Bruxelles, den 1.2.2006

SEK(2006) 109 endelig

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Estlands opdaterede konvergensprogram, 2005-2009

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Baggrund

Stabilitets- og vækstpagten, som trådte i kraft den 1. juli 1998, bygger på målsætningen om sunde statsfinanser som et middel til at forbedre betingelserne for prisstabilitet og en stærk bæredygtig vækst, der fører til jobskabelse. I 2005 blev pagten ændret for første gang. Ved reformen blev det anerkendt, at pagten er et nyttigt middel til at cementere finanspolitisk disciplin, men man søgte at styrke dens effektivitet og økonomiske fundament samt at sikre holdbarhed i de offentlige finanser på lang sigt.

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], som indgår i pagten, fastsætter, at medlemsstaterne skal forelægge stabilitets- og konvergensprogrammer for Rådet og Kommissionen og årlige opdateringer heraf (medlemsstater, der allerede har indført den fælles valuta, skal forelægge (årlige) stabilitetsprogrammer, og medlemsstater, der endnu ikke har indført den, skal forelægge (årlige) konvergensprogrammer). Estlands første konvergensprogram blev forelagt i maj 2004. I henhold til forordningen afgav Rådet udtalelse om det den 5. juli 2004 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Efter samme procedure vurderes de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer af Kommissionen og undersøges af det ovenfor nævnte udvalg, mens Rådet kan undersøge dem.

I programmerne skal medlemsstaterne angive deres mellemfristede målsætning for budgetstillingen og redegøre for de økonomisk-politiske foranstaltninger, de træffer for at opnå og fastholde den, herunder de tilgrundliggende økonomiske antagelser. Efter reformen af pagten bør den mellemfristede målsætning differentieres for de enkelte medlemsstater i lyset af den økonomiske og budgetmæssige diversitet i EU, herunder under hensyntagen til den finanspolitiske risiko for holdbarheden i de offentlige finanser. Andre elementer i reformen er, at tilgangen til finanspolitikken bør være mere symmetrisk under konjunkturforløbet ved hjælp af øget budgetdisciplin i økonomisk gode tider, og at der bør tages hensyn til "større strukturreformer" med en kontrollerbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt med henblik på en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller kursen for tilpasning af den.

Under hensyntagen til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2005, adfærdskodeksen[2], den i fællesskab aftalte metode til beregning af det potentielle output og de konjunkturkorrigerede saldi og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der indgår i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008, har Kommissionen foretaget en gennemgang af den nyligt forelagte opdatering af Estlands konvergensprogram og har på grundlag af følgende vurdering vedtaget en henstilling med henblik på Rådets udtalelse om det.

Vurdering

1. Den seneste opdatering af Estlands konvergensprogram, der dækker perioden 2005-2009, blev forelagt den 1. december 2005[3]. Det opdaterede program følger i store træk modelstrukturen og datakravene for stabilitets- og konvergensprogrammer i den nye adfærdskodeks[4].

2. Efter på et tidligt tidspunkt at have høstet fordel af ihærdige reform- og stabiliseringsbestræbelser i midten af 1990'erne blev Estland i kølvandet på krisen i Rusland i 1998 ramt af et midlertidigt tilbageslag med ringe vækst i 1999. Efter omfattende strukturreformer i finans- og virksomhedssektoren, som styrkede økonomiens evne til at reagere på markedskræfter og gjorde den mere åben internationalt, kom der hurtigt ny gang i væksten efter 2000. I det seneste årti har den årlige BNP-vækst i gennemsnit ligget omkring 6 %, altså langt højere end den gennemsnitlige årlige vækstrate på 1,7 % i EU. Et stort eksternt underskud på 10,5 % af BNP i 2004 udgør den største makroøkonomiske ubalance.

