13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/44


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker« (Kodificeret udgave)

KOM(2006) 812 endelig — 2006/0264 (COD)

(2007/C 161/13)

Rådet besluttede den 17. januar 2007 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Angelo Grasso til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 7. februar 2007.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 434. plenarforsamling den 14. og 15. marts 2007, mødet den 14. marts, følgende udtalelse med 157 stemmer for og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1

Hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig, er det af afgørende betydning, at man kodificerer de bestemmelser, der ofte er blevet ændret.

1.2

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

1.3

Formålet med forslaget er at foretage en kodifikation af Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker. Det nye direktiv træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer, der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

1.4

EØSU er enig i denne kodifikation.

Bruxelles, den 14. marts 2007

Dimitris DIMITRIADIS

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg