Høringskonsulentens endelige rapport i i sag COMP/37.956 — Rundt armeringsstål

(i henhold til artikel 15 i Kommissionens afgørelse (2001/462/EF, EKSF) af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21)

(2006/C 303/02)

Det udkast til beslutning, der er forelagt for Kommissionen, giver anledning til en række bemærkninger om parternes ret til at blive hørt.

1.   Aktindsigt

Parterne har gentagne gange klaget til Generaldirektoratet for Konkurrence og til høringskonsulenten, da de ikke kunne opnå enighed med Generaldirektoratet.

Efter at virksomhederne havde modtaget klagepunktsmeddelelsen, som blev vedtaget af Kommissionen den 26. marts 2002, blev der udvekslet en lang række breve og faxer.

Klagerne vedrørte hovedsagelig den måde, hvorpå der blev givet aktindsigt, og drejede sig i store træk om fejl på de cd-rom'er, der blev sendt til virksomhederne. I flere tilfælde var der givet aktindsigt i dokumenter, der ikke skulle have været givet aktindsigt i, og i andre tilfælde var der ikke blevet givet aktindsigt i dokumenter, selv om virksomhederne havde ret til at se dem, og dette skyldtes, at der var fejl i klassificeringen af tilgængelige og ikke-tilgængelige dokumenter.

Disse fejl var i sig selv beklagelige. Men de blev rettet for så vidt angår dokumenter, som virksomhederne havde ret til at modtage, og der blev afsat yderligere tid for at undgå, at virksomhedernes ret til at blive hørt blev forringet.

I betragtning af de forlængelser af tidsfristerne, der blev givet, havde parterne i praksis i alt to måneder til at svare, hvilket er tilstrækkeligt til at analysere de faktiske omstændigheder og forberede et forsvarsskrift.

Der mindes om, at sagen ikke er en specielt kompleks sag, som den kunne have været, hvis der havde været et meget stort antal deltagere i kartellet, eller hvis de faktiske omstændigheder havde været særligt vanskelige af fortolke.

Det må derfor konkluderes, at den tidsfrist, virksomhederne fik til at svare, opfylder Kommissionens pligt til at give virksomhederne tilstrækkelig tid til at svare på klagepunktsmeddelelsen, og at den var i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt af Retten i Første Instans og Domstolen, især da der var høringer, hvor parterne fik lejlighed til mundtligt at tydeliggøre og uddybe deres skriftlige svar på klagepunktsmeddelelsen og til at fremlægge yderligere skriftlige forklaringer.

2.   Høringer

I proceduremæssig henseende er dette en særlig sag, fordi proceduren blev indledt i henhold til EKSF-traktaten, ifølge hvilken repræsentanter fra medlemsstaterne ikke deltager i den formelle høring. En sådan høring fandt sted den 13. juni 2002.

Behovet for at vurdere alle de rejste punkter, ikke mindst dem, der blev rejst på selve høringen, betød imidlertid, at afdelingerne var ude af stand til at forelægge Kommissionen et endeligt udkast til beslutning før den dato, hvor EKSF-traktaten udløb, dvs. den 23. juli 2002.

Der blev derfor sendt en supplerende klagepunktsmeddelelse til parterne den 12. august 2002.

Denne var hovedsagelig teknisk; i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om visse aspekter ved behandlingen af konkurrencesager efter EKSF-traktatens udløb, der blev offentliggjort den 26. juni 2002, blev det i klagepunktsmeddelelsen anført, at den videre procedure skulle ske i henhold til EF-traktatens procedureregler, mens den indholdsmæssige side af sagen fortsat skulle vurderes i overensstemmelse med EKSF-traktaten.

Der blev derefter afholdt endnu en høring, hvor repræsentanterne fra medlemsstaterne var inviteret. Generaldirektoratet for Konkurrence sendte dem også hoveddokumenterne i sagen, som det er reglen i henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 17/62.