52006PC0621

Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond [SEK(2006) 1347] /* KOM/2006/0621 endelig udg. - CNS 2006/0203 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 24.10.2006

KOM(2006) 621 endelig

2006/0203 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Fællesskabets deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond

(forelagt af Kommissionen) [SEK(2006) 1347]

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Den Europæiske Investeringsfond ("fonden") blev oprettet i 1994. Dens stiftende medlemmer er Det Europæiske Fællesskab repræsenteret af Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og en række finansielle institutioner. Fællesskabets medlemskab af fonden er reguleret ved Rådets afgørelse 1994/375/EF (EFT L 173 af 7. juli 1994, s. 12). Fondens egne midler vil være opbrugt omkring midten af 2007, hvilket bevirker, at den ikke vil være i stand til at fortsætte sine transaktioner over egne midler. Efter en omfattende undersøgelse af udsigterne for fonden og dens alternative muligheder foreslår fondens bestyrelse derfor at forhøje den tegnede kapital med 50 % nominelt. Artikel 3 i Rådets afgørelse 1994/375/EF fastsætter, at Fællesskabets holdning til en eventuel kapitalforhøjelse i fonden og til dets deltagelse i en sådan forhøjelse afgøres med enstemmighed af Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Formålet med dette forslag til Rådets afgørelse er derfor at godkende 50 % forhøjelsen af fondens nominelle kapital og Fællesskabets deltagelse heri. Efter Rådets vedtagelse af den foreslåede afgørelse vil fondens generalforsamling i overensstemmelse med dens vedtægter bemyndige fonden til at forhøje dens kapital med 50 % nominelt. Denne nye rådsafgørelse vil sætte kommissæren for økonomiske og monetære anliggender i stand til at stemme for kapitalforhøjelsen på fondens generalforsamling. |

120 | Generel baggrund De europæiske venturekapitalmarkeder skal ikke blot give bedre adgang til egenkapitalfinansiering for innovative SMV i igangsættelses- og startfasen, men også til opfølgningsinvesteringer for SMV i de mere modne faser for at hjælpe virksomhederne med at nå deres fulde potentiel og markedsføre deres varer og tjenesteydelser og derved skabe arbejdspladser og fortsætte finansieringen af deres forskningsaktiviteter. Hvad angår den europæiske banksektor, anses securitisation i brede kredse for at være et af de mulige svar på problemet med långivning til SMV, som kan blive resultatet af Basel II-kapitalkravene, som vil træde i kraft fra og med 2008. Siden sin oprettelse har fonden ydet støtte til omkring 270 000 SMV i form af venturekapitalinvesteringer og porteføljegarantier i EU og tiltrædelseslandene. EIB’s mandat vedrørende risikovillig kapital, EIF/ERP[1]-mandatet, der blev igangsat af det tyske økonomi- og arbejdsministerium, og fællesskabsmandaterne (bl.a. ETF-iværksætterfaciliteten, SMV-garantifaciliteten og vækst- og miljøordningen) har ydet støtte til omkring 263 000 SMV under fondens forvaltning. Selv om fondens transaktioner har en stor løftestangseffekt, må og skal de videreudvikles for at opfylde de skiftende behov hos alle typer af SMV og de skiftende markedsforhold. Fonden spiller en vigtig rolle ved på en fleksibel måde at rette op på vedvarende og nøje identificerede markedssvigt, som begrænser SMV’s adgang til finansiering og derved hæmmer deres potentielle vækst i alle deres faser: oprettelse, ekspansion og udvikling. Uden en kapitalforhøjelse vil fonden være nødsaget til at nedtrappe alle nye transaktioner, der finansieres over dens egne midler. På grund af dens saminvesteringsforpligtelser under visse mandater vil mandataktiviteterne også blive berørt. |

130 | Fondens kapitalforhøjelse falder inden for rammerne af Lissabon-strategien og anses for en supplerende foranstaltning i forhold til dem, der er indeholdt i Kommissionens meddelelse "Implementing the Community Lisbon Programme: financing SME Growth – Adding European Value" (KOM(2006) 349 – foreligger ikke på dansk), som omfatter foranstaltninger, der tager sigte på at generere flere risikokapitalinvesteringer, udbygge bankfinansieringen til innovation og gøre de eksisterende finansieringsordninger mere SMV-venlige. Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører En akt om ændring af protokollen vedrørende EIB’s vedtægter blev vedtaget den 25. marts 1993 (EFT L 173 af 7. juli 1994, s. 14), hvorved EIB’s Styrelsesråd blev bemyndiget til at oprette fonden. Artikel 4 i denne ændring fastsætter, at Det Europæiske Fællesskab og finansielle institutioner kan blive medlem af fonden og bidrage til dens tegnede kapital. Ved Rådets afgørelse 1994/375/EF muliggøres Fællesskabets deltagelse i fonden. Til opfølgning af konklusionerne fra Lissabon-topmødet i marts 2000, som slog til lyd for øget støtte til risikokapitalinitiativer til fordel for SMV, godkendte fondens medlemmer i juni 2000 en reform af institutionen, således at fonden kunne blive et centralt finansieringsinstrument for Fællesskabets politik til fordel for SMV. |

