15.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 305/1

—

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder yder et afgørende bidrag til en vellykket gennemførelse af EU's initiativer. EU-retten gennemføres på lokalt og regionalt niveau. Det påhviler de politisk ansvarlige på lokalt plan og borgerne gennem deres adfærd at øve mærkbar og holdbar indflydelse på energiforbruget;

—

mener, at energipolitikken og klimabeskyttelsespolitikken hænger tæt sammen og bør samordnes, eftersom 80 % af CO2-udledningerne i Europa stammer fra produktionen af energi. Det er derfor af stor betydning, at de foranstaltninger, der foreslås på det klimapolitiske område, indgår i tiltagene på energiområdet, og omvendt. En energipolitik, der tager hensyn til miljø og energieffektivitet, vil samtidig automatisk også være klimapolitik;

—

støtter Kommissionens bestræbelser på straks at fjerne eller ophæve administrative hindringer, urimelige betingelser for netadgang (f.eks. diskriminering af leverandører af vedvarende energi) og komplicerede procedurer;

—

opfordrer Kommissionen til gennem passende foranstaltninger at forhindre koncentrationer på markedet og til at tilskynde til diversitet blandt markedsdeltagerne;

—

støtter EU's målsætning om gennem øget energieffektivitet inden 2020 at foretage energibesparelser på 20 %, og så gerne, at denne målsætning blev bindende;

—

gør opmærksom på, at energieffektivitet bør være det centrale element i EU's energipolitik og have højeste prioritet i samtlige overvejelser;

—

sætter spørgsmålstegn ved, om CO2-opsamling og -lagring (carbon capture and storage, CCS) kan betragtes som en langsigtet løsning, eftersom denne i meget betydeligt omfang sænker de pågældende anlægs effektivitet og dertil ud fra et nutidigt synspunkt ikke er særlig effektiv i økonomisk henseende. I en global sammenhæng kan CCS-strategien imidlertid godt være en overgangsløsning.

Ordfører

:

Bernd VÖGERLE (AT/PSE) Borgmester i Gerasdorf bei Wien

1.

understreger energiens betydning som en grundpille i den moderne livsform. Forsyningsafbrydelser og -flaskehalse har derfor vidtrækkende konsekvenser og medfører betydelige økonomiske skadevirkninger. Af den grund mener de lokale og regionale myndigheder også, at EU's energipolitik og dennes målsætninger om forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrenceevne har stor betydning. For at nå disse målsætninger er der behov for et afbalanceret energimix;

2.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder yder et afgørende bidrag til en vellykket gennemførelse af EU's initiativer. EU-retten gennemføres på lokalt og regionalt niveau. Det påhviler de politisk ansvarlige på lokalt plan og borgerne gennem deres adfærd at øve mærkbar og holdbar indflydelse på energiforbruget;

3.

opfordrer derfor de kompetente EU-institutioner, herunder navnlig Kommissionen, til at tage passende hensyn til de lokale og regionale myndigheders fremtrædende rolle i den konkrete gennemførelse af »Energipakken« som led i EU's energipolitik;

4.

mener, at energipolitikken og klimabeskyttelsespolitikken hænger tæt sammen og bør samordnes, eftersom 80 % af CO2-udledningerne i Europa stammer fra produktionen af energi. Det er derfor af stor betydning, at de foranstaltninger, der foreslås på det klimapolitiske område, indgår i tiltagene på energiområdet, og omvendt. En energipolitik, der tager hensyn til miljø og energieffektivitet, vil samtidig automatisk også være klimapolitik;

5.

gør opmærksom på, at den bevidste forbruger spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af EU's målsætninger. Samtlige overvejelser bør derfor fokusere på forbrugerne. Udvalget peger på, at de socialt ringere stillede befolkningsgrupper rammes særlig hårdt ved enhver forhøjelse af energipriserne. Den hjælp, der ydes af de offentlige myndigheder, bør derfor tage udgangspunkt i bæredygtighed og i en sammenhængende klimapolitik og investeres i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og i oplysningskampagner frem for i ren økonomisk støtte.

