Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2006/0860 endelig udg. - COD 2005/0017 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 15.12.2006 KOM(2006) 860 endelig 2005/0017 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAGi henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 2005/0017(COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (EØS–relevant tekst) 1. INDLEDNING Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje led, litra c) skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, som Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen fremlægger hermed sin udtalelse om Europa-Parlamentets ændringsforslag. 2. BAGGRUND Dato for fremsendelse af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet: KOM(2005) 81 endelig - 2005/0017(COD): 8.3.2005 Dato for vedtagelse af udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: 27.9.2005 Dato for vedtagelse af Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen: 14.3.2006 Dato for fremsendelse af det ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet: 8.5.2006 Dato for opnåelse af en politisk aftale om den fælles holdning i Rådet: 1.6.2006 Dato for den formelle vedtagelse af Rådets fælles holdning: 18.9.2006 Dato for fremsendelse af Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet om Rådets fælles holdning: 21.9.2006 Dato for Europa-Parlamentets udtalelse ved andenbehandlingen: 14.12.2006. 3. FORMÅLET MED FORSLAGET Formålet med instituttet er at yde teknisk støtte til medlemsstaterne og til Fællesskabets institutioner, herunder især Kommissionen, således at der kan opnås resultater med Fællesskabets politik for ligestilling mellem mænd og kvinder. I den forbindelse skal instituttet indsamle og analysere objektive data, som er pålidelige og sammenlignelige på fællesskabsplan, og udvikle metodiske redskaber, bl.a. til at integrere kønsaspektet i Fællesskabets politikker. Desuden skal instituttet fremme udvekslingen af bedste praksis, fremme dialogen mellem de berørte parter og gøre denne fællesskabspolitik mere synlig for EU-borgerne. Forslaget er i overensstemmelse med meddelelsen fra 2002 om rammer for europæiske reguleringsorganer og udkastet til en interinstitutionel aftale om disse organer (som blev foreslået i februar 2005, og som drøftes for nærværende). 4. KOMMISSIONENS UDTALELSE OM DE ÆNDRINGSFORSLAG, SOM EUROPA-PARLAMENTET HAR FORESLÅET VED ANDENBEHANDLINGEN De ændringsforslag, som Europa-Parlamentet har foreslået ved andenbehandlingen i plenum den 14. december 2006, vedrører: - Sammensætningen af bestyrelsen : en mellemstor bestyrelse (18 repræsentanter fra medlemsstaterne og en fra Kommissionen), uden forretningsudvalg og med et rotationssystem for medlemmerne i samme rækkefølge som den, der gælder for Rådets formandskaber - et forslag til en fælles erklæring om sammensætningen af bestyrelsen, som klart angiver, at denne løsning for instituttet ikke danner præcedens for andre kommende agenturer, og som præciserer rotationsordningen for Rådets repræsentanter - genindførelse af et ekspertforum (27 eksperter udpeget af medlemsstaterne, to eksperter udpeget af Europa-Parlamentet og tre repræsentanter for ngo/arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau) - udnævnelse af direktøren : udnævnelsesproceduren omtales eksplicit (samme bestemmelser som i forordningen om Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet), og muligheden for at den udvalgte kandidat høres af Europa-Parlamentet gøres obligatorisk - mindre ændringer i artikel 21 (evaluering), således at man ved evalueringen skal undersøge, om styringsstrukturerne er egnede til udførelse af instituttets opgaver, og i artikel 22 (revisionsklausul). Disse ændringsforslag er baseret på et kompromis mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentets ordførere med støtte fra Kommissionen med henblik på vedtagelsen af forordningen ved andenbehandlingen. Kommissionen betragter det som et afbalanceret kompromis. Bestyrelsen vil få et mere begrænset antal medlemmer; kompromisset omfatter de løsninger, Kommissionen gik ind for ved førstebehandlingen: en mere snæver bestyrelse uden forretningsudvalg, rotationsordning for medlemmerne samt forslag om et rådgivende forum/ ekspertforum. Rotationsordningen og den fælles erklæring giver de medlemsstater, der havde forbehold, mulighed for at acceptere en snæver bestyrelse, mens tilpasningerne vedrørende udnævnelsen af direktøren, genindførelsen af forummet og forslaget om Europa-Parlamentets udnævnelse af to eksperter i forummet imødekommer Europa-Parlamentets ønsker. Kommissionen kan acceptere de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet har foreslået ved andenbehandlingen. 5. KONKLUSION I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som ovenfor angivet.