141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Fondens politiske målsætning er blevet styrket i de senere år gennem dens aktive støtte til Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, i hvilken en forbedring af SMV’s adgang til finansiering og finansieringen af innovation og forskning er centrale elementer. Fondens transaktioner supplerer EIB’s mandat vedrørende risikovillig kapital og fællesskabsfinansieringsprogrammer som rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ("Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises" - Jeremie) og syvende forskningsrammeprogram, som også omfatter foranstaltninger til støtte for SMV under samarbejds- og kapacitetsopbygningsprogrammerne. Hvert af disse programmer fungerer efter sit eget politiske sigte og sine egne retningslinjer og er primært målrettet mod specifikke grupper af SMV-modtagere eller forskellige SMV-udviklingsfaser, og de har forskellige risikoprofiler. De samme finansieringsberettigede omkostninger vil derfor ikke blive dobbeltfinansieret, men fonden kan foretage saminvesteringer over sine egne midler for at understøtte finansiering over Fællesskabets budget til specifikke programmer. Endelig har fondens bestyrelse ansvaret for at sikre, at fondens midler anvendes til at bidrage til opfyldelsen af Fællesskabets målsætninger. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Økofin-Rådet vedtog på sit møde den 14. marts 2006 en rapport om forslaget fra EIB-Gruppen (EIB og fonden) om at øge EIB-Gruppens bidrag til indsatsen til fremme af vækst og beskæftigelse i EU under Lissabon-strategien. Rapporten, som var udarbejdet i samarbejde med Kommissionen, omfattede et forslag om at forhøje fondens tegnede kapital med 50 % nominelt. Det Europæiske Råd hilste på sit møde den 23.-24. marts 2006 EIB-Gruppens rapport velkommen og understregede, at et fuldt integreret finansmarked og tilstrækkelig adgang til finansiering er afgørende for at sikre vækst i små og mellemstore virksomheder. Endelig fik kapitalforhøjelsen opbakning fra EIB’s Styrelsesråd den 7. juni 2006. |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Fondens bestyrelses og EIB’s synspunkter er fuldt og helt afspejlet i forslaget. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg opfordrede på sit møde den 2.-3. marts 2006 Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag for Økofin-Rådet. |

Ekspertbistand |

221 | Relevante videnskabelige områder/eksperter Fondens finans- og markedseksperter. |

222 | Anvendte metoder Ikke gældende. |

223 | Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt Fonden, EIB og fondens bestyrelse. |

2249 | Sammendrag af rådgivning, der er medtaget i overvejelserne Karakteren af den risiko, der knytter sig til Fællesskabets andel i EIF, ændres ikke som følge af forslaget. |

225 | Fondens stillingtagen og EIB’s og bestyrelsens synspunkter om kapitalforhøjelsen er afspejlet i forslaget og forhåndsevalueringen. |

226 | Offentliggørelse af ekspertrådgivningen Ikke gældende. |

230 | Konsekvensanalyse Der er ikke foretaget en formel konsekvensanalyse. Siden efteråret 2005 har fondens bestyrelse imidlertid vurderet forskellige løsningsmodeller og alternativer for at forbedre situationen i fondens egne midler. Uden en kapitalforhøjelse vil fonden være nødsaget til at indstille de aktiviteter, der finansieres over de egne midler. Afhændelse af aktiver, afdækningstransaktioner eller låntagning blev i sidste ende ikke anset for at være fornuftige alternativer i betragtning af risikoprofilen, likviditetsbehovet og den langsigtede karakter af fondens transaktioner. Kapitalforhøjelsen, som er den første siden fondens oprettelse i 1994, har fundamental betydning for fondens opfyldelse af dens målsætninger. På kort til mellemlang sigt vil den øge fondens muligheder for at samarbejde med Kommissionen, EIB og medlemmerne blandt de finansielle institutioner samt med nye eller eksisterende mandater, som ikke er medlemmer, og som har behov for saminvesteringer med fonden. Der vil ikke blive fremsat nogen yderligere anmodning om kapitalforhøjelse i løbet af den kommende finansielle ramme for perioden 2007-2013. Fonden vil anvende sine egne midler til venturekapital- og garantitransaktioner til forøgelse af den finansiering, der er til rådighed for SMV og SMV’s vækstfremmende investeringer i innovation og F&U. EIB og Kommissionen er fast besluttet på at tilvejebringe de midler, der skønnes nødvendige for at få EU’s politik til at fungere, specielt inden for områderne under Lissabon-dagsordenen, nemlig innovation, SMV-vækst og jobskabelse. Fonden har betydelig bevislig erfaring med at lette SMV’s adgang til gældsfinansiering gennem etablering af og deltagelse i securitisationstransaktioner. Uden en kapitalforhøjelse vil fonden ikke længere kunne deltage i securitisationstransaktioner. På grund af begrænsede budgetmidler vil det foreslåede securitisationsvindue under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation for 2007-2013 (CIP) kun kunne dække en lille del af fondens nuværende samlede garantiaktiviteter. Endvidere vil fonden ikke kunne udvide sine aktiviteter, især venturekapitaltransaktioner, til markeder med udviklingspotentiel, især i de nye medlemsstater. I sammenhæng med omlægningen af EIB-Gruppens prioriteter, som Styrelsesrådet traf beslutning om i juni 2005, og som lagde vægten på innovative produkter, der gør brug af synergieffekter på EIB-Gruppeniveau, blev fonden opfordret til klart at øge sin støtte til EU’s politikker. Styrelsesrådets anmodning om udvidede aktiviteter bekræftes af fondens løbende drøftelser med Kommissionen om en række vigtige nye initiativer. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Fondens egne midler vil være opbrugt omkring midten af 2007. Fondens bestyrelse har derfor foreslået at forhøje fondens tegnede kapital med 50 % nominelt, hvoraf 20 % vil blive indbetalt. Det er hensigten at udstede 1 000 nye andele, hvilket nominelt vil indebære en forhøjelse af den samlede tegnede kapital fra 2 mia. EUR til 3 mia. EUR og, med fastholdelse af den nuværende indbetalte andel på 20 %, en forhøjelse af den indbetalte kapital fra 400 mio. EUR til 600 mio. EUR. Fondens kapitalforhøjelse fik tilslutning inden for rammerne af EIB-Gruppens bidrag til vækst- og beskæftigelsesinitiativet, som blev hilst velkommen af Økofin-Rådet den 14. marts 2006 og af Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006. Det foreslås, at Kommissionen på Fællesskabets vegne tegner op til 30 % af den nye nominelle kapital. Under den finansielle ramme for 2007-2013 er der bevilget et beløb på 100 mio. EUR i det almindelige budget til dette formål. Den samlede købskurs for andelene, der skal betales til fonden, omfatter to elementer: den indbetalte kapitals nominelle værdi og overkursen ved emission. Under forudsætning af en konstant udbytteudbetalingssats afspejler købskursen for andelene fondens finansielle resultater, dvs. jo bedre resultater fonden leverer, jo højere er kursen på dens andele, og jo højere er som følge heraf overkursen ved emission. For at tage højde for eventuel usikkerhed om kursen foreslår Kommissionen at anvende det udbytte, fonden betaler til Fællesskabet i løbet af fireårsperioden, til at dække en del af udgifterne til kapitalforhøjelsen. Det udbytte, der indtjenes og kræves i perioden 2007-2010 til at dække udgifterne til kapitalforhøjelsen, anses for formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 18, stk. 2, i finansforordningen. Dette vil understøtte Kommissionens hensigt om at fastholde Fællesskabets kapitalandel på 30 % for at støtte fondens fortsatte fokus på EU-politikker. Under alle omstændigheder vil den maksimale forpligtelse for Fællesskabet ikke overstige budgetbevillingen på 100 mio. EUR og det modtagne udbytte i løbet af denne periode, som skønnes at blive på omkring 20 mio. EUR. |

