|
19.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 312/18 |
BERETNING
om årsregnskabet for Det Europæiske Genopbygningsagentur for regnskabsåret 2005, med Genopbygningsagenturets svar
(2006/C 312/04)
INDHOLD
|
1-2 |
INDLEDNING |
|
3-6 |
REVISIONSERKLÆRING |
|
7-11 |
BEMÆRKNINGER |
Tabel 1-4
Genopbygningsagenturets svar
INDLEDNING
|
1. |
Retsgrundlaget for Det Europæiske Genopbygningsagentur (herefter benævnt »Genopbygningsagenturet«) er Rådets forordning (EF) nr. 1628/96 (1), ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2068/2004 (2). Da Genopbygningsagenturet blev oprettet i 2000, havde det til opgave at gennemføre EU's bistandsprogrammer i Kosovo. Senere blev dets mandat udvidet til at omfatte Serbien og Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Genopbygningsagenturet, der har hjemsted i Thessaloniki, har operative centre i Beograd, Podgorica, Pristina og Skopje. Det iværksætter programmer, som har til formål at fremme landenes institutioner og bidrage til, at de forvaltes forsvarligt, at støtte udviklingen af en markedsøkonomi og af de nødvendige infrastrukturer samt at styrke civilsamfundet. I princippet udløber dets mandat den 31. december 2006 (3). |
|
2. |
Tabel 1 viser i oversigtsform Genopbygningsagenturets kompetenceområde og aktiviteter. Hovedtal fra det årsregnskab, som Genopbygningsagenturet har udarbejdet for regnskabsåret 2005, vises i tabel 2, 3 og 4. |
REVISIONSERKLÆRING
|
3. |
Retten afgiver denne revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (4). Den er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af Genopbygningsagenturets regnskab i overensstemmelse med artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. |
|
4. |
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2667/2000 (5) er Genopbygningsagenturets årsregnskab for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2005 (6), opstillet af Genopbygningsagenturets direktør og sendt til Retten, der skal afgive en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. |
|
5. |
Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med Rettens retningslinjer og standarder, der er udarbejdet på grundlag af de almindeligt anerkendte internationale revisionsstandarder og tilpasset, så der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i Fællesskabet. Sigtet med revisionsarbejdet var at give Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. |
|
6. |
Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring. |
Regnskabets rigtighedGenopbygningsagenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2005, er på alle væsentlige punkter rigtigt.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedNår der ses bort fra de forhold, der beskrives i punkt 9, er de transaktioner, som ligger til grund for Genopbygningsagenturets årsregnskab, som helhed betragtet lovlige og formelt rigtige.
BEMÆRKNINGER
|
7. |
Den interne revisors rolle og opgaver er ikke defineret klart nok, og de svarer ikke altid til den interne revisors funktion (7). Der blev ikke sendt formelle rapporter til direktionen om de interne revisioner, der blev foretaget i 2005. |
|
8. |
Som følge af Rettens bemærkninger i årsberetningerne for 2003 og 2004 har Genopbygningsagenturet taget skridt til at forbedre kontrakttildelingen. Det har givet større gennemsigtighed på flere områder. De vigtige beslutninger, der træffes i løbet af bedømmelsesprocessen, og som har indflydelse på kontrakttildelingen, dokumenteres for eksempel bedre. Det har desuden bidraget til, at der generelt er kommet bedre styr på kontraktbedømmelser og -tildelinger. |
|
9. |
Trods dette konstaterede Retten flere tilfælde, hvor anomalier skyldtes, at de anvendte udvælgelseskriterier var urealistiske, fordi de ikke var tilpasset de betingelser, Genopbygningsagenturet arbejder under. |
|
10. |
Retten glæder sig over de fremskridt, der er gjort på udbudsområdet, og opfordrer Genopbygningsagenturet til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre, at de tildelte kontrakter er i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser. |
|
11. |
I årsberetningen for 2004 omtalte Retten sin undersøgelse af aktioner, der forvaltes af De Forenede Nationers mission i Kosovo (UNMIK), og bemærkede, at Genopbygningsagenturet ikke foretog den nødvendige finansielle kontrol, når det afholdt betalinger, og at det var meget svært for Genopbygningsagenturet at afslutte aktionerne, primært fordi der ikke var udarbejdet brugbare regnskaber for projekterne, og fordi der ikke forelå den nødvendige dokumentation for udgifterne. Selv om Genopbygningsagenturet har gjort en betydelig indsats i 2005 for at få rettet op på situationen, er problemerne med afslutning af aktionerne ikke blevet løst. Private revisionsfirmaer har på vegne af Genopbygningsagenturet revideret en række projekter og bekræftet, at der burde inddrives midler hos modtagerne, men Genopbygningsagenturet har endnu ikke gjort noget ved denne sag. Disse problemer kunne løses, hvis Genopbygningsagenturet sørgede for, at bestemmelserne i aftalen om forvaltning af disse midler blev overholdt (8). |
Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 28. september 2006.
