16.5.2008

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/25

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Beskæftigelsessituationen i landbruget«

(2008/C 120/06)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium besluttede den 13. marts 2007 under henvisning til gennemførelsesbestemmelserne til forretningsordenen, artikel 29, punkt A, at udarbejde en udtalelse om:

»Beskæftigelsessituationen i landbruget«.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Hans-Joachim Wilms til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 31. oktober 2007.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 440. plenarforsamling den 12. og 13. december 2007, mødet den 13. december 2007, følgende udtalelse med 96 stemmer for, 1 imod og 3 hverken for eller imod.

1. Resumé af forslaget

1.1	Kommissionen har med sin meddelelse om »Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften« (1) skabt et vigtigt udgangspunkt for debatten om beskæftigelsessituationen i landbruget, der har afgørende betydning for skabelse og sikring af arbejdspladser i landdistrikterne.

1.2

De strukturelle ændringer i landbruget fortsætter med raske skridt og vil berøre hundredtusinde beskæftigede i landbruget, der enten vil miste deres arbejde eller se deres livssituation ændre sig. Et vigtigt aspekt af beskæftigelsessituationen i landbruget — nemlig beskæftigelsen af arbejdstagere, og her navnlig sæsonarbejdere og vandrende arbejdstagere — er dog næsten ikke omtalt i meddelelsen.

1.3

Dette er beklageligt set i lyset af Kommissionens indsats i forbindelse med det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet (2006). De omkring 4 mio. sæsonarbejdere og deltidsansatte — herunder 2 mio. vandrende arbejdstagere — pr. år vidner om den høje mobilitet og fleksibilitet i landbrugssektoren.

1.4

Sæsonarbejde, særlig inden for frugt- og grøntsagssektoren, er et strukturelt element i landbruget, der er en forudsætning for opretholdelsen af et effektivt og bæredygtigt landbrug. De vandrende arbejdstagere bidrager til udviklingen af landbruget i Europa, eftersom behovet for sæsonarbejdskraft ofte ikke kan dækkes med lokal arbejdskraft.

1.5	Produktion af sunde fødevarer er et værdifuldt bidrag til vores eksistensgrundlag. Dertil hører også en retfærdig aflønning.

1.6

På trods af den høje arbejdsløshed i mange europæiske regioner er der stor efterspørgsel efter yderligere arbejdskraft fra Belarus, Ukraine og andre lande. Arbejdsmarkedet i EU skal være socialt bæredygtigt, dvs. at alle skal have mulighed for at tjene til livets ophold. Denne mulighed begrænses af den billige arbejdskraft fra tredjelande.

1.7	De vækstmål, som EU har opstillet, kan kun opnås gennem en fair konkurrence. De ansatte i landbruget skal behandles lige i alle henseender uanset deres nationalitet.

1.8

Der er en høj mobilitet på arbejdsmarkedet i landbrugssektoren, hvilket er i tråd med Kommissionens mål. Den mobile arbejdskraft må dog ikke stilles dårligt. Den politiske og økonomiske integration må derfor følges op af en social integration. EØSU finder det på kort sigt nødvendigt, at man gør en indsats på følgende områder:

—	Der skal indføres mindstenormer for arbejds- og boligforholdene for alle vandrende arbejdstagere.

—	Vandrende arbejdstagere skal have en omfattende social beskyttelse gennem deres arbejde, hvilket ligeledes indebærer pensionsrettigheder.

—	Også sæsonarbejdere skal omfattes af uddannelsesprogrammer.

—	Vandrende arbejdstagere skal have stillet information til rådighed om deres arbejdsbetingelser og rettigheder.

1.9	Der mangler gennemsigtighed i det europæiske landbrug med hensyn til beskæftigelsens størrelsesorden og de sociale standarder, hvilket fører til konkurrenceforstyrrelser. Et middel, hvormed der kan skabes fair konkurrence, er en certificering af de virksomheder, der opfylder de sociale kriterier.

