52007PC0017

Forslag til Rådets forordning (EF) Nr. om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af visse forordninger


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 24.1.2007

KOM(2007) 17 endelig

2007/0012 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.

om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af visse forordninger

(forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 74}{SEK(2007) 75}

BEGRUNDELSE

INDLEDNING

EU-27's frugt- og grøntsagsproduktion tegner sig for 3,1 % af EU's budget og 17 % af EU's samlede landbrugsproduktion.

Den nugældende fælles markedsordning er fastsat i Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager[1], (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager[2] og (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter.

I oktober 2005 erklærede Kommissionen, da den drog de første konklusioner af den debat, der blev lanceret i 2004 med offentliggørelsen af rapporten om forenkling af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager[3], at den i 2006 ville foreslå en reform både for friske og forarbejdede frugter og grøntsager[4].

I maj 2005 vedtog Europa-Parlamentet på eget initiativ en rapport om denne meddelelse[5].

I tråd med sine løfter om at skabe bedre lovgivning vedlægger Kommissionen sit forslag en analyse af de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter ved problemerne i forbindelse med den fælles markedsordning, og af konsekvenserne, fordelene og ulemperne ved de forskellige løsningsforslag, herunder resultaterne af en offentlig høring om en række reformmuligheder.

Dette reformforslag svarer også til anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 8/2006 "En dyrkning af succes? Effektiviteten af Den Europæiske Unions støtte til driftsprogrammer til fordel for producenter af frugt og grøntsager", som blev offentliggjort i september.

ÅRSAGERNE TIL REFORMEN OG FORMÅLENE MED DEN

I de sidste ti år har frugt- og grøntsagssektoren været under stærkt pres fra de meget koncentrerede detailhandels- og discountkæder, som spiller en stadig større rolle ved fastlæggelsen af markedspriserne, og udsat for skarp konkurrence fra tredjelandsprodukter, der bliver af stadig bedre kvalitet til relativt lave priser, og som hurtigt vinder større markedsandele.

Siden reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager i 1996 har producentorganisationerne og deres driftsprogrammer været centrale for at samle udbuddet af frugt og grøntsager. Erfaringen har vist, at driftsprogrammerne stadig er vigtige i samspillet med de meget koncentrerede detailhandels- og discountkæder. Producentorganisationernes koncentration af frugt- og grøntsagsproduktionen har dog ikke resulteret i, at udbuddet er blevet koncentreret i alle medlemsstaterne. En stor procentdel af producenterne i de vigtigste producentmedlemsstater har valgt ikke at deltage. Reformen omfatter foranstaltninger, der går ud på at gøre producentorganisationerne mere attraktive.

På den anden side er den nugældende fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager baseret på principper, der er blevet gennemgribende ændret for andre fælles markedsordninger. Den nuværende ordning, der i det væsentlige går ud på at yde støtte til produktmængder, er ikke længere i tråd med den fælles landbrugspolitik (FLP). Ved reformen foreslås det, at frugt- og grøntsagsområdet indlemmes i enkeltbetalingsordningen og i den generelle arealbetalingsordning. Overgangen fra produktionsstøtte til direkte støtte til producenterne ved indførelse af et system med afkoblet indkomststøtte til hver bedrift vil bidrage til at fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug.

Dette reformforslag omfatter foranstaltninger til krisestyring, øget salgsfremme for frugt og grøntsager og miljøbeskyttelse.

De erklærede mål med reformen er:

- at forbedre EU's frugt- og grøntsagsproduktions konkurrenceevne og markedsorientering eller med andre ord at bidrage til at opnå en bæredygtig produktion, der er konkurrencedygtig både på det indre marked og på verdensmarkedet

- at nedsætte kriserelaterede udsving i frugt- og grøntsagsproducenternes indkomst

- at øge forbruget af frugt og grøntsager i EU

- at videreføre sektorens indsats for at bevare og beskytte miljøet

- at forenkle og om muligt reducere den administrative byrde for alle involverede parter.

Ovennævnte reformmål er blevet identificeret under hensyntagen til behovet for WTO-forenelighed, sammenhæng med den nye FLP, første og anden søjle og overensstemmelse med de finansielle overslag. Endelig gøres der opmærksom på, at dette forslag er blevet udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag til rådsforordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Det nævnte forordningsforslag har haft indflydelse på forslaget om reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager.

- Nogle horisontale bestemmelser, der også gælder for en række andre landbrugsprodukter, som fx bestemmelserne om statsstøtte, udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne og forvaltningskomitéen, bibeholdes i den fælles markedsordning for frugt og grøntsager. De er dog blevet ajourført, forenklet og strømlinet, så de let kan indlemmes i forslaget til den samlede fælles markedsordning.

- De øvrige bestemmelser for frugt og grøntsager har det på grund af omfanget af de planlagte ændringer af ordningen været nødvendigt at indarbejde i dette forslag af klarhedshensyn. I det omfang disse bestemmelser til en vis grad også er af horisontal art og dermed gælder for en række andre landbrugsprodukter, som fx bestemmelser om handelsnormer og samhandel med tredjelande, er de blevet ajourført og forenklet, så de let kan indarbejdes i rådsforordningen om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

FORSLAG TIL FORANSTALTNINGER TIL REFORM AF DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR FRUGT OG GRØNTSAGER

1. Producentorganisationer

Producentorganisationer : Da producentorganisationerne har spillet en relevant rolle med hensyn til at koncentrere udbuddet, er der blevet udarbejdet bestemmelser for at forenkle dem og så vidt muligt få dem til at fungere mere fleksibelt. Bestemmelserne vedrører producentorganisationens produktudbud, det tilladte omfang af direkte salg og udvidelsen af reglerne til at omfatte producenter, der ikke er medlemmer, flere incitamenter til at samle producentorganisationer i sammenslutninger af producentorganisationer i de områder, hvor udbuddet kun i ringe grad er koncentreret gennem producentorganisationer (under 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen), i de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, og i EU's fjernområder, overdragelse af beføjelser og funktioner fra producentorganisationer til sammenslutninger af producentorganisationer og overdragelse af funktioner til datterselskaber på visse betingelser. Kommissionen anførte i sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om situationen i sektoren for bærfrugt og kirsebær til forarbejdning, at den måske ville foreslå særlig ekstrastøtte for medlemsstater med lavt organisationsniveau. Dette gøres med ovennævnte ændringer.

Kommissionen har også foreslået, at yderligere køkkenurter skal indgå i den fælles markedsordning for frugt og grøntsager.

Nye producentsammenslutninger : For at udbuddet bedre kan samles via producentorganisationer i de nye medlemsstater, bør producentsammenslutninger, der i de nye medlemsstater ønsker at opnå status som producentorganisationer efter denne forordning, i en overgangsperiode kunne få særlig finansiel støtte fra medlemsstaten og EU, såfremt sammenslutningerne påtager sig og overholder visse forpligtelser.

National strategi for bæredygtige driftsprogrammer : Ifølge Revisionsretten har medlemsstaterne ikke sørget for, at udgifterne til producentorganisationernes driftsprogrammer har været effektive. Derudover har Kommissionen heller ikke overvåget, om driftsprogrammerne var effektive, og heller ikke evalueret politikken. For at opnå effektivere driftsprogrammer foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne udarbejder en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer inden for frugt- og grøntsagssektoren. En sådan strategi bør omfatte følgende: en forhåndsanalyse, driftsprogrammernes og instrumenternes mål, resultatindikatorer, vurderinger af driftsprogrammerne og producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.

Udvidet anvendelse af reglerne : For at give producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer yderligere gennemslagskraft og skabe størst mulig stabilitet på markedet foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne på visse betingelser skal have lov til på grundlag af mere fleksible kriterier at pålægge alle de producenter i et område, som ikke er medlem, at følge de regler, som en organisation eller sammenslutning af organisationer i det pågældende område har vedtaget for sine medlemmer, især reglerne for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse (producentorganisationerne anses for at være repræsentative med henblik på udvidet anvendelse af reglerne, når deres medlemmer udgør mindst 50 % af producenterne i det økonomiske område, hvor de fungerer, og de tegner sig for mindst 60 % af produktionen i det pågældende område. For øjeblikket anses en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer for at være repræsentativ, hvis dens medlemmer omfatter mindst to tredjedele af producenterne i det økonomiske område, hvor den fungerer, og tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen i dette område).

Kommissionen forslår også, at udgifterne i forbindelse med den udvidede anvendelse af reglerne bør afholdes af de producenter, som reglerne kommer til at gælde for, fordi de kommer til at drage fordel af den udvidede anvendelse.

På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for markedet for økologiske produkter, foreslår Kommissionen også, at reglerne ikke skal udvides til at gælde for økologiske producenter, medmindre de er enige heri, og så længe de overholder visse betingelser.

Brancheorganisationer : Ved reformen gøres brancheorganisationer mere fleksible. Da der sigtes mod tilsvarende mål, gælder bestemmelserne om udvidet anvendelse af de regler, som producentorganisationerne eller sammenslutningerne af producentorganisationer har fastsat, og om at dele de udgifter, som denne udvidede anvendelse medfører, også for brancheorganisationer.

2. Krisestyring

Frugt og grøntsager er fordærvelige produkter, og produktionen er uforudsigelig. Selv ikke alt for store overskud på markedet kan medføre store forstyrrelser. Derfor har producentorganisationerne fået 100 % af udgifterne til tilbagekøb dækket for nogle produkter (EF-tilbagekøbsgodtgørelse) og til gratis uddeling. Producentorganisationerne har også fået lov til at anvende driftsfonde til at supplere EF-tilbagekøbsgodtgørelsen og tilbagekøbe andre produkter, som ikke er omfattet af ordningen.

Erfaringen har vist, at budgettet til tilbagekøb er blevet reduceret, fordi udbuddet i de seneste ti år har været bedre tilpasset efterspørgslen. Alligevel bliver frugt- og grøntsagssektoren ved med at blive ramt af markedskriser. Derfor foreslår Kommissionen et bredere udvalg af værktøjer til krisestyring til brug for producentorganisationerne. Krisestyringen omfatter i den forbindelse tilbagekøb fra markedet, grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager, salgsfremme og kommunikation, uddannelsesforanstaltninger, høstforsikring og støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

Som forklaret ovenfor er EF-tilbagekøbsgodtgørelsen til dækning af tilbagekøbsudgifterne nu blevet afskaffet. Kommissionen foreslår følgende:

- producentorganisationerne kan foretage tilbagekøb efter princippet 50/50%-medfinansiering.

- produkter, der købes tilbage til gratis uddeling i EU, betales 100 % af EU for op til maksimum 5 % af mængden af hver producentorganisations markedsførte produktion.

- Indlemmelse af frugt- og grøntsagssektoren i enkeltbetalingsordningen

Ifølge forslaget skal frugt og grøntsager indlemmes i enkeltbetalingsordningen. Dette betyder:

- at den jord, der anvendes til dyrkning af frugt og grøntsager (herunder frugtplantager og spisekartoffelarealer), bliver berettiget til betalingsrettigheder.

- at den gældende støtte til forarbejdede frugter og grøntsager afkobles, og at de nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen forhøjes

- at medlemsstaterne bemyndiges til at fastsætte referencebeløb i henhold til ordningen på grundlag af en repræsentativ periode, der er relevant for markedet for hver frugt og grøntsag, og på grundlag af passende mål og ikke diskriminerende kriterier.

- Miljøhensyn

Ved produktionen og afsætningen af frugt og grøntsager bør der tages hensyn til miljøet, både i forbindelse med dyrkningsmetoder, forvaltning af udtjent materiale og bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, og der bør navnlig tages hensyn til beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed samt landskabspleje.

Med henblik herpå foreslår Kommissionen følgende:

- at indlemme frugt- og grøntsagssektoren i enkeltbetalingsordningen, hvilket betyder, at krydsoverensstemmelsesreglerne bliver bindende for alle frugt- og grøntsagsproducenter, der modtager direkte betalinger.

- at ændre praksis i forbindelse med driftsprogrammerne: For øjeblikket er der i driftsprogrammerne ingen grænser for udgifter til miljøforanstaltninger. Ved reformforslaget indføres et minimum på 20 % af udgifterne for hvert driftsprogram.

- at ændre praksis i forbindelse med økologisk produktion: I de seneste år er den stigende efterspørgsel efter økologiske grøntsager i vid udstrækning blevet imødekommet af innovative, mellemstore producenter. Med forslaget indføres der en EU-medfinansieringssats på 60 % for økologisk produktion i hvert driftsprogram.

- Salgsfremmende foranstaltninger

Ifølge WHO/FAO bør der som led i en sund kost indtages 400 g frugt og grønt om dagen. Da det i EU kun er Grækenland og Italien, som når op på denne mængde, foreslår Kommissionen at fremme afsætningen af frugt og grøntsager på følgende måder:

- producentorganisationernes driftsprogrammer kan fortsat omfatte salgsfremmende foranstaltninger; især vil de kunne gennemføre almene salgsfremstød på betingelser, som skal fastsættes i gennemførelsesforordningerne, og salgsfremstød for deres egne varemærker; endvidere skal de i deres driftsprogrammer indføre foranstaltninger, der går ud på at øge børns og unges forbrug af frugt og grøntsager.

- Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 vil blive ændret for at forhøje EU-medfinansieringssatsen til 60 % i tilfælde, hvor salgsfremstød for frugt og grøntsager er rettet mod skolebørn og unge.

- i forbindelse med den nye krisestyring vil salgsfremme og kommunikation kunne finansieres inden for rammerne af producentorganisationernes driftsprogrammer.

- produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, og som EU medfinansierer 100 %, kan uddeles gratis i EU ikke blot til velgørende institutioner og stiftelser, men også til skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner og feriekolonier.

- Samhandel med tredjelande

Da WTO-forhandlingerne stadig står på og det ikke vides, hvordan de falder ud, vedrører reformforslaget ikke den gældende retlige ramme for samhandelen med tredjelande (indgangsprisordningen, toldkontingenter, udløsningsmængder…).

For frugt og grøntsager er eksportrestitutionernes virkning og rolle blevet analyseret. Deres økonomiske virkning er reduceret betydeligt. Eksport med restitutioner tegner sig således for under en tredjedel af den samlede eksport. Eksportrestitutionernes værdi ligger på mellem 0,8 og 8,9 % af de pågældende produkters pris. Det menes derfor, at de midler, der er afsat til dette instrument, kan udnyttes bedre, og det foreslås, at eksportrestitutionerne ophæves.

3. Forenkling

Den administrative forenkling, som bliver følgen af, at forarbejdningsstøtten ophæves til fordel for enkeltbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning, er en stor fordel ved den foreslåede reform.

I et forsøg på at gøre producentorganisationerne mere attraktive foreslås der flere forenklinger og øget fleksibilitet i reformforslaget.

Ophævelsen af eksportrestitutionerne medfører også forenkling, fordi alle procedurerne i forbindelse med tildeling af disse restitutioner ophører med at gælde for eksportørerne.

4. Handelsnormer

Det særlige spørgsmål om forenkling af handelsnormerne er blevet grebet an på den måde, at retsforskrifterne for disse normer er blevet afløst af de mere koncise bestemmelser i den samlede fælles markedsordning. Derved sikres det, at Kommissionen er fleksibel nok og har tilstrækkelige beføjelser til at forenkle i det omfang, det er nødvendigt og muligt.

FORSLAGETS BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER

Den foreslåede reform vil ikke øge udgifterne i forhold til status quo-scenariet. Det forventes, at ændringerne af ordningen og nyskabelserne vil resultere i, at budgetmidlerne udnyttes mere effektivt.

Forhøjelsen af enkeltbetalingsordningens budgetlofter svarer til de historiske udgifter for de stater, som var medlemmer af EU før den 1. maj 2004, og til de beløb, som følger af udvidelsestraktaterne for de øvrige medlemsstater.

Producentorganisationernes driftsprogrammer vil blive styrket, især for de medlemsstater, hvor koncentrationen af udbuddet via producentorganisationerne er meget lav. Det forventes, at værdien af den produktion, der markedsføres gennem producentorganisationerne i disse lande, vil stige hurtigere end for de øvrige producentorganisationer. Der vil også blive ydet mere støtte til at forbedre anerkendelsen af producentsammenslutninger, så de kan blive forvandlet til producentorganisationer. Reformen vil stort set blive budgetneutral på grund af den foreslåede ophævelse af eksportrestitutionerne og tilbagekøbene fra markedet.

2007/0012 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.

om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af visse forordninger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[6],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[7],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[9], og

ud fra følgende betragtninger:

5. Reglerne for den gældende ordning for frugt og grøntsager er fastsat i Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager[10], Rådets Forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager[11] og Rådets Forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter[12].

6. Erfaringen har vist at ordningen for frugt og grøntsager bør ændres, for at følgende mål kan nås: forbedring af sektorens konkurrenceevne og markedsorientering for at bidrage til at opnå en bæredygtig produktion, der er konkurrencedygtig både på det indre marked og på verdensmarkedet, reducering af kriserelaterede udsving i producenternes indkomst, forøgelse af forbruget af frugt og grøntsager i EF og videreførelse af sektorens bestræbelser på at bevare og beskytte miljøet.

7. Forslaget til rådsforordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter vil for frugt og grøntsager i begyndelsen kunne indeholde nogle horisontale bestemmelser, der også gælder for en række andre landbrugsprodukter, som fx bestemmelserne om statsstøtte, udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne og forvaltningskomitéen. Disse bestemmelser bør bibeholdes i forordning (EF) nr. 2200/96 og (EF) nr. 2201/96. De bør imidlertid ajourføres, forenkles og strømlines, så de let kan indarbejdes i det nævnte forslag.

8. De øvrige bestemmelser for frugt og grøntsager bør på grund af omfanget af de planlagte ændringer af ordningen af klarhedshensyn indarbejdes i en særskilt forordning. I det omfang disse bestemmelser til en vis grad også er af horisontal art og dermed gælder for en række andre landbrugsprodukter, som fx bestemmelserne om handelsnormer og samhandel med tredjelande, bør de ajourføres og forenkles, så de senere let kan indarbejdes i rådsforordningen om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Denne forordning bør derfor ikke ophæve eller ændre gældende instrumenter af horisontal art, medmindre de er blevet forældede, overflødige eller på grund af deres karakter ikke bør behandles på rådsniveau.

9. Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte produkter henhørende under den fælles markedsordning for henholdsvis frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager. Bestemmelserne om producentorganisationer og brancheorganisationer og brancheaftaler gælder dog kun for produkter, der er omfattet af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, og denne sondring bør bibeholdes. Den fælles markedsordning for frugt og grøntsager bør udvides til også at omfatte køkkenurter.

10. Der bør anvendes handelsnormer, især for så vidt angår definition, kvalitet, klassificering, vægt, størrelsessortering, emballering, indpakning, oplagring, transport, præsentation, afsætning og mærkning, for visse produkter, så markedet kan få forsyninger af produkter af ensartet og tilfredsstillende kvalitet. Desuden kan der være behov at vedtage særlige foranstaltninger, især tidssvarende analysemetoder og andre foranstaltninger til bestemmelse af de pågældende normers kendetegn, for at undgå svindel med kvaliteten og ægtheden af de produkter, forbrugerne præsenteres for, og eventuelle deraf følgende alvorlige forstyrrelser af markedet. Ved Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum[13] fastsættes der handelsnormer for disse produkter. Disse regler er dog ikke helt ajourført. Af forenklingshensyn bør direktivet derfor ophæves, således at der kan fastsættes ajourførte handelsnormer for frugtsaft på samme måde som for andre frugter og grøntsager.

11. Ved produktionen og afsætningen af frugt og grøntsager bør der tages hensyn til miljøet, både i forbindelse med dyrkningsmetoder, forvaltning af udtjent materiale og bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, og der bør navnlig tages hensyn til beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed samt landskabspleje.

12. Producentorganisationerne udgør grundelementet i frugt- og grøntsagsordningen, som de varetager en decentraliseret forvaltning af. Da efterspørgslen i stigende grad koncentreres, er det fortsat en økonomisk nødvendighed, at udbuddet koncentreres gennem disse organisationer for at styrke producenternes markedsposition. Sammenslutningen bør ske på frivilligt grundlag og motiveres af den fordel, der kan opnås på grund af omfanget og effektiviteten af de tjenester, producentorganisationerne kan yde deres medlemmer.

13. Erfaringen har vist, at producentorganisationer er det rigtige værktøj til at samle udbuddet. Producentorganisationerne er dog ikke lige udbredt i alle medlemsstaterne. For at gøre producentorganisationerne mere attraktive bør der fastsættes bestemmelser for så vidt muligt at få dem til at fungere mere fleksibelt. Fleksibiliteten bør især vedrøre producentorganisationens produktudbud, det tilladte omfang af direkte salg og udvidelsen af reglerne til at omfatte producenter, der ikke er medlemmer, og overdragelse af beføjelser og funktioner fra producentorganisationer til sammenslutninger af producentorganisationer på de nødvendige betingelser og overdragelse af funktioner til datterselskaber.

14. En medlemsstat bør ikke anerkende en producentorganisation, for at den kan bidrage til virkeliggørelsen af den fælles markedsordnings mål, medmindre organisationen ved sine vedtægter forpligter sig selv og sine medlemmer til at overholde en række bestemmelser. For at sikre driftsfondenes eksistens og korrekte funktion bør producentorganisationerne normalt overtage hele den pågældende frugt- og grøntsagsproduktion fra deres medlemmer.

15. Ønsker producentsammenslutninger i medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere, at opnå status som producentorganisation efter denne forordning, bør der kunne indrømmes dem en overgangsperiode, i hvilken der kan ydes finansiel støtte fra medlemsstaten og fra EF, såfremt sammenslutningerne påtager sig og overholder visse forpligtelser.