På Revisionsrettens vegne
Hubert WEBER
Formand
(1) EFT L 204 af 14.8.1996, s. 1.
(2) EUT L 358 af 3.12.2004, s. 2.
(3) Artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2068/2004.
(4) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(5) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 7.
(6) Regnskabet er dateret den 11.7.2006, og Retten modtog det den 21.7.2006.
(7) Han yder rådgivning til direktionen.
(8) Finansiel og administrativ rammeaftale (29.4.2003).
Tabel 1
Det Europæiske Genopbygningsagentur (Thessaloniki)
|
Fællesskabets kompetenceområde i henhold til traktaten |
Genopbygningsagenturets kompetenceområde som fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2667/2000 |
Ledelse |
Genopbygningsagenturets disponible ressourcer (2004) |
Aktiviteter og tjenesteydelser i 2005 |
||||||||||||||||
|
Fællesskabet (iværksætter) inden for sine kompetenceområder samarbejdsaktioner med tredjelande på det økonomiske, finansielle og tekniske område. Disse aktioner supplerer de aktioner, som iværksættes af medlemsstaterne, og er i overensstemmelse med Fællesskabets udviklingspolitik. (Artikel 181 A) |
Mål: At yde fællesskabsbistand:
|
Anvendelsesområde: Genopbygningsagenturet forvalter de største bistandsprogrammer i Serbien og Montenegro (Serbien og Montenegro omfatter Kosovo) og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM). Potentielle modtagere er stater, instanser under De Forenede Nationer, føderative, regionale og lokale instanser, offentlige og halvoffentlige organer, arbejdsmarkedets parter, organisationer for virksomhedsstøtte, kooperativer, gensidige selskaber, sammenslutninger, fonde og ikke-statslige organisationer. |
Opgaver:
|
1) Direktionen: består af en repræsentant for hver medlemsstat, to repræsentanter for Kommissionen og en observatør fra Den Europæiske Investeringsbank. 2) Direktøren udpeges af direktionen på forslag af Kommissionen. Operative centre etableret i Beograd, Pristina, Podgorica og Skopje med en høj grad af forvaltningsautonomi. 3) Ekstern revision Revisionsretten. 4) Decharge Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet. |
Endeligt budget: 307,5 millioner euro (374,6 millioner euro). Ansatte pr. 31. december 2005: 114 (114) TB-stillinger i henhold til stillingsfortegnelsen antal besatte stillinger: 88 (88) Andre stillinger: Lokalt ansatte: 170 (195), heraf besatte stillinger: 162 (173). Kontraktansatte: 28 (0), heraf besatte stillinger: 26 (0). Ansatte i alt: 276 (261) der varetager følgende opgaver: operationelle: 169 (184) administrative: 107* (77) * herunder alt personale, der er beskæftiget med administration, økonomi og it. |
Pr. operativt center (de vigtigste udviklinger): KOSOVO: a) iværksætterydelse, lån, uddannelse og vejledning til små virksomheder, b) bistand til sårbare personer, herunder minoriteter og hjemvendte, c) forvaltning af lån ydet på et tidligt tidspunkt over Genopbygningsagenturets kreditprogrammer, d) rehabilitering af fjernvarmefordelingsstationen i Mitrovica, e) genåbning af seks broer mellem Pristina og grænseovergangen til FYROM, f) støtte på området retlige og indre anliggender (RIA) og til reformen af den offentlige