DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 8.11.2007

KOM(2007) 694 endelig

 

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Det europæiske i2010-initiativ vedrørende e-integration


"Vær med i informationssamfundet"



[SEK(2007) 1469]
[SEK(2007) 1470]

1.Resumé

I mange EU-borgeres liv indtager informations— og kommunikationsteknologier (ikt) nu en nøgleposition. Bedre jobmuligheder, oplysninger og sociale relationer går hånd i hånd med aktiv brug af ikt. Ikt medfører store fremskridt inden for sociale ydelser, sundhedssektoren og skolevæsenet; de bidrager i stort omfang til produktivitetsvækst og giver mange muligheder i erhvervslivet.

E-integration henviser til indsatsen for at inddrage alle i informationssamfundet, dvs. at skabe et informationssamfund for alle. Målet er at gøre enhver, der ønsker det, i stand til at deltage fuldt ud i informationssamfundet, uanset ugunstige personlige eller sociale forhold. E-integration er en forudsætning for social retfærdighed, idet den sikrer ligheden i vidensamfundet. Den er også nødvendig af økonomiske hensyn, så informationssamfundets potentiale for produktivitetsvækst fuldt ud kan omsættes, og for at omkostningerne i forbindelse med social og økonomisk udelukkelse kan nedbringes. Endelig byder et informationssamfund, hvor alle deltager, på gode forretningsmuligheder for ikt-sektoren.

E-integration er nøglen til at nå målene for økonomisk og social fremgang, der er omhandlet i i2010-initiativet til fremme af beskæftigelse og vækst i informationssamfundet 1 , og dermed også Lissabon-dagordenens mål. Hvis bredbåndskløften og tilgængelighedskløften indsnævres eller niveauet for ikt-færdigheder højnes, er resultatet nye arbejdspladser og tjenesteydelser. Foreløbige skøn over de økonomiske fordele ved e-integration i EU ligger på 35-85 mia. EUR over fem år. Vigtigheden af e-integration blev fremhævet i i2010-initiativet, og medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, erhvervslivet og ngo'er, som repræsenterer brugerne, har iværksat en række aktioner, som skal fremme e-integration. Riga-erklæringen, som blev vedtaget på ministerkonferencen om e-integration 2 i juni 2006, var en milepæl i denne forbindelse, idet den fastsatte konkrete mål for internetbrug og tilgængelighed, ikt-færdigheder og ikt-adgang frem til 2010.

Til trods for disse gode initiativer sker der dog stadig ikke de store fremskridt, og de fleste af Riga-målene kan måske ikke nås. Indsatsen er stadig opsplittet, og samordningen mangelfuld.

Når man ser på, hvor vigtig ikt er, må denne manglende adgang til og anvendelse af ikt siges at være en tiltagende form for social og økonomisk udelukkelse. Vedvarende digitale kløfter har en indflydelse på samhørighed og velfærd.

Der må derfor gøres meget mere for at gennemføre e-integration og for at nå Riga-målene. Der er god grund til at vedtage EU-foranstaltninger, som sikrer lige rettigheder i informationssamfundet, sammenhængen i det indre marked og samordnede foranstaltninger til fordel for e-integration.

Først bør e-integration gøres mere synlig, og engagementet på det politiske plan og hos interesseparterne bør øges. Derefter må der skabes de rette betingelser (tilgængelig teknologi til en rimelig pris og ikt-færdigheder), som støttes med lovgivning, hvor det er nødvendigt. Derudover skal interesseparternes indsats for at udvikle effektive og bredtfavnende ikt-baserede tjenester fokuseres på konkrete prioriteter med større indbyrdes sammenhæng.

Denne meddelelse indeholder derfor et forslag til et europæisk initiativ vedrørende e-integration 3 , som omfatter:

A) en e-integrationskampagne med titlen "e-integration – vær med!", som har til formål at informere og samordne indsatsen i 2008, og som afsluttes med en ministerkonference for at påvise konkrete fremskridt og styrke engagementet, og

B) en strategisk ramme for foranstaltninger, der skal gennemføre Riga-erklæringen ved at:

1. Tilvejebringe de rette betingelser for, at alle kan deltage i informationssamfundet ved at overvinde bredbåndskløften og tilgængelighedskløften og forbedre ikt-færdighederne.

2. Fremskynde integrationen af befolkningsgrupper, som er i fare for at blive udelukket af informationssamfundet, og forbedre livskvaliteten.

