[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 13.7,2006

SEK(2006) 929

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Konsekvensanalyse

Bilag til udkast til

RÅDETS BESLUTNING

om [Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed] {COM(2006) 386 final}

Konsekvensanalyse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed 2007-2013

Ansvarligt GD: GD REGIO

Andre involverede tjenester : GD EMPL

Referencenummer eller reference til arbejdsprogram: 2005/REGIO+/013

Procedure og høring af berørte parter

Organisation og tidsforløb

Den 14. juli 2004 fremlagde Kommissionen sit forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden [KOM(2004) 492 endelig].

I henhold til artikel 23 i udkastet til rådsforordning (EF) om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, er det op til Rådet, når forordningerne er vedtaget, under hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse, at opstille strategiske retningslinjer for Fællesskabets samhørighedsstrategi til løsning af "Fællesskabets prioriterede opgaver med henblik på at fremme en afbalanceret, harmonisk og bæredygtig udvikling"[1] på grundlag af forslag fra Kommissionen.

Et udkast til disse retningslinjer er allerede vedtaget (KOM(2005) 299 endelig af 5. juli 2005). I dette udkast til forslag tages der hensyn til kommentarer fra medlemsstaterne, resultatet af den offentlige høring og den udtalelse, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved plenarmødet den 18. maj 2006. Det forventes, at Kommissionen vedtager retningslinjerne den 12. juli 2006.

Høring af interessenter

Under arbejdet med udarbejdelsen af Fællesskabets strategiske retningslinjer blev der afholdt en række arrangementer med deltagelse af medlemsstater, regionale/lokale myndigheder og andre parter:

- en konference om ”samhørighed og Lissabon-dagsordenen: regionernes rolle” den 3. marts 2005

- høring af medlemsstaterne mellem januar og april 2005 i gruppen vedrørende strukturforanstaltninger

- forelæggelse af et uofficielt dokument vedrørende fremtidige prioriteringer som grundlag for drøftelser på det uformelle rådsmøde

- drøftelse af det uofficielle dokument på det uformelle ministermøde i Luxembourg den 20. maj 2005.

I den fulde tekst til de strategiske retningslinjer tages der både hensyn til det uofficielle dokument og resultatet af disse drøftelser.

Høring af offentligheden

Der blev gennemført en offentlig høring om udkastet til Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed 2007-2013. Høringen blev indledt den 7. juli 2005 og sluttede den 30. september 2005 som led i en bredere høringsproces, der begyndte med Kommissionens lovgivningsforslag for samhørighedspolitik for perioden 2007 til 2013. I løbet af 2003 og 2004 gennemførte Kommissionen en bred høring af europæiske regionale og lokale myndigheder og deres sammenslutninger samt andre interesserede parter om den fremtidige samhørighedspolitik 2007-2013. De første faser er kort gengivet i den konsekvensanalyse, der ledsagede Kommissionens lovgivningsforslag i juli 2004[2]. Det var således hensigten med denne offentlige høring at inddrage den brede offentlighed og fremme udvekslingen af synspunkter vedrørende de strategiske dimensioner af samhørighedspolitikken 2007-2013.

Resultaterne af den offentlige høring kan sammenfattes således:

1. Samhørighedspolitikken hænger nøje sammen med den generelle konkurrenceevne i EU, og den bør støtte vækst- og beskæftigelsesdagsordenen.

2. Ved at udvikle synergier og komplementaritet med andre fællesskabspolitikker kan samhørighedspolitikken bidrage yderligere til gennemførelse af Lissabon-dagsordenen.

3. Der var bred støtte til at lægge vægt på innovation og videnøkonomien; behovet for at styrke indsatsen til fordel for forskning og uddannelse blev bekræftet.

4. En koncentration på et begrænset antal prioriterede områder skulle bidrage til at give samhørighedspolitikkens programmer størst mulig effekt og merværdi.