forvaltning. SERBIEN: a) lovforslag vedrørende reformen af den offentlige forvaltning, b) levering af udstyr til grænsepolitiet, c) rehabilitering af og levering af udstyr til domstole, d) rehabiliteringsprogram for hospitaler, e) oprettelse af nye stillinger ved hjælp af lån ydet over den revolverende kreditfond, f) uddannelsesstøtte til virksomheder, g) regionale voksenuddannelsescentre, h) afsluttet rehabilitering af Sloboda-broen (Donau, Novi Sad) og Horgos-grænseovergangen til Ungarn, i) renovering af kommunale infrastrukturer, j) reform af det statistiske institut, k) støtte til forvaltning af direkte udenlandske investeringer, l) støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der skal sikre arbejdspladser og mindske arbejdsløsheden, m) støtte til aktiviteter, der fremmer den europæiske integration, n) støtte til sårbare grupper såsom flygtninge og internt fordrevne. MONTENEGRO: a) færdiggørelse af strategiplanen for affaldsforvaltning, b) etablering af grænseovergangen til Kroatien inden for rammerne af bistanden til integreret grænseforvaltning, c) central it-database til indenrigsministeriet, d) agentur for forvaltning af menneskelige ressourcer, regionale centre for erhvervsuddannelse, e) nyt vejdirektorat og nye transportlove, f) opsplitning/omstrukturering af elværker, energieffektivitetsstrategi. FYROM: a) bistand til styrkelse og oprettelse af nye institutioner i den offentlige forvaltning (intern revision, databeskyttelse), b) reform af politiet, c) styrkelse af veterinær- og plantesundhedsmyndighederne, d) bistand til decentralisering af beføjelser til kommunerne, e) styrkelse af kommunale infrastrukturer, f) forberedelse af offentligt ansatte, primært af albansk oprindelse, til at blive statslige tjenestemænd, g) nye stillinger oprettet og stillinger bevaret takket være lån fra den revolverende kreditfond til små og mellemstore virksomheder. |
||||||||||||||
|
Kilde: Genopbygningsagenturet. |
||||||||||||||||||||
DET EUROPÆISKE GENOPBYGNINGSAGENTUR
Kilde: Genopbygningsagenturet. Tabellerne er udarbejdet på grundlag af Genopbygningsagenturets eget årsregnskab.
Tabel 2
Budgetgennemførelse i regnskabsåret 2005
|
(1000 euro) |
|||||||||||||
|
Indtægter |
Udgifter |
||||||||||||
|
Indtægternes art |
Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget |
Oppebårne indtægter |
Udgifternes fordeling |
Disponible bevillinger |
Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår |
||||||||
|
bevillinger |
forpligtelser |
betalinger |
fremførte bevillinger |
bortfaldne bevillinger |
restbeløb at indgå forpligtelser for |
fremførte forpligtelses-bevillinger |
betalinger |
bortfaldne bevillinger |
uindfriede forpligtelser |
||||
|
Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab |
306 200 |
97 800 |
Afsnit I Personale |
18 481 |
17 155 |
16 660 |
495 |
1 360 |
— |
317 |
283 |
34 |
— |
|
Andre tilskud og conterpartmidler |
0 |
1 637 |
Afsnit II Driftsudgifter |
6 831 |
5 299 |
4 799 |
500 |
1 532 |
— |
1 073 |
1 011 |
62 |
— |
|
Resterende midler |
1 312 |
1 312 |
Afsnit III Aktionsudgifter |
282 200 |
78 551 |
18 879 |
59 672 |
0 |
203 649 |
345 342 |
186 474 |
13 307 |
145 561 |
|
Diverse indtægter (genanvendelse) |
