[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 2.10.2006

KOM(2006) 565 endelig

2006/0180 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF)

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Efter midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien fremlagde Kommissionen i februar 2005 en meddelelse om vækst og beskæftigelse, hvori der foreslås et nyt afsæt for Lissabon-strategien med hovedvægten på to opgaver: sikring af kraftigere og vedvarende vækst og skabelse af flere og bedre job. Dette indebar, at styringen af den europæiske beskæftigelsesstrategi skulle omlægges radikalt for at maksimere effektiviteten og synergierne mellem nationale initiativer og Fællesskabets foranstaltninger. I denne forbindelse er løn et centralt element, der har indflydelse på de samlede produktionsomkostninger, beskæftigelses- og indkomstniveauet og arbejdstagernes og deres familiers sociale situation. Oplysninger om lønninger og de faktorer, som har indflydelse herpå, er af afgørende betydning for overvågningen af den økonomiske politik, beskæftigelsespolitikken, uddannelsespolitikken og ligestillingspolitikken, der skal sikre, at alle kommer til at nyde godt af væksten og jobskabelsen i EU. Oplysningerne vil også være nyttige ved evalueringen af den nye sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2005-2010. For at nå disse mål har Kommissionen behov for oplysninger om lønstrukturen og lønfordelingen i medlemsstaterne efter socioøkonomiske kriterier og også i relation til de forskellige former for lønnet beskæftigelse. Disse oplysninger er af stor betydning for at analysere og forstå arbejdsmarkedet og de ændringer, der sker i arbejdsstyrkens struktur. Der er bred enighed om, at det er en fordel at råde over data om lønninger i relation til andre beskæftigelseskarakteristika. Arbejdsstyrkeundersøgelsen er principielt den første og mest autoritative referencekilde til arbejdsmarkedsdata, og derfor bør lønninger, som er en fundamental variabel til forklaring af arbejdsmarkedsadfærd, være obligatorisk i denne undersøgelse for at gøre det muligt at foretage en mere komplet arbejdsmarkedsanalyse. |

120 | Generel baggrund I 1998 indførte Rådets forordning (EF) nr. 577/98 indkomst som et nyt undersøgelseskarakteristika, hvortil der skulle leveres data via arbejdsstyrkeundersøgelsen. Da sådanne oplysninger er følsomme, var variablen ikke obligatorisk, således at medlemsstaterne kunne få lejlighed til at afprøve, om det var muligt at indsamle sådanne oplysninger i en arbejdsstyrkeundersøgelse, at finde den bedste undersøgelsesmetode for at undgå et generelt fald i svarprocenten og undersøge kvaliteten af de indsamlede oplysninger. I gennemførelsesforordningen bestod indkomstmodulet oprindeligt af fem variabler: månedlig nettoindtægt fra hovedbeskæftigelse, ekstraindtægter fra hovedbeskæftigelse, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge og invalidepension. I nærværende forslag er dataene begrænset til "månedsløn fra hovedbeskæftigelse". Formålet med denne variabel er ikke at indsamle oplysninger om lønniveauerne i EU-medlemsstaterne men at anvende den som en variabel til forklaring af arbejdsmarkedsadfærd. I 1998 var der kun to medlemsstater, som indsamlede og leverede disse data til Eurostat. Siden da er der blevet ydet tilskud til medlemsstater, som har været villige til at anvende denne variabel på forsøgsbasis i deres undersøgelser, eller at sammenholde relationen mellem resultater fra arbejdsstyrkeundersøgelser og administrative kilder. Omkring halvdelen af medlemsstaterne indsamler nu data om lønninger som led i arbejdsstyrkeundersøgelserne med tilfredsstillende resultater, og der er også blevet fastlagt bedste praksis for indsamling af data. Der er bred enighed om værdien af at indsamle sådanne oplysninger til gennemførelse af Fællesskabets politik, og der er behov for fuld dækning af EU. Nogle medlemsstater efterlyser imidlertid en forenkling af den tidligere frivillige variabel for at kunne indsamle data, mens andre kun kan medtage variablen i deres spørgeskemaer til arbejdsstyrkeundersøgelsen, hvis de er retligt forpligtet til at levere disse oplysninger. Derfor er det vigtigt at ændre Rådets forordning (EF) nr. 577/98 i overensstemmelse hermed og indføre "løn fra hovedbeskæftigelse" som en obligatorisk variabel i arbejdsstyrkeundersøgelsen. |

130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører I 1998 introducerede Rådets forordning (EF) nr. 577/98 indkomst som et nyt fakultativt undersøgelseskarakteristika, hvortil der skulle leveres data via arbejdsstyrkeundersøgelsen. Formålet med nærværende forordningsforslag er: - at ændre dette undersøgelseskarakteristikas status som fakultativ - at begrænse de data, der skal leveres vedrørende indkomst til "løn fra hovedbeskæftigelse" - at give de medlemsstater, som leverer disse oplysninger fra administrative kilder, en dataindberetningsfrist på 18 måneder for derved at reducere respondentbyrden. |

141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Finder ikke anvendelse. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Medlemmerne af arbejdsgruppen vedrørende arbejdsmarkedsstatistik og socialstatistikcheferne i medlemsstaterne er blevet hørt, og der er blevet taget højde for deres synspunkter. Nærværende forslag fik bred tilslutning både fra socialstatistikcheferne og arbejdsgruppen vedrørende arbejdsmarkedsstatistik. |

212 | Oversigt over svarene og redegørelse for, hvordan de er blevet taget i betragtning For at undgå ekstra arbejde har flere medlemsstater anmodet om at anvende administrative kilder til levering af disse data. Anvendelse af administrative data medfører, at indberetningen af data vil tage længere tid. Dette har Kommissionen accepteret, hvilket også fremgår af forordningsforslaget. Da lønninger er et følsomt emne, er svarprocenten for spørgsmål herom generelt lav. Svarprocenten kan dog forbedres. Nogle lande har opnået ganske gode svarprocenter for denne variabel, og grundene hertil er blevet kortlagt og fremlægges som eksempler på god praksis. Et andet spørgsmål, som ofte nævnes som et problem, er vanskelighederne ved at nå til enighed om en harmoniseret definition af løn. Nogle lande kan kun levere bruttolønninger, andre nettolønninger, og andre igen anvender definitioner, som ikke svarer til nogen af disse to begreber. En fælles definition er af stor betydning, når man skal måle lønniveauer eller -tendenser. Lønoplysningerne fra arbejdsstyrkeundersøgelserne vil imidlertid kun blive anvendt som baggrundsdata til klassificering af lønningerne (deciler) for at analysere lønningernes indflydelse på arbejdsmarkedsadfærd. I dette tilfælde er en fælles definition ikke så relevant og vil ikke få nogen signifikant indflydelse på klassificeringen. Endelig har nogle medlemsstater foreslået, at EU-SILC kunne anvendes til analyser baseret på lønninger, da problemerne omkring definition og svarprocent synes at være mindre i forbindelse med denne kilde. Selv om arbejdsstyrkeundersøgelsen måske ikke er den bedste datakilde til lønninger, danner den forbindelser til en lang række andre socioøkonomiske variabler og er baseret på meget større stikprøve. Sidstnævnte egenskab giver mulighed for en mere detaljeret krydsklassificering. Disse to aspekter anses for at være tilstrækkelig begrundelse for at anvende arbejdsstyrkeundersøgelserne i denne forbindelse. |

Ekspertbistand |

221 | Relevante ekspertiseområder Medlemsstaternes repræsentanter i Eurostats arbejdsgruppe vedrørende arbejdsmarkedsstatistik er eksperter med et indgående kendskab til løn- og arbejdsstyrkeundersøgelser. |

222 | Anvendt metodologi Åben drøftelse mellem eksperter på møderne i arbejdsgruppen vedrørende arbejdsmarkedsstatistik, hvoraf konklusionerne fremgår af referaterne, og pilotundersøgelser gennemført i de fleste medlemsstater. Der er blevet ydet tilskud til medlemsstater, som har været villige til at anvende denne variabel på forsøgsbasis i deres undersøgelser, eller at sammenholde resultater fra arbejdsstyrkeundersøgelsen og administrative data. Der blev fastlagt bedste praksis for indsamling af sådanne oplysninger på grundlag af tekniske rapporter fra medlemsstaterne, som de stillede til rådighed i forbindelse med ydelsen af disse tilskud. |