16. For at sikre, at producentorganisationerne handler ansvarsfuldt, især i forbindelse med deres finansielle beslutninger, og at de offentlige midler, organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør det fastsættes, på hvilke betingelser disse midler kan anvendes. Medfinansiering af driftsfonde, som etableres af producentorganisationerne, er en hensigtsmæssig løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. For at styre EF's udgifter bør der lægges loft over støtten til de producentorganisationer, som opretter en driftsfond.

17. I områder, hvor producenterne kun er organiseret i ringe grad, bør der kunne ydes supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særligt ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør EF kunne refundere denne støtte.

18. For at forenkle ordningen og reducere udgifterne til den kan det være nyttigt så vidt muligt at harmonisere procedurerne og reglerne for udgifternes berettigelse til refusion gennem driftsfonde med procedurerne og reglerne for landdistriktsudviklingsprogrammerne, ved at medlemsstaterne bemyndiges til at udarbejde en national strategi for driftsprogrammer.

19. For at styrke producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf yderligere og for at sikre, at markedet har den ønskede stabilitet, bør medlemsstaterne på bestemte betingelser kunne pålægge alle de producenter i et område, der ikke er medlem, at følge de regler, som organisationen eller sammenslutningen i det pågældende område har fastsat for sine medlemmer, især reglerne for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse. Nogle af de udgifter, der er forbundet med reglernes udvidede anvendelse, bør, når de er dokumenteret, kunne pålægges de pågældende producenter, eftersom disse drager fordel af virkningerne. Økologiske producenter bør dog ikke pålægges at følge reglerne, medmindre de selv ønsker det.

20. En række heterogene støtteordninger for frugt og grøntsager blev indført ved forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 2202/96. På grund af ordningernes antal og forskelligartethed er de blevet komplicerede at forvalte. I disse ordninger, der var rettet mod bestemte frugter og grøntsager, kunne der ikke i fuldt omfang tages højde for de regionale produktionsvilkår, og de omfattede ikke alle frugter og grøntsager. Der bør derfor findes et andet værktøj til at støtte frugt- og grøntsagsproducenterne.

21. Desuden var støtteordningerne for frugt og grøntsager ikke fuldstændigt integreret i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere[14]. Det har resulteret i, at ordningen er blevet kompleks og usmidig at forvalte.

22. For at opnå en mere målrettet og samtidig fleksibel støtteordning for frugt og grøntsager og også af forenklingshensyn bør de gældende støtteordninger derfor ophæves, og frugt og grøntsager bør indarbejdes fuldstændigt i den ordning, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1782/2003. Med henblik herpå bør landbrugere, der producerede frugt og grøntsager i referenceperioden, kunne omfattes af enkeltbetalingsordningen. Medlemsstaterne bør også fastsætte referencebeløb og det antal hektar, der er støtteberettigede i henhold til enkeltbetalingsordningen, på grundlag af en repræsentativ periode, der er relevant for markedet for de enkelte frugter og grøntsager, og passende mål og ikke diskriminerende kriterier. Arealer, der er beplantet med frugt og grøntsager, herunder permanent beplantede arealer, bør kunne omfattes af enkeltbetalingsordningen. De nationale lofter bør ændres i overensstemmelse hermed. Kommissionen bør også vedtage gennemførelsesbestemmelser og de fornødne overgangsforanstaltninger.

23. Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv ikke alt for store overskud på markedet kan medføre store forstyrrelser. Der er gennemført ordninger for tilbagekøb fra markedet, men de har vist sig noget komplicerede at forvalte. Der bør indføres yderligere krisestyringsforanstaltninger, der er så lette at anvende som muligt. Under disse omstændigheder synes det at være bedst, at alle disse foranstaltninger integreres i producentorganisationernes driftsprogrammer, og det skulle også være med til at gøre producentorganisationerne mere attraktive for producenterne.

24. Integreringen af kartofler i ordningen omhandlet i forordning (EF) nr. 1782/2003 forudsætter, at traktatens bestemmelser om statsstøtte også anvendes på kartofler, for at det indre marked baseret på fælles priser kan fungere korrekt.

25. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 af 19. december 2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked[15] ydes der EF-tilskud på op til 50 % til visse salgsfremstød. For at fremme unges forbrug af frugt og grøntsager bør denne procentdel forhøjes, når det gælder fremstød for frugt og grøntsager over for børn og unge på under 18.

26. Brancheorganisationer, der er dannet på initiativ af individuelle eller allerede sammensluttede erhvervsdrivende, og som repræsenterer en betydelig del af erhvervskategorierne inden for frugt- og grøntsagssektoren, kan bidrage til en bedre hensyntagen til de faktiske forhold på markedet og fremme en udvikling i den økonomiske adfærd, der tilsigter en forbedring af kendskabet til og tilrettelæggelsen af produktionen samt præsentationen og afsætningen af produkterne. Da disse brancheorganisationers virke generelt kan bidrage til, at målene i traktatens artikel 33 og navnlig i denne forordning nås, bør medlemsstaterne, når de forskellige former for indsats er fastlagt, have mulighed for specifikt at anerkende de organisationer, der godtgør, at de er tilstrækkeligt repræsentative, og som gennemfører aktioner, der er gunstige for disse mål. Bestemmelserne om udvidet anvendelse af de regler, producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf har fastsat, og om deling af de udgifter, som denne udvidede anvendelse medfører, bør også gælde for brancheorganisationer, da der sigtes mod tilsvarende mål.

27. Oprettelsen af et enhedsmarked i EF forudsætter, at der indføres en ordning for samhandelen med tredjelande. Samhandelsordningen bør omfatte importtold og bør i princippet stabilisere EF-markedet. Samhandelsordningen bør være baseret på de aftaler, der er indgået ved de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

28. For at indgangsprisordningen kan anvendes på frugt og grøntsager, skal der vedtages særlige bestemmelser.

29. For at samhandelen med landbrugsprodukter med tredjelande kan overvåges, kan det for nogle produkters vedkommende være påkrævet, at der indføres en import- og eksportlicensordning, der indbefatter sikkerhedsstillelse, for at sikre, at de transaktioner, som der udstedes licenser for, rent faktisk gennemføres. Kommissionen bør derfor bemyndiges til at indføre licensordninger for disse produkter.

30. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt.

31. Kommissionen bør på visse betingelser have beføjelse til at åbne og forvalte toldkontingenter, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til traktaten eller af andre retsakter vedtaget af Rådet.

32. På grund af toldordningen kan alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved EF's ydre grænser undværes. I undtagelsestilfælde kan den ordning, der er indført for det indre marked, og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EF-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være sårbart over for eventuelle forstyrrelser, bør EF hurtigt kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med EF's internationale forpligtelser.

33. For at disse samhandelsordninger kan fungere korrekt, bør der åbnes mulighed for at regulere eller, når markedssituationen kræver det, forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling.

34. Da de fælles markeder for landbrugsprodukter er under konstant udvikling, bør medlemsstaterne og Kommissionen holde hinanden underrettet om relevante udviklingstendenser.

35. Ifølge frugt- og grøntsagsordningen er der visse forpligtelser, der skal overholdes. For at sikre, at de overholdes, er der behov for kontrol og anvendelse af sanktioner, hvis forpligtelserne ikke overholdes. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at fastsætte regler herfor, herunder regler for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og medlemsstaternes indberetningsforpligtelser. Under den nye ordning er det særlige inspektørkorps i frugt- og grøntsagssektoren ikke længere nødvendigt og kan afskaffes.

36. Forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2826/2000 og (EF) nr. 1782/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

37. Den støtteordning, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2202/96 skal ophæves. Nævnte forordning har dermed ikke længere noget formål og bør derfor ophæves.

38. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[16]. Af forenklingshensyn bør de separate komitéer for friske frugter og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager ophæves og afløses af en fælles komité for frugt og grøntsager, der oprettes ved forordning (EF) nr. 2200/96.

39. Overgangen fra de gældende ordninger til ordningerne i denne forordning kan forårsage problemer, som ikke behandles i denne forordning. For at løse sådanne problemer bør Kommissionen kunne vedtage overgangsforanstaltninger.

40. Denne forordning bør generelt anvendes fra den 1. januar 2008. For at undgå at afbryde støtteordningerne for forarbejdede frugter og grøntsager og citrusfrugter midt i produktionsåret, bør støtteordningerne dog gælde indtil udgangen af produktionsåret 2007/08 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

A FSNIT I Indledende bestemmelser

Artikel 1 Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der særlige regler for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96.

Afsnit III og IV i nærværende forordning gælder dog kun for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

Artikel 39 gælder for kartofler, friske eller kølede, henhørende under KN-kode 0701.

AFSNIT IIKlassificering af produkter

Artikel 2 Handelsnormer

1. Kommissionen kan fastsætte handelsnormer for et eller flere af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96.

2. De normer, der er nævnt i stk. 1:

a) fastsættes især under hensyntagen til de pågældende produkters kendetegn, behovet for at sikre, at produkterne kan afsættes på markedet uden problemer, og forbrugernes interesse i at modtage passende og transparent produktinformation

b) kan især vedrøre kvalitet, klassificering, vægt, størrelsessortering, emballering, indpakning, oplagring, transport, præsentation, afsætning og mærkning.

3. Medmindre Kommissionen har fastsat andet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a), må produkter, som der er fastsat handelsnormer for, kun afsættes i EF, såfremt de er i overensstemmelse med normerne.

Medlemsstaterne kontrollerer, om produkterne er i overensstemmelse med normerne og anvender sanktioner, hvis det er relevant, jf. dog eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan vedtage i henhold til artikel 38.

AFSNIT IIIProducentorganisationer

Kapitel IDefinition og anerkendelse

Artikel 3 Definition

1. I denne forordning forstås ved "producentorganisation" en juridisk person eller klart defineret del af en juridisk person, som overholder følgende krav:

a) den oprettes på initiativ af landbrugere, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, som dyrker et eller flere af de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96

b) den har navnlig det formål:

i) at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

ii) at fremme koncentrationen af udbuddet og markedsføringen af medlemmernes produktion

iii) at nedbringe produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne

iv) at fremme dyrkningsformer, produktionsmetoder og affaldshåndteringer, der er miljøvenlige, navnlig for at beskytte vandet, jorden og landskabet og bevare og fremme den biologiske mangfoldighed

c) dens vedtægter indeholder særlige krav, jf. stk. 2

d) den er anerkendt af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 4.

2. Producentorganisationens vedtægter forpligter bl.a. de tilsluttede producenter til:

a) at følge de regler, producentorganisationen har vedtaget for indberetning af produktionsdata og for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse

b) kun at være medlem af én producentorganisation for så vidt angår en given bedrifts produktion af et hvilket som helst af de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96

c) at afsætte hele deres produktion af det pågældende produkt gennem producentorganisationen

d) at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål, og som bl.a. kan vedrøre areal, høst, udbytte og direkte salg

e) at betale de vedtægtsbestemte finansielle bidrag til iværksættelse og finansiering af driftsfonden, jf. artikel 7.