310 | Retsgrundlag Artikel 3 i Rådets afgørelse 1994/375/EF af 6. juni 1994 om Fællesskabets medlemskab af Den Europæiske Investeringsfond. |

329 | Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Fællesskabets deltagelse i fonden er baseret på Rådets afgørelse 1994/375/EF. Fondens oprettelse og dens vedtægter er blevet godkendt af EIB’s Styrelsesråd. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

331 | De markedssvigt med hensyn til adgang til finansiering for SMV, som fandtes, da fonden blev oprettet i 1994, findes stadig, og af denne grund anses Fællesskabets deltagelse stadig for at være relevant. Fonden har vist sig at være i stand til at tilbyde finansieringsprodukter til støtte for SMV på meget effektiv vis overalt i EU, hvilket ikke ville have været muligt for en national institution. Fonden vil fortsat forvalte sine forøgede transaktioner over egne midler i overensstemmelse med de sædvanlige investerings- og kreditpolitiske kriterier og procedurer. |

332 | Desuden tager kapitalforhøjelsen hensyn til budgetbegrænsningerne i den aftalte finansielle ramme, og fondens forretningsplaner viser, at kapitalforhøjelsen på 50 % er tilstrækkelig til at videreføre transaktionerne over egne midler frem til 2013. De supplerende egne midler i fonden vil øge de finansieringsbeløb, der står til rådighed for SMV. Efter en grundig proces udvælger fonden med største omhu passende partnere, dvs. venturekapitalfonde og finansielle institutioner, som derefter tilvejebringer egenkapital- eller gældsfinansiering til SMV. Fondens bestyrelse, hvori Kommissionen har to medlemmer, skal godkende alle projektforslag. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

341 | Foreslået retsakt: andet. |

342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde: Artikel 3 i Rådets afgørelse 1994/375/EF fastsætter, at Fællesskabets holdning til en eventuel kapitalforhøjelse i fonden og til dets deltagelse i en sådan forhøjelse afgøres med enstemmighed af Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

401 | Fællesskabet vil tegne op til 300 nye andele i EIF. De årlige betalinger af andelene vil ske over fireårsperioden 2007-2010. Den vejledende budgetbevilling for fireårsperioden vil blive på omkring 100 mio. EUR, dvs. 25 mio. EUR pr. år. Det er hensigten at fastholde Fællesskabets kapitalandel i fonden på 30 % af fondens kapital i 2010. På grund af den variable andelsemissionskurs har Kommissionen ikke mulighed for på forhånd at bestemme de nøjagtige samlede og årlige forpligtelses- og betalingsbevillinger i budgettet. For at fastholde kapitalandelen på 30 % i 2010 og imødegå usikkerhed om kursen foreslår Kommissionen, at det udbytte, der vil blive udbetalt af fonden i årene 2007-2010, hvert år anvendes til at dække en del af udgifterne til de nye andele. Under alle omstændigheder vil den maksimale forpligtelse for Fællesskabet ikke overstige budgetbevillingen på 100 mio. EUR og det modtagne udbytte i løbet af denne periode, som skønnes at blive på omkring 20 mio. EUR. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