6.

gør opmærksom på, at forventningerne til liberaliseringen af el- og gasmarkedet, nemlig lavere priser og fjernelse af energiforsyningsvirksomhedernes monopol, ikke er blevet opfyldt i alle medlemsstater. Udvalget mener desuden, at forsyningssikkerheden er truet på grund af for ringe investeringer i kraftværker og forsyningsnet, og navnlig i vedvarende energikilder og lokal energiforsyning. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, må der forventes at opstå forsyningsflaskehalse i fremtiden;

7.

opfordrer derfor Kommissionen til at skabe incitamenter for producenterne og netoperatørerne til igen (som før liberaliseringen) at investere i en udbygning af produktionsanlæg og netværk. Det kunne være et skridt i denne retning at opstille lokale og regionale energiproduktionsplaner på basis af bidrag fra det lokale og regionale niveau;

8.

støtter Kommissionens bestræbelser på straks at fjerne eller ophæve administrative hindringer, urimelige betingelser for netadgang (f.eks. diskriminering af leverandører af vedvarende energi) og komplicerede procedurer;

9.

går ind for en adskillelse af aktiviteterne (unbundling), idet udvalget anser en selskabsretlig adskillelse med støtte i en stærk regulerende myndighed for at være tilstrækkelig;

10.

opfordrer Kommissionen til gennem passende foranstaltninger at forhindre koncentrationer på markedet og til at tilskynde til diversitet blandt markedsdeltagerne (herunder kommunale forsyningsvirksomheder);

11.

mener, at styrkelsen af de transnationale netværk øger det lokale og regionale niveaus alternativer (f.eks. ved køb af energi);

12.

afviser oprettelsen af nye administrative strukturer som f.eks. en europæisk »energimyndighed«, eftersom de nationale reguleringsinstanser selv er i stand til at nå de mål, Kommissionen har foreslået, og som Det Europæiske Råd har bekræftet;

13.

opfordrer Kommissionen til at udforme emissionshandelsmekanismen på en sådan måde, at kraftværker i allokationsplanen kun får tildelt det antal emissionsattester, der svarer til produktionen af den planlagte mængde el og varme på et kraftvarmeproducerende gas- og dampkraftværk med kraftvarmekobling. Dermed ville man sende et klart signal om, at energieffektiviteten i elproduktionen skal øges.

14.

støtter EU's målsætning om gennem øget energieffektivitet inden 2020 at foretage energibesparelser på 20 %, og så gerne, at denne målsætning blev bindende;

15.

gør opmærksom på, at energieffektivitet bør være det centrale element i EU's energipolitik og have højeste prioritet i samtlige overvejelser;

16.

opfordrer de kompetente EU-institutioner og navnlig Kommissionen til at skabe hensigtsmæssige rammebetingelser på bl.a. følgende områder:

17.

fremhæver, at der på regionalt og lokalt plan gennemføres en lang række foranstaltninger, der bidrager til, at EU's initiativer lykkes:

18.

kræver, at der stilles flere EU-midler til rådighed til udveksling af god praksis på lokalt og regionalt plan, f.eks. som led i programmet »Intelligent Energi — Europa« (IEE);

19.

anmoder Kommissionen om at fastsætte en samlet målsætning for energieffektivitet (dvs. energiintensitet i økonomien som helhed). Dette ville give medlemsstaterne og regionerne fleksibilitet til at opnå målsætningen ved hjælp af en bredere vifte af foranstaltninger, herunder foranstaltninger rettet mod husholdningsapparaters energiforbrug og erhvervsstrukturen i (regional-)økonomien.

