25.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 105/40

—

peger på, at idræt er et vigtigt middel til fremme af integration af alle befolkningsgrupper, og bemærker, at idræt fremmer individets præstationslyst og formidler grundlæggende værdier som fairplay, tolerance og solidaritet;

—

er af den opfattelse, at en befolkning af stærke og sunde mennesker — unge som gamle, mænd som kvinder — er grundlaget for og drivkraften bag den økonomiske vækst og konkurrenceevnen og overordnet for øget velstand i Europa og derved yder et bidrag til opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætninger;

—

glæder sig derfor over Kommissionens »Hvidbog om idræt«, der bidrager dels til fremme af idrætten som et betydningsfuldt og voksende fænomen i uddannelsesmæssig, sundhedsmæssig, social og samfundsøkonomisk henseende, dels til Den Europæiske Unions strategiske målsætninger om solidaritet og velstand;

—

noterer sig imidlertid med bekymring, at målsætningerne i Kommissionens hvidbog om idræt klart tenderer til en udvidelse af EU's beføjelser på idrætsområdet, der er mere vidtrækkende, end hvad der på nuværende tidspunkt følger af Nice-erklæringen og Traktatens eksisterende bestemmelser;

—

er enig med Kommissionen i, at en struktureret dialog med de berørte parter på idrætsområdet om et EU-idrætsforum og om udvalgte emner kan udgøre et vigtigt bidrag til den europæiske debat om idræt. Regionsudvalget mener, at det er nødvendigt, at udvalget inddrages aktivt i udformningen af denne dialog.

Ordfører

:

Helma KUHN-THEIS (DE/PPE), medlem af landdagen i Saarland

1.

konstaterer, at idræt er en integreret del af det europæiske samfund og mange borgeres dagligdag;

2.

bekræfter, at idrætsudøvelse er sundhedsfremmende og bidrager til forebyggelse af sygdomme — navnlig sådanne, som er en følge af mangel på bevægelse og forkert ernæring;

3.

understreger, at idræt gør kommende generationer til hele mennesker og støtter opdragelsesprocessen, i kraft af hvilken børn og unge bliver til fuldt udviklede, ansvarsbevidste personer med en fast identitet;

4.

peger på, at idræt er et vigtigt middel til fremme af integration af alle befolkningsgrupper, for på næppe noget andet socialt område lykkes det at etablere et så harmonisk samvær mellem ind- og udlændinge, handicappede og ikke-handicappede og unge og ældre som inden for idræt;

5.

er af den opfattelse, at en befolkning af stærke og sunde mennesker — unge som gamle, mænd som kvinder — er grundlaget for og drivkraften bag den økonomiske vækst og konkurrenceevnen og overordnet for øget velstand i Europa og derved yder et bidrag til opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætninger;

6.

bemærker, at idræt fremmer individets præstationslyst og formidler grundlæggende værdier som fairplay, tolerance og solidaritet;

7.

glæder sig derfor over Kommissionens »Hvidbog om idræt«, der bidrager dels til fremme af idrætten som et betydningsfuldt og voksende fænomen i uddannelsesmæssig, sundhedsmæssig, social og samfundsøkonomisk henseende, dels til Den Europæiske Unions strategiske målsætninger om solidaritet og velstand;

8.

mener imidlertid, at idrætssektoren også er konfronteret med nye trusler og udfordringer fra det europæiske samfund, f.eks. snærende økonomi, udbytning af unge idrætsudøvere, doping, racisme, vold, korruption og hvidvaskning af penge;

9.

noterer sig derfor med bekymring, at målsætningerne i Kommissionens hvidbog om idræt klart tenderer til en udvidelse af EU's beføjelser på idrætsområdet, der er mere vidtrækkende, end hvad der på nuværende tidspunkt følger af Nice-erklæringen og Traktatens eksisterende bestemmelser. Der bør ikke sættes spørgsmålstegn ved sportsorganisationernes autonomi og medlemsstaternes samt de regionale og lokale myndigheders ansvar. Udvalget understreger derfor, at Fællesskabet kun har begrænsede beføjelser på idrætsområdet;

10.

ville i lyset heraf imidlertid hilse det velkommen, hvis Kommissionen ved hjælp af støttende, koordinerende og supplerende tiltag ville hjælpe idrætten i medlemsstaterne og fremme dens sociale, opdragelsesmæssige, sundhedsmæssige og kulturelle værdier uden at gribe ind i medlemsstaternes og idrætsorganisationernes selvbestemmelse og beføjelser;