531 | Forslaget indeholder en klausul om fornyet gennemgang. |

570 | Nærmere redegørelse for forslaget Artikel 1 fastsætter, at Fællesskabet tegner andele med henblik på kapitalforhøjelsen på 50 % i fonden nominelt. Fællesskabet vil således købe op til 300 andele. Vilkårene for kapitalforhøjelsen vil blive fastsat på fondens årlige generalforsamling i 2007. Artikel 2 dækker de budgetmæssige aspekter af forslaget. For at fastholde Fællesskabets kapitalandel på 30 % vil Kommissionen købe op til 300 af fondens nye andele. Inden for den finansielle ramme for 2007-2013 er budgetmidlerne til kapitalforhøjelsen begrænset til 100 mio. EUR. Eftersom købskursen for andelene er variabel, og det er usikkert, om budgetmidlerne er tilstrækkelig store til at fastholde en 30 % kapitalandel i fonden i 2010, foreslår Kommissionen, at det udbytte, der betales af fonden, hvert år i løbet af denne periode anvendes til at dække en del af udgifterne til Fællesskabets deltagelse i kapitalforhøjelsen. Fællesskabets maksimale økonomiske forpligtelse begrænses derved til budgetbevillingen på 100 mio. EUR og det modtagne udbytte hvert år i perioden 2007-2010, dvs. et beløb på skønsmæssigt 20 mio. EUR. Artikel 3 omhandler den evaluering af fondens aktiviteter, der vil blive udført af Kommissionen senest den 31. juli 2012. Med udgangspunkt i tiende betragtning i Rådets afgørelse 1994/375/EF har Kommissionen hidtil sendt fondens årsberetning til Rådet og Parlamentet. Artikel 4 foreslår, at denne praksis ændres, og opfordrer fonden til at sende sin årsberetning og Revisionsudvalgets årsrapport direkte til Europa-Parlamentet og Rådet. I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets afgørelse 1994/375/EF vil Kommissionen fortsat underrette Rådet om de spørgsmål, der skal behandles på fondens generalforsamling. |

1. 2006/0203 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Fællesskabets deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 1994/375/EF af 6. juni 1994 om Fællesskabets medlemskab af Den Europæiske Investeringsfond[2], særlig artikel 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[3],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[4], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den autoriserede kapital i Den Europæiske Investeringsfond, i det følgende benævnt "fonden", blev ved fondens stiftelse fastsat til 2 mia. EUR, fordelt på 2 000 andele med et pålydende på 1 mio. EUR hver. I henhold til artikel 7, stk. 1, i vedtægterne for Den Europæiske Investeringsfond[5], i det følgende benævnt "vedtægterne", skal 20 % af den tegnede kapital indbetales.

(2) I henhold til afgørelse 1994/375/EF tegnede Det Europæiske Fællesskab repræsenteret af Kommissionen 600 andele i fonden til en nominel værdi af 600 mio. EUR, hvoraf 120 mio. EUR er indbetalt.

(3) Fondens garanti- og venturekapitaltransaktioner må ikke overstige de lofter, der er fastsat ved artikel 26 i vedtægterne eller af fondens generalforsamling. Lofterne afhænger af størrelsen af fondens kapital og egne midler. Eftersom fonden ventes at have opbrugt sine egne midler i midten af 2007 og derfor ikke vil være i stand til at fortsætte sine transaktioner over egne midler, har bestyrelsen foreslået at forhøje fondens autoriserede kapital med 50 % nominelt.

(4) Økofin-Rådet af 14. marts 2006 vedtog en rapport om forslagene fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, i det følgende benævnt "EIB-Gruppen", om at øge EIB-Gruppens bidrag til fremme af vækst og beskæftigelse i EU, som omfatter forslaget om at forhøje fondens kapital.

(5) Det Europæiske Råd hilste på sit møde den 23.-24. marts 2006 EIB-Gruppens bidrag velkommen og opfordrede de relevante aktører til at tage de nødvendige opfølgende skridt under hensyntagen til den endelige aftale om den finansielle ramme for 2007-2013.

(6) Fællesskabets tegning af nye andele vil understøtte gennemførelsen af Lissabon-strategien og medvirke til at opfylde Fællesskabets målsætninger hvad angår små og mellemstore virksomheder, jobskabelse, innovation, forskning og udvikling, samhørighed, regionalpolitik og udvidelse.

(7) En budgetbevilling på 100 mio. EUR til kapitalforhøjelsen i fonden er i overensstemmelse med den endelige aftale om den finansielle ramme for 2007-2013.

(8) De nye andele bør tegnes af fondens medlemmer efter deres valg over en fireårig periode begyndende i 2007 og sluttende i 2010 under hensyntagen til de deltagende finansielle institutioners og Den Europæiske Investeringsbanks interesser samt til Fællesskabets budgetmæssige begrænsninger. Kursen på de nye andele bør fastsættes årligt og baseres på den nettoaktivværdiformel, der er aftalt mellem fondens medlemmer.

(9) Det årlige udbytte, Fællesskabet har modtaget for sin deltagelse i fonden fra 1995 til 2006, er blevet behørigt tilbageført til Fællesskabets budget. I årene 2007-2010 bør det modtagne udbytte betragtes som formålsbestemte indtægter og anvendes til at dække en del af udgifterne til kapitalforhøjelsen. Dette skulle øge de budgetmidler, der er til rådighed til kapitalforhøjelsen, og støtte målsætningen om at fastholde Fællesskabets kapitalandel i fonden på 30 %.

(10) Hidtil har Kommissionen sendt fondens årsberetninger til Europa-Parlamentet og Rådet. For at forenkle rapporteringsproceduren er det nødvendigt at fastsætte, at fonden bør sende sin årsberetning og Revisionsudvalgets årsrapport direkte til Europa-Parlamentet og Rådet.