2. Indledning

Arbejdet i det europæiske landbrug vil komme til at ændre sig yderligere. En stor del af de ansatte er deltids- og sæsonbeskæftigede. Vandrende arbejdstagere, der rejser fra deres hjemegn hen til arbejdspladserne, er underlagt særlige betingelser. Denne situation vil i princippet ikke blive ændret i nær fremtid.

2.1 Udvikling af sæsonarbejde inden for landbruget

2.1.1

Beskæftigelsessituationen i landbruget er ofte blevet behandlet i udtalelser fra EØSU. Debatten om vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere får stadig større betydning på såvel europæisk plan som i flere medlemsstater. De tre hovedaktører — arbejdsgiverne, fagforeningerne samt de politiske og forvaltningsmæssige repræsentanter — har i mellemtiden engageret sig i mange områder og foranstaltninger, hvilket illustreres af følgende eksempler:

—	Flere landbrugsorganisationer oplyser med flersproget materiale om den retlige situation i destinationslandene.

—	I nogle lande indgår arbejdsmarkedets parter overenskomstaftaler, der er tilpasset vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere.

—	Vandrende arbejdstagere får ofte tilbudt juridisk vejledning, navnlig i forbindelse med indgåelse af arbejdskontrakter.

—	Nogle regeringer afholder rundbordsdialoger med arbejdsmarkedets parter om, hvordan de vandrende arbejdstageres og sæsonarbejdernes situation kan forbedres.

—

Kommissionen beskæftiger sig på opfordring af arbejdsmarkedets parter også med problematikken og støtter i stadig højere grad parternes arbejde med de vandrende arbejdstagere, både på europæisk plan og via sine fonde for derved bl.a. at forbedre de vandrende arbejdstageres bolig- og ansættelsesforhold.

2.1.2

Der er gentagne gange blevet efterlyst et observationsorgan for vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere. Dette har dog endnu ikke ført til noget resultat. Netop indsamling, fremlæggelse og evaluering af pålidelige data om beskæftigelsessituationen i landbruget udgør et vigtigt grundlag for en forbedring af arbejdstagernes situation.

2.2 Definitioner

2.2.1

Debatten om sæsonarbejde i landbruget har været forsigtig som følge af manglende gennemsigtighed og en utilstrækkelig belysning af den faktiske situation. Der findes endnu ingen klare, detaljerede tal over omfanget af sæsonarbejde i landbrugssektoren.

2.2.2

I EU er ca. 2 mio. arbejdstagere fuldtidsbeskæftigede i landbruget. Omkring 4 mio. er løstansatte. Nogle af disse er deltidsansatte, mens andre er sæsonansatte i en periode, der strækker sig fra få dage op til otte måneder om året. En stor del af disse sæsonansatte er vandrende arbejdstagere, som ikke arbejder i deres hjemegn, men ofte er nødt til at krydse grænsen for at arbejde.

2.2.3

I analysen af beskæftigelsestallene er der brug for væsentlige præciseringer af de anvendte kriterier, herunder bedriftsstørrelser, berørte brancher og sektorer og frem for alt en definition af gartneri og det serviceorienterede landbrug.

3. Udtalelsens hastende karakter

3.1

Udtalelsen er bydende nødvendig af flere årsager:

Kommissionen går i sin meddelelse om beskæftigelsessituationen i landbruget også i dybden med beskæftigelsens kvantitative udvikling. Den fremhæver, at landbruget til trods for dets ringe andel af beskæftigelsen i landdistrikterne har stor betydning. Kommissionen forventer en tilbagegang på 4-6 mio. ansatte (beregnet som fuldtidsækvivalenter) inden for landbruget, der på nuværende tidspunkt beskæftiger 10 mio. mennesker (2 mio. i EU-15, 1-2 mio. i de ti medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, og 1-2 mio. i Rumænien og Bulgarien).

I EU-15 vil antallet af fuldtidsansatte arbejdstagere stabilisere sig eller sågar — ligesom det er tilfældet i det tidligere Vesttyskland (de gamle delstater) — stige let. I tiltrædelseslandene forventes der et yderligere fald i antallet af fuldtidsansatte. Det står klart, at virksomhedernes behov for sæsonarbejdere i de regioner, hvor der dyrkes frugt og grøntsager, vil stige, såfremt denne tendens fortsætter.

c.	Det anslås imidlertid, at mange lande vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, der f.eks. kan udføre ledende funktioner eller betjene avancerede teknologier i virksomhederne.

Allerede nu klager virksomhederne over, at de ikke kan finde sæsonarbejdere. Flere og flere ønsker ikke alene, at arbejdstagerne inden for EU kan bevæge sig mere frit (fri bevægelighed for arbejdstagerne), men også at arbejdstagere fra tredjelande i højere grad for lov til at udføre sæsonarbejde. Polen er allerede begyndt at åbne op for arbejdskraft fra Belarus og Ukraine.

e.	På den anden side er der i mange regioner, navnlig landdistrikterne, stadig en høj arbejdsløshed. Kommissionen har anlagt en strategi, der går ud på at øge arbejdstagernes mobilitet. Det kræver dog, at de udbudte arbejdspladser også er attraktive.

f.	Der hersker ingen tvivl om, at der i forbindelse med migrantarbejde ofte opstår konflikter og problemer.

g.	Der er heller ingen tvivl om, at efterspørgslen efter arbejdskraft i landbruget topper på bestemte tidspunkter af året afhængigt af vækstperioderne. I henhold til Lissabon-strategien skal der oprettes arbejdspladser, men af god kvalitet.

Medlemsstaterne er i Göteborg-strategien nået til enighed om målene for bæredygtig udvikling. Den sociale dimension skal sidestilles med de økonomiske og miljømæssige mål. Dette indebærer selvsagt, at de sociale standarder også skal gælde for vandrende arbejdstagere. Virksomhederne skal i den sammenhæng påtage sig deres sociale ansvar. Vandrende arbejdstagere har krav på lige behandling og ret til humane bolig- og levevilkår. De skal desuden integreres fuldt ud i de sociale sikringssystemer.

i.	I kølvandet på Kommissionens initiativ til bekæmpelse af forskelsbehandling vil der komme en debat om de udenlandske arbejdstageres arbejds- og levevilkår.

j.	En fuldstændig fri bevægelighed for arbejdstagere i EU vil ændre regeringernes handlemuligheder, hvorved konkurrencen mellem såvel arbejdstagerne som arbejdsgiverne vil øges.

I betragtning af Kommissionens prognose, ifølge hvilken 4-6 mio. arbejdstagere vil forlade landbrugssektoren, bør debatten om den fælles landbrugspolitik inddrage kvalitative aspekter af arbejde. De fastansattes situation vil blive ændret. Der forudses mangel på faglært arbejdskraft, og antallet af arbejdstagere vil blive stabiliseret på lang sigt.

4. Aktuelle problemer

4.1

Migrantarbejde skyldes hovedsageligt forskellene i levestand i de europæiske regioner. Den længerevarende udvandring af arbejdskraft fra udsendelseslandene fører til mangel på fortrinsvis kvalificeret arbejdskraft. I disse regioner søges problemet med manglende arbejdskraft ikke løst gennem lønstigninger eller en forbedring af uddannelsessituationen, men derimod gennem rekruttering af arbejdskraft fra endnu fattigere regioner og i stigende grad fra tredjelande.

4.2	De til tider vanskelige og uvante arbejdsvilkår i sektoren er således en medvirkende årsag til den manglende arbejdskraft. De vandrende arbejdstagere tilpasser sig markedet. På det frie arbejdsmarked vandrer de derhen, hvor de finder de bedste arbejdsvilkår..

4.3

Der er til stadighed problemer forbundet med migrantarbejde:

—	Man bør lægge større vægt på situationen for kvindelige vandrende arbejdstagere i landbruget. I mange lande ansættes der hovedsageligt kvinder, hvilket fører til kulturelle og sociale problemer i såvel destinationslandene som i udsendelseslandene.

—

Anvendelsen af overgangsbestemmelser for arbejdstagernes frie bevægelse som følge af udvidelserne i henholdsvis 2004 og 2007 har ført til overtrædelser af arbejdslovgivningen i forbindelse med udstationering af arbejdstagere inden for servicefag. Lønningerne ligger således undertiden langt under den lovbestemte mindsteløn og under de overenskomstmæssige og lokale satser.

—

Til trods for fagforeningernes bestræbelser og initiativer er det ikke lykkedes at informere de vandrende arbejdstagere om deres rettigheder. Mange love og regler i destinationslandene overholdes ikke. Denne udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft står i stærk kontrast til EU's bestræbelser for at bekæmpe forskelsbehandling.

—	For så vidt angår socialsikring er sæsonarbejderne stadig ringe stillet økonomisk som følge af huller i deres bidragsperioder.

—	De overenskomstbaserede bidrag til ansatte i landbruget anvendes som regel ikke for sæsonarbejdere.

—	I næsten alle lande er boligforholdene for de vandrende arbejdstagere dårlige.

—	Der er en tendens til, at rekrutteringen af arbejdstagere i landbruget foregår gennem vikarbureauer. Selv når der er tale om dårlige vikarbureauer, kan vikararbejde ofte være fordelagtigt for såvel arbejdsgiverne som arbejdstagerne.

—	Brancher med et højt antal af kortvarige ansættelsesforhold kan let blive et arnested for ulovlige ansættelser. Ofte udnyttes en lovlig sæsonansættelse efter ansættelsens ophør til en fortsættelse af arbejdet i andre brancher uden gyldige papirer.

5. Konklusioner og handlingsrammer

5.1 Generelle politiske rammer

5.1.1

EØSU bifalder Kommissionens indsats for at øge beskæftigelsen i landdistrikterne, herunder for at fremme gennemsigtigheden omkring beskæftigelsessituationen i landbruget. Dette indebærer indsamling af statistiske data om beskæftigelsen samt bred orientering af arbejdstagerne om leve- og arbejdsvilkårene i de forskellige lande.

5.1.2

Den hidtidige landbrugspolitik har hovedsagelig fokuseret på produkters kvalitative og kvantitative aspekter. Arbejdssituationen for de ansatte er og bliver i stor udstrækning uberørt.

5.1.3

Lissabon-strategiens og Göteborg-strategiens mål skal udbygges yderligere. Der skal i forbindelse med videreudviklingen af et bæredygtigt landbrug tages hensyn til det sociale aspekt ved siden af det økonomiske og miljømæssige aspekt.

5.1.4

Alle aktører bør have som prioritet at fjerne ubalancer fra det europæiske arbejdsmarked. Dette er dog umuligt, så længe der fortsat hentes billig arbejdskraft fra endnu fjernere steder til Europa. Den europæiske model kendetegnes bl.a. ved udviklingen af en fælles idé om det europæiske samfund. Den passer ikke sammen med ghettoer af vandrende arbejdstagere med dårlige leve- og boligvilkår uden nogen kulturel eller social inddragelse i det lokale liv.

5.1.5

I eventuelle fremtidige undersøgelser og heraf følgende løsningsforslag skal der i højere grad tages hensyn til kønsaspektet.

5.1.6

Vilkårene er fortsat ikke optimale! Alle aktører opfordres til at yde et bidrag.

5.1.7

Vandrende arbejdstagere skal ligestilles med de lokale arbejdstagere. Kommissionen har så vidt muligt bidraget til denne proces. Et første skridt i denne retning er fastsættelsen af mindstenormer. Disse danner et godt grundlag for en bred debat om kvaliteten af arbejde.