11.

opfordrer til, at der på EU's budget for 2009 oprettes en budgetpost til forberedende aktioner og pilotprojekter med henblik på gennemførelse af hvidbogen om idræt, eftersom et selvstændigt EU-støtteprogram til gavn for idrætten ikke er realistisk inden 2011; anbefaler desuden, at oplysninger vedrørende de nuværende og fremtidige muligheder for at deltage i licitationer på sportsområdet spredes i stort omfang;

12.

går ind for, at idræt i større grad end hidtil bliver et led i EU's politikker og støtteprogrammer. Efter udvalgets opfattelse vil en inddragelse af idrætten i EU- og EF-traktaterne være tilstrækkeligt retsgrundlag til at begrunde konkrete tiltag af støttende, koordinerende og supplerende art til gavn for idrætten i den kommende støtteperiode fra 2013;

13.

anmoder udvalgets medlemmer om på regionalt plan at støtte hvidbogens krav om, at idrætten får del i støttemidlerne fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne;

14.

bifalder, at hvidbogen peger på mainstreaming af idræt som en hovedopgave, og anmoder Kommissionen om med regelmæssige mellemrum at aflægge rapport om gennemførelsen af hvidbogen.

15.

mener, at Kommissionen dels har erkendt problemet, dels på overnationalt niveau gjort opmærksom på behovet for handling og peget på mulige løsninger i kraft af de to hvidbøger om idræt og en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, der supplerer hinanden;

16.

betragter inddragelse af idrætsorganisationerne i forbedringen af den offentlige sundhed gennem fysisk aktivitet som en selvfølgelighed, eftersom idrætsorganisationerne når ud til en stor målgruppe i kraft af deres klub- og forbundsstruktur. Udvalget støtter Kommissionens plan om med fokus på breddeidrætten i højere grad end hidtil at yde moralsk og finansiel støtte til netværksdannelse med henblik på udveksling af erfaringer navnlig om velafprøvede tiltag over for unge; fremhæver desuden kraftigt betydningen af samarbejde mellem forskellige sektorer på dette område, i og med at dette at optræde kollektivt på EU-plan kan indvirke positivt på de nationale forvaltningsstrukturer, der er opdelt i flere sektorer (sport, sundhed, uddannelse);

17.

vil samtidig tilskynde Kommissionen til eksplicit at vægte spontan- og uorganiseret idræt højere samt arbejde for, at organisationer inden for både idrætten og blandt de offentlige myndigheder skaber de bedst mulige rammer for udvikling af sådanne aktiviteter.

18.

mener, at præstationsforventninger uden etisk forankring, hvilket navnlig skyldes kommercielle og sociale forhold, indebærer stor fare for brug af ulovlige midler til fremme af præstationsevnen, ganske som på andre af livets områder;

19.

konstaterer, at doping i alvorlig grad skader både idealet om fairplay inden for idrætten og idrættens omdømme og indebærer en alvorlig sundhedsrisiko for den enkelte idrætsudøver. Derudover er doping en faktor, der virker demotiverende på andre idrætsudøvere;

20.

mener, at det inden for eliteidrætten ikke kun er professionelle idrætsudøvere, der udsat for høje præstationsforventninger fra mange af samfundets aktører. Også på de lavere niveauer inden for amatøridrætten og talentarbejdet har præstationspresset i høj grad øget faren for kontinuerlig doping;

21.

mener, at forbud mod doping i idræt kun overholdes, hvis de kædes sammen med effektiv dopingkontrol. Dette kræver mobilisering på EU- og globalt plan mod doping;

22.

henstiller til, at tilgangen til dopingbekæmpelse inden for EU koordineres bedre under hensyntagen dels til UNESCO's konvention mod doping i idræt, dels til behovet for en fagligt reelt uafhængig antidopinginstans;

23.

betragter de lokale og regionale myndigheder og organisationer som særligt egnede til dels generelt på skoler, i idrætsklubber og på idrætsområdet at skabe den nødvendige opmærksomhed om oplysningskampagner vedrørende doping, dels at fremme formidlingen af viden; opfordrer de lokale og regionale myndigheder hertil og gentager og bekræfter sin hensigt om at støtte og følge sådanne aktiviteter til dørs på lokalt og regionalt niveau.

