninger vedrører fremme af anvendelsen af den opnåede viden eller afholdelse af specifikke workshopper eller konferencer i forbindelse med projekter eller prioriteter under programmet.

Artikel 18 Støtteforanstaltninger og forberedende aktioner

Støtteforanstaltninger og forberedende aktioner er tiltag, der er egnede til at sikre en fornuftig og effektiv forvaltning af forskningsprogrammet, som f.eks. evaluering og udvælgelse af forslag som anført i artikel 27 og 28, regelmæssig overvågning og vurdering som anført i artikel 38, undersøgelser samt klyngegruppering eller etablering af netværk mellem relaterede projekter, der finansieres via programmet.

Kommissionen kan, hvis den finder det nødvendigt, udnævne uafhængige og højt kvalificerede eksperter til at bistå den med støtteforanstaltninger og forberedende aktioner.

AFDELING 3 PROGRAMMETS FORVALTNING

Artikel 19 Forvaltning

Programmet forvaltes af Kommissionen. Kommissionen bistås af Kul- og Ståludvalget, de rådgivende grupper for kul og stål og de tekniske grupper vedrørende kul og stål.

Artikel 20 Nedsættelse af de rådgivende grupper for kul og stål

De rådgivende grupper for kul og stål (i det følgende benævnt ”de rådgivende grupper”) er uafhængige, tekniske rådgivende grupper.

Artikel 21 Opgaver i de rådgivende grupper for kul og stål

For henholdsvis de kulrelaterede og de stålrelaterede FTU-aspekter rådgiver hver rådgivende gruppe Kommissionen om:

26. den overordnede udvikling af forskningsprogrammet, informationspakken, jf. artikel 25, og fremtidige retningslinjer

27. sammenhæng med andre FTU-programmer på fællesskabsplan og nationalt plan og mulig overlapning

28. fastlæggelse af vejledende principper for overvågningen af FTU-projekter

29. arbejde i forbindelse med bestemte projekter

30. fastlæggelse af forskningsprogrammets målsætninger i overensstemmelse med afdeling 3 og 4

31. de årlige prioriterede målsætninger som fastlagt i informationspakken og, hvis det er relevant, de prioriterede målsætninger for specifikke indkaldelser af forslag i overensstemmelse med artikel 25

32. udarbejdelse af en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner, jf. artikel 27 og 28

33. evaluering af forslag vedrørende FTU-aktioner og prioritering af disse forslag under hensyntagen til de til rådighed stående midler

34. antallet af tekniske grupper, deres beføjelser og sammensætning, jf. artikel 24

35. udarbejdelse af specifikke indkaldelser af forslag i henhold til artikel 25

36. andre foranstaltninger på Kommissionens anmodning.

Artikel 22 Sammensætning af de rådgivende grupper for kul og stål

Hver rådgivende gruppe sammensættes i overensstemmelse med tabellerne i bilaget. Medlemmerne udnævnes ad personam af Kommissionen for en periode på 42 måneder. Udnævnelserne kan trækkes tilbage.

Kommissionen udvælger kandidater på følgende måder:

(a) efter indstilling fra medlemsstaterne

(b) efter indstilling fra de organer, der er omhandlet i bilaget

(c) i forlængelse af indkaldelse af ansøgninger om optagelse på en reserveliste.

Kommissionen sikrer, at der i hver rådgivende gruppe er en afbalanceret ekspertise og den bredest mulige geografiske spredning.

Medlemmer skal være aktive på det pågældende område og vide, hvad industrien lægger vægt på. Kommissionen søger endvidere i udnævnelsen af medlemmer af de rådgivende grupper at sikre, at der er ligevægt mellem kønnene.

Artikel 23 Møder i de rådgivende grupper for kul og stål

Kommissionen varetager planlægningen, formandskabet og sekretariatsfunktionen for de rådgivende grupper.

Om nødvendigt kan formanden bede medlemmerne om at stemme. Hvert medlem har én stemme. Formanden kan invitere løse eksperter og observatører til at deltage i mødet, hvis det findes hensigtsmæssigt. De løse eksperter og observatørerne har ikke stemmeret.

Om nødvendigt kan de to rådgivende grupper holde fælles møder (f.eks. for at rådgive om spørgsmål, der er relevante for begge sektorer).

Artikel 24 Nedsættelse af de tekniske grupper vedrørende kul og stål og deres opgaver

De tekniske grupper vedrørende kul og stål har til opgave at rådgive Kommissionen ved overvågningen af forsknings- og pilot-/demonstrationsprojekter og, hvis det er relevant, om fastlæggelsen af prioriterede målsætninger i forskningsprogrammet.