3. Integrere foranstaltningerne vedrørende e-integration med henblik på en større og vedvarende virkning.

2.Helt konkret: Situationen nu og vejen frem

I Riga-erklæringen, som blev vedtaget af ministerkonferencen i 2006, blev der fastsat mål, som skulle nås frem til 2010. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil det være meget svært at nå de fleste mål for EU som helhed; nogle regioner klarer sig godt, men der er store forskelle de enkelte regioner imellem. De socialt betingede forskelle i brugen af ikt findes fortsat, og i nogle tilfælde forværres situationen.

Udviklingen for de mål, der er fastsat i Riga-erklæringen ØInternetbrug: Halvere forskellen i internetbrug mellem EU-gennemsnittet og befolkningsgrupper som ældre, funktionshæmmede, kvinder, lavtuddannede, arbejdsløse og befolkningen i mindre udviklede regioner. I slutningen af 2006 var der stadig betydelige forskelle mellem EU-gennemsnittet i EU-27 (hvoraf 45 % jævnligt bruger Internettet) og nogle befolkningsgrupper, navnlig personer over 65 år (10 % er internetbrugere), ikke-erhvervsaktive (17 % er internetbrugere) og lavtuddannede (25 % er internetbrugere). Prognoserne viser, at disse forskelle ikke vil kunne halveres frem til 2010. ØBredbåndsdækning: Mere end 90 % af EU's befolkning skal have bredbåndsdækning Dette mål blev nået allerede i slutningen af 2006 (89 % af EU-befolkningen dækket), men der er stadig forskelle mellem landene og regionerne, f.eks. er kun 70 % af befolkningen på landet dækket. ØDigitale færdigheder: Halvere forskellen mellem EU-gennemsnittet og visse befolkningsgrupper, som risikerer at blive udelukket af informationssamfundet I slutningen af 2006 var der stadig betydelige forskelle mellem EU-gennemsnittet i EU-27 (hvoraf 59 % har ikt-færdigheder) og nogle befolkningsgrupper, navnlig personer over 65 år (kun 17 % har ikt-færdigheder), ikke-erhvervsaktive (27 % har ikt-færdigheder) og lavtuddannede (35 % har ikt-færdigheder). ØAdgang til offentlige websteder: Alle offentlige websteder skal overholde retningslinjerne for webindholds tilgængelighed 1.0, hvilket er særlig vigtigt for funktionshæmmedes adgang. I slutningen af 2006 var man stadig langt fra dette mål (et mindretal af de undersøgte offentlige websteder overholder fuldt ud retningslinjerne).

Alle hovedaktørerne – den enkelte bruger, ikt-sektoren, tjenesteudbydere, offentlige myndigheder – står fortsat over for en række forhindringer, som blokerer udviklingen.

2.1.Brugere og ikke-brugere: Mange deltager ikke aktivt i informationssamfundet

Brugen af ikt, herunder navnlig af mobiltelefoner og internettjenester, er hurtigt blevet udbredt i mange befolkningssegmenter. I de senere år er den digitale kløft blevet mindsket, når det gælder forskellene mellem kønnene og aldersgrupper og arbejdsløse i forhold til personer i arbejde. Men der er en række strukturelle skel, som ikke forsvinder og udgør en stor udfordring fremover, herunder:

·Ikt har betydet væsentlige fremskridt for mange. Der er dog stadig utilstrækkelige mængder tilgængeligt ikt på grund af markedshindringer eller andre barrierer.

·Der er fortsat forskelle i borgernes ikt-færdigheder. Efterhånden som brugen af ikt og ikt-baserede tjenester tager til, sakker nogle personer længere og længere agterud, herunder navnlig ikke-erhvervsaktive og lavtuddannede. Desuden er manglen på indhold på sprog, som forstås af de potentielle brugere, fortsat en hindring.

·Hvad angår skoler, er der forskel på bredbåndsadgang, rådighed over pc'er og lærernes ikt-færdigheder. Blandt SMV er der stor forskel på, hvor gode de er til at udnytte ikt's fordele.

·Selv om internetbrugen hele tiden stiger, er der stadig ca. 50 % af den europæiske befolkning, som ikke bruger Internettet jævnligt. Ikke-brugerne findes først og fremmest blandt lavtuddannede, ikke-erhvervsaktive og ældre personer.

