[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 22.6.2006 KOM(2006) 324 endelig 2006/0107 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Fællesskabet (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET | 110 | Begrundelse og formål Dette forslag til Rådets afgørelse drejer sig om at forny Fællesskabets budgetgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for finansiering af transaktioner over dens egne midler i forskellige tredjelande. De nuværende EIB-mandater, dvs. generallånemandatet for projekter i tredjelande (Rådets afgørelse 2000/24, som ændret) og det separate mandat for projekter i Rusland, Ukraine, Moldova og Belarus (Rådets afgørelse 2005/48/EF), udløber ved udgangen af januar 2007 med mulighed for en seksmåneders forlængelse, hvis de af EIB ydede lån ikke er nået op på de totale lånebeløb, der er fastsat i de relevante rådsafgørelser. Ifølge lovgivningen om EIB’s generallånemandat for projekter i tredjelande skal Kommissionen aflægge rapport om dens anvendelse senest den 31. juli 2006. Den rapport, der ledsager lovgivningsforslaget (KOM(2006) 323), i det følgende benævnt ”rapport”, opsummerer resultaterne af EIB’s aktiviteter under de nugældende mandater og skitserer retningslinjerne for EIB’s fremtidige aktiviteter. To arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, hvoraf det ene gennemgår de regionale udsigter (SEK(2006) 790), og det andet giver en detaljeret vurdering af det eksisterende mandat (SEK(2006) 789), er vedlagt rapporten. | 120 | Generel baggrund EIB’s aktiviteter uden for EU har traditionelt tegnet sig for omkring 10 % af dens samlede aktiviteter (5,1 mia. EUR i 2005, hvoraf 3,7 mia. EUR er udført under fællesskabsgaranti). De vigtigste regioner for dens nuværende aktiviteter er førtiltrædelseslande og Middelhavslande, men den har også omfattende aktiviteter i Asien, Latinamerika og Sydafrika og udvider gradvis sine aktiviteter i Rusland og Ukraine. Aktiviteter i AVS-lande udføres under Cotonou-aftalen med midler fra Den Europæiske Udviklingsfond eller med EIB-midler med en garanti fra medlemsstaterne. EIB udfører traditionelt aktiviteter uden for EU til støtte for EU’s politik i forhold til tredjelande baseret på formelle mandater fra Rådet; ved flere på hinanden følgende rådsmandater er den geografiske rækkevidde for EIB’s aktiviteter blevet udvidet. Den finansiering, der tilvejebringes ved disse rådsafgørelser, anerkendes af de partnerlande, som ikke er EU-lande, som synlig støtte fra EU. Desuden forhindrer fællesskabsgarantien disse aktiviteter, som ofte indebærer et betydeligt højere risikoniveau end EIB’s aktiviteter inden for EU, i at påvirke EIB’s kreditvurdering og giver EIB mulighed for at fastholde attraktive udlånsrentesatser uden for EU. Tabel 1 i rapporten viser, at de undertegnede lån pr. 31. december 2005 (dvs. ved omkring 85 % af lånemandaternes løbetid) udgør 87 % af det samlede låneloft på 20 660 mio. EUR, men at der er betydelige forskelle fra region til region. EIB forventer at undertegne resten af de disponible lånebeløb under de forskellige regionale lånelofter i 2006 med undtagelse af mandatet for Rusland, Ukraine, Moldova og Belarus, hvor de første aktiviteter ventes undertegnet i 2006 og de resterende i første halvår af 2007. EIB’s aktiviteter i tredjelande er et afgørende supplement til de begrænsede EU-budgetmidler til højnelse af effektiviteten og synligheden i EU’s aktiviteter i tredjelande. Mens Fællesskabets bistand til tredjelande over budgettet fokuserer på lavindkomstlande og støtte til den sociale sektor, er EIB’s aktiviteter af særlig relevans i mellemindkomstlande og inden for infrastruktur og finans- og handelssektoren. I betragtning af at EIB oprindeligt blev oprettet og struktureret finansielt med henblik på at operere inden for EU, udgør mandaterne med dækning under fællesskabsgaranti et centralt redskab til at sætte EIB i stand til at gennemføre aktiviteter uden for EU, idet de tilvejebringer den nødvendige politiske og finansielle støtte fra Fællesskabet til lande og projekter, som normalt ikke ville kunne indpasses i EIB’s standardretningslinjer og –kriterier. | 130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Som