3. Den reale BNP-vækst er i opdateringen anslået til 6,5 % i 2005, hvorefter den vil stige marginalt til 6,6 % i 2006 og stabilisere sig på 6,3 % i resten af programperioden 2007-2009. Alt i alt forekommer det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for opdateringen, overordentligt forsigtigt sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes vurdering, blandt andet i efterårsprognosen fra 2005. Efter Kommissionens beregninger på grundlag af programmet efter den i fællesskab aftalte metode vil den potentielle BNP-vækst fortsat være forholdsvis høj, men dog falde en smule på mellemlang sigt. Som følge heraf vil der med den forsigtige prognose for den reale BNP-vækst blive et negativt outputgab i hele programperioden, mens Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2005 viser et positivt outputgab for 2005 og 2006 og kun en beskeden mængde ledig kapacitet i økonomien i 2007. Væksten i beskæftigelsen ventes fortsat at blive kraftig i de kommende år. Inflationen ventes at falde fra 3,5 % i 2005 til 2,6 % i 2006 og 2007 og derefter at forblive moderat omkring 2,7 % i 2008 og 2009. Eftersom den faktiske stigning i HICP-inflationen blev på 4,1 % i 2005 som følge af tiltrædelsesrelaterede basiseffekter og høje energipriser, forekommer fremskrivningen ret optimistisk for 2006, mens den for 2007 stemmer overens med Kommissionens prognose. Det eksterne underskud anslås at være faldet til 9 % af BNP i 2005 fra 13,4 % i 2003. Mens de regelmæssige overskud på de offentlige finanser har været medvirkende til at korrigere denne ubalance i den estiske økonomi, kan man i henhold til opdateringen ikke vente nogen yderligere støtte herfra i de kommende år. Estland har opretholdt fuld valutakursstabilitet inden for ERM II i hele 2005 gennem sin currency board-ordning, der forvaltes som et unilateralt tilsagn inden for mekanismen. Pengemarkedsrenten og bankernes udlånssatser har været lave og stabile gennem 2005, hvilket afspejler troværdigheden af Estlands monetære politik.

4. I sin udtalelse af 17. februar 2005 godkendte Rådet den budgetstrategi, der blev fremlagt i den foregående opdatering af konvergensprogrammet, der dækkede perioden 2004-2008. Med hensyn til budgetgennemførelsen i 2005 anslås det offentlige underskud for 2005 til 1,1 % af BNP i Kommissionens efterårsprognose fra 2005 sammenlignet med det mål om et budget i balance, man satte sig i den foregående opdatering af programmet. På grund af en kombination af høj vækst og forbedringer af skatteopkrævningen blev det faktiske overskud i 2005 langt større end ventet, nemlig ca. 2½ % af BNP.

5. Estlands budgetpolitik tager især sigte på at opretholde sunde offentlige finanser i en situation med holdbar høj vækst og stigende beskæftigelse. Med henblik herpå omfatter den et krav om et budget i balance for den samlede offentlige sektor og nominelle lofter for statens udgifter. Programmet påregner et samlet offentligt regnskab i balance fra 2007 efter overskud på 0,3 % og 0,1 % af BNP i henholdsvis 2005 og 2006. Overskudsmålene for det samlede offentlige regnskab i 2005 og 2006 er en smule højere end i den foregående opdatering, men afspejler kun delvis det bedre end forventede resultat i 2005. Både udgifts- og indtægtskvoten forventes at blive gradvis faldende igennem programperioden. I forhold til det tidligere program bekræfter opdateringen fra december 2005 i store træk den planlagte finanspolitiske strategi med budgetter i balance på baggrund af et væsentligt stærkere makroøkonomisk scenario.

6. Efter Kommissionens beregninger på grundlag af programmet efter den i fællesskab aftalte metode er den strukturelle saldo (overskuddet) planlagt at skulle falde gradvis i de næste fire år fra omkring 0,5 % af BNP i 2005 til balance i 2009. I opdateringen opstilles en mellemfristet målsætning for budgetstillingen, som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten, med et budget i balance i strukturelle termer, dvs. konjunkturkorrigeret og uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. Da programmets mellemfristede målsætning er mere ambitiøs end minimumsreferenceværdien (et anslået underskud på omkring 2 % af BNP), skulle opfyldelsen af målsætningen give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Med hensyn til, om programmet er hensigtsmæssigt, ligger dets mellemfristede målsætning inden for det bånd for euroområdet og medlemmer af ERM II, der er angivet i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen, og den er mere krævende, end hvad der er begrundet af gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på længere sigt.

7. Budgetresultaterne kan blive væsentligt bedre end forudset i programmet, selv efter 2005. De underliggende økonomiske antagelser for 2006-2009 er yderst forsigtige. Desuden har Estland hidtil ofte overgået sine finanspolitiske mål, hvilket skaber begrundede forventninger om, at risikobalancen hælder til den positive side.

