[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 21.11.2007 KOM(2007) 749 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Det Europæiske Fællesskabs holdning i Energifællesskabets Ministerråd (Beograd, den 18. december 2007) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Det Europæiske Fællesskabs holdning i Energifællesskabets Ministerråd (Beograd, den 18. december 2007) Energifællesskabets Ministerråd holder møde den 18. december 2007 i Beograd. Kommissionen forelægger Rådet en kommenteret dagsorden med angivelse af de forskellige punkter; i forbindelse med punkter på dagsordenen vedrørende afgørelser med retsvirkning vedlægges der et forslag til Rådets afgørelse til den kommenterede dagsorden. Denne kommenterede dagsorden følger forslaget til dagsordenen for Ministerrådets møde. Vedtagelse af a-punkter (ingen diskussion) Rapport om gennemførelsen af Energifællesskabets budget for 1.7.2006-1.1.2008 (til orientering) Kommissionen vil tage rapporten til efterretning. Energifællesskabets budget 2008-2009 ( Rådet skal træffe afgørelse) Kommissionen godkender budgettet inden for de grænser, der er fastsat i Rådets afgørelse om fastsættelse af Det Europæiske Fællesskabs holdning i Energifællesskabets Ministerråd[1]. Energifællesskabets sekretariats personalevedtægter (til orientering) Kommissionen godkender personalevedtægterne. Udkast til afgørelse om gennemførelsen af direktiv 2005/89/EF, direktiv 2004/67/EF og forordning 1775/2005/EF (Rådet skal træffe afgørelse) Efter den afgørelse, der blev truffet under det seneste møde i Ministerrådet, kræves der en detaljeret oversigt over den fremgangsmåde, der er anvendt ved gennemførelsen af ovennævnte lovgivning i de kontraherende parter. Kommissionen foreslår de gennemførelsesperioder, der er fastsat i Rådets afgørelse om fastsættelse af Det Europæiske Fællesskabs holdning i Energifællesskabets Ministerråd1. Konklusioner fra den permanente gruppe på højt plan (PGHP) (til orientering) Kommissionen godkender konklusionerne fra PGHP. Energifællesskabets arbejdsprogram (2008 – 2009) (til ORIENTERING) Kommissionen godkender Energifællesskabets arbejdsprogram for 2008-2009. Gennemførelse af traktaten (til ORIENTERING) Kommissionen vil opfordre alle parter til at opfylde de forpligtelser, de har haft siden 1. juli 2007, og vil bede om, at de kontraherende parter forelægger en detaljeret køreplan, der viser de foranstaltninger, de har til hensigt at træffe for at opfylde deres forpligtelse inden den 1. juli 2008. Kommissionen bekræfter også, at den er parat til at yde bistand hermed, inden for rammerne af de eksisterende programmer og med støtte fra Energifællesskabets sekretariat. Investeringer (til ORIENTERING) Kommissionen vil forsøge at få godkendt listen over de projekter, der er af regional interesse i de kontraherende parter, som et vejledende og uforpligtende dokument, der bidrager til at fremme en mere regionalt orienteret investeringsplanlægning. Kommissionen vil bede om, at listen opdateres regelmæssigt, således at der tages hensyn til de fremskridt, der bliver gjort i projekterne. TASKFORCEN FOR ENERGIEFFEKTIVITET (TIL ORIENTERING) Kommissionen vil godkende mandatet for taskforcen for Energieffektivitet. Situationen I FORBINDELSE MED FORSYNINGSSIKKERHEDEN (TIL ORIENTERING) Formålet er at diskutere energiforsyningssituationen i de kontraherende parter i løbet af vinteren 2007-2008. Den sociale dimension i ENERGIFÆLLESSKABET; OPFØLGNING AF DET SOCIALE MEMORANDUM (TIL ORIENTERING) Efter at alle parterne i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet, herunder Det Europæiske Fællesskab, den 18. oktober 2007 i Wien undertegnede aftalememorandummet vedrørende sociale spørgsmål i forbindelse med Energifællesskabet, vil Kommissionen støtte oprettelsen af et socialt forum, således at sociale spørgsmål behandles, og en social dialog i energisektoren i regionen fremmes. Kommissionen erklærer, at den er parat til at lede dette forum, hvis de kontraherende parter ønsker det. Dette forum kan støttes af eksisterende eller tematiske ad hoc-arbejdsgrupper. Statusrapport om udvidelsen af ENERGIFÆLLESSKABET (TIL ORIENTERING) Afhængigt af, om Rådet træffer en afgørelse, der bemyndiger Kommissionen til at forhandle om betingelserne for Moldovas, Norges, Tyrkiets og Ukraines tiltrædelse af Energifællesskabet og de tilhørende ændringer til traktaten om oprettelse af Energifællesskabet, vil Kommissionen fremlægge en statusrapport, der viser de foranstaltninger, der skal træffes for at påbegynde formelle forhandlinger. [1] Rådets afgørelse XX