nævnt ovenfor er der for øjeblikket to rådsafgørelser i kraft (2000/24/EF, som ændret, og 2005/48/EF), hvorved der ydes en fællesskabsgaranti til EIB for aktiviteter uden for EU. De gældende mandater under fællesskabsgaranti udløber i januar 2007, og ved dette forslag stilles en fællesskabsgaranti for perioden 2007-2013. Ved den foreslåede afgørelse stilles der fortsat en fællesskabsgaranti til EIB for långivning i tredjelande, men der sker dog følgende ændringer: * Et enkelt retsgrundlag vil dække alle de forskellige regioner samt det reservemandat, der er nævnt nedenfor. Generalgarantien på 65 % vil finde anvendelse på hele mandatet. * Indførelse af en ny geografisk fordeling af lånelofterne til afspejling af de foreliggende forslag til nye EU-politikker og –instrumenter for forholdet til tredjelande. * En klarere definition af EU’s politiske målsætninger i hver region vil blive søgt opstillet for EIB’s aktiviteter under mandatet. * Indførelse af et reservemandat, som ikke tildeles en bestemt region, og som skal kunne aktiveres i tilfælde af naturkatastrofer, genopbygning efter konflikter eller udvikling i strategisk betydningsfulde lande. * Præcisering af karakteren af fællesskabsgarantien i forbindelse med dækning af risici af politisk eller statslig art. Garantidækningen vil blive udvidet til at omfatte begge former for finansiering, der er nævnt i EIB’s statut, nemlig lån og lånegarantier (under de gældende mandater er kun lån dækket). * Skærpelse af kravene til sammenkædning af EIB’s aktiviteter i tredjelande og EU’s politik gennem et udbygget samarbejde mellem Kommissionen og EIB og udvidet rapportering. * I tråd med den praksis, der er etableret under det gældende mandat for Rusland, Ukraine, Moldova og Belarus, vil udvalgte enkeltlande blive finansieringsberettiget, når de opfylder passende betingelser, som opfylder aftaler indgået på højt niveau mellem EU og det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter, som disse fastsættes af Kommissionen i samråd med EIB. EIB’s aktiviteter vil blive gennemført efter undertegnelse og ratifikation af den nødvendige rammeaftale mellem EIB og det pågældende land. | 140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Som anført i rapporten vil EIB’s aktiviteter i tredjelande, især dem, der er omfattet af dette forslag, være et supplement til de aktiviteter, der vil blive gennemført under instrumenterne for bistand til tredjelande, dvs. førtiltrædelse, det europæiske naboskab og partnerskab og udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde samt stabilitetsinstrumentet. EIB’s aktiviteter vil fuldt ud støtte EU’s øvrige aktiviteter i forhold til tredjelande, som disse fastsættes i de forskellige politiske dokumenter, der er anført i den foreslåede retsakt, eller senere fastsættes i fremtidige politiske EU-dokumenter. Sammenkædningen af EIB’s aktiviteter i tredjelande og EU’s politik vil blive styrket via et udbygget samarbejde mellem Kommissionen og EIB. Dette vil begynde med en større sammenkædning i planlægningsprocessen, bl.a. i forbindelse med handlingsplaner eller førtiltrædelsesdokumenter og landestrategidokumenter eller regionale strategidokumenter og under den senere udpegning og gennemførelse af projekter. Et udbygget samarbejde efter dette mønster vil medvirke til at sikre, at de nye fællesskabsinstrumenters politikdrevne karakter også afspejles i gennemførelsen af mandatet. Dette samarbejdes omfang vil udvikle sig forskelligt fra region til region under hensyntagen til EIB’s betydning i regionen, men også mulighederne for sammenkædning med EU-politikker inden for rammerne af strategierne for førtiltrædelse, det europæiske naboskab og partnerskab og udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Derudover påtænker Kommissionen at foretage en tidlig høring af EIB om enkeltprojekter. En EIB-finansieringstransaktion vil ikke blive omfattet af dækningen under fællesskabsgarantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse om en sådan transaktion inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i artikel 21 i EIB’s statut. EIB vil bestræbe sig på yderligere at udbygge koordinationen og samarbejdet med de