(11) Der vil blive sikret passende koordination, synergi og komplementaritet mellem fondens transaktioner og Den Europæiske Investeringsbank, Fællesskabets finansielle instrumenter til fordel for små og mellemstore virksomheder og i givet fald andre finansielle institutioner -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud over sin aktuelle kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond, i det følgende benævnt "fonden", tegner Det Europæiske Fællesskab op til 300 andele med et pålydende på 1 mio. EUR hver i fonden. Tegningen af andelene og de årlige betalinger sker i overensstemmelse med de vilkår, der vil blive godkendt af fondens generalforsamling.

Artikel 2

Fællesskabet køber de nye andele over en fireårig periode begyndende i 2007. I løbet af perioden 2007-2010 betragtes udbytte, som Fællesskabet modtager for sin deltagelse i fonden, som formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[6], med henblik på at dække en del af udgifterne til tegningen.

Derudover står et samlet beløb på 100 mio. EUR for hele perioden til rådighed på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget til dækning af de resterende udgifter.

Budgetforpligtelsen kan opdeles i årlige rater over fire år i overensstemmelse med artikel 76, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

Artikel 3

Kommissionen forelægger Rådet en evaluering af fondens aktiviteter over egne midler senest den 31. juli 2012.

Artikel 4

Fonden forelægger sin årsberetning og Revisionsudvalgets årsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

KAPITALFORHØJELSE I DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSFOND (EIF) OG FÆLLESSKABETS DELTAGELSE I KAPITALFORHØJELSEN.

2. ABM/ABB-RAMME

Økonomiske og finansielle anliggender

01.04 Finansielle transaktioner og instrumenter

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposter, herunder udgiftsområder:

Udgifter.

01.0409: Den Europæiske Investeringsfond

01.040901: Den Europæiske Investeringsfond – Tilrådighedsstillelse af de indbetalte dele af den tegnede kapital

01.040902: Den Europæiske Investeringsfond – Del af den tegnede kapital, som kan indkaldes

Indtægtspost.

850: Udbytte fra EIF

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

Der bevilges et beløb på 100 mio. EUR inden for den finansielle ramme for 2007-2013 under underudgiftsområde 1A, nemlig 25 mio. EUR årligt i løbet af fireårsperioden 2007-2010. Kommissionen vil tegne de nye andele i overensstemmelse med EIF’s generalforsamlings beslutning om vilkårene for kapitalforhøjelsen og betale dem i fire årlige rater i overensstemmelse med artikel 76, stk. 3, i finansforordningen.

De finansielle virkninger på Fællesskabets budget afhænger primært af den årlige kurs, der skal betales for de nye andele, der udstedes af EIF. For at imødegå enhver usikkerhed omkring kursen og samtidig fastholde Fællesskabets kapitalandel i EIF på 30 % foreslår Kommissionen, at udbytte fra EIF, som vil blive modtaget i løbet af fireårsperioden, anvendes til at dække en del af udgifterne til kapitalforhøjelsen. Udbytte, der indtjenes i perioden 2007-2010, betragtes som formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i finansforordningen. Under alle omstændigheder vil den maksimale forpligtelse for Fællesskabet ikke overstige budgetbevillingen på 100 mio. EUR og det modtagne udbytte i løbet af denne periode, som skønnes at blive på omkring 20 mio. EUR.

Forpligtelses- og betalingsbevillingerne i forbindelse med Fællesskabets deltagelse vil være betinget af godkendelse af emissionen af nye andele, tildeling af årlige nettoindtægter og udlodning af udbytte af EIF’s generalforsamling.

3.3. Budgetoplysninger:

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i den finansielle ramme |

01 04 09 | IOU | Opdelte[7] | JA | NEJ | NEJ | Nr. 1A |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

Tabellen viser de beløb, der er bevilget i den finansielle ramme for 2007-2013 til dækning af forpligtelses- og betalingsbevillinger uden at tage højde for udbytte fra EIF (se punkt 4.1.3).

mio. EUR

Udgiftstype (vejledende beløb) | Punkt | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 og ff. | I alt |

Driftsudgifter[8] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 25,0 | - | - | 100,0 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 25,0 | - | - | 100,0 |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[9] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c | - | - | - | - | - | - | - |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 25,0 | - | - | 100,0 |

Betalingsbevillinger | b+c | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 25,0 | - | - | 100,0 |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[10] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | - | - | - | - | - | - | - |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | - | - | - | - | 0,1 | - | 0,1 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen |

FB I ALT, inklusive udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 0,1 | - | 100,1 |

BB I ALT, inklusive udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 0,1 | - | 100,1 |

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

( Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[11] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af den finansielle ramme).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne.

X Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger:

Udbytte fra EIF i perioden 2007-2010 betragtes som formålsbestemte indtægter, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen, og vil blive anvendt til at dække en del af udgifterne i forbindelse med Fællesskabets deltagelse i kapitalforhøjelsen i EIF. Ethvert overskydende beløb, som ikke er påkrævet til at dække udgifterne til kapitalforhøjelsen, vil blive tilbageført til Fællesskabets budget. Alle enkeltheder vedrørende metoden for beregning af virkningerne for indtægterne og et eksempel er anført i bilaget. Beløbene nedenfor er vejledende og bygger på tal fra EIF’s resultatopgørelse pr. 30. juni 2006.

mio. EUR

Forud for foranstaltningen i 2006 | Efter foranstaltningens iværksættelse |

Personaleressourcer i alt | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes

EIF anvender sine egne midler som kapitalgrundlag for sine garantitransaktioner og som egenkapitalbetaling til sine venturekapitalinvesteringer. På grundlag af forretningsplanerne for 2006-2009 vil EIF have udtømt sine egne midler omkring midten af 2007. Den foreslåede kapitalforhøjelse er af fundamental betydning for opfyldelsen af EIF’s målsætninger, nemlig at støtte SMV’s adgang til finansiering i EU, tiltrædelseslandene, ansøgerlandene og visse andre tredjelande. EIF vil fortsat konsolidere sin position som videncenter og sin knowhow og professionalisme i styringen af sin centrale virksomhed inden for venturekapital og porteføljegarantier samt i formidlingen af finansieringsteknik til områder, hvor der er anerkendte markedssvigt (tidligt stadium, innovation, teknologioverførsel osv.), og hvor EIF's merværdi kan påvises, ikke mindst i de nye medlemsstater og tiltrædelseslandene. Den kunne udvide sine aktiviteter til i stigende omfang at omfatte ydelse af fleksibel finansiering til SMV og en ny vifte af innovative ordninger.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Kapitalforhøjelsen vil forbedre EIF’s potentiel for samarbejde med dets medlemmer (Kommissionen, EIB og de finansielle institutioner) og tredjeparter. Den vil give EIF mulighed for at udvide sin nuværende geografiske dækning og øge dets aktiviteter inden for F&U/innovation og SMV og i de nye medlemsstater.

EIF’s egne midler vil være et supplement til Fællesskabets og EIB’s mandater (nemlig de finansielle instrumenter under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og EIB’s mandat vedrørende risikovillig kapital) og bidrage til opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne. EIF’s egne midler er nødvendige som løftestang for fællesskabsfinansiering, nemlig til at foretage saminvesteringer med fællesskabsmidler i venturekapitalfonde og eventuelt teknologioverførselsprojekter samt til at deltage i risikodeling under CIP-garantifaciliteterne.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Forhåndsevalueringen giver nærmere oplysninger om de politiske målsætninger, de forventede resultater og de hertil hørende indikatorer.

EIF har udmærket sig ved at være den eneste fællesskabsinstitution, som har lagt særlig vægt på SMV-finansiering og på at forfølge relevante EU-målsætninger inden for bl.a. innovation, forskning og udvikling, iværksætteri, vækst og jobskabelse. Disse målsætninger, som også skal ses i sammenhæng med den overordnede målsætning om en vellykket EU-udvidelse, er stadig yderst aktuelle, og det er fortsat en EU-prioritet at forfølge dem, som det blev bekræftet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i foråret 2005 og foråret 2006.

Der vil ikke blive fremsat nogen yderligere anmodning om kapitalforhøjelse i løbet af den kommende finansielle ramme for perioden 2007-2013.

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

X Central forvaltning

X Direkte af Kommissionen

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

EIF’s årsregnskaber revideres af eksterne regnskabsrevisorer under mandat fra EIF’s Revisionsudvalg. Disse regnskaber skal godkendes af medlemmerne på den årlige generalforsamling.

Den interne regnskabsrevision, som er outsourced til EIB, evaluerer, hvor relevante og effektive de interne kontrolsystemer og de implicerede procedurer er. Den er ved at indføre et internt kontrolsystem baseret på BIS-retningslinjer. Den interne regnskabsrevision gennemgår og afprøver desuden kontrolsystemerne inden for det informationsteknologiske og administrative område.

Bestyrelsen vurderer de enkelte EIF-transaktioner og overvåger venturekapital- og garantiporteføljerne. Den sikrer også, at fonden forvaltes i overensstemmelse med dens vedtægter og de specifikke retningslinjer, bestyrelsen har vedtaget. Kommissionen har udpeget to medlemmer og to suppleanter i bestyrelsen. Ved udførelsen af deres hverv står bestyrelsesmedlemmerne eller bestyrelsessuppleanterne alene til regnskab over for EIF’s generalforsamling. Ved udførelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlem eller bestyrelsessuppleant skal de optræde uafhængigt og alene varetage EIF's interesser. De skal sikre, at deres handlinger holder sig inden for de beføjelser, der er tildelt dem ved eller under vedtægterne, og i øvrigt optræde i overensstemmelse med EIF’s vedtægter og forretningsorden. Eventuelle interessekonflikter og fortrolighedsspørgsmål behandles i den adfærdskodeks, som alle bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter skal undertegne.

EIF kreditvurderes af de tre største kreditvurderingsagenturer, Fitch, Moody’s og Standard & Poors.

Endelig dækker en trepartsaftale mellem EIF, Revisionsretten og Kommissionen de arrangementer, der finder anvendelse for formidling af dokumenter og information vedrørende Kommissionens deltagelse i EIF’s kapital til Revisionsretten.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forudgående evaluering

Forhåndsevalueringen blev udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene (GD ECFIN) i marts 2006.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejs-/efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Der er ikke udført nogen efterfølgende evaluering. Forhåndsevalueringen indeholder konklusionerne fra andre relevante evalueringer udført af Kommissionen.

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Forslaget til den nye rådsafgørelse fastsætter, at Kommissionen vil gennemføre en evaluering senest den 31. juli 2012. Rapporten vil vurdere EIF’s SMV-aktiviteter og situationen vedrørende dens egne midler.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

EIF’s procedurer mod svig blev gennemført den 22. januar 2002 med det formål at sikre, at EIF råder over passende forholdsregler til at afsløre svig eller svigagtig adfærd.