·Brugerne kan også gøre en ekstra indsats: Deres synspunkter fremføres stadig ret opsplittet og svagt i Europa i forhold til f.eks. i USA.

E-integrationsmål: Overvinde de eksisterende kløfter på områderne digital adgang, tilgængelighed, overkommelige priser og manglende ikt-færdigheder.

2.2.Ikt-sektoren og tjenesteudbyderne: Stadig for få og for opsplittede ikt-løsninger

En række aktører i sektoren gør en betydelig indsats for at forbedre e-integrationen, f.eks. i forbindelse med e-tilgængelighed og uddannelse 4 . Der er dog stadig et for ringe udbud af ikt-løsninger, som er overkommelige i pris og tilpasset den enkelte brugers behov. Nogle områder, hvor sektoren og udbyderne burde gøre mere, er bl.a.:

·Der er stadig områder i Europa, hvor der er ikke er bredbåndsforbindelser, der er fortsat forskelle mellem by- og landområder, og der er betydelige forskelle i priserne for bredbåndsadgang.

·Der er fortsat utilstrækkelig e-tilgængelighed i mange lande, f.eks. hvad angår websteder, digital tv, telefonisk adgang til alarmtjenester og offentlige informationsterminaler, foruden at der opstår nye hindringer. Dette skyldes ofte strukturelle markedsbrister og manglende fælles tilgang i det indre marked, som skaber alvorlige markedshindringer for erhvervslivet. Massemarkedsteknologier og –tjenester er ofte ikke udformet til at kunne tilpasses den enkelte / ikke udformet til alle. Der er tale om et uudnyttet e-tilgængelighedsmarked med en værdi på mange milliarder (15 % af EU's befolkning anslås at være funktionshæmmede).

·Generelt er situationen for e-tilgængelighed bedre i lande med en stærk lovgivning, som ikke er en hindring for et ikt-marked med fuld konkurrence. Tværtimod har lovkrav til e-tilgængelighed skabt lige vilkår for virksomhederne og åbnet for nye forretningsmuligheder.

E-integrationsmål: Stimulere og fremme "ikt for alle" som et sundt forretningsområde med god vækst.

2.3.Offentlige myndigheder: Foranstaltningerne er ikke tilstrækkeligt samordnede og effektive

Offentlige myndigheder på alle niveauer gennemfører initiativer med sigte på e-integration. De går lige fra at anerkende lovfæstede rettigheder vedrørende ikt-adgang og –tilgængelighed til finansiel støtte til foranstaltninger til fremme af e-integration. Der er også en omfattende EU-indsats i form af politiske dagsordener for informationssamfundet, databeskyttelse, social integration og beskæftigelse, offentlige indkøb, forskning, uddannelse, kultur og standardisering. E-integration er en af hjørnestenene i i2010-initiativet, som blev fulgt op med konkrete foranstaltninger 5 . Riga-erklæringen fra 2006 jævnede vejen for en overgribende strategi med fastlagte prioriteter og konkrete mål, der skal opfyldes. Der forestår dog stadig et stort arbejde:

·Der er fortsat ringe viden om, dokumentation og forståelse af forbindelserne mellem ikt-brug og den sociale og økonomiske integration i samfundet 6 .

·Det er stadig ikke en selvfølge at inddrage e-integrationshensyn i de politiske tiltag på det sociale, økonomiske og teknologiske område, og der findes ofte ikke nogen strategisk tilgang til interesseparters samarbejde om fælles mål, eller den er utilstrækkelig.

·Indsatsen er ofte opsplittet, uden tilstrækkelig samordning af de offentlige tiltag med det, der sker i civilsamfundet og erhvervslivet. Det skyldes dels, at e-integration har mange aspekter, som kan betyde, at der er flere ministerier impliceret i forløbet.

·Der mangler effektive retlige rammer, som sikrer rettighederne for de brugere, der har en risiko for at blive udelukket af det indre marked. Det ses særlig tydeligt for e-tilgængelighed: Lovgivningen i Europa er opsplittet og har begrænset virkning. EU-bestemmelser på området gennemføres på en inkonsekvent måde eller slet ikke, først og fremmest fordi de ikke er bindende, og de enkelte landes tilgange kan være meget forskellige 7 . Dette forhindrer, at der indføres fælles e-tilgængelighedsbetingelser til ulempe for mange brugere og ikt-sektoren, som står over for opsplittede markeder og mange forskellige krav.

