13.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/27


Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/C.38.620 — Hydrogenperoxyd og perborat

(udarbejdet i overensstemmelse med artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager– EFT L 162 af 19. juni 2001, s. 21)

(2006/C 303/20)

Beslutningsudkastet i ovennævnte sag giver anledning til følgende bemærkninger:

Kommissionens undersøgelse af en formodet overtrædelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, inden for hydrogenperoxid- og perboratsektoren blev indledt efter en anmodning om bødefritagelse indgivet i henhold til Kommissionens meddelelse fra 2002 om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager (»samarbejdsmeddelelsen«).

Den skriftlige procedure

Den 26. januar 2005 blev der vedtaget en klagepunktsmeddelelse, som blev rettet til 18 parter, der efter den indledende undersøgelse blev anset for at have deltaget i kartellet eller bære ansvaret for en sådan deltagelse, nemlig:

Akzo Nobel N.V., og datterselskaberne Akzo Nobel Chemicals Holding AB og EKA Chemicals AB; Degussa AG; Edison SpA; FMC Corporation og datterselskabet FMC Foret SA; Kemira OYJ; L'Air Liquide SA og datterselskabet Chemoxal SA; Snia SpA og datterselskabet Caffaro SpA; Solvay SA/NV og datterselskabet Finnish Peroxides OY/AB; Solvay Solexis SpA (tidligere Ausimont SpA); Total SA og datterselskaberne Elf Aquitaine SA og Arkema SA.

Modtagerne af klagepunktsmeddelelsen fik indsigt i sagens akter på en CD-ROM. Der blev kun givet adgang til de mundtlige erklæringer, der blev afgivet inden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen, i Kommissionens lokaler. Ingen af de virksomheder, klagepunktsmeddelelsen var rettet til, fik lov til at tage kopi af disse dokumenter, men de fik mulighed for at tage notater og/eller foretage en uofficiel afskrift. Disse virksomheder fik desuden adgang til at gennemse de af Kommissionen foretagne afskrifter, men ikke til at tage kopi af dem.

Flere af parterne anmodede om en forlængelse af fristen for afgivelse af deres svar på klagepunktsmeddelelsen, og nogle af disse anmodninger efterkom jeg, når der forelå legitime begrundelser. Alle parter indgav deres svar inden for den fastsatte frist.

Særlige anmodninger om aktindsigt:

Air Liquide/Chemoxal klagede over betingelserne for indsigt i de mundtlige erklæringer, der kun kunne gennemses i Kommissionens lokaler, og anmodede om kopier af de erklæringer, der var ført til protokol, og afskrifterne deraf.

Denne anmodning fandt jeg ikke begrundet, af følgende årsager: i) afskrifterne er interne kommissionsdokumenter, som den ifølge retspraksis ikke har pligt til at give parterne indsigt i, og ii) de protokollerede mundtlige erklæringer er dokumenter, hvori der gives aktindsigt, men Kommissionen har ikke pligt til at gøre det på nogen bestemt måde. Ved at have givet indsigt i disse dokumenter i sine lokaler overholdt Kommissionen i fuldt omfang parternes kontradiktoriske rettigheder, samtidig med at den undgik, at dens samarbejdspolitik kom til at kollidere med de retsplejeregler, der gælder i nogle lande, bl.a. lande uden for EU.

Flere af de virksomheder, klagepunktsmeddelelsen var rettet til, indgav anmodninger om yderligere aktindsigt. Nogle af dokumenterne i Kommissionens sagsakter var faktisk blevet klassificeret som fortrolige, selv om indsigt i dem ikke kunne antages at ville skade dokumenternes ophavsmænd alvorligt og uopretteligt. Generaldirektoratet fulgte mit råd og gav dem indsigt i disse dokumenter, og alle parterne, med undtagelse af Solvay og Solexis, fandt denne løsning tilfredsstillende.