Medlemmerne udpeges af Kommissionen og kommer fra sektorer med forbindelse til kul- og stålindustrien, forskningsorganisationer eller aftagerindustrier, hvor de har ansvar for forskningsstrategi, ledelse eller produktion.

Kommissionen søger endvidere i udnævnelsen af medlemmerne af de tekniske grupper at sikre, at der er ligevægt mellem kønnene.

Møder i de tekniske grupper afholdes så vidt muligt på mødesteder, der er valgt med henblik på at sikre, at projektovervågningen og evalueringen af resultaterne varetages bedst muligt.

AFDELING 4 FORSKNINGSPROGRAMMETS GENNEMFØRELSE

Artikel 25 Indkaldelse af forslag

1. Der indføres ved denne beslutning en kontinuerlig åben indkaldelse af forslag. Medmindre andet er fastlagt, er fristen for indsendelse af forslag til evaluering fastsat til den 15. september hvert år.

2. Hvis Kommissionen i overensstemmelse med artikel 41, litra d) og e), beslutter at ændre fristen i stk. 1 for indsendelse af forslag eller at foretage specifik indkaldelse af forslag, offentliggøres oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende .

Specifikke indkaldelser skal indeholde frister og fremgangsmåde for indgivelse af forslag, herunder hvorvidt der er tale om et eller to trin, og for evaluering af forslagene, prioriteter, typen af støtteberettiget projekt i henhold til artikel 14-18, hvis det er relevant, og ønsket finansieringsbeløb.

3. Kommissionen udarbejder en informationspakke med nærmere regler for deltagelse, metoderne til forvaltning af forslag og projekter, ansøgningsformularer, regler for indsendelse af forslag, standardaftaler, støtteberettigede omkostninger, maksimalt tilladte finansielle bidrag, udbetalingsbestemmelser samt forskningsprogrammets årlige prioriterede målsætninger.

Kommissionen offentliggør informationspakken på webstedet for Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling (Cordis) eller et tilsvarende websted.

Ansøgninger indsendes til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationspakken, der kan rekvireres fra Kommissionen i papirudgave.

Artikel 26 Forslagenes indhold

Forslagene skal være relevante i forhold til de forskningsprioriteter, som er fastsat i kapitel II, afdeling 3 og 4, og, hvis det er relevant, de prioriterede målsætninger, der er angivet i informationspakken i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, eller de prioriterede målsætninger, der er fastlagt for specifikke indkaldelser af forslag i henhold til artikel 25, stk. 2.

Hvert forslag skal indeholde en detaljeret beskrivelse af det foreslåede projekt og fuldstændige oplysninger om projektets mål, partnerskab (med nærmere oplysninger om hver enkelt partners rolle), forvaltningsstruktur, forventede resultater og udsigterne til anvendelse af disse resultater samt skøn over forventede industrielle, økonomiske, sociale og miljømæssige fordele.

Forslagets samlede omkostninger og omkostningsfordelingen skal være realistisk og faktisk, og cost-benefit-forholdet ved projektet skal forventes at være gunstigt.

Artikel 27 Evaluering af forslag

Kommissionen sørger for en fortrolig, fair og uvildig evaluering af forslagene.

Kommissionen udarbejder og offentliggør en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner.

Artikel 28 Udvælgelse af forslag og overvågning af projekter

1. Kommissionen registrerer forslagene og kontrollerer, om de opfylder støttebetingelserne.

2. Kommissionen evaluerer forslagene med bistand fra uafhængige eksperter.

3. Kommissionen opstiller en prioriteret liste over de vedtagne forslag. Den prioriterede liste kan drøftes i den relevante rådgivende gruppe.

4. Kommissionen træffer beslutning om valget af projekter og tildelingen af midler. Såfremt Fællesskabets bidrag som led i forskningsprogrammet skønnes at nå op på eller overstige 0,6 mio. EUR, finder artikel 41, stk. 1, litra a), anvendelse.

5. Kommissionen overvåger forskningsprojekter og –aktiviteter med bistand fra de i artikel 24 omhandlede tekniske grupper.

Artikel 29 Tilskudsaftaler

Projekter baseret på udvalgte forslag samt foranstaltninger og aktioner som beskrevet i artikel 14-18 gøres til genstand for tilskudsaftaler. Tilskudsaftalerne baseres på relevante standardaftaler, der udformes af Kommissionen under fornøden hensyntagen til de forskellige berørte aktiviteter.

I tilskudsaftalerne fastsættes det finansielle bidrag, der tildeles via programmet, beregnet på grundlag af de støtteberettigede omkostninger, samt de nærmere bestemmelser om udgiftsopgørelser, afslutning af regnskaber og revisionspåtegninger. Der fastsættes endvidere bestemmelser om formidling og anvendelse samt ret til aktindsigt.