223 | Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt Eksperterne kom fra medlemsstaternes statistiske kontorer. |

2249 | Sammendrag af modtagne og anvendte råd Det har ikke været nævnt, at der skulle være potentielt alvorlige risici med uoprettelige konsekvenser forbundet med forslaget. |

225 | Bedste praksis for indsamling af løndata i arbejdsstyrkeundersøgelserne er blevet kortlagt og videreformidlet. Eksempler på god praksis: - der skal være et begrænset antal spørgsmål, og de skal være lette at besvare; interviewerne bør være parate til præcisere, hvilke ydelser der skal medtages, og hvilke der ikke skal - det anbefales at starte med et spørgsmål om den nøjagtige løn, som om muligt kan kontrolleres via lønsedlen, og hvis der ikke afgives noget svar forslås lønspænd - et introduktionsbrev eller en forklaring fra intervieweren kan bidrage til, at respondenten går med til at besvare spørgsmålene om dette emne. I en række lande ville det være muligt at imputere manglende svar ved hjælp af andre kilder, f.eks. administrative registre eller andre undersøgelser (f.eks. lønstrukturundersøgelsen). Flere lande har prøvet dette med held. |

226 | Offentliggørelse af eksperternes råd Alle endelige rapporter, der er udarbejdet i forbindelse med tilskud ydet til medlemsstater, som på forsøgsbasis har anvendt spørgsmål om løn i arbejdsstyrkeundersøgelsen eller sammenholdt administrative data med data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen, er offentliggjort på Circa-netstedet. Oplysningerne om imputerede data vil også blive offentliggjort på dette netsted. Konsekvensanalyse Følgende tre muligheder har været overvejet: Mulighed A: At bevare indkomstvariablens fakultative status og anvende EU-SILC til indsamling af data om lønstrukturen og -fordelingen i medlemsstaterne efter socioøkonomiske kriterier. Løsning B: At ændre indkomstvariablens (som defineret i forordning nr. 577/98) status til obligatorisk ved at indføre en fælles definition af løn og samme indberetningsfrist som for de øvrige variabler i arbejdsstyrkeundersøgelsen (12 uger efter udløbet af referenceperioden). Løsning C: At gøre variablen "løn fra hovedbeskæftigelse" obligatorisk, idet definitionen anvendes smidigt, og indberetningsfristen øges til 18 måneder for lande, der anvender administrative kilder. Mulighed C blev valgt, fordi den er et godt kompromis mellem Fællesskabets behov og en forholdsvis begrænset byrde for medlemsstaterne. Løsningen med en smidig definition af løn tilvejebringer de oplysninger, som er nødvendige for at dække Fællesskabets behov, og letter gennemførelsen i medlemsstaterne, eftersom spørgeskemaet til arbejdsstyrkeundersøgelsen skal indeholde færre spørgsmål. Endvidere giver det medlemsstaterne mulighed for at anvende administrative data, uden at det får negative konsekvenser. Mulighed A er stærkt utilfredsstillende til dækning af Fællesskabets behov, da ikke alle lande vil kunne levere data fra arbejdsstyrkeundersøgelsen, og EU-SILC giver ikke så righoldige oplysninger. Mulighed B er for ufleksibel og pålægger medlemsstaterne for stor en byrde. Den ville a) kræve flere spørgsmål i spørgeskemaet til arbejdsstyrkeundersøgelsen, b) muligvis forringe arbejdsstyrkeundersøgelsens generelle kvalitet på grund af den store risiko for en lavere svarprocent og c) udelukke muligheden for at anvende administrative data. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Hovedformålet er at give Kommissionen grundlag for at udarbejde socioøkonomiske analyser til at sammenholde løn hovedbeskæftigelse med arbejdsmarkedsdata for alle medlemsstater. En forordning fra Rådet og Parlamentet, som ændrer variablen "løn fra hovedbeskæftigelse" fra fakultativ til obligatorisk, er et middel til at nå dette mål. Samtidig giver den de lande, der ønsker at anvende administrative kilder, en længere frist for indberetning af disse data. |