Uanset første afsnit, litra c), kan tilsluttede producenter på vilkår, som producentorganisationen fastsætter:

a) sælge en fastsat procentdel af deres produktion fra deres bedrift eller uden for deres bedrift direkte til forbrugerne til deres personlige brug, idet medlemsstaterne fastsætter procentdelen til mindst 10 %

b) med producentorganisationens tilladelse selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation, afsætte produkter, som udgør en beskeden mængde i forhold til den mængde, der kan afsættes gennem deres egen producentorganisation

c) med producentorganisationens tilladelse gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation, afsætte produkter, som på grund af deres kendetegn ikke normalt hører med til deres egen producentorganisations forretningsmæssige aktiviteter.

Producentorganisationens vedtægter indeholder bestemmelser om:

a) fastlæggelse, vedtagelse og ændring af bestemmelserne i første afsnit

b) at medlemmerne skal erlægge de finansielle bidrag, der er nødvendige til at finansiere producentorganisationen

c) at medlemmerne kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger

d) sanktioner såvel for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser, bl.a. manglende betaling af finansielle bidrag, som for overtrædelse af producentorganisationens regler

e) optagelse af nye medlemmer, herunder en minimumsperiode for medlemskab

f) de regnskabsmæssige og budgetmæssige regler, der kræves, for at organisationen kan fungere.

Artikel 4 Anerkendelse

1. Medlemsstaterne anerkender producentsammenslutninger, der anmoder herom, som producentorganisationer i henhold til denne forordning, såfremt:

a) de opfylder betingelserne i artikel 3 og i den forbindelse bl.a. godtgør, at de har et mindsteantal medlemmer og dækker en mindstemængde markedsegnet produktion, som medlemsstaterne skal fastsætte

b) de frembyder tilstrækkelig garanti med hensyn til gennemførelsen, varigheden og effektiviteten af deres indsats og koncentrationen af udbuddet

c) de reelt gør det muligt for deres medlemmer at opnå fornøden teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrkningsmetoder

d) de om nødvendigt reelt stiller tekniske faciliteter til rådighed for deres medlemmer til oplagring, emballering og afsætning af produkterne og sikrer en passende handels-, regnskabs- og budgetmæssig forvaltning af de opgaver, de påtager sig.

2. Medlemsstaterne kan også anerkende producentorganisationer, der ikke opfylder kravet i artikel 3, stk. 1, litra a), som producentorganisationer efter denne forordning, hvis:

a) de eksisterede før den 21. november 1996

b) de var anerkendt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72[17] før den 1. januar 1997.

De øvrige krav i artikel 3, undtagen eventuelt stk. 1, litra c), i samme artikel, og i nærværende artikels stk. 1 gælder for producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til første afsnit i nærværende stykke.

3. Medlemsstaterne

a) træffer beslutning om at anerkende en producentorganisation senest tre måneder efter, at der er indgivet ansøgning med den fornødne dokumentation

b) kontrollerer regelmæssigt, om producentorganisationerne overholder dette afsnit, og anvender i tilfælde af misligholdelse eller uregelmæssigheder i forbindelse med denne forordning sanktioner over for disse organisationer og træffer om nødvendigt beslutning om at tilbagekalde anerkendelsen

c) giver en gang om året Kommissionen meddelelse om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelser.

Artikel 5 Overdragelse af beføjelser

1. En medlemsstat kan bemyndige producentorganisationerne til at overdrage deres beføjelser til en sammenslutning af producentorganisationer, som de er medlem af, hvis medlemsstaten mener, at sammenslutningen er i stand til at udøve disse beføjelser effektivt.

2. Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der har fået overdraget beføjelser i henhold til stk. 1, må ikke indtage en dominerende stilling på et givet marked, medmindre det er nødvendigt for at nål målene i traktatens artikel 33.

Artikel 6 Nye medlemsstater

1. Producentorganisationer i medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere, kan indrømmes en overgangsperiode på højst fem år til at opfylde betingelserne for anerkendelse i artikel 4.

Med henblik herpå forelægger de medlemsstaten en anerkendelsesplan med en tidsplan, hvis godkendelse bevirker, at den frist på fem år, som er nævnt i første afsnit, begynder, idet godkendelsen gælder som en foreløbig anerkendelse.

2. I de fem år, der følger efter datoen for den foreløbige anerkendelse, kan medlemsstaterne yde de producentsammenslutninger, der er nævnt i stk. 1:

a) støtte for at fremme deres oprettelse og forenkle deres administration

b) støtte, som ydes direkte eller gennem kreditinstitutter, i form af særlige lån til delvis dækning af de investeringer, der er nødvendige for anerkendelsen, og som er opført som sådanne i den anerkendelsesplan, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit.

3. Inden medlemsstaten giver den foreløbige anerkendelse, underretter den Kommissionen om sin hensigt og de finansielle følger heraf.

Kapitel IIDriftsfonde og driftsprogrammer

Artikel 7 Driftsfonde

1. Producentorganisationer kan oprette en driftsfond. Fonden finansieres af:

a) finansielle bidrag fra medlemmerne eller producentorganisationen selv

b) finansiel EF-støtte til producentorganisationer, som opretter en driftsfond.

2. Driftsfondene anvendes til finansiering af driftsprogrammer, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 12.

3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 31. december 2013 om gennemførelsen af dette afsnit for så vidt angår producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer.

Artikel 8 Driftsprogrammernes mål

1. Driftsprogrammerne skal have et eller flere af de mål, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra b), eller et af følgende mål:

a) at forbedre produkternes kvalitet

b) at øge deres handelsværdi

c) at iværksætte salgsfremmende foranstaltninger over for forbrugerne

d) at etablere sortimenter af økologiske produkter

e) at fremme integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder

f) at gennemføre krisestyring.

Krisestyring går ud på at undgå og at klare kriser på frugt- og grøntsagsmarkederne og omfatter i den forbindelse:

a) tilbagekøb fra markedet

b) grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager

c) salgsfremme og kommunikation

d) uddannelsesforanstaltninger

e) høstforsikring

f) støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

Krisestyringsforanstaltninger må højst tegne sig for en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet.

2. Driftsprogrammerne skal omfatte foranstaltninger, der fremmer de tilsluttede producenters anvendelse af miljøvenlige metoder både ved dyrkning og ved forvaltning af udtjent materiale.

Ved "miljøvenlige metoder" i første afsnit forstås især metoder, der bidrager til at nå følgende mål:

a) anvendelse af driftsmetoder, der mindsker forureningen fra landbruget

b) miljøvenlig ekstensivering af planteproduktionen

c) udnyttelse af landbrugsarealerne, hvorved der tages hensyn til beskyttelse og forbedring af miljøet, bevarelse af naturen, landskabet, naturressourcerne, jordbunden og den genetiske diversitet.

3. Investeringer, der øger miljøbelastningen, er kun tilladt, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til at beskytte miljøet mod belastningen.

4. Driftsprogrammerne skal omfatte foranstaltninger, der fremmer børns og unges forbrug af frugt og grøntsager både på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Artikel 9 Finansiel EF-støtte

1. Den finansielle EF-støtte er lig med de finansielle bidrag, som de tilsluttede producenter reelt har betalt, idet den dog begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt.

Den finansielle EF-støtte kan højst udgøre 4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion.

2. Den procentdel, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, er 60 %, hvis et driftsprogram eller en del af et driftsprogram opfylder mindst en af følgende betingelser:

a) det forelægges af flere EF-producentorganisationer, der udøver deres virksomhed i forskellige medlemsstater, for tværnationale foranstaltninger

b) det forelægges af en eller flere producentorganisationer for foranstaltninger, der skal gennemføres af en branche

c) det vedrører kun særlig støtte til produktion af økologiske produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91[18]

d) det forelægges af en producentorganisation i en af de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere, for foranstaltninger, der afsluttes senest ved udgangen af 2013

e) det er det første, der er forelagt af en anerkendt producentorganisation, som er lagt sammen med en anden anerkendt producentorganisation eller en sammenslutning af anerkendte producentorganisationer, forudsat at ingen af de tilsluttede producenter tidligere var medlem af en producentorganisation, som var omfattet af dette afsnit

f) det forelægges af producentorganisationer i medlemsstater, hvor producentorganisationerne afsætter under 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen.

g) det forelægges af en producentorganisation i et af EU's fjernområder.

3. Den procentdel, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, er 100 % ved tilbagekøb af frugt og grøntsager fra markedet, der ikke må overstige 5 % af hver producentorganisations afsatte produktionsmængde, og som afhændes:

a) ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der har medlemsstaternes godkendelse til at tage sig af personer, som i henhold til deres lands lovgivning har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold

b) ved gratis uddeling til fængsler, skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner og feriekolonier, hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger, så disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber.

Artikel 10 National finansiel støtte

1. I de områder af EF, hvor producenterne kun er organiseret i ringe grad, kan medlemsstaterne på behørigt begrundet anmodning få adgang til at yde producentorganisationerne en national finansiel støtte, som ikke må overstige halvdelen af producenternes finansielle bidrag. Denne støtte skal lægges til driftsfonden.

I de områder af medlemsstater, hvor under 15 % af frugt- og grøntsagsproduktionen afsættes gennem producentorganisationer, og hvor frugt- og grøntsagsproduktionen udgør mindst 15 % af den samlede landbrugsproduktion, kan den støtte, der er nævnt i første afsnit, efter anmodning fra vedkommende medlemsstat refunderes delvis af EF.

2. Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder ikke anvendelse på national finansiel støtte, som Kommissionen har godkendt i henhold til stk. 1.

Artikel 11 Planlægning af driftsprogrammer

1. Medlemsstaterne fastsætter nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for de foranstaltninger, som er nævnt i artikel 8, stk. 2, første afsnit. Ifølge disse regler skal mindst 20 % af de samlede udgifter, der afholdes inden for rammerne af et driftsprogram, vedrøre disse foranstaltninger.

Medlemsstaterne sender udkastet til disse regler til Kommissionen, som kan kræve det ændret inden for tre måneder, hvis den konstaterer, at udkastet ikke gør det muligt at nå de mål, der er fastsat i traktatens artikel 174 og i Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling. Individuelle investeringer, der støttes af driftsprogrammer, skal også overholde disse mål.

2. Medlemsstaterne udarbejder en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer inden for frugt- og grøntsagssektoren. En sådan strategi bør omfatte følgende:

a) en forhåndsanalyse

b) driftsprogrammers og instrumenters mål, resultatindikatorer

c) vurdering af driftsprogrammer

d) producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.

Strategien bør også omfatte udkastet til nationale regler, jf. stk. 1.

Artikel 12 Godkendelse af driftsprogrammer

1. Udkast til driftsprogrammer forelægges for de nationale myndigheder, som godkender eller afviser dem eller kræver dem ændret i henhold til dette kapitel.

2. Producentorganisationerne sender senest inden udgangen af hvert år medlemsstaten et overslag over driftsfonden for det følgende år og fremlægger passende dokumentation, der er baseret på driftsprogrammets overslag, udgifterne for det igangværende år og eventuelt for de forudgående år samt, i givet fald, på de anslåede produktionsmængder for det følgende år. Medlemsstaten sender inden den 1. januar det følgende år producentorganisationen et overslag over den finansielle EF-støtte inden for de fastsatte lofter, jf. artikel 9.