5. Inddragelsen af flere innovative elementer som f.eks. det at lægge vægt på adgang til finansiering og finansieringsteknik, offentlige/private partnerskaber, investering i sundhed for at fremme konkurrenceevne og produktivitet samt administrativ kapacitetsopbygning blev i stort omfang hilst velkommen og bakket op.

6. Retningslinjerne bør give medlemsstaterne og regionerne den nødvendige fleksibilitet til at udvælge en passende pakke af prioriteter og aktioner, der er hensigtsmæssige for at opfylde behov i forbindelse med netop deres udvikling.

7. Samhørighedspolitikkens territoriale dimension bør understreges i retningslinjerne, ikke som et kompromis mellem territorial samhørighed på den ene side og konkurrenceevne på den anden, men snarere som komplementære begreber. Byernes rolle som nogle af de vigtigste bidragsydere til vækst- og beskæftigelsesdagsordenen og behovet for økonomisk diversificering i landdistrikter blev gentagne gange nævnt som vigtige områder, der skulle styrkes i retningslinjerne.

8. Samtidig med at der lægges vægt på konkurrenceevne og innovation, bør der tages hensyn til den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, og den fremtidige samhørighedspolitik bør fortsætte den afbalancerede fremgangsmåde for at opfylde målene om højere økonomisk vækst og flere og bedre job.

9. Retningslinjerne bør formelt anerkende regionernes og byernes samt den ikke-statslige sektors vitale rolle i planlægningen, udformningen, gennemførelsen og evalueringen af samhørighedspolitikkens programmer.

Som reaktion på den offentlige høring blev der modtaget 197 gyldige bidrag. Der blev offentliggjort en rapport på Europa-webstedet. Denne høring fandt sted parallelt med en institutionel proces, der involverede Europa-Parlamentet og Rådet. De kommentarer, der indgik under høring, blev i relevant omfang indarbejdet i teksten.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlament vedtog en betænkning om udkastet til retningslinjer[3] den 18. maj 2006.

De vigtigste konklusioner i Europa-Parlamentets udtalelse kan sammenfattes således:

10. Europa-Parlamentet udtrykker tilfredshed med, at de strategiske retningslinjer fastlægger Fællesskabets prioriteter ved at fremme en afbalanceret, harmonisk og bæredygtig udvikling.

11. Det understreger, at samhørighedspolitikken ikke kan erstatte medlemsstaternes indsats, som er nødvendig inden for mange politikområder for at opfylde Lissabon-strategiens ambitiøse mål.

12. Målene i Lissabon-strategien bør ikke søges opnået på bekostning af skabelse af en stærkere social og økonomisk samhørighed, men skal snarere bidrage til at styrke denne samhørighed inden for rammerne af de strategiske retningslinjer.

13. Lissabon-strategien skal gå hånd i hånd med Göteborg-strategien for bæredygtig økonomisk udvikling.

14. Europa-Parlamentet er kritisk over for øremærkningen af udgifter under samhørighedspolitikken til fordel for prioriteterne i Lissabon-strategien.

15. Det understreger betydningen af at tage hensyn til byområdernes dimension.

16. Det understreger partnerskabets betydning som en nøglefaktor i en vellykket gennemførelse af programmerne.

17. Det fremhæver betydningen af anvendelse af offentlige/private partnerskaber.

18. Udvekslingen af ”bedste praksis” og de positive erfaringer med fællesskabsinitiativet Equal bør videreføres i programmeringsperioden 2007-2013.

19. Der skal i Fællesskabets strategiske retningslinjer tages behørigt hensyn til ”territorial samhørighed”.

Udtalelser fra Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Regionsudvalget vedtog i november 2005 en udtalelse (nr. 140/2005) om udkastet til Fællesskabets strategiske retningslinjer, og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en udtalelse (CESE 592/2006) i april 2006.

Problemstilling

I henhold til artikel 23 i udkastet til rådsforordning (EF) om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, er det op til Rådet, når forordningerne er vedtaget, under hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse, at opstille strategiske retningslinjer for Fællesskabets samhørighedsstrategi til løsning af "Fællesskabets prioriterede opgaver med henblik på at fremme en afbalanceret, harmonisk og bæredygtig udvikling"[4] på grundlag af forslag fra Kommissionen.

