[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 27.6.2007 KOM(2007) 384 endelig 2004/0248 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAGi henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 2004/0248 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF Den fælles beslutningsprocedure Andenbehandling 1. INDLEDNING Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets fire ændringsforslag. 2. BAGGRUND Forslaget, KOM(2004) 708 endelig[1], blev fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 25. oktober 2004 som led i den fælles beslutningsprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 95. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 6. april 2005[2]. Europa-Parlamentet afgav udtalelse ved førstebehandlingen den 2. februar 2006. Det ændrede forslag, KOM(2006) 171 endelig[3], blev i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 250, stk. 2, fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 18. april 2006. Rådet vedtog efter udtalelse fra Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, efter politisk enighed den 25. september 2006 en fælles holdning den 4. december 2006[4]. Kommissionens meddelelse om Rådets fælles holdning, KOM(2006) 811 endelig, blev vedtaget den 12. december 2006. Europa-Parlamentets holdning blev vedtaget ved andenbehandlingen den 10. maj 2007. 3. FORMÅLET MED FORSLAGET Direktivet har til formål at ophæve en række bestemmelser fra 1970'erne om nominelle mængder for salg af produkter. I forslaget bevares kun de bestemmelser, der vedrører vin og spiritus, for hvilke der allerede er fastsat en række obligatoriske nominelle mængder. Direktivet indebærer en forenkling af bestemmelserne om nominelle mængder, idet to direktiver samles i ét. Bestemmelserne om måleteknisk kontrol af færdigpakkede produkter, der i øjeblikket er omfattet af to direktiver, samles ligeledes i ét direktiv. Med forslaget ophæves således direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF, og anvendelsesområdet for direktiv 76/211/EØF udvides til at omfatte alle færdigpakkede produkter. 4. KOMMISSIONENS UDTALELSE OM EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG 4.1. Generelt Den 10. maj 2007 vedtog Europa-Parlamentet en kompromispakke, som var blevet aftalt med Rådet med henblik på at nå til enighed under andenbehandlingen. Kommissionen accepterer alle ændringsforslagene. De vedrører en betragtning om mere udstrakt frivillig brug af enhedspriser, en betragtning og en artikel om overvågning af gradvis afskaffelse af nationale størrelser og en betragtning, som belyser britisk brøds stilling under det nye direktiv. En erklæring fra Kommissionen om afsætning af lagre af vin og spiritus (jf. bilag) gjorde det lettere at vedtage kompromispakken. 4.2. Ændret forslag I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som ovenfor angivet. BILAG Kommissionens erklæring om afsætning af lagre af vin og spiritus Den kommende skala for Fællesskabets nominelle mængder for vin og spiritus gengiver i de intervaller, der er omfattet af bilaget, i princippet de eksisterende skalaer med undtagelse af 1 125 ml for spiritus. Virkningen vil således være næsten ubetydelig. Skalaer under eller over de i bilaget definerede intervaller (mellem 100 og 1 500 ml bortset fra 125 ml som mindste mængde for mousserende vin og 2 000 ml som maksimal mængde for spiritus) er ikke omfattet af bilaget og falder derfor ind under det generelle princip om frie nominelle mængder. I henhold til artikel 8 i den fælles holdning (gennemførelse) har medlemsstaterne en frist på 12 måneder fra direktivets ikrafttræden til at gennemføre direktivet i national ret. Direktivet skal anvendes 18 måneder efter ikrafttrædelsen, hvilket betyder, at der også er mindst seks måneder mellem direktivets gennemførelse og dets anvendelse. Dette giver de berørte producenter tid nok til at tilpasse sig. Endvidere vil færdigpakkede produkter, der markedsføres før direktivets anvendelse, og som f.eks. befinder sig i distributionsleddene, ikke blive berørt af direktivet og vil kunne sælges til den endelige forbruger. Af alle disse grunde mener Kommissionen ikke, at der i praksis bør være nogen problemer forbundet med at afsætte lagre af vin og spiritus i færdigpakninger. [1] EUT C 49 af 28.2.2006, s. 37. [2] EUT C 255 af 14.10.2005, s. 36. [3] EUT C 130 af 3.6.2006, s. 9. [4] EUT C 311E af 19.12.2006, s. 21.