24.

bifalder og støtter både Kommissionens støtte til og fremme af idræt og fysisk aktivitet ved hjælp af en række politiske initiativer og tildeling af et kvalitetsmærke til skoler, der gør en særlig indsats for fremme af den fysiske aktivitet, og idrætsklubber, der er særligt opmærksomme på kvaliteten af deres udbud;

25.

understreger bevægelse, leg og idræts særlige betydning dels på førskoleområdet for børn og unges fysiske, mentale, kognitive og sociale udvikling, dels som uundværlige led i en helhedsorienteret opdragelses- og dannelsesproces. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til navnlig at prioritere spørgsmålet om fysisk aktivitet på førskoleområdet;

26.

minder imidlertid om, at Kommissionen i forbindelse med samtlige støttende, koordinerende og supplerende tiltag på uddannelses- og idrætsområdet skal tage hensyn til medlemsstaternes og/eller de ansvarlige subnationale myndigheders beføjelser.

27.

understreger det frivillige arbejdes særlige betydning og opfordrer Kommissionen til som udgangspunkt at sætte fokus på det ideelle engagement inden for idrætsverden. Derudover henleder det opmærksomheden på faren ved udelukkende at betragte idræt som en kommerciel foreteelse, da dette ikke yder idrætten som samlet fænomen retfærdighed. Den professionelle idræt repræsenterer kun en brøkdel af den samlede idræt, hvilket ikke fremgår tilstrækkelig tydeligt af hvidbogen;

28.

mener, at borgernes engagement netop på idrætsområdet er knyttet umiddelbart til den sociale udvikling og ud over rent sportslige målsætninger ligeledes forfølger sociale og fællesskabsorienterede mål;

29.

anser programmet Europa for Borgerne som et velkomment bidrag til fremme af breddeidrætten;

30.

støtter Kommissionens forslag om fremme af frivilligt arbejde blandt unge inden for idrætten i forbindelse med programmet Aktive Unge;

31.

bifalder, at Kommissionen vil bestille en europæisk undersøgelse om frivilligt arbejde inden for idræt, da denne vil være et nyttigt instrument i den fremtidige udformning af opgaverne og til at skabe planlægningssikkerhed for det frivillige arbejde inden for idrætten.

32.

mener, at der bør vies idrættens særlige betydning for handicappede opmærksomhed;

33.

opfordrer derfor medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder samt og idrætsorganisationerne til at tage hensyn til handicappedes behov og til at sikre, at sportsanlæg og indkvartering er tilgængelige for handicappede;

34.

mener, at uddannelse af ledere, trænere, frivillige og personale i idrætsklubber og -organisationer skal fremmes med henblik på optagelse af handicappede;

35.

mener, at ældre mennesker gennem idrætsudøvelse kan fastholde deres fysiske og mentale aktivitetsniveau længst muligt og fortsat være selvhjulpne og således i videst muligt omfang kunne leve et liv, hvor de ikke er henvist til andres hjælp. At være og forblive mobil som ældre menneske betyder, at man kan opretholde sine sociale kontakter og fortsat deltage i samfundslivet som et autonomt individ. Bl.a. målrettede idrætstilbud kan bidrage hertil;

36.

deler den opfattelse, hvorefter medlemsstaterne i deres planlægning i forhold til Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Integrationsfond bør tage hensyn til idrættens integrationspotentiale.

37.

støtter de bestræbelser, der allerede på nuværende tidspunkt gøres på nationalt og internationalt plan for via etablering af centrale informationskilder og samarbejde mellem politi og idrætsorganisationer at bekæmpe voldelige og racistiske optøjer;

38.

konstaterer, at forløbet af fodboldverdensmesterskabet 2006 i Tyskland demonstrerede, at dette samarbejde fungerer og allerede på nuværende tidspunkt har vist gode resultater.

39.

opmuntrer Kommissionen til i højere grad at fremme idræt som et instrument i udviklingspolitikken;

40.

opfordrer derfor til, at de erfaringer og den viden som FN og medlemsstaterne indsamlede i det internationale år for idræt som et middel til at fremme uddannelse, sundhed, udvikling og fred i 2005 anvendes og eksisterende projekter og foranstaltninger evt. videreudvikles og fortsættes;

41.

ser i lyset af subsidiaritetsprincippet intet behov for at regulere indvandringen af idrætsfolk fra tredjelande på EU-niveau eller gøre disse til genstand for cirkulære migrationsmekanismer. Indvandring af idrætsfolk er dermed fortsat et nationalt ansvar.

42.

er fortaler for, at de europæiske sportsorganisationer og arrangører af sportsbegivenheder opstiller miljømål og bakker op om Kommissionens opfordring til at deltage i fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) samt ordningerne for tildeling af et EF-miljømærke og fremme disse frivillige ordninger ved store sportsbegivenheder;

43.

bifalder Kommissionens planlagte indarbejdelse af idræt som en komponent i det nye program LIFE+.