8. På baggrund af denne risikovurdering forekommer programmets budgetstrategi at være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede målsætning for hele programperioden. Da den mellemfristede målsætning er mere krævende end minimumsreferenceværdien, skulle opfyldelsen af målsætningen give en sikkerhedsmargen mod at overskride underskudsloftet på 3 % af BNP med normale makroøkonomiske udsving i hele perioden. Under hensyn til sandsynligheden af et bedre resultat for 2005 end forudset kan et mål om et budgetoverskud på kun 0,1 % af BNP i 2006 imidlertid medføre en risiko for medcykliske virkninger i gode tider.

9. Estlands bruttogældskvote er den laveste i EU og ligger langt under referenceværdien i traktaten. I henhold til opdateringen og i overensstemmelse med prognosen for 2005-2007 fra Kommissionens tjenestegrene vil gældskvoten falde yderligere i hele programperioden til blot 2,8 % af BNP ved udgangen af 2009.

10. Hvad angår holdbarheden i de offentlige finanser, synes Estland at stå over for en lav risiko som følge af de forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Bruttogælden er i øjeblikket meget lav og forventes at holde sig under referenceværdien på 60 % gennem hele referenceperioden. Estlands strategi med at basere sin finanspolitik på holdbarhed, herunder reformen af pensionssystemet, som indebærer kumulering af aktiver, bidrager positivt til de gode udsigter for de offentlige finanser. Den nuværende budgetstilling med overskud er medvirkende til at begrænse den forventede budgetmæssige virkning af den aldrende befolkning, og den mellemfristede budgetmålsætning om at opretholde budgetter i balance stemmer overens med en lav risiko for de offentlige finansers holdbarhed.

11. De påtænkte foranstaltninger med hensyn til de offentlige finanser er stort set forenelige med de overordnede økonomiske retningslinjer, der indgår i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. Især de store offentlige overskud i 2005 har bidraget kraftigt til en væsentlig nedbringelse af det eksterne underskud til under 10 % af BNP. En forsigtig finanspolitik er en af hjørnestenene i det estiske policy mix i programperioden, især for at opnå et yderligere fald i det eksterne underskud, så det når et holdbart niveau. Opdateringen præsenterer også foranstaltninger for at fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret allokering af ressourcerne, især ved at mindske den offentlige sektors vægt i økonomien og ved at flytte skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning.

12. I Estlands nationale reformprogram, der blev fremlagt den 15. oktober 2005, peges der på følgende udfordringer med væsentlige implikationer for de offentlige finanser: i) de offentlige finansers holdbarhed ii) en finanspolitik, der stimulerer vækst og beskæftigelse, og iii) et stabilt makroøkonomisk miljø. De budgetmæssige virkninger af de foranstaltninger, der er beskrevet i det nationale reformprogram, afspejles fuldt ud i konvergensprogrammets budgetfremskrivninger. De påtænkte foranstaltninger i konvergensprogrammet med hensyn til de offentlige finanser er forenelige med de initiativer, der indgår i det nationale reformprogram. Konvergensprogrammet skitserer mere specifikt foranstaltninger for at fuldende pensionsreformen fra 2002, en forhøjelse af forbrugs- og miljøafgifterne og en nedsættelse af skatten på arbejde samt en systematisk omfordeling af budgetmidler til investeringer, fremme af forskning og udvikling og erhvervsuddannelse. Konvergensprogrammet supplerer disse foranstaltninger med ændringer af de institutionelle ordninger for de offentlige finanser, nemlig ved at fuldende et it-baseret budgetsystem, der forbinder alle ressortministerierne med finansministeriet, som dermed kan kontrollere dem, ved yderligere at formalisere den strategiske planlægningsproces og ved at forberede ny lovgivning, der skal forbedre de lokale myndigheders finansielle forvaltning.

Alt i alt er budgetstillingen sund, og budgetstrategien er et godt eksempel på en finanspolitik, der stemmer overens med pagten. På baggrund af ovenstående vurdering og et resultat i 2005, der antagelig er væsentligt bedre end anslået i programmet, burde Estland søge at opnå et større budgetoverskud i 2006 og de kommende år for fortsat at medvirke til at korrigere den eksterne ubalance.

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Estlands opdaterede konvergensprogram, 2005-2009

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[5], særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

13. Efter på et tidligt tidspunkt at have høstet fordel af ihærdige reform- og stabiliseringsbestræbelser i midten af 1990'erne blev Estland i kølvandet på krisen i Rusland i 1998 ramt af et midlertidigt tilbageslag med ringe vækst i 1999. Efter omfattende strukturreformer i finans- og virksomhedssektoren, som styrkede økonomiens evne til at reagere på markedskræfter og gjorde den mere åben internationalt, kom der hurtigt ny gang i væksten efter 2000. I det seneste årti har den årlige BNP-vækst i gennemsnit ligget omkring 6 %, altså langt højere end den gennemsnitlige årlige vækstrate på 1,7 % i EU. Et stort eksternt underskud på 10,5 % af BNP i 2004 udgør den største makroøkonomiske ubalance. Budgetudviklingen var kendetegnet af en generelt forsigtig finanspolitik, der førte til sunde overskud i de offentlige finanser.

14. I sin udtalelse af 17. februar 2005 godkendte Rådet den budgetstrategi, der blev fremlagt i den foregående opdatering af konvergensprogrammet, der dækkede perioden 2004-2008. Med hensyn til budgetgennemførelsen i 2005 anslås det offentlige underskud for 2005 til 1,1 % af BNP i Kommissionens efterårsprognose fra 2005 sammenlignet med det mål om et budget i balance, man satte sig i den foregående opdatering af programmet. På grund af en kombination af høj vækst og forbedringer af skatteopkrævningen blev det faktiske overskud i 2005 langt større end ventet, nemlig ca. 2 ½ % af BNP.

15. Den [14. februar 2006] gennemgik Rådet Estlands opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2005-2009. Det opdaterede program følger i store træk modelstrukturen og datakravene for stabilitets- og konvergensprogrammer i den nye adfærdskodeks[6].

16. I det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventes det, at den reale BNP-vækst vil stige en smule fra 6,5 % i 2005 til 6,6 % i 2006 og stabilisere sig på 6,3 % i gennemsnit i resten af programperioden. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes dette scenario at afspejle overordentligt forsigtige vækstantagelser. Efter Kommissionens beregninger på grundlag af programmet efter den i fællesskab aftalte metode vil den potentielle BNP-vækst fortsat være forholdsvis høj, men dog falde en smule på mellemlang sigt. Som følge heraf vil der med den forsigtige prognose for den reale BNP-vækst blive et negativt outputgab i hele programperioden, mens Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2005 viser et positivt outputgab for 2005 og 2006. Programfremskrivningerne for inflationen virker også lavt sat.

17. Estlands mellemfristede budgetpolitik tager især sigte på at opretholde sunde offentlige finanser i en situation med holdbar høj vækst og stigende beskæftigelse. Programmet påregner et samlet offentligt regnskab i fortsat balance fra 2007 efter overskud på 0,3 % og 0,1 % af BNP i henholdsvis 2005 og 2006. Den primære saldo er kun ubetydeligt højere på grund af en minimal rentebyrde. Overskudsmålene for det samlede offentlige regnskab i 2005 og 2006 er en smule højere end i den foregående opdatering, men afspejler kun delvis det bedre end forventede resultat i 2005 med et overskud på omkring 2½ % af BNP, der især skyldes en kraftig økonomisk vækst og forbedringer af skatteopkrævningen. Både udgifts- og indtægtskvoten forventes at blive gradvis faldende igennem programperioden. I forhold til den tidligere opdatering bekræfter opdateringen fra december 2005 i store træk den planlagte finanspolitiske strategi med budgetter i balance på baggrund af et væsentligt stærkere makroøkonomisk scenario.

18. I programperioden er det strukturelle overskud (dvs. den konjunkturkorrigede saldo minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) beregnet efter den i fællesskab aftalte metode planlagt at skulle falde med gennemsnitligt 0,1 % af BNP om året. I programmet opstilles en mellemfristet målsætning for budgetstillingen med et budget i balance i strukturelle termer og planer om at opretholde en strukturel saldo, som opfylder programmets mellemfristede målsætning i hele programperioden. Da programmets mellemfristede målsætning er mere krævende end minimumsreferenceværdien (et anslået underskud på omkring 2 % af BNP), skulle opfyldelsen af målsætningen give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Med hensyn til, om programmet er hensigtsmæssigt, ligger dets mellemfristede målsætning inden for det bånd for euroområdet og medlemmer af ERM II, der er angivet i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen, og den er mere krævende, end hvad der er begrundet af gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på længere sigt.