Solexis og Solvay anmodede om at få adgang til en række månedlige sektorrapporter fra Degussa. Disse rapporter blev udarbejdet i overtrædelsesperioden og indeholder Degussas vurdering af markedsstrukturerne og deres udvikling, de seneste prisudsving og konkurrenternes reaktioner samt Degussas egen strategi på kort sigt. På min anmodning havde Solvay og Solexis allerede fået indsigt i alle rapporterne fra 1996 til og med 1999, men disse virksomheder ønskede også indsigt i alle rapporterne fra 1. januar 2000 til juni 2001. I en afgørelse, som jeg traf i medfør af artikel 8 i afgørelsen om høringskonsulentens kompetenceområde, besluttede jeg, at de skulle gives indsigt i den offentliggjorte version af disse rapporter. Disse rapporter blev anset for at være principielt fortrolige ifølge reglerne om aktindsigt, men de indeholdt oplysninger, der kunne være nyttige for disse virksomheders forsvar. De beskrev bl.a. virksomhedernes adfærd på markedet og fremdrog visse tilfælde, hvor virksomhederne så ud til ikke at have taget hensyn til de påståede ulovlige aftaler. De kunne derfor betegnes som diskulperende dokumenter, om end kun delvis. Jeg fandt ikke desto mindre, at hovedparten af de oplysninger, der var indeholdt i denne anden serie rapporter, kun havde meget begrænset betydning for de anmodende parters kontradiktoriske rettigheder, og at der i betragtning af deres fortrolige karakter ikke burde gives indsigt i dem.

Adgang til svarene på klagepunktsmeddelelsen

Solvay anmodede om at få adgang til de andre parters svar på klagepunktsmeddelelsen. Denne anmodning fandt jeg ugrundet. Ifølge fast retspraksis (Førsteinstansrettens dom af 15. marts 2000 i forenede sager T-25/95 m.fl., Cimenteries, præmis 380 ff.) har Kommissionen ikke pligt til at give alle parterne indsigt i svarene på klagepunktsmeddelelsen. Det følger imidlertid også af denne retspraksis, at hvis Kommissionen i et svar fra en af parterne finder belastende elementer, som den bruger mod en anden part, har den pligt til at videregive de pågældende oplysninger til den anden part og give den en frist til at fremsætte sine bemærkninger. Det var, hvad der skete i den konkrete sag, hvor oplysninger indeholdt i Solvays og Degussas svar, der var belastende for FMC Corp. og FMC Foret, blev videregivet til sidstnævnte parter.

Den mundtlige procedure

Alle parterne deltog i høringen, der fandt sted den 28.-29. juni 2005, hvor især drøftelserne mellem parterne var meget livlige.

Forholdet mellem beslutningsudkastet og den indledende vurdering i klagepunktsmeddelelsen

De argumenter, parterne fremførte over for Kommissionen, og den sagsfremstilling, de gav i deres skriftlige svar og under høringen, førte til en betydelig indskrænkning af overtrædelsens omfang.

Produkter berørt af kartellet

Der er set bort fra natriumpercarbonat (»NP«), og beslutningsudkastet omfatter derfor kun hydrogenperoxyd og perborat.

Overtrædelserne og deres varighed på grundlag af bevismaterialet

Det blev fundet, at Air Liquide og Chemoxal, hvad angår bødepålæg, kunne påberåbe sig forældelsesfristen, idet deres deltagelse i kartellet kun kunne fastslås for perioden indtil 31. december 1997, og de derfor ikke kunne pålægges nogen bøde, hvis overtrædelsen var bragt til ophør før 25. marts 1998.

Generelt blev de belastende oplysninger, der beroede på en enkelt anklage, som blev bestridt af den pågældende virksomhed og ikke underbygget af andet bevismateriale, ikke lagt til grund i beslutningsudkastet, idet bevisbyrden påhviler Kommissionen. Overtrædelsens varighed blev derfor betydeligt reduceret for FMC's og FMC Forets vedkommende og afkortet for Caffaros.

I beslutningsudkastet er der ikke desto mindre lagt vægt på visse oplysninger, der alene beror på enkelte udtalelser, men som ikke er blevet bestridt af de parter, de drejede sig om, og er troværdige i den overordnede kontekst, hvori de er lagt til grund. Under disse omstændigheder finder jeg det acceptabelt i relation til parternes kontradiktoriske rettigheder, selv om visse belastende forhold grunder på en enkelt anklage.

Efter min opfattelse er der i beslutningsudkastet udelukkende lagt klagepunkter til grund, hvortil parterne har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, og deres ret til at blive hørt er blevet respekteret.

Bruxelles, den 20. april 2006

Serge DURANDE