16.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/120

1.1

Kommissionen har med offentliggørelsen af en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet (1) lanceret en bred debat om anvendelsen af reducerede momssatser. Hovedformålet med dette tiltag er at bane vejen for et nyt direktiv ved at søge bæredygtige og varige globale løsninger med hensyn til nedsatte satser. Med »nedsatte satser« menes satser, der er mindre end standardmomssatsen på 15 %.

1.2

I meddelelsen, som blev offentliggjort samme dag som forslaget til direktiv, erklærer Kommissionen, at »det vil tage lang tid at finde den passende løsningsmodel.« I mellemtiden skal der tages stilling til de midlertidige undtagelser for landene, som blev EU-medlemsstater ved den seneste udvidelse. Disse undtagelser udløber på forskellige tidspunkter mellem juni 2007 og den 1. januar 2010 (artikel 123-130 i momsdirektivet) (2). Den mest enkle løsning — den løsning, som Kommissionen har valgt i forbindelse med offentliggørelsen af det i denne udtalelse behandlede direktiv — er at foreslå en forlængelse frem til slutningen af 2010. Forlængelsen er for øvrigt ikke generel, men begrænset til nogle bestemte varer og tjenesteydelser. I så fald vil disse undtagelser ophøre på samme tidspunkt som minimumskravet på 15 % for standardmomssatsen og forsøget med anvendelse af en nedsat momssats på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser.

1.3

Forlængelsen gives til varer eller tjenesteydelser med høj arbejdsintensitet (boligsektoren, restaurationsbranchen osv.) og i visse lande til varer af særlig social betydning (levnedsmidler og bøger og specialiserede tidsskrifter, farmaceutiske produkter m.m.). Dette valg kan retfærdiggøres med, at den nedsatte momssats efter al sandsynlighed fortsat vil gælde i alle lande også efter udarbejdelsen af nye bestemmelser. Undtagelser, der forhindrer det indre marked i at fungere korrekt, forlænges ikke (landbrugsvarer).

1.4

De undtagelser for kul og varmenergikilder, som blev tildelt i de forskellige tiltrædelsesakter og som udløber i 2007 og 2008, forlænges ikke. Desuden undersøges beskatning af energikilder i øjeblikket som et særskilt emne. De løsninger, man finder frem til, vil komme til at gælde for alle.

2.1

Direktiv 2006/112/EF fastsatte en række undtagelser for medlemsstater tiltrådt før 2001  (3). Disse undtagelser gælder uden tidsbegrænsning , eller mere præcist indtil ikrafttrædelsen af den endelige ordning for transaktioner internt i EU. I den aktuelle situation og i lyset af erfaringerne er introduktionen af en endelig ordning på kort eller mellemlangt sigt ikke sandsynlig, så i realiteten kan de fritagelser, der er tildelt de »gamle« medlemsstater, forlænges praktisk taget på ubestemt tid, mens de »nye« medlemsstater bliver straffet på grund af udløbet af de frister, som de forhandlede sig frem til i tiltrædelsesakten. Derudover har visse medlemsstater ret til at anvende nedsatte momsrater på lokalt leverede tjenesteydelser (4) indtil udgangen af 2010, mens denne mulighed ikke foreligger for de øvrige medlemsstater. Dette er en uholdbar situation.

2.2

I direktivforslaget foreslås det »at slå bro«, således at de senest tiltrådte medlemsstater i alt væsentligt ligestilles med de andre medlemsstater, i det mindste indtil 31. december 2010. Kommissionen håber, at Rådet vil have vedtaget det nye direktiv, som skal skabe orden i samtlige fritagelser, inden denne dato, sådan som ønsket i meddelelsen.

3.1

EØSU bifalder Kommissionens arbejde både med direktivforslaget, som godkendes uden forbehold, og med offentliggørelsen af meddelelsen, som varsler indførelsen af et system med fritagelser, der er i overensstemmelse med det indre markeds principper og Lissabon-strategien. EØSU vil vende tilbage til meddelelsen i en særskilt udtalelse med henblik på at bidrage konstruktivt til debatten.

3.2

I lyset af erfaringerne fra tidligere er der grund til at befrygte, at den almindelige interesse i hurtigt at nå frem til konsensus om forslaget til direktivet kan blive spoleret af et ønske om at forsvare særinteresser og politiske overbevisninger. Det er EØSU's håb, at denne frygt vil vise sig ubegrundet. Hvad den tekniske side angår, kan man ikke sætte fingeren på noget i direktivet: kun de politiske aspekter har betydning for beslutningernes succes. EØSU henleder beslutningstagernes opmærksomhed på, at markedet og borgerne kræver, at lovene vedtages hurtigt, og at de er gennemsigtige og retfærdige.