E-integrationsmål: Sammenhængende og effektive politikker og lovgivning for e-integration.

3.Udfordringen tages op: Det europæiske initiativ vedrørende e-integration

En indsats inden for de problemområder, som er udpeget i det foregående afsnit, vil føre til mærkbare fremskridt, når det gælder opfyldelsen af i2010- og Riga-målene for e-integration. Det europæiske initiativ vedrørende e-integration sigter derfor for det første mod at gøre det klart, at det haster med foranstaltninger, og mod at tydeliggøre det vigtige bidrag, som e-integration kan yde til at forbedre livskvaliteten, den økonomiske vækst og beskæftigelsen og til at støtte de vigtigste tilsagn, der blev afgivet i Riga. Initiativet indebærer ikke nogen administrative eller finansielle byrder på EU-plan.

"E-integration – vær med!": Øget kendskab og samordning af indsatsen -Kommissionen gennemfører en særlig kampagne i 2008 (“E-integration – vær med!”), som bygger på en forslagsindkaldelse. Kampagnen skal gøre e-integrationsinitiativer, ‑begivenheder og -resultater fra hele Europa mere synlige. -Kommissionen organiserer en ministerkonference på højt niveau om e-integration i slutningen af 2008, hvor der vil foregå en samlet præsentation af og skabes øget opmærksomhed omkring en bred vifte af resultater på e-integrationsområdet, som tildeles en europæisk pris for e-integration, og en drøftelse af den aktuelle situation og fastlæggelse af nye orienteringer for det kommende arbejde.

For det andet tilvejebringer det europæiske initiativ vedrørende e-integration rammerne for videre foranstaltninger, som bygger på nuværende aktiviteter, og søger at skabe synergier mellem dem, udfylde huller og i sidste ende opnå en bedre e-integrationsvirkning gennem en række sammenhængende tiltag inden for tre områder, ved at:

·Tilvejebringe betingelserne for, at alle kan deltage i informationssamfundet

·Fremskynde integrationen af befolkningsgrupper, som er i fare for at blive udelukket af informationssamfundet, og forbedre livskvaliteten.

·Integrere foranstaltninger vedrørende e-integration med henblik på at opnå en større og vedvarende virkning.

3.1.Tilvejebringe betingelserne for, at alle kan deltage i informationssamfundet

Det er en forudsætning for at kunne deltage i informationssamfundet, at der er adgang til tilgængelig ikt til en overkommelig pris, og at den enkelte har de nødvendige ikt-færdigheder. Der er i dag stadig mange mennesker, som ikke har mulighed for at udnytte ikt-mulighederne fuldt ud, fordi disse forudsætninger ikke er opfyldt. Nogen har ikke fysisk adgang til ikt-produkter og -tjenester, herunder navnlig bredbånd, medens andre ikke har råd til at bruge ikt. For at kunne udnytte informationssamfundets muligheder er det vigtigt at have adgang til bredbåndsforbindelser med tilstrækkelige hastigheder. Om få år vil der være brug for en mindstehastighed på 20 Mbit/s til tjenester som telemedicin, som er meget vigtig for mange udelukkelsestruede personer, herunder den stadig større gruppe af ældre i samfundet. Det er også vigtigt at udbrede kendskabet til de risici, der er ved at sende personoplysninger via ikt-net, og at uddanne brugerne inden for dette område, f.eks. vedrørende risikoen for identitetsmisbrug, diskriminerende profilering eller løbende overvågning 8 .

For mange funktionshæmmede personer er e-tilgængelighedsproblemer stadig en stor hindring. Meddelelsen om e-tilgængelighed 9 fra 2005 varslede, at der ville kunne fremsættes forslag om yderligere foranstaltninger i 2007, herunder ny lovgivning, hvis det var hensigtsmæssigt. Europæiske undersøgelser og den offentlige høring forud for denne meddelelse viser, at udviklingen ikke forløber tilfredsstillende. Selv om en række lande har vedtaget foranstaltninger, herunder lovgivning, er virkningen sommetider begrænset, fordi gennemførelsen er for dårlig. Det er derfor vigtigt at fastlægge klare EU-regler og -mekanismer, som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrede til for nylig 10 . Og det skal gøres nu, før de forskellige nationale tiltag opsplitter markedet yderligere, og før nye massemarkedsteknologier som digital-tv udrulles i stor stil. Lovgivning bør gå hånd i hånd med ikke-lovgivningsmæssig støtte (pilotprojekter, forskning, fremmeforanstaltninger). Samtidig bør det internationale samarbejde om e-tilgængelighed fortsættes.