p.m. |
617 |
Subtotal |
307 512 |
101 005 |
40 338 |
60 667 |
2 892 |
203 649 |
346 732 |
187 768 |
13 403 |
145 561 |
|
|
|
|
Bevillinger fremført fra 2004 |
309 139 |
143 049 |
34 040 |
166 090 |
4 749 |
170 838 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
I alt |
307 512 |
101 366 |
I alt |
616 651 |
244 054 |
74 378 |
226 757 |
7 641 |
374 487 |
346 732 |
187 768 |
13 403 |
145 561 |
Tabel 3
Resultatopgørelse for regnskabsåret 2005 (1)
|
(1000 euro) |
|
|
|
2005 |
|
Indtægter |
|
|
Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab |
261 009 |
|
Andre tilskud/indtægter |
1 832 |
|
I alt (a) |
262 841 |
|
Driftsudgifter |
|
|
Personale |
15 727 |
|
Drift |
7 212 |
|
Aktioner |
243 442 |
|
I alt (b) |
266 381 |
|
Økonomisk resultat (c = a – b) |
–3 540 |
Tabel 4
Balance pr. 31. december 2005 og 2004 (2)
|
(1000 euro) |
||
|
|
2005 |
2004 |
|
Aktiver |
||
|
Anlægsaktiver |
1 276 |
1 652 |
|
Langfristede tilgodehavender |
40 002 |
61 619 |
|
Kortfristede tilgodehavender |
164 859 |
118 118 |
|
Likvide beholdninger |
57 917 |
223 860 |
|
I alt |
264 054 |
405 249 |
|
Passiver |
||
|
Kumuleret overskud/underskud |
166 840 |
166 840 |
|
Regnskabsårets økonomiske resultat |
–3 540 |
0 |
|
Forskud fra Kommissionen |
74 169 |
205 933 |
|
Kortfristet gæld |
26 585 |
32 476 |
|
I alt |
264 054 |
405 249 |
(1) Tallene for 2004 vises ikke, for de kan ikke sammenholdes med tallene for 2005, fordi Genopbygningsagenturet er gået over til andre regnskabsmetoder.
(2) Tallene for regnskabsåret 2004 er blevet tilpasset, så de kan sammenholdes med tallene for regnskabsåret 2005.
GENOPBYGNINGSAGENTURETS SVAR
|
7. |
Agenturet har spillet en pionerrolle i forbindelse med etableringen af en intern revisionstjeneste, som de fleste agenturer endnu ikke er i besiddelse af. Hvad angår rolle og opgaver (jf. finansforordningens artikel 38, stk. 4), følges udviklingen i Kommissionens tilgang til spørgsmålet. Det nye retsgrundlag vil medføre en yderligere formalisering af dette arbejde. Denne funktion bidrog imidlertid til en forbedring af den interne kontrol i agenturet. |
|
8. |
Agenturet sætter pris på anerkendelsen af forbedringerne. |
|
9. |
Udvælgelseskriterierne udvikles fortløbende, således at der hele tiden anvendes realistiske og kontrollerbare kriterier i udbudsmaterialet. Dette gør det også lettere for tilbudsgiverne at udarbejde tilbud i overensstemmelse med kriterierne. |
|
11. |
For så vidt som dette var i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den finansielle og administrative rammeaftale mellem EF og FN og de faktiske administrative forhold, anvendte agenturet en mere restriktiv fremgangsmåde, som ofte førte til afvisning og forsinkelse af betalingerne, fordi der ikke forelå den nødvendige dokumentation for udgifterne. Revisionsrapporterne er gjort obligatoriske, og UNMIK samt andre berørte FN-instanser er tydeligt blevet gjort opmærksom på, at de sidste betalinger for afsluttede projekter kun foretages op til det beløb, som er bekræftet af en godkendt ekstern revisor. Inddrivelsen af forskud, som ikke er udnyttet i henhold til bestemmelserne i den pågældende tilskudsaftale, er påbegyndt. |