52006PC0587

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik /* KOM/2006/0587 endelig udg. - CNS 2006/0190 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 10.10.2006

KOM(2006) 587 endelig

2006/0190 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

Begrundelse og formål Ændringen af grundforordningen for den fælles fiskeripolitik (Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik) er resultatet af den politiske enighed, som Rådet nåede frem til, da Den Europæiske Fiskerifond blev vedtaget. Formålet er at gøre det muligt at tilpasse flåden for at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene, hygiejnen, produktkvaliteten og energiudnyttelsen. |

Generel baggrund Som led i den politiske aftale, der blev opnået i forbindelse med vedtagelsen af Den Europæiske Fiskerifond for 2007-2013, besluttede Rådet at ændre bestemmelserne for forvaltning af fiskerflådekapaciteten. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik. |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

Denne ændring er resultatet af en politisk beslutning, som Rådet har vedtaget. De berørte parter blev hørt forud for vedtagelsen af forordningen om Den Europæiske Fiskerifond. |

Ekspertbistand |

Der var ikke behov for ekstern ekspertrådgivning. |

Konsekvensanalyse Der blev ikke gennemført nogen konsekvensanalyse. Dette forslag giver ikke nogen valgmuligheder, heller ikke mulighed for ikke at gøre noget, fordi det er resultatet af en politisk beslutning, som Rådet har truffet. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

Resumé af forslaget Det foreslås at ændre de bestemmelser for forvaltning af flådekapaciteten, der er fastsat i kapitel III i forordning (EF) nr. 2371/2002, særlig artikel 11 om justering af fiskerikapaciteten og artikel 13 om tilgangs-/afgangsordningen og begrænsning af den samlede kapacitet. Ændringerne går ud på: a) at gøre det muligt til nye eller bestående fartøjer at overføre 4 % af den tonnage, der er skrottet med offentlig støtte, for at forbedre sikkerheden, hygiejnen, arbejdsvilkårene og produktkvaliteten om bord. b) at gøre den kapacitetsnedskæring, der er en betingelse for at få offentlig støtte til motorudskiftning, irreversibel, med det formål at fastholde den aktuelle kapacitetsnedskæringspolitik. |

Retsgrundlag Artikel 37 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. |

Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under EF's enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

Forslaget er ikke mere vidtgående end, hvad der er strengt nødvendigt for at gennemføre de politiske beslutninger, som Rådet og Kommissionen har truffet. Det overlades til medlemsstaterne at forvalte flådekapaciteten for de enkelte fartøjer. |

Denne ændring af bestemmelserne for forvaltning af flåden medfører ikke en yderligere administrativ eller økonomisk byrde i forhold til de gamle bestemmelser. De nye bestemmelser kan forvaltes med de samme menneskelige og finansielle ressourcer, som var afsat til forvaltning af de gamle bestemmelser. |

Reguleringsmiddel/-form |

Foreslåede instrumenter: Rådsforordning på grundlag af traktatens artikel 37. |

Andre reguleringsmidler ville ikke være hensigtsmæssige, hvilket skyldes følgende forhold: Det drejer sig om en ændring af en rådsforordning, som ikke kan ændres med noget andet instrument. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget. |

1. .

2006/0190 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[3] fastsættes der bestemmelser for forvaltning af fiskerikapaciteten.

(2) De gældende bestemmelser for forvaltning af flådekapaciteten bør tilpasses på baggrund af erfaringerne.

(3) Medlemsstaterne bør kunne indrømme nye eller bestående fartøjer en begrænset tonnageforøgelse for at forbedre sikkerheden, hygiejnen, arbejdsvilkårene og produktkvaliteten om bord, forudsat at det ikke øger fartøjernes fiskerikapacitet, og at der gives fortrinsret til kystfiskeri af mindre omfang, jf. artikel 26 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond[4]. Forøgelsen bør være afhængig af, hvilken indsats de har gjort for at justere fiskerikapaciteten med offentlig støtte fra den 1. januar 2003 eller den 1. maj 2004 til den 31. december 2006 og fra den 1. januar 2007 og frem.

