6.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 3/9


Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

(2006/C 3/05)

Med denne offentliggørelse åbnes der mulighed for at fremsætte indsigelser, jf. artikel 7 og 12d i nævnte forordning. Enhver indsigelse mod denne ansøgning skal fremsættes via myndighederne i en medlemsstat, i en WTO-medlemsstat eller i et tredjeland, der er anerkendt efter proceduren i artikel 12, stk. 3, senest seks måneder efter denne offentliggørelse. Offentliggørelsen er begrundet i de forhold, som er beskrevet nedenfor, navnlig under 4.6, der giver grundlag for at betragte ansøgningen som berettiget efter forordning (EØF) nr. 2081/92.

SAMMENFATNING

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2081/92

»GERAARDSBERGSE MATTENTAART«

EF-nummer: BE/00288/7.4.2003

BOB ( ) BGB ( X )

Denne sammenfatning er udarbejdet til oplysningsformål. Fuldstændige oplysninger, herunder om de producenter, der fremstiller produkter af den pågældende BOB eller BGB, findes i den fuldstændige udgave af varespecifikationen og kan fås i medlemsstaten eller hos Europa-Kommissionens tjenestegrene (1).

1)   Medlemsstatens ansvarlige myndighed

Navn:

Administratie Land- en Tuinbouw, ministerie van de Vlaamse Gemeenschap

Adresse:

Leuvenseplein 4, B-1000 Brussel

Tlf.:

(32-2) 553 63 41

Fax:

(32-2) 553 63 50

E-mail:

2)   Ansøgende sammenslutning

Navn:

Broederschap van de Geraardsbergse Mattentaart

Adresse:

Schillebeekstraat 85, B-9500 Geraardsbergen

Tlf.:

(32-2) 054 41 41 72

Fax:

(32-2) 054 41 41 72

Sammensætning: Producent/forarbejdningsvirksomhed (x) Andet ( )

3)   Produkttype

Kategori 2.4: brød, bagværk, sukkervarer, kiks og andet bagværk

4)   Sammendrag af varespecifikation

(jf. Artikel 4, stk. 2)

4.1.   Navn: Geraardsbergse mattentaart

4.2.   Beskrivelse: »Geraardsbergse mattentaarten« er små runde tærter med et tværsnit på 8-10 cm. Tærten består af butterdej med fyld af kvarkmasse og er brun med mørkebrun overskorpe.

4.3.   Geografisk område: Produktionsområdet består af byen Geraardsbergen (omfatter foruden Geraardsbergen-centrum følgende delkommuner: Goeferdinge, Grimminge, Idegem, Moerbeke, Nederboelare, Nieuwenhove, Onkerzele, Ophasselt, Overboelare, Schendelbeke, Smeerebbe-Vloerzegem, Viane, Waarbeke, Zandbergen en Zarlardinge) og den tilgrænsende kommune Lierde (omfatter Deftinge, Hemelveerdegem, Sint-Maria-Lierde og Sint-Martens-Lierde).

4.4.   Bevis for oprindelse: Surmælken fremstilles på gårdene i det geografiske område. Disse gårde er opført i et register hos »Broederschap van de Geraardsbergse Mattentaart«. Kopier af registreringen og ændringer af registret sendes til det kompetente kontrolorgan. Surmælk er et mejeriprodukt, som skal opfylde bestemmelserne i kongelig beslutning af 10. januar 2001. Ifølge denne skal den mælk, surmælken fremstilles af, komme fra de gårde, der fremstiller surmælken. Disse gårde skal også opfylde HACCP normerne. Surmælken sælges til bageren direkte fra gården.

De bagere, der fremstiller »Geraardsbergse mattentaart« står opført i et andet register hos »Broederschap van de Geraardsbergse Mattentaart«. Kopier af registreringen og ændringer af registret sendes til det kompetente kontrolorgan. Bageren køber surmælken direkte fra de registrerede gårde og fører indkøbsregister over den.

Den endelige køber vil altid kunne bevise, at en »Geraardsbergse mattentaart« stammer fra en registreret bager.

4.5.   Fremstillingsmetode: Produktets fremstillingsmetode skal være i nøje overensstemmelse med varespecifikationen. Surmælken fremstilles af frisk råmælk, kærnemælk fra hjemmekærning og eventuelt en smule eddike. Råmælken til surmælksfremstillingen skal komme fra gårdene i det geografiske område. Også surmælksfremstillingen skal ske på gårdene. »Geraardsbergse mattentaart« består af finmalet surmælk, æg, sukker, eventuelt mandelekstrakt og butterdej. »Geraardsbergse mattentaart« kan kun fremstilles af bagere fra det beskrevne geografiske område.

Dog behøver bagningen behøver ikke at ske i dette geografiske område: der er altid mulighed for at færdige, endnu ikke bagte, men dybfrosne »Geraardsbergse mattentaarten« kan afleveres til bagere eller specialforretninger udenfor det beskrevne geografiske område, hvor de gøres brugsklare i en bageovn.

4.6.   Tilknytning: »Geraardsbergse mattentaart« udmærker sig ved en århundredelang historie og tradition.

Allerede i det 17. århundrede blev der på denne egn fremstillet tærter af surmælk, det viser gamle regnskaber.

Desuden fremgår »Geraardsbergse mattentaarts« ry og navnkundighed bl.a. af følgende:

På en udstilling, som blev arrangeret af byen Bruxelles i 1966, hvor der samtidig blev solgt egnsprodukter, viste »Geraardsbergse mattentaart« sig at være et blikfang.

»Broederschap van de Geraardsbergse Mattentaart« har siden 1980 hvert år arrangeret en »Mattentaart-Dag«. Dette arrangement finder sted på torvet i Geraardsbergen. Der bliver opstillet et komplet bageri, hvor alle broderskabets medlemmer viser, hvordan en »Geraardsbergse mattentaart« bliver fremstillet.

I 1985 udgav Postvæsenet et frimærke med et billede af en »mattentaart« og teksten »Broederschap Geraardsbergse Mattetaarten«. Det var første gang, et belgisk frimærke viste et egnsprodukt. Den overvældende interesse for udgivelsen af dette frimærke viser, at det ikke blot kan betragtes som en almindelig begivenhed. Der blev trykt 3,2 mio. eksemplarer, og allerede på to dage var der alene i Geraardsbergen blevet solgt 40 tusind eksemplarer.

I 2001 udstedte »Guiness World Records Book« en attest til »Broederschap van de Geraardsbergse Mattentaart« for at have fremstillet den største kvarktærte nogensinde.

»Broederschap van de Geraardsbergse Mattentaart« har dannet broderskab med de franske sammenslutninger »Confrérie de Pithivier« og »Confrérie Champagne de Sézanne«.

4.7.   Kontrolstruktur:

Navn:

Federale Overheidsdienst Economie, K.M.O., Middenstand en Energie

Afdeling Gespecialiseerde Diensten, Sectie A

Controles Uitgaven EOGFL en Marktordening

Adresse:

WTC III, Simon Bolivarlaan 30, B-1000 Brussel

Tlf.:

(32-2) 208 40 40

Fax:

(32-2) 208 39 75

4.8.   Mærkning: Obligatorisk fælles angivelse af produktets navn »Geraardsbergse mattentaart« og »Beskyttet Geografisk Betegnelse« (BGB).

4.9.   Nationale krav: De samme som i den relevante lovgivning på nationalt plan og fællesskabsplan.


(1)  Europa-Kommissionen — Generaldirektoratet for Landbrug — Kvalitetspolitik for landbrugsprodukter — B-1049 Bruxelles.