internationale finansieringsinstitutioner som EBGU og Verdensbanken og med de europæiske bilaterale institutioner, eventuelt på grundlag af aftalememoranda for de forskellige regioner under mandatet. Inden for rammerne af det nye mandat vil der blive etableret forbedrede rapporteringsprocedurer for at sikre, at der er en passende overvågning af overensstemmelsen med EU's politikker og målsætninger i forhold til tredjelande og samarbejdet med andre internationale finansieringsinstitutioner. | HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE | Høring af interesserede parter | 211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil En blandet arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de relevante tjenestegrene i Kommissionen og EIB har arbejdet med at udarbejde dette forslag og den ledsagende rapport. Kommissionen og EIB forelagde Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) en statusrapport og supplerende oplysninger om de vigtigste retningslinjer i forslaget. EFC, som består af ledende embedsmænd fra alle medlemsstater, som er sagkyndige inden for det økonomiske og finansielle område, drøftede spørgsmålet på to møder i februar og marts 2006. Til opfølgning heraf fremlagde EFC en rapport med de første reaktioner fra medlemsstaternes side til de retningslinjer, Kommissionen og EIB havde fremlagt. | 212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem EIB’s synspunkter er fuldt afspejlet i dette forslag. Ovennævnte rapport fra EFC anmoder Kommissionen om at tilvejebringe yderligere oplysninger med henblik på en omfattende evaluering af de eksisterende mandater og en fyldigere beskrivelse af EIB’s aktiviteter i tredjelande i forhold til den overordnede sammenhæng af EU’s instrumenter i forhold til tredjelande, som skal omfatte en behovsvurdering i modtagerlandene, en vurdering af de øvrige internationale finansieringsinstitutioners rolle og en vurdering af EIB's komparative fordel. Denne anmodning om yderligere oplysninger imødekommes i rapporten og de vedlagte arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene. Rapporten fra EFC omfatter også generelle henstillinger, der bl.a. peger på a) behovet for at sikre et godt samarbejde mellem EIB og andre donorer eller långivere såsom de internationale finansieringsinstitutioner (især EBGU) og andre bilaterale organer, b) behovet for at præcisere karakteren af de risici, der dækkes af fællesskabsgarantien, c) behovet for at stille konkrete forslag til en mere sammenhængende gennemførelse af EIB’s aktiviteter og Fællesskabets tilskud og for at præcisere de nødvendige arbejdsarrangementer, d) inddragelse af Rådet i styringen af reservemandatet og e) behovet for en midtvejsevaluering baseret på en uvildig analyse. Ovennævnte henstillinger er taget i betragtning i den foreslåede retsakt. Punkt c) ovenfor kan kun behandles på basis af et passende retsgrundlag. | Ekspertbistand | 221 | Relevante videnskabelige områder/eksperter Finansiel og økonomisk ekspertise. | 222 | Anvendte metoder Ikke gældende. | 223 | Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt EIB. | 2249 | Sammendrag af rådgivning, der er medtaget i overvejelserne | 225 | EIB’s synspunkter er afspejlet i dette forslag og i den ledsagende rapport. | 226 | Offentliggørelse af ekspertrådgivningen Ikke gældende. | 230 | Konsekvensanalyse De tredjelande, der dækkes af EIB's aktiviteter under fællesskabsgaranti, har generelt et højere risikoniveau end EU-landene, primært på grund af makroøkonomisk, finansiel og/eller politisk ustabilitet, hvilket afspejles i den eksterne kreditvurdering af disse lande. EIB opererer på basis af sunde bankmæssige principper, og dens statut er restriktiv med hensyn til de risici, den kan påtage sig. Uden en garanti fra Fællesskabet til dækning af politiske og statslige risici ville EIB derfor normalt kun kunne påtage sig de relevante risici i investeringsværdige lande (”investment grade”). En fællesskabsgaranti for projekter uden for EU giver EIB den fornødne sikkerhed til at sætte den i stand til at finansiere projekter, der bidrager til at støtte Fællesskabets politik i forhold til tredjelande uden at påvirke EIB’s AAA-kreditvurdering. En