310 | Retsgrundlag Traktatens artikel 285 udgør retsgrundlaget for EF-statistikker. Rådet vedtager efter den fælles beslutningsprocedure de foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, der er nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager: |

331 | Nærværende forslag giver mulighed for at anvende administrative kilder for at reducere respondenternes byrde. Løsningen med en smidig definition af løn tilvejebringer de oplysninger, som er nødvendige for at dække Fællesskabets behov, og letter gennemførelsen i medlemsstaterne, eftersom spørgeskemaet til arbejdsstyrkeundersøgelsen skal indeholde færre spørgsmål. |

332 | Forslaget vil indebære en meget begrænset arbejdsbyrde og vil ikke få væsentlige finansielle virkninger, eftersom det antages, at det kun vil blive nødvendigt at tilføje et eller to spørgsmål i spørgeskemaet til den nationale arbejdsstyrkeundersøgelse, eller at løndata vil kunne imputeres ud fra en administrativ kilde. |

Reguleringsmiddel/-form |

341 | Foreslået reguleringsmiddel: forordning. |

342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde: Valget af den passende kategori af retsakt udstedt af Europa-Parlamentet/Rådet afhænger af det lovgivningsmæssige mål. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til EF-statistikker primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. En forordning er at foretrække, fordi der herved indføres samme lovgivning i hele Fællesskabet, således at medlemsstaterne ikke kun anvender bestemmelserne i et vist omfang eller selektivt. Den gælder umiddelbart, hvilket betyder, at den ikke skal gennemføres i national ret. Direktiver, som sigter mod harmonisering af nationale lovgivninger, er bindende for medlemsstaterne, for så vidt angår direktivernes formål, men det er op til medlemsstaterne at vælge form og metoder til at nå de mål, man er nået til enighed om på EU-plan. Direktiver skal gennemføres i national ret. Anvendelse af en forordning er i overensstemmelse med andre retsakter om statistik, som er vedtaget siden 1998. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

409 | Forslaget får ingen konsekvenser for fællesskabsbudgettet. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

560 | Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området. |

1. 2006/0180 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF)

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

efter høring af Udvalget for det Statistiske Program i overensstemmelse med artikel 3 i Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom af 19. juni 1989[2],

efter proceduren i traktatens artikel 251[3], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med Lissabon-strategien, og som det blev bekræftet ved midtvejsrevisionen i 2005, bør Den Europæiske Union lægge større vægt på vækst og beskæftigelse for at nå målene i Lissabon-strategien.

(2) Fællesskabets udvikling og det indre markeds virkemåde øger behovet for sammenlignelige data til at undersøge lønstrukturens og lønfordelingens indflydelse på arbejdsmarkedet, især som led i analysen af udviklingen i den økonomiske og sociale samhørighed.

(3) For at Kommissionen kan udføre de opgaver, den får pålagt, har den behov for data om klassificeringen af lønninger efter socioøkonomiske karakteristika og også i relation til forskellige former for lønnet beskæftigelse; sådanne data er af stor betydning for at kunne analysere og forstå arbejdsmarkedet og de ændringer, der sker i arbejdsstyrkens struktur. Der er bred enighed om, at der er fordele ved at råde over data om lønninger efter deciler i relation til andre beskæftigelseskarakteristika.

(4) Arbejdsstyrkeundersøgelsen er principielt den første og mest autoritative referencekilde til arbejdsmarkedsdata i Den Europæiske Union, og derfor bør oplysninger om lønninger, som er en fundamental variabel til forklaring af arbejdsmarkedsadfærd, være en standardvariabel i denne undersøgelse for at gøre det muligt at foretage en mere omfattende arbejdsmarkedsanalyse.

(5) Rådets forordning (EF) nr. 577/98[4] bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 577/98 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 4, stk. 1, litra l), affattes således:

"l) løn fra hovedbeskæftigelse"

2. Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

Indberetning

Senest tolv uger efter afslutningen af referenceperioden indberetter medlemsstaterne resultaterne af undersøgelsen til Eurostat uden angivelse af direkte identificerbare personoplysninger.

Data, der svarer til variablen "løn fra hovedbeskæftigelse" kan indberettes senest atten måneder efter afslutningen af referenceperioden, når der anvendes administrative kilder til disse oplysninger."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6).