5.2 Arbejdsmarkedets parter — opgaver og initiativer

5.2.1

EØSU bifalder arbejdsmarkedsparternes bestræbelser for inden for rammerne af den sociale dialog at fremme udviklingen af erhvervsuddannelsen inden for landbruget og især den gensidige anerkendelse af arbejdstagernes kvalifikationer gennem instanser, der har fået beføjelse hertil af medlemsstaterne. Det europæiske »Agripass«, der er i sin vorden, har til formål at øge landbrugsarbejdstagernes mobilitet i EU. Landbrugspasset må ikke føre til en forskelsbehandling af de arbejdstagere, der ikke er i besiddelse af et sådant, men skal udelukkende tilskynde dem til at erhverve sig de nødvendige erhvervskvalifikationer.

5.2.2

Gennemsigtighed i erhvervskvalifikationer kan ligeledes forbedre arbejdstagernes mobilitet og mulighed for at arbejde og slå sig ned i andre lande. EØSU er tilfreds med Kommissionens initiativ om at støtte arbejdsmarkedets parter ved at indføre et landbrugspas.

5.2.3

Arbejdsmarkedets parter skal i samarbejde med Kommissionen og de nationale regeringer udvikle og iværksætte strategier til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.

5.3 Fælles initiativer til social sikring

5.3.1

Social sikring af sæsonarbejdere er af særlig interesse. Arbejdstagere, der i flere år har udført sæsonarbejde, må ikke være ringere stillet på socialsikringsområdet end andre arbejdstagere. Dette indebærer navnlig,

—	at de skal omfattes af destinationslandets pensionssystem og fuldt ud kunne udnytte deres pensionsrettigheder,

—	at bestemmelserne om arbejds- og sundhedsbeskyttelse overholdes, og at vandrende arbejdstagere informeres om risici og farer på deres modersmål,

—	at vandrende arbejdstagere sikres gennem en omfattende sygeforsikring.

5.3.2

Arbejdstagere skal på deres eget sprog orienteres om værtslandets love, overenskomster og praksis m.h.t. løn, organisering, social sikring, skat, arbejdsmiljøregler m.v. EU skal samtidig respektere overenskomstparternes rolle og ikke lovgive på områder, der henhører under det nationale overenskomstområde.

5.4 Forbedring af vandrende arbejdstageres leve- og boligforhold

5.4.1

Vandrende arbejdstagere har ret til humane boligforhold i deres destinationsland. Der bør på europæisk plan udvikles rammer for fastsættelse af grundlæggende normer for vandrende arbejdstageres boligforhold.

5.5 Kvalitetsmærkning for fair sæsonarbejde

5.5.1

I flere år har udvalget gennem en række udtalelser slået til lyd for en bæredygtig økonomi. En sådan har ikke alene en miljømæssig dimension, men vedrører også erhvervsøkonomiske og sociale aspekter. Et ikke-statsligt, frivilligt certificeringssystem for »fair sæsonarbejde« kunne gøre konkurrencen mere retfærdig. Der kunne opstilles følgende kriterier for en frivillig certificering:

—	passende lønninger,

—	sikkerhed på arbejdspladsen,

—	medarbejderdeltagelse i interne virksomhedsanliggender,

—	ansættelsesaftaler,

—	boligforhold,

—	arbejdstider.

Certificeringen skal:

—	fremme en fair konkurrence,

—	informere interesserede sæsonarbejdere om virksomheder,

—	fremme god virksomhedspraksis.

5.6 Udbredelse af god praksis

5.6.1

I den europæiske landbrugssektor findes der mange interessante initiativer og projekter, der skal forbedre mobiliteten i landbruget og sæsonarbejdernes situation. EØSU opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der evaluerer og udbreder eksempler på god praksis.

Bruxelles, den 13. december 2007.

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2006) 857 endelig, »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften«.