Artikel 30 Finansielle tilskud

Programmet baseres på FTU-tilskudsaftaler med omkostningsdeling. Det samlede finansielle tilskud, herunder al anden offentlig finansiering, skal være i overensstemmelse med de gældende regler om statsstøtte.

Der anvendes ligeledes offentlige indkøbsaftaler i forbindelse med køb af løsøre og fast ejendom samt udførelse af arbejde eller levering af tjenesteydelser, der er nødvendige for gennemførelsen af støtteforanstaltningerne og de forberedende aktioner.

Uanset stk. 1 er det maksimale samlede finansielle tilskud, i procent af de støtteberettigede omkostninger som defineret i artikel 31-35, som følger:

For forskningsprojekter | op til 60 % |

For pilot- og demonstrationsprojekter | op til 50 % |

For ledsageforanstaltninger, støtteforanstaltninger og forberedende aktioner | op til 100 % |

37. Artikel 31 Støtteberettigede omkostninger

1. De støtteberettigede omkostninger fordeler sig på følgende omkostningskategorier:

38. udstyr

39. personale

40. driftsomkostninger

41. indirekte omkostninger.

2. De støtteberettigede omkostninger omfatter kun de faktiske omkostninger, der påløber for det arbejde, der udføres i henhold til tilskudsaftalen. Kontrahenter, associerede kontrahenter og underkontrahenter kan ikke gøre krav på budgetterede eller kommercielle satser.

Artikel 32 Omkostninger til udstyr

Omkostninger i forbindelse med køb eller leje af udstyr, som har direkte tilknytning til gennemførelsen af projektet, kan debiteres som en direkte omkostning. De støtteberettigede omkostninger til leje af udstyr må ikke overskride de støtteberettigede omkostninger, der ville være opstået ved køb af udstyret.

Artikel 33 Omkostninger til personale

Omkostninger forbundet med de timer, som videnskabelige, akademiske og tekniske medarbejdere faktisk har lagt i projektet, og udgifter til fysisk arbejdskraft, der er direkte ansat af kontrahenten, kan debiteres. Eventuelle yderligere personaleomkostninger (f.eks. stipendier) kræver Kommissionens skriftlige forhåndsgodkendelse. Al debiteret personaletid skal være registreret og attesteret.

Artikel 34 Driftsomkostninger

Driftsomkostninger, der er direkte knyttet til gennemførelsen af projektet, må udelukkende omfatte udgifter til:

42. råstoffer

43. forbrugsvarer

44. energi

45. transport af råstoffer, forbrugsvarer, udstyr, produkter, råmateriale eller brændsel

46. vedligeholdelse, reparation, ændring eller ombygning af eksisterende udstyr

47. edb-service og andre specifikke tjenester

48. leje af udstyr

49. analyser og prøver

50. afholdelse af specifikke workshopper

51. revisionspåtegning og bankgaranti

52. beskyttelse af viden

53. bistand fra tredjepart.

Artikel 35 Indirekte omkostninger

Alle andre udgifter, såsom faste omkostninger, der kan opstå i forbindelse med projektet, og som ikke er direkte nævnt i de foregående kategorier, herunder udgifter til rejse og ophold, omfattes med et bloktilskud på 35 % af de støtteberettigede personaleudgifter, jf. artikel 33.

AFDELING 5 EVALUERING OG OVERVÅGNING AF FORSKNINGSAKTIVITETERNE

Artikel 36 Tekniske rapporter

For så vidt angår forsknings-, pilot- og demonstrationsprojekter, jf. artikel 14, 15 og 16, udarbejder støttemodtagerne periodiske rapporter. Disse rapporter skal dokumentere de tekniske fremskridt, der er sket.

Efter arbejdets afslutning fremlægges en slutrapport med en vurdering af udnyttelse og virkninger. Denne rapport offentliggøres af Kommissionen i fuld længde eller som resumé afhængigt af projektets strategiske relevans og om nødvendigt efter høring af den relevante rådgivende gruppe.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionen stille krav om og offentliggøre slutrapporter om ledsageforanstaltninger, jf. artikel 17, samt om støtteforanstaltninger og forberedende aktioner, jf. artikel 18.

Artikel 37 Årlig gennemgang

Kommissionen gennemgår årligt aktiviteterne i programmets regi og udviklingen i det gennemførte FTU-arbejde. Rapporten med den årlige gennemgang sendes til udvalget.

Kommissionen kan udnævne uafhængige og højt kvalificerede eksperter til at bistå den med den årlige gennemgang.