44.

gør opmærksom på, at idrættens økonomiske betydning for turismen ikke kun viser sig ved større sportsarrangementer, men at også idræt inden for rammerne af fritidsbaseret turisme yder et betydeligt bidrag til regional udvikling, særligt også til strukturelle forandringer. Regionernes strategiske koncepter har en væsentlig andel heri. Derfor bør Kommissionen også fortsat støtte regionerne i deres indsats for at styrke den strukturelle udvikling ved hjælp af foranstaltninger, der er tilpasset det regionale behov; opfordrer de lokale og regionale myndigheder også at investere de til rådighed værende strukturfondsmidler i sports- og fritidsinfrastrukturer.

45.

er bekymret over, at ønsket om et bedre datagrundlag fremføres, uden at der er opnået enighed med medlemsstaterne og de europæiske regioner om, hvilke mål der skal nås med et sådant tiltag;

46.

gør opmærksom på, at indsamling af yderligere statistikker om idræt og idrætsrelaterede emner som mål i sig selv — der egentlig ikke er nødvendig for at kunne give et bedre indtryk af idrættens merværdi — kan resultere i en forøgelse af papirarbejdet. Set i lyset af de anstrengelser, der gøres for at bekæmpe bureaukratiet, også på europæisk plan, må en sådan forøgelse af papirarbejdet under alle omstændigheder undgås;

47.

anmoder derfor Kommissionen om at forstærke dialogen med medlemsstaterne, herunder særligt regionerne, for som det første i fællesskab at nå til enighed om formålet med et sådant nyt datagrundlag. Det må være et mål at minimere den øgede administrative belastning, der vil være forbundet med udarbejdelsen af disse statistikker;

48.

noterer sig, at Kommissionen vil gennemføre en undersøgelse af idrættens direkte og indirekte bidrag til Lissabon-dagsordenen. Regionsudvalget spørger dog, om der ikke eksisterer snævre grænser for en videnskabeligt funderet bedømmelse af idrættens bidrag til Lissabon-dagsordenen set i lyset af, at Kommissionen selv har gjort opmærksom på det mangelfulde datagrundlag. Regionsudvalget anmoder Kommissionen om at informere udvalget om resultaterne af undersøgelsen.

49.

betragter bæredygtige finansieringsmodeller for langsigtet støtte til sportsorganisationer som et uundværligt grundlag for idrætsstøtten i medlemsstaterne;

50.

mener, at den offentlige støtte til breddeidrætten er uundværlig og minder om, at breddeidrætten i mange medlemsstater i stort omfang finansieres direkte eller indirekte via en skat eller afgift på statslige eller statskontrollerede spil og lotterier;

51.

fremhæver i den sammenhæng, at eksisterende statslige monopoler på spil og lotterier, der bygger på tvingende almene hensyn, og som konsekvent forfølger mål som forebyggelse af ludomani og opretholdelse af den offentlige orden, i følge EF-Domstolens retspraksis er i overensstemmelse med EU-retten. Udvalget mener, at det i disse tilfælde er fornuftigt, at midler, der stammer fra de principielt uønskede hasardspil, anvendes til almennyttige formål (f.eks. idrætsstøtte);

52.

bifalder, at Kommissionen vil gennemføre en uafhængig undersøgelse af breddeidrættens finansiering i medlemsstaterne og anmoder Kommissionen om at afvente resultaterne af denne undersøgelse, inden der træffes politiske afgørelser, der kan bringe den offentlige støtte til breddeidrætten i fare;

53.

ønsker, at Kommissionen sætter fokus på behovet for udviklede metoder med henblik på at aflæse virkningerne af det offentlige tilskud til idrætten. Nationale, regionale og lokale tilskudsordninger er tilrettelagt på forskellig måde, og det er nyttigt via undersøgelser og sammenligninger at kunne bedømme forskellige offentlige indsatsers betydning for idrætsudviklingen;

54.

støtter Kommissionens hensigt om at arbejde for en bibeholdelse af de nuværende muligheder for at anvende nedsatte momssatser på idrætsområdet.

55.

anerkender, som Kommissionen, sportsorganisationernes og de repræsentative strukturers uafhængighed og savner, at det i »Hvidbogen om idræt« fremhæves, hvor stor betydning selvstyre har for organisationerne. Et faktum, som det også fremgår af Nice-erklæringen, at der er enighed om.