Udbetalingerne af den finansielle EF-støtte foretages på grundlag af de udgifter, der er afholdt til de aktioner, som er nævnt i driftsprogrammet. Til disse aktioner kan der ydes forskud, forudsat der stilles garanti eller sikkerhed.

Ved begyndelsen af hvert år og senest den 31. januar meddeler producentorganisationen medlemsstaten de endelige udgifter for det foregående år med behørig dokumentation, for at den kan modtage resten af den finansielle EF-støtte.

3. Driftsprogrammet og dets finansiering enten af producenterne og producentorganisationerne eller af EF-midler er flerårig og har en varighed på mindst tre år og højst fem år.

Kapitel IIIUdvidet anvendelse af regler over for producenter i et økonomisk område

Artikel 13 Udvidet anvendelse af regler

1. Såfremt en producentorganisation, der udøver sin virksomhed i et bestemt økonomisk område, anses for at være repræsentativ for produktionen og producenterne af et givet produkt i dette område, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra producentorganisationen forpligte de producenter, der er etableret i området, og som ikke er medlem af producentorganisationen, til at følge:

a) de regler, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a)

b) de regler, producentorganisationen har vedtaget for tilbagekøb fra markedet

Første afsnit finder anvendelse, forudsat at reglerne:

a) har været anvendt i mindst et produktionsår

b) er anført i den udtømmende liste i bilag I

c) er gjort bindende for højst tre produktionsår.

2. I dette kapitel forstås ved "økonomisk område" et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår.

Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over økonomiske områder.

Senest en måned efter meddelelsen godkender Kommissionen listen eller træffer efter samråd med den pågældende medlemsstat beslutning om de ændringer, medlemsstaten skal foretage heri. Kommissionen gør den godkendte liste offentligt tilgængelig på en måde, den finder passende.

3. En producentorganisation anses for at være repræsentativ efter stk. 1, hvis den omfatter mindst 50 % af producenterne i det økonomiske område, hvor den udøver sin virksomhed, og mindst 60 % af produktionen i dette område.

4. Regler, der bliver gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område:

a) må ikke skade andre producenter, hverken i medlemsstaten eller i EF

b) gælder ikke, medmindre det specielt er tilsigtet, for produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet inden produktionsårets begyndelse, undtagen hvad angår reglerne for indberetning af produktionsdata, jf. artikel 3, stk. 2, første afsnit, litra a)

c) må ikke stride mod EF-forskrifterne og de nationale forskrifter.

5. Reglerne må ikke gøres bindende for producenter af økologiske produkter, som er omfattet af forordning (EØF) nr. 2092/91, medmindre foranstaltningen er blevet godkendt af mindst 50 % af disse producenter i det økonomiske område, hvor producentorganisationen udøver sin virksomhed, og organisationen tegner sig for mindst 60 % af denne produktion i området.

Artikel 14 Meddelelse og ophævelse

1. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område, jf. artikel 13, stk. 1. Kommissionen gør disse regler offentligt tilgængelige på en måde, den finder passende.

2. Kommissionen beslutter, at medlemsstaten skal ophæve den udvidelse af reglernes anvendelsesområde, den har vedtaget:

a) hvis den konstaterer, at en sådan udvidelse medfører, at konkurrencen udelukkes inden for en væsentlig del af det indre marked, eller at den frie samhandel skades, eller at målene i traktatens artikel 33 bringes i fare

b) hvis den konstaterer, at traktatens artikel 81, stk. 1, finder anvendelse på den aftale, vedtagelse eller samordnede praksis, for hvilken udvidelsen er vedtaget. Kommissionens beslutning vedrørende denne aftale, vedtagelse eller samordnede praksis anvendes først fra tidspunktet for konstateringen

c) hvis den efter kontrol konstaterer, at dette kapitel ikke overholdes.

Artikel 15 Finansielle bidrag for producenter, der ikke er tilsluttet

Anvendes artikel 13, stk. 1, kan den pågældende medlemsstat på grundlag af dokumentation beslutte, at de producenter, der ikke er medlem, skal betale organisationen den del af de finansielle bidrag, som de producenter, der er medlem, betaler, og som anvendes til at dække:

a) de administrative omkostninger i forbindelse med anvendelsen af de regler, der er nævnt i artikel 13, stk. 1

b) de udgifter til forskning, markedsundersøgelser og salgsfremmende foranstaltninger, som organisationen eller sammenslutningen gennemfører, og som alle producenterne i området drager fordel af.

A FSNIT IV Brancheorganisationer og brancheaftaler

Kapitel IDefinition og anerkendelse

Artikel 16 Definition

I denne forordning forstås ved "brancheorganisation" en juridisk person:

a) der består af repræsentanter for erhvervsaktiviteter inden for produktion eller forarbejdning af eller handel med de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96

b) der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af

c) der i et eller flere af EF's områder udøver en række af nedenstående aktiviteter, under hensyntagen til forbrugernes interesser:

i) forbedring af kendskabet til produktionen og markedet og produktionens og markedets gennemsigtighed

ii) medvirken til bedre koordinering af markedsføringen af frugt og grøntsager, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser

iii) udarbejdelse af standardkontrakter, der er i overensstemmelse med EF-forskrifterne

iv) bedre udnyttelse af frugt- og grøntsagsproduktionen

v) informationer og forskning, der er nødvendig for produktionsomlægning til produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet og miljøbeskyttelse

vi) forskning i metoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og andre rå- og hjælpestoffer, samtidig med at produktkvaliteten sikres, og jorden og vandet beskyttes

vii) udvikling af metoder og midler til forbedring af produktkvaliteten

viii) bedre udnyttelse og beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

ix) fremme af integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder

x) fastsættelse af strengere regler end de nationale forskrifter eller EF-forskrifterne for så vidt angår de regler for produktion og afsætning, som er nævnt i punkt 2 og 3 i bilag I

d) der er anerkendt af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 17.

Artikel 17 Anerkendelse

1. Hvis strukturerne i en medlemsstat berettiger dertil, kan medlemsstaterne anerkende organisationer, der anmoder herom, og som er etableret i medlemsstaten, som brancheorganisationer i henhold til denne forordning, såfremt:

a) de udøver deres aktiviteter i et eller flere områder af medlemsstaten

b) de repræsenterer en betydelig andel af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager i det eller de pågældende områder, og, i tilfælde af at de dækker flere områder, såfremt de fremlægger bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de erhvervsgrene, de repræsenterer, i hvert af de pågældende områder

c) de varetager flere af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 16, litra c)

d) de ikke selv forestår hverken produktion eller forarbejdning af eller handel med frugt og grøntsager eller forarbejdede frugter og grøntsager

e) de ikke udøver nogen af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3.

2. Inden medlemsstaterne udsteder anerkendelse, meddeler de Kommissionen, hvilke brancheorganisationer der har ansøgt om anerkendelse, og giver Kommissionen alle relevante oplysninger om, hvor repræsentative de pågældende organisationer er, og hvilke aktiviteter de udøver, samt alle øvrige oplysninger, der er nødvendige for en vurdering.

Kommissionen kan gøre indsigelse mod anerkendelsen inden for en frist på to måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den får meddelelsen.

3. Medlemsstaterne

a) træffer beslutning om anerkendelse senest tre måneder efter indgivelsen af ansøgningen med samtlige støttedokumenter

b) kontrollerer regelmæssigt, om brancheorganisationerne overholder betingelserne for anerkendelse, anvender i tilfælde af misligholdelse eller uregelmæssigheder i forbindelse med denne forordning sanktioner over for disse organisationer og træffer om nødvendigt beslutning om at tilbagekalde anerkendelsen

c) tilbagekalder anerkendelsen:

i) hvis betingelserne for anerkendelse i henhold til dette kapitel ikke længere er til stede

ii) hvis brancheorganisationen overtræder et af forbuddene i artikel 18, stk. 3, uden at dette i øvrigt berører strafforfølgning i medfør af national lovgivning

iii) hvis brancheorganisationen ikke foretager den påbudte meddelelse som omhandlet i artikel 18, stk. 2

d) giver inden to måneder Kommissionen meddelelse om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelser.

4. Reglerne for, hvordan og hvor hyppigt medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om brancheorganisationernes aktiviteter, vedtages efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

Kommissionen kan på grundlag af kontrol anmode medlemsstaterne om at tilbagekalde udstedte anerkendelser.

5. Anerkendelse indebærer tilladelse til, at organisationerne gennemfører foranstaltninger som omhandlet i stk. 16, litra c), på betingelserne i denne forordning.

6. Kommissionen gør en liste over de anerkendte brancheorganisationer offentligt tilgængelig på en måde, den finder passende, med angivelse af det økonomiske område eller området for deres virksomhed samt deres aktiviteter, jf. artikel 19. Tilbagekaldelser af anerkendelser gøres også offentligt tilgængelige.

Kapitel IIKonkurrenceregler

Artikel 18 Anvendelse af konkurrencereglerne

1. Uanset artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 [19] finder traktatens artikel 81, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedtaget af anerkendte brancheorganisationer med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, som er nævnt i artikel 16, litra c), i nærværende forordning.

2. Stk. 1 finder kun anvendelse på betingelse af:

a) at aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis er meddelt Kommissionen

b) at Kommissionen ikke inden for en frist på to måneder regnet fra meddelelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, har erklæret aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis for uforenelig med EF-bestemmelserne.

Aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af den frist, der er nævnt i første afsnit, litra b).

3. Følgende aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EF-bestemmelserne:

a) aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan medføre nogen form for opdeling af markederne i EF

b) aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan bevirke, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende

c) aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan medføre en konkurrenceforvridning, som ikke er absolut nødvendig for at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheforanstaltningen

d) aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der omfatter fastsættelse af priser, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af foranstaltninger, som brancheorganisationer vedtager i henhold til specifikke ordninger fastsat ved EF-forskrifterne

e) aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der kan skabe forskelsbehandling eller udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter.

4. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist på to måneder, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den en beslutning, ved hvilken det erklæres, at traktatens artikel 81, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis.

Kommissionens beslutning kan ikke anvendes fra en dato, som ligger før datoen for beslutningens meddelelse til den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.

5. For flerårige aftaler gælder den forudgående meddelelse for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse.

Kapitel IIIUdvidet anvendelse af regler

Artikel 19 Udvidet anvendelse af regler

1. Hvis en brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i et eller flere bestemte områder i en medlemsstat, anses for at være repræsentativ for produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med et givet produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra organisationen i en begrænset periode forpligte de erhvervsdrivende, der er etableret i området/områderne, uanset om de er selvstændige eller sammenslutninger, og som ikke er medlem af organisationen, til at følge bestemte aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om inden for organisationen.