alternativ mulighed, der har været undersøgt, var ikke at yde fællesskabsgaranti. Dette ville imidlertid have ført til, at EIB ikke ville have finansieret eller ville have trukket sig ud af projekter i en række lande, og at finansieringsomkostningerne til projekter i andre lande ville blive kraftigt forøget. Dette blev ikke anset for politisk ønskeligt i lyset af behovet for en afbalanceret EU-indsats i forskellige lande i de forskellige regioner. Endvidere ville forøgelsen af finansieringsomkostningerne for projektledere i acceptable lande have gjort EIB’s aktiviteter mindre attraktive og derved have svækket EIB’s løftestang til at pålægge EU-politiske betingelser (f.eks. vedrørende indkøb, miljø osv.) Det samme ræsonnement ville også gælde, hvis Fællesskabet lagde garantibyrden på EIB, fordi dette også i sidste ende ville øge omkostningerne for projektlederne. Dette forslag afspejler den rette balance mellem behovet for at give EIB operationelt råderum til at videreføre dens finansieringsaktiviteter efter dens egne regler og behovet for at støtte EU’s politik i forhold til tredjelande og sikre, at Fællesskabets garanti er begrænset både med hensyn til risikoeksponeringen og arten af de projekter, den dækker. Desuden sikrer Kommissionens inddragelse som ansvarlig for fællesskabsgarantien stærk politisk opbakning til den finansiering, EIB yder. En væsentlig virkning af denne opbakning er en betydeligt større sandsynlighed for inddrivelse af udeblevne betalinger takket være det fælles pres, som EIB og Kommissionen udøver på misligholdende låntagere. Vidnesbyrd herom er det forhold, at de eneste tilfælde, hvor EIB hidtil har trukket på garantien (det tidligere Jugoslavien og Argentina), i sidste ende blev tilbagebetalt. | FORSLAGETS RETLIGE ELEMENTER | 305 | Resumé af forslaget Kommissionen foreslår, at der kun benyttes et enkelt retsgrundlag for de forskellige regioner under mandatet. Den periode, der dækkes af det fremtidige mandat, falder tidsmæssigt sammen med den næste finansielle ramme, nemlig 2007-2013. Ved foranstaltningen ydes en garanti til EIB for aktiviteter uden for EU op til bestemte lånelofter, som fastsættes i forslaget. En midtvejsevaluering af forslaget vil blive gennemført i 2010, hvorunder der om nødvendigt vil kunne foretages en omlægning af prioriteringen i retsgrundlaget. | 310 | Retsgrundlag Lovgivningsforslaget vil blive baseret på artikel 181a, som indeholder bestemmelser om økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande. Dette retsgrundlag blev i forvejen benyttet til revisionen af generallånemandatet (Rådets afgørelse 2005/47/EF) og til det nye mandat for Rusland, Ukraine, Moldova og Belarus (Rådets afgørelse 2005/48/EF). | 329 | Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. | Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket begrundes således: | 331 | EIB’s finansieringsaktiviteter skal fortsat forvaltes i overensstemmelse med EIB’s egne regler og procedurer. | 332 | Fællesskabsgarantien har vist sig at være et effektivt og billigt middel til at dække de politiske og statslige risici, der knytter sig til EIB’s aktiviteter i tredjelande. Siden 1994 har der været en EU-garantifond for aktioner i forhold til tredjelande, som fungerer som likviditetsmæssig stødpude for fællesskabsbudgettet mod misligholdelse i forbindelse med garanterede aktiviteter. Fornyelsen af fællesskabsgarantien vil muliggøre en videreførelse af den eksisterende effektive og økonomisk sunde praksis. Kommissionen og EIB vil undertegne en aftale om de nærmere betingelser og procedurer for ydelse af fællesskabsgarantien. For at strømline udarbejdelsen og vurderingen af projekter vil EIB endvidere yderligere udbygge koordinationen og samarbejdet med andre internationale finansieringsinstitutioner og med europæiske bilaterale institutioner, hvor dette er relevant. | Reguleringsmiddel/-form | 341 | Foreslået retsakt: andet. | 342 | Andre reguleringsmidler ville ikke være hensigtsmæssige, hvilket skyldes følgende forhold: En rådsafgørelse er nødvendig for at indføre en garanti på fællesskabsplan. | BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER | 401 | Finansieringsoversigten, der er