19. Budgetresultaterne kan blive væsentligt bedre end forudset i programmet, selv efter 2005. Den underliggende økonomiske prognose for 2006-2009 er yderst forsigtig. Desuden har Estland hidtil ofte overgået sine finanspolitiske mål, hvilket skaber begrundede forventninger om, at risikobalancen hælder til den positive side.

20. På baggrund af denne risikovurdering forekommer programmets budgetstrategi at være tilstrækkelig til at opnå en budgetstilling i strukturelle termer, der kan betragtes som passende i henhold til pagten gennem hele programperioden. Endvidere giver budgetstillingen i programmet en tilstrækkelig høj sikkerhedsmargen, der sikrer mod en overskridelse af BNP-underskudstærsklen på 3 % med normale makroøkonomiske fluktuationer i hele programperioden. Under hensyn til sandsynligheden af et bedre resultat for 2005 end forudset, kan et mål om et budgetoverskud på kun 0,1 % af BNP i 2006 imidlertid medføre en risiko for medcykliske virkninger i gode tider.

21. Gældskvoten anslås til 4,6 % af BNP ved udgangen af 2005, altså langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, og faktisk den laveste i EU. Ifølge fremskrivningen i programmet vil gældskvoten falde med 1,8 procentpoint i løbet af programperioden.

22. Hvad angår holdbarheden i de offentlige finanser, synes Estland at stå over for en lav risiko som følge af de forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Bruttogælden er i øjeblikket meget lav og forventes at holde sig under referenceværdien på 60 % gennem hele referenceperioden. Estlands strategi med at basere sin finanspolitik på holdbarhed, herunder reformen af pensionssystemet, som indebærer kumulering af aktiver, bidrager positivt til de gode udsigter for de offentlige finanser. Den nuværende budgetstilling med overskud er medvirkende til at begrænse den forventede budgetmæssige virkning af den aldrende befolkning, og den mellemfristede budgetmålsætning om at opretholde budgetter i balance stemmer overens med lav risiko for de offentlige finansers holdbarhed.

23. De påtænkte foranstaltninger med hensyn til de offentlige finanser er stort set forenelige med de overordnede økonomiske retningslinjer, der indgår i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. Især de store offentlige overskud i 2005 har bidraget kraftigt til en væsentlig nedbringelse af det eksterne underskud til under 10 % af BNP. En forsigtig finanspolitik er en af hjørnestenene i det estiske policy mix i programperioden, især for at opnå et yderligere fald i det eksterne underskud, så det når et holdbart niveau. Opdateringen præsenterer også foranstaltninger for at fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret allokering af ressourcerne, især ved at mindske den offentlige sektors vægt i økonomien og ved at flytte skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning.

24. I Estlands nationale reformprogram, der blev fremlagt den 15. oktober 2005 i forbindelse med den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, peges der på følgende udfordringer med implikationer for de offentlige finanser. i) de offentlige finansers holdbarhed, ii) en finanspolitik, der stimulerer vækst og beskæftigelse, og iii) et stabilt makroøkonomisk miljø. De budgetmæssige virkninger af de foranstaltninger, der er beskrevet i det nationale reformprogram, afspejles fuldt ud i konvergensprogrammets budgetfremskrivninger. De påtænkte foranstaltninger i konvergensprogrammet med hensyn til de offentlige finanser er forenelige med de initiativer, der indgår i det nationale reformprogram. Konvergensprogrammet skitserer mere specifikt foranstaltninger for at fuldende pensionsreformen fra 2002, en forhøjelse af forbrugs- og miljøafgifterne og en nedsættelse af skatten på arbejde samt en systematisk omfordeling af budgetmidler til investeringer, fremme af forskning og udvikling og erhvervsuddannelse. Konvergensprogrammet supplerer disse foranstaltninger med ændringer af de institutionelle ordninger for de offentlige finanser, nemlig ved at fuldende et it-baseret budgetsystem, der forbinder alle ressortministerierne med finansministeriet, som dermed kan kontrollere dem, ved yderligere at formalisere den strategiske planlægningsproces og ved gennem ny lovgivning at forbedre de lokale myndigheders finansielle forvaltning.