Artikel 38 Overvågning og evaluering af programmet

1. Kommissionen foretager en overvågning af programmet, herunder en vurdering af de forventede fordele. Overvågningsrapporten forelægges første gang i slutningen af 2013 og derefter hvert syvende år. Kommissionen offentliggør rapporten på webstedet for Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling (Cordis) eller et tilsvarende websted.

2. Kommissionen foretager en evaluering af programmet ved afslutningen af de projekter, der finansieres i løbet af hver syvårig periode. De fordele, som samfundet og de relevante sektorer opnår fra FTU-aktiviteterne, evalueres også. Evalueringsrapporten offentliggøres.

3. Både overvågningen og evalueringen, jf. stk. 1 og 2, gennemføres af Kommissionen med bistand fra paneler bestående af højt kvalificerede eksperter, der udnævnes af Kommissionen.

Artikel 39 Udnævnelse af uafhængige og højt kvalificerede eksperter

I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 14 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006[13] tilsvarende anvendelse.

Kapitel IV Afsluttende bestemmelser

Artikel 40 Gennemgang af de flerårige tekniske retningslinjer

De tekniske retningslinjer i kapitel III, revideres hvert syvende år, idet den første periode slutter den 31. december 2014. Med henblik herpå vurderer Kommissionen senest inden udgangen af første halvår af det sidste år i hver syvårsperiode, hvordan de tekniske retningslinjer har fungeret, og om de har været effektive, og foreslår eventuelle tilpasninger af dem.

Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den foretage en sådan vurdering og forelægge Rådet forslag til eventuelle passende ændringer inden udløbet af syvårsperioden.

Artikel 41 Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen træffer i overensstemmelse med proceduren i artikel 42, stk. 2, følgende gennemførelsesforanstaltninger:

(a) godkendelse af finansieringen, hvis Fællesskabets bidrag som led i forskningsprogrammet skønnes at nå op på eller overstige 0,6 mio. EUR

(b) udarbejdelse af grundlaget for den overvågning og evaluering af programmet, der er omhandlet i artikel 38

(c) ændringer af afdeling 3 og 4 i kapitel II

(d) ændring af fristen i artikel 25

(e) udarbejdelse af specifikke indkaldelser af forslag

(f) andre emner med tilknytning til programmet.

Artikel 42 Udvalget

1. Kommissionen bistås af Kul- og Ståludvalget (i det følgende benævnt ”udvalget”).

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF tilsvarende anvendelse.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i nævnte afgørelse fastsættes til to måneder.

3. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 43 Ophævelse og overgangsbestemmelser

[Såfremt beslutningen vedtages inden den 15. juni 2008:]

[”Beslutning 2003/78/EF ophæves. Beslutning 2003/78/EF finder imidlertid fortsat anvendelse indtil den 31. december 2008 på finansiering af aktiviteter i forbindelse med forslag, der indgives inden den 15. september 2007.”]

[Såfremt beslutningen vedtages efter den 15. juni 2008:]

[”Beslutning 2003/78/EF ophæves. Beslutning 2003/78/EF finder imidlertid fortsat anvendelse indtil den 31. december 2009 på finansiering af aktiviteter i forbindelse med forslag, der indgives inden den 15. september 2008.”]

Artikel 44

Anvendelse

[”Denne beslutning anvendes fra den 16. september 2007.”]

[eller]

[”Denne beslutning anvendes fra den 16. september 2008.”]

Artikel 45 Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, […]

På Rådets vegne

Formand

[…]

BILAG

Den Rådgivende Gruppe for Kul, jf. artikel 23, sammensættes således:

[pic]

Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: kulminedrift og anvendelse af kul, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.

Den Rådgivende Gruppe for Stål, jf. artikel 23, sammensættes således:

[pic]

Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: råstoffer, jernfremstilling, stålfremstilling, strengstøbning, varm- og/eller koldvalsning, færdigbehandling af stål og/eller overfladebehandling, udvikling af stålsorter og/eller stålprodukter, stålanvendelsesområder og stålegenskaber, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.

[1] EUT L 29 af 5.2.2003, s. 28.

[2] EFT L 79 af 22.3.2002, s. 60.

[3] EUT L 391 af 30.12.2006, s. 7.

[4] EFT L 154 af 27.6.2000, s. 34.

[5] EUT L 29 af 5.2.2003, s. 22.

[6] EUT C […], […], s. […].

[7] EUT C […], […], s. […].

[8] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

[9] EUT L 29 af 5.2.2003, s. 28.

[10] EUT L 79 af 22.3.2002, s. 42.

[11] EFT L 154 af 27.6.2000, s. 34.

[12] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

[13] EUT L 391 af 30.12.2006, s. 6.