vedlagt lovgivningsforslaget, opsummerer de relevante budgetmæssige virkninger. Disse virkninger følger af behovet for at afsætte midler til fællesskabsgarantien i garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande over den periode, der dækker den næste finansielle ramme, nemlig 2007-2013. | YDERLIGERE OPLYSNINGER | Evaluering/revision/udløbsklausul | 531 | Forslaget indeholder en bestemmelse om evaluering. | 532 | Forslaget indeholder en bestemmelse om revision. | 533 | Forslaget indeholder en udløbsklausul. | 570 | Nærmere redegørelse for forslaget Artikel 1 nævner, at fællesskabsgarantien vil dække EIB’s finansieringstransaktioner op til et samlet beløb på 33 mia. EUR, inklusive en reserve på 1,5 mia. EUR, over perioden 2007-2013. Garantien begrænses til 65 % af det samlede lånebeløb plus alle dermed forbundne beløb. Det samlede låneloft opdeles på regioner med følgende bindende regionale lånelofter: A) Lande i førtiltrædelsesfasen: 9 mia. EUR. B) Naboskabs- og partnerskabslande: 15 mia. EUR. Dette beløb opdeles i to vejledende sublånelofter, nemlig Middelhavslande: 10 mia. EUR, og Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland: 5 mia. EUR. C) Lande omfattet af udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde: 7,5 mia. EUR, som opdeles i tre vejledende sublånelofter, nemlig Latinamerika: 4 mia. EUR, Asien: 2 mia. EUR, og Den Sydafrikanske Republik: 1,5 mia. EUR. D) Reservemandat: 1,5 mia. EUR. Artikel 2 indeholder en liste over de lande, der er berørt af retsakten, og deres finansieringsberettigelse. Artikel 3 fastsætter, at reservemandatet ikke tildeles en bestemt region og vil blive aktiveret i tilfælde af naturkatastrofer, genopbygning efter konflikter eller udvikling i strategisk betydningsfulde lande. Aktiveringen vil ske ved en afgørelse truffet i fællesskab af Kommissionen og EIB efter at have rådspurgt EFC. Europa-Parlamentet vil blive orienteret om aktiveringen af reservemandatet. Artikel 4 redegør nærmere for kravene til sammenkædning af EIB’s aktiviteter i tredjelande og EU’s politik gennem et udbygget samarbejde mellem Kommissionen og EIB og udvidet rapportering. Endvidere vil en EIB-finansieringstransaktion ikke blive omfattet af dækningen under fællesskabsgarantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse om transaktionen inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i artikel 21 i EIB’s statut. Artikel 5 indeholder nærmere bestemmelser om det udbyggede samarbejde med andre internationale finansieringsinstitutioner. Artikel 6 præciserer karakteren af fællesskabsgarantien, som dækker risici af politisk og statslig art i forbindelse med finansieringstransaktioner, som indgås af EIB. Artikel 7 opstiller strengere rapporterings- og regnskabsoplysningskrav til både EIB og Kommissionen. Artikel 8 fastsætter, at det påhviler EIB at forfølge eventuelle tilbagebetalingskrav på vegne af Kommissionen. Artikel 9 fastsætter, at de nærmere betingelser og procedurer i forbindelse med fællesskabsgarantien skal nedfældes i en garantiaftale mellem Kommissionen og EIB. Artikel 10 fastslår, at der vil blive gennemført en midtvejsevaluering af mandatet i 2010 af Kommissionen, bl.a. på grundlag af en aktivitetsrapport udarbejdet af EIB samt en evaluering udarbejdet af EIB’s uafhængige evalueringsafdeling. Betragtningerne redegør bl.a. for den politiske baggrund for forslaget og det mere præcise omfang af EIB’s aktiviteter i de forskellige regioner. | - 2006/0107 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Fællesskabet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181a, under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2], og ud fra følgende betragtninger: 2. Den Europæiske Investeringsbank (i det følgende benævnt ”EIB”) har siden 1963 gennemført aktiviteter uden for Fællesskabet til støtte for Fællesskabets politik i forhold til tredjelande. 3. De fleste af disse aktiviteter er blevet udført efter anmodning fra Rådet og har været underlagt en fællesskabsbudgetgaranti, der forvaltes af Kommissionen. Senest blev fællesskabsgarantien iværksat for perioden 2000-2007 ved Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik)[3] og ved Rådets afgørelse 2001/777/EF[4] og Rådets afgørelse 2005/48/EF[5] til en række regionalt specifikke långivningsaktioner. 