På baggrund af ovenstående vurdering bemærker Rådet, at budgetstillingen alt i alt er sund, og budgetstrategien er et godt eksempel på en finanspolitik, der stemmer overens med pagten. Rådet bemærker dog, at på baggrund af et budgetresultat i 2005, der antagelig er væsentligt bedre end anslået i programmet, burde Estland søge at opnå et større budgetoverskud i 2006 og de kommende år for fortsat at medvirke til at korrigere den eksterne ubalance.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |

Realt BNP (procentvis ændring) | KP dec. 2005 | 7,8 | 6,5 | 6,6 | 6,3 | 6,3 | 6,3 |

KOM nov. 2005 | 7,8 | 8,4 | 7,2 | 7,4 | ikke relevant | ikke relevant |

KP nov. 2004 | 5,6 | 5,9 | 6,0 | 6,0 | 6,0 | ikke relevant |

HICP-inflation (%) | KP dec. 2005 | 3,0 | 3,5 | 2,6 | 2,6 | 2,7 | 2,7 |

KOM nov. 2005 | 3,0 | 4,1 | 3,3 | 2,6 | ikke relevant | ikke relevant |

KP nov. 20041 | 3,3 | 3,2 | 2,5 | 2,8 | 2,8 | ikke relevant |

Outputgab (% af potentielt BNP) | KP dec. 20052 | 0,1 | -0,4 | -0,6 | -0,7 | -0,5 | -0,1 |

KOM nov. 20053 | -0,2 | 0,5 | 0,1 | -0,1 | ikke relevant | ikke relevant |

KP nov. 20042 | -0,9 | -1,3 | -1,7 | -1,2 | -1,0 | ikke relevant |

Offentlig saldo (% af BNP) | KP dec. 2005 | 1,7 | 0,3 | 0,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |

KOM nov. 2005 | 1,7 | 1,1 | 0,6 | 0,4 | ikke relevant | ikke relevant |

KP dec. 2004 | 1,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |

Primær saldo (% af BNP) | KP dec. 2005 | 1,9 | 0,5 | 0,3 | 0,2 | 0,1 | 0,1 |

KOM nov. 2005 | 1,9 | 1,3 | 0,8 | 0,5 | ikke relevant | ikke relevant |

KP dec. 2004 | 1,3 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,1 | ikke relevant |

Konjunkturkorrigeret saldo = Strukturel saldo4 (% af BNP) | KP dec. 2005 | 1,7 | 0,4 | 0,3 | 0,2 | 0,1 | 0,0 |

KOM nov. 2005 | 1,8 | 1,0 | 0,6 | 0,4 | ikke relevant | ikke relevant |

KP dec. 2004 | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant | ikke relevant |

Offentlig bruttogæld (% af BNP) | KP dec. 2005 | 5,4 | 4,6 | 4,4 | 3,3 | 3,0 | 2,8 |

KOM nov. 2005 | 5,5 | 5,1 | 4,0 | 3,1 | ikke relevant | ikke relevant |

KP dec. 2004 | 4,8 | 4,6 | 4,3 | 3,1 | 2,9 | ikke relevant |

Anm.: 1 I opdateringen af programmet fra december 2004 omtales den nationale CPI-inflation og ikke HICP. Forskellene er ubetydelige. 2 Beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet. 3 Baseret på en anslået potentiel vækst på henholdsvis 7,2 %, 7,1 %, 6,7 % og 6,5 % i perioden 2004-2007. 4 Da der ikke er tale om engangsforanstaltninger eller andre midlertidige foranstaltninger i programmet, er den konjunkturkorrigede saldo og den strukturelle saldo identiske. Kilde: Konvergensprogram (KP), Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2005 (KOM), beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene. |

[1] EFT L 209 af 2.8.1997. Forordningen blev ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT 174 af 7.7.2005, s. 1). Alle dokumenter, der henvises til i denne tekst, kan findes på følgende website:http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

[2] Udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om specifikationer for gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for form og indhold i stabilitets- og konvergensprogrammer, godkendt af Økofin-Rådet den 11. oktober 2005.

[3] Den engelske oversættelse af programmet blev indgivet den 2. januar 2006.

[4] Programmet indeholder de fleste obligatoriske og valgfrie data, der kræves i den nye adfærdskodeks.

[5] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Forordningen blev ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). De dokumenter, der henvises til i denne tekst, kan findes på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

[6] Programmet indeholder de fleste obligatoriske og valgfrie data, der kræves i den nye adfærdskodeks.