Endelig skal der gøres noget ved det forhold, at mange udelukkelsestruede borgere stadig ikke har de nødvendige ikt-færdigheder.

Bredbåndskløften -Kommissionen vil fremme regionale initiativer, som sigter mod et informationssamfund for alle, gennem tematiske netværk inden for rammerne af Europa-Kommissionens initiativ vedrørende "Regioner for økonomisk forandring" 11 . Samhørighedsfonden vil fortsætte med at målrette sine vidensinvesteringer mod områder, hvor den kommercielle indførelse af ikt-infrastruktur og -tjenester er utilstrækkelig. -Regionale og lokale myndigheder i EU skal føre an i kampen for at overvinde bredbåndskløften, herunder ved at bruge EU's struktur- og udviklingsfonde, med sigte på at fremme et informationssamfund for alle, herunder navnlig i fjerntliggende områder og landområder. De skal støtte infrastruktur, e-tjenester og ‑applikationer til borgerne (e-sundhed, e-forvaltning, e-læring og e-integration). -Kommissionen vil inden for rammerne af Støtteprogrammet for ikt-politik (ICT-PSP) støtte en webplatform for regionale initiativer vedrørende informationssamfundet og gennemføre et rundspørge vedrørende EU-støtte til regionale informationssamfundsprojekter.

E-tilgængelighedskløften -Ikt-sektoren bør hurtigt give tilsagn om indførelse - i perioden 2008-2010 - af privatlivsvenlige løsninger til personer med sensoriske, fysiske, motoriske og/eller kognitive handicap, så de kan anvende digital-tv (tilgængeligt digital-tv) og elektronisk kommunikation ('total conversation'), navnlig til at sikre adgangen til alarmtjenester og interoperabilitet (i tråd med den foreslåede revision af direktiverne om e-kommunikation), idet de videreudvikler det nuværende samarbejde med brugerne. -Sektoren og brugerne bør fortsætte deres samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer om standardiseringsindsatsen, navnlig for offentlige indkøb af tilgængelige ikt-produkter og -tjenester. De forventes også at fortsætte det nuværende samarbejde med sigte på at oprette et europæisk uddannelsesprogram om "udformning af ikt til alle" senest ved udgangen af 2008. -Medlemsstaterne opfordres til at følge bedre op på e-tilgængelighedskravene i den nuværende EU-lovgivning og til inden midten af 2008 at enes om en køreplan for e-tilgængelighed for offentlige websteder. -Kommissionen vil som led i ICT-PSP 2007 samfinansiere et pilotprojekt om tilgængeligt digital-tv, og har til hensigt, som led i ICT-PSP 2008, at finansiere et pilotprojekt om 'total conversation' og fælles tilgange vedrørende tilgængelighed af offentlige websteder, herunder navnlig europæiske benchmarkingmetoder, og vil fortsætte med at fremme forskning i e-tilgængelighed og hjælpemidler for funktionshæmmede under EU's syvende F&U-rammeprogram (FP7). -Kommissionen vil arbejde hen imod overgribende lovgivningstilgang for et tilgængeligt informationssamfund med sigte på at sikre lige rettigheder og et velfungerende indre marked. I første halvdel af 2008 gennemføres en offentlig høring og en konsekvensvurdering, som skal give input til et eventuelt forslag fra Kommissionen om e-tilgængelighedslovgivning i anden halvdel af 2008. Parallelt hermed vil Kommissionen søge at styrke sine forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om e-tilgængelighedsaspekter i de reviderede direktiver om elektronisk kommunikation.

Bedre ikt-færdigheder  -Myndigheder på alle niveauer sammen med sektoren og sociale organisationer har et stort ansvar, når det gælder om at forbedre borgernes ikt-færdigheder, i tråd med Riga-tilsagnene og henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring 12 . Uddannelsessystemerne er nøglen til at opbygge ikt-færdigheder. Myndighederne opfordres til i samarbejde med industrien at intensivere deres indsats i 2008 med sigte på at fremme e-færdigheder og grundlæggende ikt-færdigheder, navnlig for udelukkelsestruede borgere. -Kommissionen gennemfører, i tråd med Riga-erklæringen, en EU-dækkende granskning af ikt-færdigheder i samråd med en ekspertgruppe for ikt-færdigheder og udsteder retningslinjer for en strategi for ikt-færdigheder for sårbare grupper inden udgangen af 2008.