(4) Den motoreffektreduktion, der kræves, for at en motor kan udskiftes med offentlig støtte, jf. artikel 25, stk. 3, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1198/2006, bør betragtes som udtagning af flådekapacitet med offentlig støtte i forbindelse med anvendelsen af tilgangs-/afgangsordningen og tilpasningen af referenceniveauerne.

(5) Forordning (EF) nr. 2371/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2371/2002 foretages følgende ændringer:

(1) Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

Justering af fiskerikapacitet

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at justere deres flåders fiskerikapacitet, så der skabes en stabil og varig balance mellem fiskerikapaciteten og deres fiskerimuligheder.

2. Medlemsstaterne sørger for, at referenceniveauerne for fiskerikapacitet, udtrykt i BT og kW, som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 ikke overskrides.

3. Der må ikke ydes offentlig støtte til flådeafgang, medmindre fiskerilicensen som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1281/2005[5] og eventuelle fiskeritilladelser som fastsat i de relevante forordninger først er inddraget. Kapaciteten som fastsat i licensen og eventuelle fiskeritilladelser for de pågældende fiskerier må ikke udskiftes, jf. dog stk. 6.

4. Hvis der ydes offentlig støtte til udtagning af fiskerikapacitet ud over den kapacitet, der skal udtages for at overholde referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12, trækkes den udtagne kapacitet automatisk fra referenceniveauerne. De således fremkomne referenceniveauer er de nye referenceniveauer.

5. På fiskerfartøjer på 5 år eller derover kan modernisering over hoveddækket fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2006 for at forbedre sikkerheden om bord, arbejdsforholdene, hygiejnen og produktkvaliteten øge fartøjets tonnage, forudsat at moderniseringen ikke øger fartøjets fiskerikapacitet. Referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 tilpasses i overensstemmelse hermed. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til den tilsvarende kapacitet i forbindelse med medlemsstaternes fastlæggelse af balancen mellem tilgang og afgang i henhold til artikel 13.

6. For at forbedre sikkerheden om bord, arbejdsvilkårene, hygiejnen og produktkvaliteten kan medlemsstaterne fra den 1. januar 2007 omfordele følgende kapacitet udtrykt i tonnage til nye eller bestående fartøjer, forudsat at det ikke øger fartøjernes fiskerikapacitet:

- 4 % af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der var medlemmer af EU pr. 1. januar 2003, og 4 % af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. maj 2004 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, og

- 4 % af den flådetonnage, der udtages med offentlig støtte fra den 1. januar 2007.

Referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 tilpasses i overensstemmelse hermed. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til den tilsvarende kapacitet i forbindelse med medlemsstaternes fastlæggelse af balancen mellem tilgang og afgang i henhold til artikel 13.

Medlemsstaterne giver kystfiskeri af mindre omfang fortrinsret, jf. artikel 26 i forordning (EF) nr. 1198/2006, når de tildeler fiskerikapacitet i henhold til dette stykke.

7. Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 30, stk. 2."

(2) Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13

Tilgangs-/afgangsordning og begrænsning af den samlede kapacitet

1. Medlemsstaterne forvalter flådetilgang og -afgang således, at fra den 1. januar 2003:

2. udlignes tilgang af ny kapacitet til flåden uden offentlig støtte med forudgående udtagning uden offentlig støtte af mindst samme kapacitet

3. udlignes tilgang af ny kapacitet til flåden med offentlig støtte, der er ydet efter den 1. januar 2003, med forudgående udtagning uden offentlig støtte af

4. (i) mindst den samme kapacitet for så vidt angår tilgang af nye fartøjer på 100 BT eller derunder eller

5. (ii) mindst 1,35 gange denne kapacitet for så vidt angår tilgang af nye fartøjer på 100 BT eller derover.

6. udlignes udskiftningen af en motor med offentlig støtte, jf. artikel 25, stk. 3, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1198/2006, ved en kapacitetsnedskæring svarende til, at den nye motor har 20 % lavere effekt end den gamle. De 20 %, som effekten nedsættes med, trækkes fra referenceniveauerne, jf. artikel 11, stk. 4.

2. Der kan vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 30, stk. 2."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Rådets vegne

Formand[pic][pic][pic]

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[4] EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

[5] EUT L 203 af 4.8.2005, s. 3.