Derudover vedtog EIF’s bestyrelse i juni 2004 et dokument med titlen "OLAF: beslutning om forholdsregler mod svig", som fastsætter de vilkår og betingelser, hvorunder efterforskning vedrørende forebyggelse af svig, korruption og ulovlige aktiviteter, der er til skade for Fællesskabets finansielle interesser, skal gennemføres.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR

2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |

Tjeneste-mænd eller midlertidigt ansatte[12] (XX 01 01) | A*/AD | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 |

B*, C*/AST | - | - | - | - | - | - |

I ALT | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

Ud over det administrative arbejde i forbindelse med de finansielle transaktioner vil kapitalforhøjelsen ikke give anledning til større yderligere opgaver.

For at forvalte de løbende forbindelser med EIF er den ansvarlige tjenestemand ansvarlig for forberedelsen af alle administrative procedurer, f.eks. kommissionsbeslutninger om udpegning af kommissionskandidater til EIF’s bestyrelse, forholdet til EIF og opfølgningen af forhandlinger om enhver form for transaktion som f.eks. "put option"-transaktioner og koordineringen med Revisionsretten i henhold til trepartsaftalen.

Tjenestemanden bistår endvidere Kommissionens kandidater med at forberede bestyrelsesmøder. I denne forbindelse analyserer tjenestemanden virkningerne af EIF-forslag på Fællesskabets interesser inden for rammerne af EIF’s politik og i samarbejde med de relevante kommissionstjenestegrene. Opgaven omfatter også vurdering af de af EIF’s transaktioner, der indebærer investering eller saminvestering af EIF’s egne midler. Tjenestemanden bistår også kommissæren eller hans repræsentant med at forberede EIF’s generalforsamlinger.

Endelig sikrer tjenestemanden, at Rådet orienteres behørigt om EIF’s virksomhed i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1994/375/EF.

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

Endelig sikrer tjenestemanden, at Rådet orienteres behørigt om EIF’s virksomhed i overensstemmelse med Rådets afgørelse 94/375/EF.

Hvis der er tale om mere end en kilde, angives antal stillinger fra hver kilde.

X Stillinger, der i øjeblikket er afsat

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet ( XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning )

Ingen.

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

mio. EUR

Arten af personaleressourcer | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 og ff. |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 0,065 | 0,065 | 0,065 | 0,065 |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,065 | 0,065 | 0,065 | 0,065 |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte

108 000 EUR * 0,6 = 64 800 EUR.

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet mio. EUR |

2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 og ff. | I ALT |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | - | - | - | - | 0,1 | - | 0,1 |

Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | - | - | - | - | 0,1 | - | 0,1 |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | - | - | - | - | 0,1 | - | 0,1 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

Dette vejledende beløb på 100 000 EUR dækker udgifterne til en ekstern evaluering, som skal udarbejdes senest i juli 2012.

Bilag

Kapitalforhøjelsen og kursen på andelene

EIF sigter mod at opnå en likviditetstilførsel på ca. 330 mio. EUR, som er baseret på kapitalforhøjelsen på 50 % nominelt. For at opnå dette vil der blive udstedt op til 1000 nye andele af EIF, som efterfølgende vil blive tegnet af dens medlemmer. For Fællesskabets vedkommende vil betalingerne følge over en fireårsperiode. EIF’s forslag til kapitalforhøjelsen tager som udgangspunkt, at kursen på de nye andele vil være baseret på den RSPU ("Replacement Share Purchase Undertaking")-formel, der blev aftalt mellem medlemmerne i juni 2005, og som bestemmes som følger:

Andelens kurs = (indbetalt kapital + overkurs ved emission + reserver + ikke-realiserede venturekapitalgevinster + fremrykket overskud + årets overskud – årets udbytte) / antallet af andele.

Efter denne nettoaktivværdiformel vil den årlige andelsemissionskurs variere efter den årlige nettoaktivværdiberegning, og medlemmerne vil betale mere for hver andel end den pålydende værdi af den indbetalte kapital. Den overskydende værdi allokeres til EIF’s emissionsoverkurskonto, hvilket yderligere forøger EIF’s egne midler.

Efter Rådets bemyndigelse til at forhøje EIF’s kapital med 1000 andele vil EIF’s generalforsamling vedtage beslutningen om at udstede de nye andele.

EIF vil tilbyde de samme vilkår til hvert medlem, dvs. mulighed for at købe de nye andele i løbet af fireårsperioden 2007-2010. De fleste af de finansielle institutioner, der på nuværende tidspunkt ejer ca. 8 % af EIF's andele, har tilkendegivet, at de muligvis vil købe hele deres andelstildeling i 2007. Beregningerne nedenfor bygger på den antagelse, at EIB også køber sin del af andelene i 2007 som reaktion på de finansielle institutioners anmodning om, at EIB giver uigenkaldeligt forpligtende tilsagn i forhold til kapitalforhøjelsen. Som følge heraf vil antallet af andele, der udstedes i 2007, blive højere end i de følgende år.