4. Med det formål at støtte EU’s aktioner i tredjelande uden at påvirke EIB’s kreditvurdering bør EIB tilbydes en fællesskabsbudgetgaranti til at gennemføre transaktioner uden for Fællesskabet. EIB bør opmuntres til at øge antallet af aktiviteter uden for Fællesskabet, som ikke er dækket af en fællesskabsgaranti, især i landene i førtiltrædelsesfasen og Middelhavslandene samt i investeringsværdige lande i andre regioner, samtidig med at karakteren af fællesskabsgarantiens dækning som en dækning mod risici af politisk eller statslig art bør præciseres. 5. Fællesskabsgarantien bør dække tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for EIB-finansieringsberettigede investeringsprojekter, der gennemføres i lande, der er omfattet af instrumentet til førtiltrædelsesbistand[6] (i det følgende benævnt ”IPA”), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument[7] (i det følgende benævnt ”ENPI”) og instrumentet for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde[8] (i det følgende benævnt ”DCECI”), hvor disse lån eller lånegarantier er blevet ydet i henhold til en undertegnet aftale, som hverken er udløbet eller er blevet opsagt (i det følgende benævnt ”EIB-finansieringstransaktioner”). 6. EU’s politik i forhold til tredjelande er blevet revideret og udvidet i de senere år. Det har især været tilfældet med førtiltrædelsesstrategien som fastsat i Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005[9], den europæiske naboskabspolitik som fastsat i Kommissionens strategidokument af 12. maj 2004[10] og de fornyede partnerskaber med Latinamerika[11] og Sydøstasien[12] samt EU’s strategiske partnerskab med Rusland, Kina og Indien. 7. Fra 2007 vil EU’s relationer i forhold til tredjelande også blive støttet af de nye finansieringsinstrumenter, nemlig IPA, ENPI, DCECI og stabilitetsinstrumentet[13]. 8. EIB’s finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte EU’s politik i forhold til tredjelande, herunder også specifikke regionale målsætninger. EIB’s finansieringstransaktioner bør finde sted i lande, der opfylder passende betingelser, som er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt plan om politiske og makroøkonomiske aspekter. 9. Sammenkædningen af EIB’s aktiviteter uden for Fællesskabet og EU’s politik bør styrkes via et udbygget samarbejde mellem EIB og Kommissionen på centralt plan samt i marken. En sådan udbygget koordination bør bl.a. omfatte tidlig gensidig konsultation om politiske spørgsmål, udarbejdelse af dokumenter af fælles betydning og projektplanlægning. Af særlig vigtighed vil det være at sikre tidlig konsultation om strategiske planlægningsdokumenter udarbejdet af Kommissionen eller af EIB med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem EIB’s og Kommissionens aktiviteter og måle, hvor store fremskridt der gøres hen imod opfyldelsen af relevante EU-politiske målsætninger. 10. Hvad angår landene i førtiltrædelsesfasen bør EIB’s finansiering i disse lande afspejle de prioriteter, der er fastsat i tiltrædelsespartnerskabsaftaler og europæiske partnerskabsaftaler, i stabiliserings- og tiltrædelsesaftaler og i forhandlinger med EU. Fokus i EU’s aktioner i det vestlige Balkan bør fortsat gradvis flyttes fra genopbygningsstøtte til førtiltrædelsesstøtte. I denne forbindelse bør EIB’s aktiviteter også søge at fremme institutionsopbygningsaspektet, eventuelt i samarbejde med andre internationale finansieringsinstitutioner, der er aktive i regionen. Igennem perioden 2007-2013 bør finansieringen til kandidatlandene (Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) i stigende grad ske under førtiltrædelsesfaciliteten, der stilles til rådighed af EIB, og som med tiden bør udvides til at omfatte de potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan i takt med fremskridtet i deres tiltrædelsesproces. 