2. En brancheorganisation anses for at være repræsentativ efter stk. 1, når den tegner sig for mindst to tredjedele af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med det eller de pågældende produkter i det eller de pågældende områder i en medlemsstat. Gælder en ansøgning om at udvide reglernes anvendelsesområde for flere områder, skal brancheorganisationen fremlægge bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de erhvervsgrene, den repræsenterer, i hvert af de pågældende områder.

3. De regler, hvis anvendelsesområde der kan ansøges om udvidelse af:

a) må kun vedrøre et af følgende emneområder:

i) indberetning af produktionsdata og markedsforhold

ii) strengere produktionsregler end dem, der er fastsat i EF-forskrifterne og de nationale forskrifter

iii) udarbejdelse af standardkontrakter, som er i overensstemmelse med EF-forskrifterne

iv) regler for afsætning

v) regler for miljøbeskyttelse

vi) foranstaltninger til salgsfremme og bedre udnyttelse af produktionen

vii) foranstaltninger til beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

b) skal have været gældende i mindst ét produktionsår

c) må kun være bindende i højst tre produktionsår

d) må ikke skade andre erhvervsdrivende, hverken i medlemsstaten eller i EF.

De regler, der er nævnt i første afsnit, litra a), nr. ii), iv) og v), må ikke afvige fra reglerne i bilag I. De regler, der er nævnt i første afsnit, litra a), nr. ii), gælder ikke for produkter, som er produceret uden for det eller de områder, som er nævnt i stk. 1.

Artikel 20 Meddelelse og ophævelse

1. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle erhvervsdrivende i et eller flere områder i henhold til artikel 19, stk. 1. Kommissionen gør disse regler offentligt tilgængelige på en måde, den finder passende.

2. Før reglerne gøres offentligt tilgængelige, informerer Kommissionen den komité, der blev oprettet ved artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2200/96, om enhver meddelelse om udvidelse af brancheaftalerne.

Kommissionen beslutter i de tilfælde, der er nævnt i artikel 14, stk. 2, at medlemsstaten skal ophæve den udvidelse af reglernes anvendelsesområde, den har vedtaget.

Artikel 21 Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er tilsluttet

Udvides reglerne til at omfatte et eller flere produkter, og er en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 19, stk. 3, første afsnit, litra a), og som varetages af en anerkendt brancheorganisation, af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med det eller de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, beslutte, at selvstændige erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlem af brancheorganisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal udrede de finansielle bidrag, medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter.

A FSNIT V Ordning for samhandelen med tredjelande

Kapitel IGenerelle bestemmelser

Artikel 22 Generelle principper

Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i bestemmelser vedtaget i henhold til denne forordning, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a) opkrævning af afgifter med samme virkning som told

b) anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 23 Den kombinerede nomenklatur

De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for nomenklaturens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af dette afsnit. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

Kapitel IIImport

Afdeling IImportlicenser

ARTIKEL 24 Fakultative importlicensordninger

Kommissionen kan beslutte, at der ved import til EF af et eller flere produkter, som er omfattet af denne forordning, skal fremlægges importlicens.

Artikel 25 Udstedelse af licenser

Medlemsstaterne udsteder importlicenser til dem, der ansøger herom, uanset hvor i EF de er etableret, medmindre andet er fastsat i en rådsforordning eller i en aftale, som er indgået i henhold til traktatens artikel 133 eller 300, og uden at dette dog tilsidesætter foranstaltninger truffet med henblik på anvendelsen af afdeling III.

Artikel 26 Gyldighed

Importlicensen er gyldig i hele EF.

Artikel 27 Sikkerhedsstillelse

1. Der udstedes licens, hvis der stilles en sikkerhed, som garanterer, at produkterne importeres i licensens gyldighedsperiode.

2. Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerhedsstillelsen helt eller delvis, hvis importen ikke finder sted eller kun delvis finder sted i licensens gyldighedsperiode.

Artikel 28 Gennemførelsesbestemmelser

Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling, herunder licensernes gyldighedsperiode, efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

AFDELING II IMPORTTOLD OG INDGANGSPRISORDNING

ARTIKEL 29 Importtold

Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, anvendes importtoldsatserne i den fælles toldtarif for produkter, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 30 Indgangsprisordning

1. Afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af indgangsprisen for det importerede parti, skal prisens rigtighed kontrolleres ved hjælp af en fast importværdi, som beregnes af Kommissionen for hvert enkelt oprindelsesland og hvert enkelt produkt på grundlag af et vejet gennemsnit af priserne på de pågældende produkter på medlemsstaternes repræsentative importmarkeder eller på andre markeder, hvis det er relevant.

Efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 kan der dog vedtages særlige bestemmelser til kontrol af indgangspriserne ved import af produkter, som hovedsagelig er bestemt til forarbejdning.

2. Hvis den oplyste indgangspris for det pågældende parti er højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, der fastsættes efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96, og som højst må være 10 % over den faste værdi, skal der stilles en sikkerhed, som svarer til importtolden, og som fastsættes på grundlag af den faste importværdi.

3. Hvis indgangsprisen for det pågældende parti ikke oplyses i forbindelse med toldbehandlingen, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

4. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til stk. 1, 2 og 3 efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

Artikel 31 Tillægsimporttold

1. Ved import til toldsatsen i artikel 29 og 30 af et eller flere produkter, der er omfattet af denne forordning, opkræves der en tillægsimporttold for at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet som følge af importen af disse produkter:

a) hvis importen sker til en pris, der ligger under det niveau, som EF har meddelt Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen"), eller

b) hvis importmængden i et år overstiger et bestemt niveau ("udløsningsmængden").

Udløsningsmængden fastlægges på basis af afsætningsmulighederne, der defineres som importen i procent af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år.

2. Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EF-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif-importpriserne for det pågældende parti.

Cif-importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til stk. 1, 2 og 3 efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96. De kan navnlig vedrøre:

a) de produkter, som skal pålægges tillægsimporttold

b) de øvrige kriterier, der er nødvendige for at sikre anvendelsen af denne artikels stk. 1.

Afdeling IIIImportkontingentforvaltning

ARTIKEL 32 Toldkontingenter

1. De toldkontingenter for import af produkter omfattet af denne forordning, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300 eller af andre af Rådets retsakter, åbnes og forvaltes af Kommissionen i henhold til gennemførelsesbestemmelser, der vedtages efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

2. Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende behandles på lige fod, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination af dem eller en anden passende metode:

a) en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgninger indgives i ("først til mølle"-princippet)

b) en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden "samtidig behandling")

c) en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden "traditionelle/nye mønstre").

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage behørigt hensyn til EF-markedets forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked.

Artikel 33 Åbning af toldkontingenter

Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 årlige toldkontingenter, om nødvendigt tidsmæssigt fordelt over hele året, og fastlægger, hvilken forvaltningsmetode der skal anvendes.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne afdeling vedtages efter samme procedure, især:

a) bestemmelser, der giver garanti for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af den garanti, som er nævnt i litra a)

c) betingelser for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Afdeling IVBeskyttelse og suspension af aktiv forædling

ARTIKEL 34 Beskyttelsesforanstaltninger

Medmindre andet er fastsat i henhold til denne forordning, andre retsakter udstedt af Rådet eller internationale aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300, kan Kommissionen træffe beskyttelsesforanstaltninger over for import til EF i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 519/94 [20] og (EF) nr. 3285/94[21].

Artikel 35 Suspension af proceduren for aktiv forædling

I det omfang, det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning kan fungere efter hensigten, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for de produkter, der er omfattet af nærværende forordning.

Kapitel IIIEksport

Afdeling IEksportlicenser

ARTIKEL 36 Fakultative eksportlicensordninger

1. Kommissionen kan beslutte, at der ved eksport fra EF af et eller flere produkter, som er omfattet af denne forordning, skal fremlægges eksportlicens.

2. Artikel 25, 26 og 27 anvendes med de fornødne ændringer.

3. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 og 2, herunder licensernes gyldighedsperiode, efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

Afdeling IISuspension af passiv forædling

ARTIKEL 37 Suspension af proceduren for passiv forædling

I det omfang, det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning kan fungere efter hensigten, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for passiv forædling for de produkter, der er omfattet af nærværende forordning.

A FSNIT VI Gennemførelsesbestemmelser, ændringsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Kapitel I Gennemførelsesbestemmelser

Artikel 38 Gennemførelsesbestemmelser

Gennemførelsesbestemmelser til denne forordning kan vedtages efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

De kan især omfatte:

a) gennemførelsesbestemmelser til afsnit II, herunder især:

i) handelsnormer, jf. artikel 2

ii) bestemmelser om, hvorvidt produkter, som der er fastsat normer for, kun må afsættes i EF, hvis de opfylder disse normer

iii) bestemmelser om undtagelser fra normerne

iv) bestemmelser om fremlæggelse af oplysninger, der kræves i henhold til normerne

v) bestemmelser om anvendelse af normerne på produkter, der importeres til EF, og produkter, der eksporteres fra EF

b) gennemførelsesbestemmelser til afsnit III, herunder:

i) betingelserne for, at producentorganisationer kan overdrage deres beføjelser til datterselskaber

ii) omfanget af finansiering af de foranstaltninger, som er nævnt i artikel 6 og artikel 10, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelser herfor

c) gennemførelsesbestemmelser til afsnit IV

d) regler for den administrative og fysiske kontrol, som medlemsstaterne skal føre for at undersøge, om de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, er overholdt

e) en sanktionsordning, der skal anvendes, hvis det konstateres, at de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, ikke er overholdt. Sanktionerne differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig misligholdelsen er, og hvor hyppigt den har fundet sted

f) regler for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

g) regler for indberetning af, hvilken kontrol der er foretaget, og resultaterne heraf

h) gennemførelsesbestemmelser til afsnit V, herunder de foranstaltninger, der specifikt er nævnt i dette afsnit

i) de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 2202/96 til ordningerne i nærværende forordning.

Kapitel II Ændringer, ophævelse og afsluttende bestemmelser

Artikel 39 Statsstøtte

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktionen af og handelen med kartofler, friske eller kølede, henhørende under KN-kode 0701.

Artikel 40 Ændringer af forordning (EF) nr. 2200/96

I forordning (EF) nr. 2200/96 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 1, stk. 2, affattes tabellen således:

"KN-kode | Varebeskrivelse |

0702 00 00 | Tomater, friske eller kølede |

0703 | Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Allium-arter, friske eller kølede |

0704 | Hvidkål, blomkål, grønkål og anden spiselig kål (Brassica-arter), friske eller kølede |

0705 | Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichorium-arter), friske eller kølede |

0706 | Gulerødder, majroer, rødbeder, skorzoner, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder, friske eller kølede |

0707 00 | Agurker og asier, friske eller kølede |

0708 | Bælgfrugter, også udbælgede, friske eller kølede |

ex 0709 | Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager henhørende under KN-kode 0709 60 91, 0709 60 95, 0709 60 99, 0709 90 31, 0709 90 39 og 0709 90 60 |

ex 0802 | Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder, henhørende under KN-kode 0802 90 20 |

0803 00 11 | Pisang, friske |

ex 08030090 | Pisang, tørrede |

0804 20 10 | Figner, friske |

0804 30 00 | Ananas |

0804 40 00 | Avocadoer |

0804 50 00 | Guavabær, mango og mangostaner |

0805 | Citrusfrugter, friske eller tørrede |

0806 10 10 | Druer, friske, til spisebrug |

0807 | Meloner (herunder vandmeloner) og melontræsfrugter (papaya), friske |

0808 | Æbler, pærer og kvæder, friske |

0809 | Abrikoser, kirsebær, ferskner (herunder nektariner), blommer og slåen, friske |

0810 | Andre frugter, friske |

0813 50 31 0813 50 39 | Blandinger udelukkende af tørrede nødder henhørende under KN-kode 0801 og 0802 |

ex 0910 99 | Timian, frisk eller kølet |

ex 12 11 90 97 | Basilikum, melisse, mynte, origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin og salvie, frisk og kølet |

1212 99 30 | Johannesbrød" |

2) Afsnit I, II, III, IV, V og VI udgår.

