2.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/23


Meddelelse om omfanget af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a. Republikken Korea

(2006/C 129/05)

Den 1. december 2005 offentliggjorde Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien, Indonesien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan og Thailand og af en delvis interimsundersøgelse af samme foranstaltninger vedrørende importen af denne vare med oprindelse i Taiwan og Republikken Korea (1).

Formålet med denne meddelelse er at præcisere omfanget af denne delvise interimsundersøgelse, og den vedrører kun Republikken Korea.

Præcisering af omfanget af den delvise interimsundersøgelse

I punkt 4.2 i indledningsmeddelelsen oplyses det, at følgende tre selskaber er omfattet af den delvise interimsundersøgelse: Daehan Synthetic Fiber Co. Ltd, SK Chemicals Co. Ltd og KP Chemical Corp.

I lyset af oplysninger, der er indsamlet fra besvarelserne af spørgeskemaet i indledningsmeddelelsen, er Kommissionen blevet opmærksom på, at selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med ovennævnte tre selskaber, også producerer og/eller distribuerer polyethylenterephthalat.

For at undgå misforståelser med hensyn til undersøgelsens nøjagtige omfang, præciseres det hermed, at alle selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet (2) med Daehan Synthetic Fibre Co. Ltd, SK Chemicals Co. Ltd og KP Chemicals Corp, også er omfattet af denne undersøgelse, og at de endelige konklusioner af undersøgelsen også vil gælde for dem.


(1)  EUT C 304 af 1.12.2005, s. 9.

(2)  I denne meddelelse anvendes den definition på udtrykket »forretningsmæssigt forbundne«, som er fastsat i artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 af 8. marts 2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).