11. Hvad angår de lande, der er omfattet af ENPI, bør EIB videreføre og konsolidere sine aktiviteter i Middelhavsområdet med fokus på udvikling af den private sektor. Hvad angår Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland, bør EIB udvide sine aktiviteter i Rusland og Ukraine og forberede sig på at gå ind i andre lande i regionen, så snart de opfylder passende betingelser, der er i overensstemmelse med EU-aftaler på højt niveau med det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter. I denne region bør EIB finansiere projekter af væsentlig interesse for EU inden for transport-, energi-, telekommunikations- og miljøinfrastruktur. Højeste prioritet bør gives til projekter i forbindelse med udvidede større transeuropæiske net, projekter med grænseoverskridende virkninger for en eller flere medlemsstater og større projekter, der fremmer regional integration via øget konnektivitet. Inden for miljøsektoren bør EIB i Rusland lægge særlig vægt på projekter, der ligger inden for rammerne af miljøpartnerskabet under den nordlige dimension. Inden for energisektoren har strategiske energiforsynings- og energitransportprojekter særlig betydning. EIB’s finansieringstransaktioner i denne region bør gennemføres i nært samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBGU), især på de vilkår, der vil blive fastsat i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBGU. 12. Hvad angår de lande, der er omfattet af DCECI, vil EIB’s finansiering i de asiatiske og latinamerikanske lande gradvis blive tilpasset EU’s samarbejdsstrategi i disse regioner og udgøre et supplement til instrumenter, der finansieres over Fællesskabets budgetmidler. Begrebet ”fælles interesse”, som hidtil i praksis har været begrænset til finansiering af projekter, der involverer EU-selskaber, vil blive udvidet for at tage højde for bestræbelserne på at fremme miljømæssig bæredygtighed og regional integration (f.eks. transport-, telekommunikations- og energiprojekter, der fremmer mulighederne for indbyrdes sammenkobling). EIB bør bestræbe sig på gradvis at udvide sine aktiviteter til flere lande i disse regioner, herunder de mindre velstående lande. I Centralasien bør EIB fokusere på større energiforsynings- og energitransportprojekter med grænseoverskridende virkninger. EIB’s finansiering i Centralasien bør desuden gennemføres i nært samarbejde med EBGU, især på de vilkår, der vil blive fastsat i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBGU. For at højne synligheden i EU’s aktioner i Latinamerika bør der afsættes et særligt beløb til en latinamerikansk facilitet. 13. Som et supplement til EIB’s aktiviteter under Cotonou-aftalen med AVS-landene bør den særlige facilitet til fordel for Sydafrika fornyes med fokus på infrastrukturprojekter af offentlig interesse (herunder kommunal infrastruktur og el- og vandforsyning) og støtte til den private sektor, herunder SMV. Gennemførelsen af bestemmelserne om økonomisk samarbejde i aftalen mellem EU og Sydafrika om handel og udviklingssamarbejde vil yderligere fremme EIB’s aktiviteter i denne region. 14. Det er af stor betydning at kombinere EIB-finansiering med EU-budgetmidler i form af gavebistand, risikovillig kapital og rentetilskud sammen med teknisk bistand til projektforberedelse og gennemførelse eller forbedring af de retlige og reguleringsmæssige rammer via IPA, ENPI, stabilitetsinstrumentet og, for Sydafrikas vedkommende, DCECI. 15. Tidligere har der været tilfælde af naturkatastrofer eller genopbygning efter konflikter, hvor EIB er blevet anmodet om at spille en betydelig og uforudset rolle. For at sikre, at sådanne hændelser ikke belaster de regionale lånelofter i denne afgørelse, bør der oprettes et "reservemandat". Reservemandatet bør ikke specifikt tildeles nogen bestemt region, men bør stå til rådighed til brug - om muligt i kombination med EU-budgetmidler – i tilfælde af naturkatastrofer, genopbygning efter konflikter eller begivenheder i strategisk betydningsfulde lande. For at give EIB mulighed for at yde hastebistand for at medvirke til at genetablere eller sikre normale forhold bør foranstaltninger til aktivering af reservemandatet vedtages ved brug af den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 3 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[14]. 