Kommissionens årlige budget til køb af EIF-andele er på 25 mio. EUR. For at kunne købe det angivne antal andele foreslås det at anvende det udbytte, der modtages fra EIF i løbet af perioden 2007-2010, til at købe de nye andele, jf. artikel 18, stk. 2, i finansforordningen. Dette vil bl.a. sikre, at strukturen i Fællesskabets kapitalandel holder sig forholdsvis stabil i 2010, og vise, at Kommissionen har til hensigt at købe så mange andele som muligt fra begyndelsen for derved at demonstrere sin opbakning til EIF og kapitalforhøjelsen. Som følge af de begrænsede budgetressourcer, der står til rådighed årligt, vil Fællesskabets kapitalandel på 30 % i årene 2007-2009 imidlertid blive en smule udtyndet (på basis af de vejledende beregninger nedenfor vil Fællesskabets kapitalandel i 2007 blive på ca. 25 %, i 2008 på ca. 27 %, i 2009 på ca. 29 % og fra 2010 på ca. 30 %).

Med udgangspunkt i EIF’s resultatopgørelse pr. 30. juni 2006 og den vejledende kurs på andelene viser tabellen nedenfor et eksempel på, hvor mange andele Kommissionen vil kunne købe, og budgetbehovet:

2007 | 2008 | 2009 | 2010 | I alt |

Vejledende antal andele, der skal tegnes af medlemmerne | 790 | 90 | 89 | 26 | 1000 |

Vejledende antal andele, der skal tegnes af Kommissionen | 95 | 90 | 89 | 26 | 300 |

Vejledende årlig kurs på andelene (i EUR) | 326 526 | 338 912 | 351 406 | 364 376 |

Vejledende budgetbehov (i EUR) | 31 019 970 | 30 502 080 | 31 275 134 | 9 473 776 | 102 270 960 |

Fællesskabets indtægter

I henhold til artikel 24 i vedtægterne skal EIF søge at opnå et passende afkast til sine medlemmer. Efter en beslutning på EIF’s generalforsamling udlodder EIF udbytte af det årlige nettoresultat til medlemmerne. Hvad Fællesskabets kapitalandel angår, tilbageføres dette udbytte til Fællesskabets budget (budgetpost 850: udbytte fra EIF).

På nuværende tidspunkt består EIF’s indtægter primært af indtægter fra den likvide beholdning, administrationsgebyrer og indtægter fra garantitransaktioner over dens egne midler. Venturekapitalindtægter, som er vanskelige at forudsige, vil dog formentlig udgøre en stigende andel af EIF’s samlede indtægter fremover. Endvidere vil eventuelle nye mandater give anledning til yderligere administrationsgebyrer, hvilket vil øge EIF’s lønsomhed. Det er derfor vanskeligt at give endelige tal for de fremtidige indtægter og det hertil hørende udbytte. Til orientering viser tabellen nedenfor et forenklet eksempel:

Regnskabsår *) |

2006 | 2007 | 2008 | 2009 |

Antal andele, der fra begyndelsen tegnes af Kommissionen | 600 | 600 | 600 | 600 |

Vejledende antal nye andele, der skal tegnes af Kommissionen | 0 | 95 | 90 | 89 |

Samlet antal andele, der tegnes af Kommissionen | 600 | 695 | 785 | 874 |

Årligt anslået udbytte pr. andel (i EUR) | 10 299 | 8 014 | 8 197 | 8 534 |

Anslået udbyttebeløb, som modtages af Kommissionen i det efterfølgende år (i EUR) | 6 179 400 | 5 569 730 | 6 434 645 | 7 458 716 |

*) Udbytte vedrørende regnskabsår n udbetales i maj/juni i år n+1.

Samlet virkning for Fællesskabets budget

For at fastholde Fællesskabets kapitalandel på omtrent 30 % vil Kommissionen købe op til 300 nye andele i EIF. De årlige betalinger vil ske i løbet af perioden 2007-2010 i overensstemmelse med artikel 76, stk. 3, i finansforordningen. Ud over den årlige budgetbevilling på 25 mio. EUR foreslår Kommissionen at anvende det udbytte, der udbetales i perioden 2007-2010, til at dække en del af udgifterne til kapitalforhøjelsen.

Udbetalingen af udbytte følger umiddelbart efter, at EIF’s generalforsamling har godkendt udbytteudlodningen. Samtidig vil medlemmerne efter generalforsamlingens beslutning blive opfordret til at tegne de nye andele og vil af EIF blive anmodet om at betale for de nytegnede andele. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i finansforordningen vil Kommissionen anvende det modtagne udbytte til at dække en del af udgifterne til kapitalforhøjelsen. Overskydende udbyttebeløb, som modtages årligt i løbet af perioden 2007-2009, og som der ikke er behov for til at dække en del af udgifterne til kapitalforhøjelsen, vil blive fremført til det efterfølgende år. Skulle det overskydende udbytte i 2010 ikke være påkrævet for at dække udgifterne til kapitalforhøjelsen, vil dette overskydende udbytte blive tilbageført til Fællesskabets budget.

En yderligere virkning vil være, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne vil ligge i begyndelsen af den omhandlede periode, hvilket vil sige, at beløbene til forpligtelses- og betalingsbevillinger på budgettet i 2010 efter al sandsynlighed vil kunne blive væsentligt lavere.

[1] European Recovery Programme.

[2] EFT L 173 af 7.7.1994, s. 12.

[3] EUT C af , s. .

[4] EUT C af , s. .

[5] EFT L 173 af 7.7.1994, s. 1. Ændret den 19. juni 2000 af Den Europæiske Investeringsfonds generalforsamling (EFT C 225 af 10.8.2001, s. 2).

[6] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[7] Opdelte bevillinger.

[8] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

[9] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

[10] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[11] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[12] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.