3.2.Fremskynde integrationen af befolkningsgrupper, som er i fare for at blive udelukket af informationssamfundet, og forbedre livskvaliteten.

Det er ikke nok at sikre, at de rette betingelser forefindes. Det er også nødvendigt at stimulere en effektiv anvendelse af ikt-baserede tjenester og sørge for muligheder for at opbygge kompetencer ved hjælp af uddannelsestjenester. E-integrationsforanstaltninger skal fokuseres på personer, der er i fare for at blive udelukket fra informationssamfundet, og på dem, der har en tendens til ikke anvende ikt og dermed ikke får udnyttet mulighederne for at forbedre deres livskvalitet. Riga-erklæringen udpegede en række målgrupper, herunder ældre, funktionshæmmede og kulturelle mindretal. Læringsressourcer til specialundervisning på Internettet er aktuelle i denne sammenhæng.

Inddrage socialt svage personer ved hjælp af moderne offentlige e-tjenester -Offentlige myndigheder opfordres til at styrke deres tiltag vedrørende e-forvaltning og e-deltagelse for alle væsentligt, i tråd med Lissabon-ministererklæringen om e-forvaltning fra september 2007. Dette er den mest direkte metode at fremme inddragelse, navnlig for sociale myndigheder, som er i direkte kontakt med personer, der er udelukkelsestruede. -Kommissionen vil via ICT-PSP og e-deltagelsesprogrammerne støtte udveksling og analyse af god praksis og forsøg med innovative løsninger.

Et informationssamfund for ældre, syge og funktionshæmmede -Ikt-sektoren, brugerorganisationerne, medlemsstaterne og Kommissionen skal gennemføre EU's handlingsplan for “En god alderdom i informationssamfundet” 13 , og dermed yde et stort bidrag til topmødet om e-integration i slutningen af 2008. -Kommissionen stiller vedvarende støtte til rådighed for forskning i og udbredelse af ikt-baserede innovative løsninger for ældre, funktionshæmmede og syge borgere. Den forbereder også en dagsorden for ikt i forbindelse med en aktiv alderdom og arbejdspladsen. -Kommissionen vil i begyndelsen af 2008 udsende en henstilling om interoperabilitet inden for e-sundhed (om kernedataene vedrørende infrastrukturen for e-sundhed i forbindelse med patientjournaler og data vedrørende nødstilfælde) og i 2008 lancere et nyt europæisk initiativ vedrørende telemedicin, som skal støttes af ICT-PSP-programmet.

Undersøge ikt-baserede muligheder for marginaliserede unge og udelukkelsestruede indvandrere -Erhvervslivet og myndighederne i de europæiske lande har hovedansvaret for at udforske nye teknologiers potentiale for at frembringe innovative tjenester og styrke navnlig udelukkelsestruede unge, indvandrere og kulturelle mindretal, især gennem flersproget og tilpasset indhold. -Kommissionen vil støtte nye e-integrationsområder gennem udveksling af praksis og målrettede projekter under EU's forsknings- og udbredelsesprogrammer (FP7 og ICT-PSP).

3.3.Integrere foranstaltninger vedrørende e-integration med henblik på en større og vedvarende virkning

For at opnå en størst mulig og vedvarende virkning er det nødvendigt at tilnærme de politiske dagsordener på EU-niveau og på nationalt niveau til hinanden, at mainstreame e-integration i alle relevante politikker og samordne indsatsen bedre. Frivillige brancheaftaler, der er relevante for e-integration, bør støttes fuldt ud af de europæiske og nationale myndigheder. Brugerorganisationer skal styrke deres indsats for e-integration.