56.

ser i idrættens særlige kendetegn en grundlæggende og konstitutiv egenskab ved idræt og savner klare udsagn i »Hvidbogen om idræt« i den sammenhæng. Udvalget frygter, at den individuelle fremgangsmåde, der er valgt for at tage hensyn til idrættens særlige kendetegn, ikke er tilfredsstillende set fra idrætsorganisationernes side og vil medføre, at den eksisterende retslige usikkerhed bliver permanent.

57.

anser de i »Hvidbogen om idræt« nævnte eksempler på begrænsede og rimelige restriktioner for princippet om fri bevægelighed for at være fornuftige, målrettede og påkrævede som følge af idrættens særlige kendetegn.

58.

mener, at transferregler er nødvendige for at sikre en konkurrencemæssig balance mellem sportsklubber.

59.

bifalder, at Kommissionen vil gennemføre en konsekvensanalyse for at få et overblik over spilleragenters virksomhed i EU;

60.

opfordrer, hvis det viser sig at være nødvendigt med en indsats på EU-plan, til at man sammen med de internationale forbund når frem til statslige og forbundsretlige tiltag, der er afstemt efter hinanden.

61.

anmoder Kommissionen om at prioritere gennemførelsen af det i »Hvidbogen om idræt« foreslåede samarbejde med medlemsstaterne og idrætsorganisationerne om beskyttelse af mindreårige højt.

62.

bifalder Kommissionens hensigt om at støtte de korruptionsbekæmpende myndigheder og overvåge gennemførelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge i medlemsstaterne inden for sportssektoren.

63.

mener, at udviklingen af licensordninger — under forudsætning af, at disse er i overensstemmelse med de regler, der gælder for konkurrencen og det indre marked — er en selvregulerende opgave for idrætsorganisationerne.

64.

bifalder, at Kommissionen fortsat vil støtte retten til information og bred adgang for borgerne til transmission af sportsbegivenheder;

65.

mener derfor, at de eksisterende europæiske regler om retten til at sende korte nyhedsindslag er et vigtigt og effektivt redskab til sikring af informationsfrihed og meningsmangfoldighed;

66.

er derfor fortaler for, at det i forbindelse med kommende evalueringer af den retlige ramme for audiovisuelle medier undersøges om, og i hvilket omfang, en udvidelse af retten til at sende korte nyhedsindslag også bør gælde for andre medier som f.eks. radioen;

67.

bekræfter sin opbakning til, at de offentlige radio- og tv-virksomheders opgave er at sikre mangfoldigheden. De offentlige radio- og tv-virksomheder opfordres fortsat til at leve op til deres ansvar som økonomisk uafhængige »public service«-kanaler der, netop også når det gælder formidlingen af nyheder om mindre sportsgrene, bør basere sine kriterier for succesfulde udsendelser på andet end høje lytter- og seertal;

68.

er enig med Kommissionen i, at en struktureret dialog med de berørte parter på idrætsområdet om et EU-idrætsforum og om udvalgte emner kan udgøre et vigtigt bidrag til den europæiske debat om idræt. Regionsudvalget mener, at det er nødvendigt, at udvalget inddrages aktivt i udformningen af denne dialog. Regionsudvalget vil i den forbindelse især fremhæve behovet for fora, hvor repræsentanter for forskellige idrætsgrene og repræsentanter for offentlige sportsarenaer kan mødes med henblik på at drøfte aktuelle og fremtidige krav om anlæg og arenaer. Regionsudvalget forventer, at Kommissionen vil udnytte den strukturerede dialog i dette øjemed;

69.

opfordrer til afholdelse af faglige seminarier med henblik på at informere og orientere de europæiske idrætsorganisationer om anvendelsen af »EU-regelsættet«;

70.

forslår, at der arrangeres konferencer om emnet »idræt og regionaludvikling«, der kan fokusere på idrættens positive indvirkning på den regionale udvikling og medvirke til at få et overblik over bedste praksis på området;

71.

opfordrer til, at Kommissionen fremskynder og på bæredygtig vis støtter udviklingen af grænseoverskridende tværregionale foreninger og projekter (som f.eks. den europæiske tværregionale idrætsforening i regionen SaarLorLux).

72.

mener, at den ikke-statslige idrætsbevægelse, på samme måde som hos Europarådet, i højere grad bør inddrages i dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

73.

gør i den forbindelse opmærksom på, at der i samarbejdet skal tages højde for medlemsstaternes kompetencer på idrætsområdet.