3) Artikel 44 affattes således:

"Artikel 44

Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning og Rådets forordning (EF) nr. […]*, for at overvåge og analysere markedet og opfylde de internationale forpligtelser for de produkter, som er omfattet af disse forordninger.

* EUT L [Nærværende forordning, nummeret indsættes af OPOCE ved offentliggørelsen]."

4) Artikel 46 affattes således:

"Artikel 46

1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager (i det følgende benævnt "komitéen").

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden."

5) Artikel 47 udgår.

6) Artikel 48 affattes således:

"Artikel 48

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 46, stk. 2.

De kan omfatte bestemmelser med henblik på at bestemme, hvilke oplysninger der er nødvendige for at anvende artikel 44, og bestemmelser om oplysningernes form og indhold, om tidspunkter og frister og procedurer for at sende eller gøre oplysninger og dokumenter tilgængelige."

7) Artikel 49, 50 og 51 udgår.

8) Artikel 52 affattes således:

"Artikel 52

Udgifter i forbindelse med denne forordning og forordning (EF) nr. […] betragtes som interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005*.

* EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1."

9) Artikel 55, 56 og 57 udgår.

10) Bilag I til V udgår.

Artikel 41 Ændringer af forordning (EF) nr. 2201/96

I forordning (EF) nr. 2201/96 foretages følgende ændringer:

1) Afsnit I og II udgår.

2) Artikel 24 og 25 udgår.

3) Artikel 26 og 27 affattes således:

"Artikel 26

Gennemførelsesbestemmelser til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96.

De kan omfatte bestemmelser med henblik på at bestemme, hvilke oplysninger der er nødvendige for at anvende artikel 27, og bestemmelser om oplysningernes form og indhold, om tidspunkter og frister og procedurer for at sende eller gøre oplysninger og dokumenter tilgængelige.

Artikel 27

Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning og Rådets forordning (EF) nr. […]*, for at overvåge og analysere markedet og opfylde de internationale forpligtelser for de produkter, som er omfattet af disse forordninger.

* EUT L [Nærværende forordning, nummeret indsættes af OPOCE ved offentliggørelsen]."

4) Artikel 29 til 32 udgår.

5) Bilag I, II og III udgår.

Artikel 42 Ændringer af forordning (EF) nr. 2826/2000

I forordning (EF) nr. 2826/2000 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 5, stk. 3, indsættes følgende afsnit:

"Når det gælder salgsfremstød for frisk frugt og friske grøntsager, er den vigtigste målgruppe børn og unge på under 18."

2) I artikel 9, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"Den procentdel, der er nævnt i første afsnit, er 60 %, når det gælder fremstød for frugt og grøntsager over for børn og unge på under 18."

Artikel 43 Ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003

I forordning (EF) nr. 1782/2003 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 33, stk. 1, litra a), affattes således:

"a) har opnået en betaling i den referenceperiode, der er nævnt i artikel 38, under mindst en af de støtteordninger, der er nævnt i bilag VI, eller, når det drejer sig om olivenolie, i det produktionsår, der er nævnt i artikel 37, stk. 1, andet afsnit, eller, når det drejer sig om sukkerroer, sukkerrør og cikorie, hvis de har modtaget markedsstøtte i den repræsentative periode, der er nævnt i punkt K i bilag VII, eller, når det drejer sig om bananer, hvis de har modtaget udligningsstøtte for indkomsttab i den repræsentative periode, der er nævnt i punkt L i bilag VII, eller når det drejer sig om frugt og grøntsager, hvis de har været frugt- og grøntsagsproducenter i den repræsentative periode, som medlemsstaterne anvender for disse produkter i henhold til punkt M i bilag VII, eller"

2) I artikel 37, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

"For frugt og grøntsager beregnes og tilpasses referencebeløbet i henhold til punkt M i bilag VII."

3) Artikel 40, stk. 2, affattes således:

"2. Hvis force majeure -forholdene eller de usædvanlige omstændigheder har gjort sig gældende i hele referenceperioden, beregner medlemsstaten referencebeløbet på grundlag af perioden 1997–1999.

For sukkerroer, sukkerrør og cikorie beregnes referencebeløbet på grundlag af produktionsåret umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt K i bilag VII. For bananer beregnes referencebeløbet på grundlag af produktionsåret umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt L i bilag VII. For frugt og grøntsager beregnes referencebeløbet på grundlag af produktionsåret umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt M i bilag VII. I disse tilfælde anvendes stk. 1 med de fornødne ændringer."

4) Artikel 43, stk. 2, litra a), affattes således:

"a) for den i bilag VII anførte støtte til kartoffelstivelse, tørret foder, frø, olivenplantager og tobak antallet af hektar, for hvilke der er modtaget støtte for produktionen i referenceperioden, som beregnet i bilag VII, punkt B, D, F, H og I

a a ) for så vidt angår sukkerroer, sukkerrør og cikorie antallet af hektar som beregnet i henhold til bilag VII, punkt K, nr. 4

a b ) for så vidt angår bananer antallet af hektar som beregnet i henhold til bilag VII, punkt L

a c ) for så vidt angår frugt og grøntsager antallet af hektar som beregnet i henhold til bilag VII, punkt M"

5) Artikel 44, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Ved "støtteberettiget hektar" forstås også:

a) arealer, der er tilplantet med humle eller er omfattet af en midlertidig udtagningsforpligtelse

b) arealer, der er tilplantet med oliventræer

c) arealer, der er tilplantet med bananplanter

d) arealer, der er beplantet med vedvarende frugt- og grøntsagskulturer."

6) Artikel 51 affattes således:

"Artikel 51 Anvendelse af jorden til landbrugsformål

Landbrugerne kan anvende de parceller, der er afgivet erklæring om i henhold til artikel 44, stk. 3, til enhver landbrugsaktivitet bortset fra vedvarende afgrøder: Landbrugerne kan dog anvende parcellerne til følgende vedvarende afgrøder:

a) humle

b) oliventræer

c) bananer

d) vedvarende frugt- og grøntsagskulturer."

7) Artikel 60 udgår.

8) I artikel 63, stk. 3, indsættes følgende afsnit:

"For så vidt angår medtagelsen af frugt- og grøntsagsbetalingskomponenten i enkeltbetalingsordningen kan medlemsstaterne senest den 1. april 2008 beslutte at anvende undtagelsesbestemmelsen i første afsnit."

9) Artikel 71g udgår.

10) I artikel 71k, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"For så vidt angår medtagelsen af frugt- og grøntsagsbetalingskomponenten i enkeltbetalingsordningen kan de nye medlemsstater dog senest den 1. april 2008 eller senest den 1. august året før det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, beslutte at anvende undtagelsesbestemmelsen i første afsnit."

11) I artikel 145 indsættes følgende efter litra d)c):

"d d ) gennemførelsesbestemmelser for indlemmelse af frugt- og grøntsagsstøtten i enkeltbetalingsordningen."

12) Artikel 155 affattes således:

" Artikel 155 Andre overgangsbestemmelser

Yderligere foranstaltninger til lettelse af overgangen fra ordningerne fastsat i de i artikel 152 og 153 omhandlede forordninger og i forordning (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2202/96 og (EF) nr. 1260/2001 til ordningerne i nærværende forordning, særlig ordningerne vedrørende anvendelsen af artikel 4 og 5 i og bilaget til forordning (EF) nr. 1259/1999 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1251/1999, og fra bestemmelserne vedrørende forbedringsplanerne omhandlet i forordning (EØF) nr. 1035/72 til ordningerne omhandlet i artikel 83–87 i nærværende forordning, kan fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning. De forordninger og artikler, der henvises til i artikel 152 og 153, finder fortsat anvendelse med henblik på fastsættelsen af de referencebeløb, der er omhandlet i bilag VII."

13) Bilagene ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 44 Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2202/96 og direktiv 2001/112/EF ophæves.

Artikel 45 Aktuelle støtteordninger

De støtteordninger, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 2201/96 og 2202/96, og som ophæves ved nærværende forordning, gælder fortsat for hvert af de pågældende produkter for det produktionsår, som udløber i 2008 for det pågældende produkt.

Artikel 46 Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Udtømmende liste over regler, der anvendes af producentorganisationerne, og hvis anvendelsesområde kan udvides til at omfatte producenter, der ikke er medlemmer, jf. artikel 13, stk. 1

1. Regler for indberetning af produktionsdata

a) erklæring om dyrkningshensigter pr. produkt og eventuelt pr. sort

b) meddelelse om iværksat dyrkning

c) erklæring om de samlede dyrkede arealer med opdeling af arealerne efter produkt og om muligt efter sort

d) erklæring om de forventede høstmængder og de sandsynlige høstdatoer pr. produkt og om muligt pr. sort

e) regelmæssig erklæring om høstmængder og lagre pr. sort

f) oplysning om lagerkapacitet

2. Produktionsregler

a) overholdelse af krav om valg af udsæd efter produktets planlagte anvendelse: friskvaremarkedet eller industriforarbejdning

b) overholdelse af forskrifterne om udtynding af plantager

3. Afsætningsregler

a) overholdelse af datoer, der er fastsat for høstens begyndelse, og overholdelse af afsætningens tidsmæssige fordeling

b) overholdelse af minimumskriterier for kvalitet og størrelse

c) overholdelse af regler om klargøring, præsentation, emballering og mærkning i første afsætningsled

d) angivelse af produktets oprindelse

4. Regler for miljøbeskyttelse

a) regler om gødskning

b) regler om brug af plantebeskyttelsesmidler og andre metoder til beskyttelse af afgrøderne

c) regler om maksimumsforekomst af reststoffer af plantebeskyttelsesmidler og gødningsstoffer i forbindelse med frugt og grøntsager

d) regler om bortskaffelse af biprodukter og udtjent materiel

e) regler for tilbagekøb fra markedet.

BILAG II

I bilagene til forordning (EF) nr. 1782/2003 foretages følgende ændringer:

1) I bilag I udgår rækken vedrørende tørrede druer.