Forbedret og vedvarende virkning ved hjælp af mainstreaming og samordning -Erhvervslivet, sociale organisationer og offentlige myndigheder er nødt til at samordne deres indsats for e-integration bedre, og opfordres til at gøre fælles sag i et åbent partnerskab om e-integration, som bygger videre på det nuværende samarbejde. Kommissionen vil fortsat støtte brugerorganisationer, som intensiverer deres indsats for e-integration, i samarbejde med i2010-gruppen på højt niveau. -Politiske beslutningstagere på alle niveauer opfordres til - i forbindelse med politiske initiativer vedrørende ikt og i de tilhørende konsekvensanalyser - at behandle ikt's potentiale i forbindelse med social- og økonomipolitik, men også til at tage hensyn til aspekter som social integration, principper for ikke-diskriminering og e-tilgængelighed. -Kommissionen vil som svar på Europa-Parlamentets efterlysning af initiativer i forbindelse med brugernes digitale rettigheder 14 afklare de nuværende rettigheder og pligter for forbrugere i det digitale miljø.  -Kommissionen vil bidrage yderligere ved at fremme social integration i 2008 i forbindelse med gennemgangen af i2010, i forbindelse med meddelelsen om forsyningspligt for elektronisk kommunikation og i forbindelse med EU's internationale strategi for informationssamfundet. Den fortsætter også med at arbejde med aspekter, der vedrører ikt-tilgængelighed, i tredje fase af handlingsplanen for funktionshæmmede, der skal vedtages i slutningen af 2007, og vil følge op på FN-konventionen om funktionshæmmedes rettigheder. Kommissionen gennemfører også en konsekvensanalyse for eventuelle foranstaltninger, som kan supplere EU's anti-diskriminationslovgivning på grundlag af EU-traktatens artikel 13. -Endelig vil Kommissionen være banebrydende ved at gøre Europa-webstedet mere brugervenligt og forbedre dets flersprogethed og tilgængelighed.

Bedre forståelse og sammenligning af e-integrationens forløb -Kommissionen vil forbedre overvågningen og analysen af e-integration ved at kortlægge resultaterne på vej mod Riga-målene årligt ved hjælp af en række indikatorer (“Riga-resultattavle”). -Kommissionen gennemfører undersøgelser vedrørende bl.a. hindringer for hjælpeteknologi til funktionshæmmede, adapterbare læringsressourcer, e-integration, social kapital, ikt's sociale og økonomiske virkninger og opfattelsen af informationssamfundet.

4.Konklusioner

Informationssamfundets betydning for den økonomiske og sociale deltagelse bør have en fast plads på Europas økonomiske og sociale dagsorden. Denne meddelelse har til formål at styrke Lissabon-dagsordenen på grundlag af i2010 og med udgangspunkt i Riga-erklæringen om e-integration. Den præsenterer en overgribende strategi for e-integration, som skal fjerne forhindringer i selve informationssamfundet, maksimere ikt's bidrag til økonomisk og social integration og stimulere forretningsmulighederne i denne sammenhæng.

Kommissionen opfordrer nu Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, regionerne og interessegrupperne til at lade handling følge ord og gøre e-integration til virkelighed med støtte fra de politiske tiltag, der er beskrevet i denne meddelelse. Denne fælles indsats vil give flere forretningsmuligheder og bidrage til et tilgængeligt informationssamfund for alle, hvor hver og én kan deltage på lige vilkår.

(1)    KOM(2005) 229.

(2)    Ministerkonferencen i Riga om ikt for et åbent samfund(11.-13.6.2006).

(3)    Initiativet bygger på tilbagemeldinger fra den højtstående i2010-gruppe og i2010-gruppen om e-integration, drøftelser med interesseparter, offentlige online-høringer, undersøgelser og en konsekvensanalyse.

(4)    Se f.eks. EICTA-dokumentet “Moving Towards a Fully Inclusive Digital Europe”.

(5)    Navnlig om e-tilgængelighed KOM(2005)425, bredbåndskløften KOM(2006)129, e-forvaltning for alle KOM(2006)173, ikt og ældre KOM(2007)332 og e-færdigheder KOM(2007) 496.

(6)    Den europæiske handlingsplan for handicappede (KOM/2003/650) har siden lanceringen beskæftiget sig med ikt.

(7)    Se rapporter fra INCOM-COCOM-gruppen om EU-regler for e-tilgængelighed og undersøgelsen "Measuring e-Accessibility in Europe".

(8)    Disse emner er omhandlet i meddelelsen om teknologier til beskyttelse af privatlivets fred (KOM (2007) 228).

(9)    KOM(2005) 425.

(10)    EØSK-udtalelse om fremtidig lovgivning vedrørende e-tilgængelighed (TEN/295, 30. maj 2007).

(11)    KOM(2006) 675 endelig.

(12)    Rådets og Europa-Parlamentets henstilling 2006/962/EF.

(13)    KOM(2007) 332.

(14)    Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning om forbrugertillid i det digitale miljø (INI/2006/2048).