20.

støtter den bindende målsætning om inden 2020 at dække 20 % af EU's samlede energiforbrug ved hjælp af vedvarende energikilder;

21.

fremhæver de lokale energikilders samfundsøkonomiske betydning samt deres betydning for forsyningssikkerheden og effektiv transmission og peger på, at fremme af vedvarende energikilder bør være baseret på de i hvert enkelt tilfælde fremherskende geografiske, klimatiske og økonomiske forhold. Udvalget fremhæver i den forbindelse den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for fremme og udnyttelse af lokale fornyelige energikilder;

22.

går ind for, at der fastsættes målsætninger for vedvarende energi under hensyntagen til opvarmning og køling, idet der bør lægges særlig vægt på kombineret produktion af strøm og varme/kulde;

23.

bemærker, at bæredygtighed skal prioriteres i alle foranstaltninger. I lande, som allerede på et tidligt tidspunkt har satset på biomasse som energikilde, bliver energibehovet nu i høj grad dækket af biomasse. Derved opstår imidlertid ofte det problem, at behovet ikke længere udelukkende kan dækkes med rent regional energi (oftest i form af træ), og at biobrændsel må transporteres over store afstande til bestemmelsesstedet. I så fald bliver den alternative energiform selvfølgelig mindre bæredygtig. Mindre energikrævende transportformer bør derfor overvejes;

24.

mener, at de medlemsstater, der kun har begrænsede muligheder for at producere energi fra vedvarende energikilder, bør have mulighed for at opnå deres målsætning om vedvarende energi ved handel, enten inden for rammerne af et certificeringssystem for grøn energi, der gælder i hele EU, eller ved bilaterale aftaler med andre stater, hvis vedvarende energiressourcer er større. Målet er her at nedbringe de samlede udgifter ved at opfylde målsætningerne om vedvarende energi;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte obligatorisk høring af de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af nationale handlingsplaner for vedvarende energi.

26.

støtter den bindende målsætning om inden 2020 at dække 10 % af EU's samlede brændstofforbrug ved hjælp af biobrændstoffer under forudsætning af, at produktionen er bæredygtig;

27.

understreger betydningen af en spredning af energikilderne og biomassetyperne;

28.

lægger særlig vægt på, at klimapolitikken bør ses i et internationalt perspektiv, og at de forskellige biobrændstoffer bør fremmes på basis af deres miljø- og klimapræstationer set i et livscyklusperspektiv, hvor der er taget hensyn til produktionsmetoder, transport osv. Import fra tredjelande har formentlig mindre betydning end fremme af en effektiv produktion i EU. En miljømæssig forsvarlig og energieffektiv produktion af biobrændstoffer bør fremmes — uanset biobrændstoftype og benyttede afgrøder;

29.

gør opmærksom på, at fremme af produktionen af biobrændstoffer i tredjelande strider mod målsætningen om at reducere importafhængigheden på energiområdet og skaber nye afhængighedsformer, og understreger derfor, at import fra tredjelande bør nedprioriteres. Ved import bør der lægges vægt på bæredygtighed og energieffektivitet, set ud fra livscyklusperspektivet for de enkelte biobrændstoffer;

30.

henleder opmærksomheden på, at biobrændsel skal fremstilles på en bæredygtig måde, så tab af biodiversitet undgås. Man skal undgå en situation, hvor monokulturer (koncentreret dyrkning af en enkelt afgrøde på store arealer) bestemt til energifremstilling i overdreven grad forstyrrer det lokale økosystem;

31.

understreger, at der bør gælde en bæredygtighedskodeks for import af råstoffer til produktion af bioenergi. EU ville ved over for sine handelspartnere at stille krav herom kunne bidrage til at støtte økonomiske samkvemsformer, der er økologisk og socialt retfærdige og forhindrer tab af vigtige habitater. Der bør omgående tages skridt til at indlede internationale drøftelser samt udvikling af et passende regelsæt på dette område.

32.

sætter spørgsmålstegn ved, om CO2-opsamling og -lagring (carbon capture and storage, CCS) kan betragtes som en langsigtet løsning, eftersom denne i meget betydeligt omfang sænker de pågældende anlægs effektivitet og dertil ud fra et nutidigt synspunkt ikke er særlig effektiv i økonomisk henseende. I en global sammenhæng kan CCS-strategien imidlertid godt være en overgangsløsning;

33.

mener, at forskning i og udvikling af CCS-teknologi bør fremmes;

34.

henstiller, at man, så snart CCS-teknologien er kommercielt tilgængelig, tager den i betragtning ved godkendelsen af nye kulfyrede kraftværker.

35.

konstaterer, at den nuværende indsats inden for energiteknologisektoren ikke er tilstrækkelig. Desuden er systemet meget langsomt, hvilket betyder, at indførelsen af ny teknologi ofte tager årtier;

36.

kræver derfor, at der afsættes flere midler til energiteknologi dels i Rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, dels i »Intelligent Energi — Europa«. Netop demonstrationen af ny teknologi på regionalt og lokalt plan bidrager til at bevidstgøre befolkningen og til at forbedre arbejdsstyrkens kvalifikationer. Det er vigtigt, at både mindre private, kommercielle aktører og den offentlige sektor får adgang til forsknings- og udviklingsstøtte;

37.

fastholder, at udviklingen af den mest avancerede teknologi ligeledes skaber eksportmuligheder. Derved bliver det muligt at oprette mange nye arbejdspladser.

38.

mener, at det kun er vidtrækkende og omfattende grænseoverskridende samarbejde samt aftaler inden for energipolitik og klimabeskyttelse, som sigter mod et bæredygtigt miljø, højere energieffektivitet samt økonomisk energianvendelse, der på kort og lang sigt vil have succes og gavne nuværende og kommende generationer i og uden for EU;

39.

kræver garanti for, at den tekniske støtte til tredjelande ikke ydes i form af eksport til de pågældende lande af produkter og produktionsmetoder, som er forældede eller forbudte i EU, enten mod betaling eller gratis. Det bør i den sammenhæng sikres, at disse kriterier gælder på alle niveauer (EU, nationalt, regionalt, lokalt) og for alle institutioner, herunder Den Europæiske Investeringsbank.

40.

opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for, at man i EU udnytter de bedste internationale erfaringer på energibesparelsesområdet, og for at de europæiske initiativer, EU's indsats samt god praksis også udbredes uden for EU;

41.

slår fast, at det kun i få tilfælde og i meget begrænset omfang er muligt for de lokale og regionale myndigheder at påvirke prisstrukturen på energiområdet. I de tilfælde, hvor der i stort omfang kan gøres brug af egne energiressourcer, og disse samtidig i omkostningsmæssig henseende er konkurrencedygtige i forhold til andre energiråstoffer på et liberaliseret marked, opstår muligheden dog. Derudover kan man forsøge gennem bevidsthedsskabende foranstaltninger at skabe forståelse blandt borgerne for og accept af, at indførelse af vedvarende energi medfører øgede omkostninger. Økonomisk støtte, der forlænges i det uendelige (tilskud til dækning af udgifter til energi og opvarmning), sættes der spørgsmålstegn ved, eftersom en sådan støtte som regel ikke bevirker nogen adfærdsændring blandt forbrugerne. Udvalget går i stedet ind for fremme af foranstaltninger til energieffektivisering, da disse både medfører besparelser og øget livskvalitet. En sådan støtte bør omfatte adgang til information om energiforbrug for forbrugerne (intelligente målere) samt adgang til information om energiforbruget i bestemte områder for de lokale og regionale myndigheder, så disse kan målrette effektivitetsfremmende foranstaltninger og tilskud, uden at det går ud over personer med begrænsede indtægter (brændstoffattigdom);

42.

ser med bekymring på den øgede efterspørgsel efter energiråstoffer, der medfører uforholdsmæssigt store prisstigninger på fødevarer. Derfor synes der at være behov for en samlet vurdering af energimarkedet og den forventede efterspørgsel efter råstoffer til fremstilling af bioenergi, navnlig for helt ned i de små regioner at kunne bedømme konsekvenserne for fødevaremarkedet.