Hovedmålsætninger

Hovedmålsætningen med Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed er at vejlede medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af nationale strategiske referencerammer for at sikre, at de programmer, der medfinansieres af fondene, er i overensstemmelse med de prioriterede politikområder, der er fastlagt på fællesskabsplan, og navnlig at de bidrager til opfyldelse af Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse. På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse bør programmer, der medfinansieres over samhørighedspolitikken, søge at målrette midlerne mod følgende tre hovedopgaver:

- at øge medlemsstaternes, regionernes og byernes tiltrækningskraft ved at forbedre deres tilgængelighed, sikre, at der står serviceydelser til rådighed i tilstrækkelig kvalitet og mængde, og bevare potentialerne i deres miljøer

- at tilskynde til innovation og opmuntre iværksætterånd og at stimulere væksten i videnøkonomien ved at sikre, at der er kapacitet til forskning og innovation, herunder inden for ny informations- og kommunikationsteknologi, og

- at skabe flere og bedre job ved at gøre det mere tiltrækkende for folk at søge ansættelse eller starte egen virksomhed, forbedre medarbejdernes og virksomhedernes tilpasningsevne og øge investeringerne i menneskelig kapital.

Disse prioriteter svarer til prioriteterne i Kommissionens dokument "Partnerskab for vækst og beskæftigelse", der blev offentliggjort i februar 2005[5] og godkendt på det Europæiske Råds forårsmøde i 2005.

Fællesskabets strategiske retningslinjer er en fælles ramme, som medlemsstaterne og regionerne opfordres til at referere til, når de tilrettelægger deres nationale, regionale og lokale programmer, ikke mindst for at vurdere, hvordan de bidrager til indsatsen for at nå EU's fælles mål for samhørighed, vækst og beskæftigelse. Retningslinjerne er en nødvendig forudsætning, men ikke den eneste, for at nå frem til den grad af koncentration om de centrale hovedmål, der er den rette for hver medlemsstat og region i overensstemmelse med den fornyede Lissabon-dagsorden.

Valg af politik

Der skal udarbejdes retningslinjer i henhold til artikel 23 i forordningen om generelle bestemmelser. For så vidt angår indholdet, bekræftes det i forordningen, at retningslinjerne bør fastlægge Fællesskabets prioriteter med hensyn til støtte under samhørighedspolitikken og især med hensyn til at styrke synergierne med og bidrage til gennemførelse af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Dette er grunden til, at retningslinjerne følger de tre prioriteter, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse "Partnerskab for vækst og beskæftigelse" og godkendt på det Europæiske Råds forårsmøde i 2005.

Denne fremgangsmåde støttes af resultaterne af den offentlige høring, som bekræftede det udbredte synspunkt, at samhørighedspolitikken er nøje knyttet til EU's konkurrenceevne generelt og bør bidrage direkte til vækst- og beskæftigelsesdagsordenen. Både resultaterne af den offentlige høring og Europa-Parlamentets udtalelse bekræfter også, at samhørighedspolitikken gennem udviklingen af synergier og komplementaritet med andre af Fællesskabets politikker, kan bidrage yderligere til Lissabon-dagsordenen. Den endelige version af Fællesskabets strategiske retningslinjer, som denne beslutning drejer sig om, opretholder den samme korte liste over prioriteter, der er af afgørende betydning for at sikre, at koncentrationen af finansielle midler på et begrænset antal prioriteter får en større politisk, økonomisk og social gennemslagskraft. Foranlediget af resultaterne af den offentlige høring, medlemsstaternes kommentarer og Europa-Parlamentets udtalelse indeholder den endelige version af retningslinjerne nærmere oplysninger om de eksisterende prioriterede aktioner.