2) Bilag II affattes således:

" BILAG II Nationale lofter omhandlet i artikel 12, stk. 2

( mio. EUR )

Medlemsstat | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |

Belgien | 4,7 | 6,4 | 8,0 | 8,0 | 8,1 | 8,1 | 8,1 | 8,1 |

Danmark | 7,7 | 10,3 | 12,9 | 12,9 | 12,9 | 12,9 | 12,9 | 12,9 |

Tyskland | 40,4 | 54,6 | 68,3 | 68,3 | 68,3 | 68,3 | 68,3 | 68,3 |

Grækenland | 45,4 | 61,1 | 76,4 | 79,7 | 79,7 | 79,7 | 79,7 | 79,7 |

Spanien | 56,9 | 77,3 | 97,0 | 103,8 | 103,9 | 103,9 | 103,9 | 103,9 |

Frankrig | 51,4 | 68,7 | 85,9 | 87,0 | 87,0 | 87,0 | 87,0 | 87,0 |

Irland | 15,3 | 20,5 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 | 25,6 |

Italien | 62,3 | 84,5 | 106,4 | 116,5 | 116,6 | 116,6 | 116,6 | 116,6 |

Luxembourg | 0,2 | 0,3 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,4 |

Nederlandene | 6,8 | 9,5 | 12,0 | 12,0 | 12,0 | 12,0 | 12,0 | 12,0 |

Østrig | 12,4 | 17,1 | 21,3 | 21,4 | 21,4 | 21,4 | 21,4 | 21,4 |

Portugal | 10,8 | 14,6 | 18,2 | 19,6 | 19,6 | 19,6 | 19,6 | 19,6 |

Finland | 8,0 | 10,9 | 13,7 | 13,8 | 13,8 | 13,8 | 13,8 | 13,8 |

Sverige | 6,6 | 8,8 | 11,0 | 11,0 | 11,0 | 11,0 | 11,0 | 11,0 |

Det Forenede Kongerige | 17,7 | 23,6 | 29,5 | 29,5 | 29,5 | 29,5 | 29,5 | 29,5 |

"

3) I bilag V udgår rækkerne vedrørende tørrede druer, citrusfrugter til forarbejdning og tomater til forarbejdning.

4) I bilag VII indsættes følgende punkt:

"M. Frugt og grøntsager

Medlemsstaterne fastsætter det beløb, der skal medregnes i hver landbrugers referencebeløb på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som fx:

- den markedsstøtte, som landbrugeren direkte eller indirekte har modtaget for frugt og grøntsager

- det areal, der er anvendt til produktion af frugt og grøntsager

- den mængde frugt og grøntsager, der er produceret

for en repræsentativ periode, der kan være forskellig for hvert produkt, og som består af et eller flere produktionsår regnet fra det produktionsår, som sluttede i 2001, og for de medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004 eller senere, regnet fra det produktionsår, der sluttede i 2004, frem til det produktionsår, som slutter i 2007.

Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal tages i betragtning, jf. artikel 43, stk. 2, i denne forordning, på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som fx de arealer, der er nævnt i første afsnit, andet led.

Kriterierne i dette punkt kan anvendes forskelligt for de forskellige frugter og grøntsager, hvis det er behørigt objektivt begrundet.

I denne forordning forstås ved "frugt og grøntsager" de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96."

5) Bilag VIII og VIIIa affattes således:

" BILAG VIII Nationale lofter som omhandlet i artikel 41

(1000 EUR) |

Medlemsstat | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 og følgende år |

Belgien | 411 053 | 580 376 | 593 395 | 606 935 | 614 179 | 611 805 |

Danmark | 943 369 | 1 015 479 | 1 021 296 | 1 027 278 | 1 030 478 | 1 030 478 |

Tyskland | 5 148 003 | 5 647 175 | 5 695 607 | 5 744 240 | 5 770 254 | 5 774 254 |

Grækenland | 838 289 | 2 143 603 | 2 171 217 | 2 362 198 | 2 364 613 | 2 175 282 |

Spanien | 3 266 092 | 4 635 365 | 4 649 913 | 4 830 954 | 4 838 536 | 4 840 413 |

Frankrig | 7 199 000 | 8 236 045 | 8 282 938 | 8 382 272 | 8 407 555 | 8 415 555 |

Irland | 1 260 142 | 1 335 311 | 1 337 919 | 1 340 752 | 1 342 268 | 1 340 521 |

Italien | 2 539 000 | 3 791 893 | 3 813 520 | 4 151 330 | 4 163 175 | 4 184 720 |

Luxembourg | 33 414 | 36 602 | 37 051 | 37 051 | 37 051 | 37 051 |

Nederlandene | 386 586 | 428 329 | 833 858 | 846 389 | 853 090 | 853 090 |

Østrig | 613 000 | 633 577 | 737 093 | 742 610 | 745 561 | 744 955 |

Portugal | 452 000 | 504 287 | 571 377 | 608 101 | 608 631 | 608 327 |

Finland | 467 000 | 561 956 | 563 613 | 565 690 | 566 801 | 565 520 |

Sverige | 637 388 | 670 917 | 755 045 | 760 281 | 763 082 | 763 082 |

Det Forenede Kongerige | 3 697 528 | 3 944 745 | 3 960 986 | 3 977 175 | 3 985 834 | 3 975 849 |

BILAG VIIIa Nationale lofter som omhandlet i artikel 71c

( 1000 EUR )

1. | BUDGETPOST: 05 02 08 – 05 03 02 29 – 05 02 10 01 – 05 03 01 | BEVILLINGER: 1 319,758 mio. EUR, 115 mio. EUR, 38 mio. EUR og 30 196 mio. EUR |

2. | FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af visse forordninger |

3. | RETSGRUNDLAG: Traktatens artikel 36 og 37 |

4. | FORANSTALTNINGENS FORMÅL: Reform af frugt- og grøntsagsordningen |

5. | FINANSIELLE VIRKNINGER | 12-MÅNEDERS-PERIODE (mio. EUR) | INDEVÆRENDE REGNSKABSÅR 2007 (mio. EUR) | FØLGENDE REGNSKABSÅR 2008 (mio. EUR) |

5.0 | UDGIFTER, SOM AFHOLDES – OVER EU-BUDGETTET (RESTITUTIONER/INTERVENTIONER) – OVER NATIONALE BUDGETTER – AF ANDRE | – | – | –40,6 |

5.1 | INDTÆGTER – EU's EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER/TOLD) – NATIONALE KILDER | – | – | – |

2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |

5.0.1 | UDGIFTSOVERSLAG | +36,7 | –5,8 | +2,6 | +12,6 | +15,7 |

5.1.1 | INDTÆGTSOVERSLAG | – | – | – | – | – |

5.2 | BEREGNINGSMÅDE: Jf. tabel i bilaget |

6.0 | ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? | JA NEJ |

6.1 | ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ LØBENDE BUDGET? | JA NEJ |

6.2 | ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? | JA NEJ |

6.3 | BEVILLINGER TIL OPFØRSEL PÅ KOMMENDE BUDGETTER? | JA NEJ |

BEMÆRKNINGER: |

BILAG

Den virkning, som reformen af frugt- og grøntsagsordningen anslås at få i forhold til status quo-scenariet.

Status quo for frugt og grøntsager – i mio. EUR

Foranstaltninger | B-2008 | B-2009 | B-2010 | B-2011 | B-2012 | B-2013 |

Eksportrestitutioner | 30 | 30 | 30 | 30 | 30 | 30 |

Bulgarien og Rumænien | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 |

Tilbagekøb fra markedet | 32 | 32 | 32 | 32 | 32 | 32 |

Driftsfonde (1) | 693 | 744 | 799 | 858 | 922 | 990 |

Bulgarien og Rumænien | 3 | 5 | 7 | 8,5 | 10,2 | 12,2 |

Tomater | 329 | 329 | 329 | 329 | 329 | 329 |

Bulgarien og Rumænien | 7,2 | 7,2 | 7,2 | 7,2 | 7,2 | 7,2 |

Ferskner, pærer, blommer (svesker) og figner | 76 | 76 | 76 | 76 | 76 | 76 |

Bulgarien og Rumænien | 0,9 | 0,9 | 0,9 | 0,9 | 0,9 | 0,9 |

Citrusfrugter | 241 | 241 | 241 | 241 | 241 | 241 |

Gratis uddeling | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 |

Foreløbig anerkendelse af producentorganisationer | 15 | 15 | 15 | 15 | 15 | 15 |

Tørrede druer | 115 | 115 | 115 | 115 | 115 | 115 |

I alt | 1 548,8 | 1 601,8 | 1 658,8 | 1 719,3 | 1 785 | 1 855 |

Frugt og grøntsager – reformforslag – i mio. EUR

Foranstaltninger | B-2008 | B-2009 | B-2010 | B-2011 | B-2012 | B-2013 |

Driftsfonde (1) | 695,08 | 752,6 | 815,51 | 884,44 | 960,09 | 1 043,28 |

Gratis uddeling | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |

Foreløbig anerkendelse af producentorganisationer | 30 | 40 | 40 | 40 | 40 | 30 |

Enkeltbetalingsordningen (2) (3) (4) (5) | 769,1 | 831,865 | 783,465 | 783,465 | 783,465 | 783,465 |

I alt | 1 502,2 | 1 632,5 | 1 647,0 | 1 715,9 | 1 791,6 | 1 864,7 |

Salgsfremstød (ændring af forordning (EF) nr 2826/2000) | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 |

Forslagets virkninger | –40,6 | 36,7 | –5,8 | 2,6 | 12,6 | 15,7 |

(1) Forventet årlig stigning i udgifterne:

- på grundlag af status quo: + 7,5 % for alle medlemsstater

- på grundlag af den nye fælles markedsordning: + 7,5 % for medlemsstater med tilstrækkelig koncentrering af udbuddet og + 20 % for medlemsstater med lav koncentrering af udbuddet

(2) Gammel ordning for B-2008 (produktionsåret 2007/08 for forarbejdede produkter

(3) Forventede restbeløb fra produktionsåret 2007/08 for nogle forarbejdede produkter (48,4 mio. EUR) + enkeltbetalingsordning for B-2009

(4) Før graduering

(5) Baseret på udgifterne i 2003/04 og 2005 for de 15 "gamle" medlemsstater og maksimale garantimængder x støtte for de nye medlemsstater.

[1] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 6/2005 (EUT L 2 af 5.1.2005, s. 3).

[2] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2004 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

[3] KOM (2004) 549 af 10. august 2004.

[4] KOM (2005) 531 af 25. oktober 2005.

[5] P6-A(2005)0121.

[6] EUT C … af …., s. ….

[7] EUT C … af …., s. ….

[8] EUT C … af …., s. ….

[9] EUT C … af …., s. ….

[10] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 6/2005 (EUT L 2 af 5.1.2005, s. 3).

[11] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

[12] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 49. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

[13] EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58.

[14] EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1).

[15] EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2. Ændret ved forordning (EF) nr. 2060/2004 (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 3).

[16] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

[17] EFT L 118 af 20.5.1972, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 2200/96.

[18] EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.

[19] EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7.

[20] EFT L 67 af 10.3.1994, s. 89.

[21] EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53.