Analyse af virkningerne

Den analyse, der foretages i dette afsnit, er ikke en fuld kvantitativ analyse af virkningerne for økonomien, miljøet og samfundet. En redegørelse for den nye samhørighedsfonds forventede virkninger for økonomien, samfundet og miljøet findes i den konsekvensanalyse, der fulgte med Kommissionens forslag til nye forordninger[6]. Retningslinjerne er af en sådan art, at de ikke har en direkte, målelig og kvantificerbar virkning på det indre markeds funktion, virksomhedernes konkurrenceevne eller skabelsen af nye arbejdspladser. Retningslinjernes tilsigtede virkning er snarere at sikre, at Fællesskabets midler til samhørighedspolitikken målrettes mod Fællesskabets prioriteter, især gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, samtidig med at de virker som en kraftig løftestang for gennemførelsen af andre af Fællesskabets politikker. Herved gør retningslinjerne også opmærksom på behovet for, hvor det er muligt, at maksimere synergierne og komplementariteten med andre Fællesskabspolitikker.

Hvad angår vækst og beskæftigelse støtter samhørighedspolitikken Lissabon-strategien ved at sikre en snæver koordinering med de nationale reformprogrammer. Hovedparten af de nationale programmer fokuserer på vigtigheden af moderne transportinfrastrukturer og informations- og kommunikationsteknologi (f.eks. adgang til bredbånd). Dette er eksempler på hvilke slags investeringer, der kan støttes gennem samhørighedspolitikken. Endelig i henhold til Kommissionens årlige statusrapport, skal mange medlemsstater også "sørge for, at EU-midlerne til samhørighed og udvikling af landdistrikter virkelig anvendes på en måde, der fremmer Lissabon-strategien i almindelighed. Disse midler bør fordeles på en sådan måde, at de direkte støtter de nationale reformprogrammer."[7]

Overvågning og evaluering

De parallelle procedurer for Lissabon-processen og udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer under samhørighedspolitikken indebærer i begge tilfælde regelmæssig rapportering, hvilket indebærer muligheder for at foretage krydstjek for at sikre, at der er sammenhæng. Det er forordningerne for samhørighedspolitikken der giver retsgrundlaget for at foretage krydscheck.

For så vidt angår samhørighedspolitikken indeholder forordningerne bestemmelser om (1) medlemsstaternes udarbejdelse af årlige gennemførelsesrapporter fra 2008 og fremefter og (2) medlemsstaternes udarbejdelse af to rapporter om programmernes strategiske resultater, nemlig i 2009 og 2012. De strategiske rapporter skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvordan programmerne har bidraget til opfyldelse af målene i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. I 2010 og 2013 vil Kommissionen offentliggøre et sammendrag af de nationale rapporter, stilet til Rådet og Europa-Parlamentet. Oplysningerne om midler anvendt under hver af de kategorier, der er øremærkede som Lissabon-relaterede, vil udgøre en central kvantitativ informationskilde for de strategiske rapporter.

For så vidt angår Lissabon-processen er det centrale punkt, at forordningerne om samhørighedspolitikken indeholder udtrykkelige bestemmelser om krydstjekordninger. Medlemsstaterne skal for første gang i 2007 indgive oplysninger om samhørighedspolitikkens bidrag i deres årlige rapport om gennemførelse af Lissabon-målene som led i deres nationale reformprogrammer. Der er reaktionen på disse årlige rapporter, der bliver til den årlige statusrapport, idet forordningerne kræver af Kommissionen, at den udarbejder en sammenfatning af de oplysninger, som den modtager af medlemsstaterne.

Kort sagt vil de nye forordninger søge at sikre, at samhørighedspolitikken reelt spiller en rolle i opfyldelsen af Lissabon-dagsordenen ved hjælp af disse solide ordninger for rapportering og krydstjek.

[1] KOM(2004) 492 endelig, artikel 23.

[2] SEK(2004)924 af 14.7.2004.

[3] Udtalelse A6-0175/2006 af 10. maj 2006.

[4] KOM(2004) 492 endelig, artikel 23.

[5] Meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde: "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Et nyt afsæt for Lissabon-strategien", KOM(2005) 24 af 2.2.2005.

[6] SEK(2004) 924.

[7] KOM(2006) 30 endelig af 25.1.2006, s. 14.