16. EIB har i forvejen et nært samarbejde med de internationale finansieringsinstitutioner og de europæiske bilaterale institutioner. Dette samarbejde er reguleret ved regionalt specifikke aftalememoranda. I sine finansieringstransaktioner uden for EU, der falder inden for denne afgørelse anvendelsesområde, bør EIB i relevant omfang bestræbe sig på yderligere at udbygge koordinationen og samarbejdet med de internationale finansieringsinstitutioner og med de europæiske bilaterale institutioner. 17. EIB’s og Kommissionens rapportering om EIB’s finansieringstransaktioner bør styrkes. På grundlag af oplysninger fra EIB bør Kommissionen årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB’s finansieringstransaktioner i medfør af denne afgørelse. 18. Den fællesskabsgaranti, der iværksættes ved denne afgørelse, bør dække EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i løbet af den syvårsperiode, der begynder den 1. januar 2007. For at gøre status over forløbet igennem første halvdel af denne periode bør EIB og Kommissionen udarbejde en midtvejsevaluering af denne afgørelse. 19. EIB’s finansieringstransaktioner bør fortsat forvaltes i henhold til EIB’s egne regler og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og OLAF. 20. Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande (i det følgende benævnt ”garantifonden”), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994[15], bør fortsat udgøre en likviditetsmæssig stødpude for Fællesskabets budget mod tab i forbindelse med EIB’s finansieringstransaktioner. I april 2005 fremlagde Kommissionen et forslag for Rådet med henblik på at ændre ordningen for kapitaltilførsel til garantifonden og sikre en mere gennemsigtig og effektiv ordning[16]. [ajourføres i tilfælde af vedtagelse i Rådet]. 21. EIB bør i samarbejde med Kommissionen udarbejde en vejledende flerårlig programmering af omfanget af undertegnelser af EIB’s finansieringstransaktioner, så der kan opnås en passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Garanti og lånelofter 1. Fællesskabet yder Den Europæiske Investeringsbank (i det følgende benævnt ”EIB”) en generalgaranti (i det følgende benævnt ”fællesskabsgaranti”) til dækning af alle udeblevne, men forfaldne betalinger i forbindelse med lån til og lånegarantier for EIB-finansieringsberettigede investeringsprojekter, der gennemføres i lande, der er omfattet af denne afgørelse, hvis nævnte lån eller lånegaranti er ydet i henhold til en undertegnet aftale, som hverken er udløbet eller er blevet opsagt (i det følgende benævnt ”EIB-finansieringstransaktioner”), og som er ydet i overensstemmelse med EIB’s egne regler og procedurer til støtte for relevante målsætninger i forhold til tredjelande for Den Europæiske Union. 2. Fællesskabsgarantien begrænses til 65 % af det samlede beløb for udbetalte lån og lånegarantier ydet under EIB-finansieringstransaktioner med fradrag af tilbagebetalte beløb og med tillæg af alle hermed forbundne beløb. 3. Det samlede låneloft for EIB’s finansieringstransaktioner med fradrag af annullerede beløb er på 33 000 mio. EUR. Det opdeles på regioner med følgende bindende regionale lånelofter: a) Lande i førtiltrædelsesfasen: 9 000 mio. EUR b) Naboskabs- og partnerskabslande: 15 000 mio. EUR fordelt på følgende vejledende sublånelofter: i) Middelhavslande: 10 000 mio. EUR ii) Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland: 5 000 mio. EUR c) Lande omfattet af udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde: 7 500 mio. EUR fordelt på følgende vejledende sublånelofter: i) Latinamerika: 4 000 mio. EUR ii) Asien: 2 000 mio. EUR iii) Den Sydafrikanske Republik: 1 500 mio. EUR d) Reservemandat: 1 500 mio. EUR. 4. Fællesskabsgarantien dækker EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i en syvårig periode, der begynder den 1. januar 2007 og slutter den 31. december 2013. 5. Er EIB’s finansieringstransaktioner ved udløbet af den i stk. 4 omhandlede periode ikke nået op på det samlede beløb, der er omhandlet i stk. 3, forlænges perioden automatisk med seks måneder. Artikel 2 Omfattede lande 1. De lande, der er omfattet af artikel 1, og deres tilhørsforhold til regioner er anført i bilaget. 2. De enkelte lande bliver finansieringsberettigede under de regionale lånelofter og sublånelofter, når de opfylder passende betingelser, der følger af EU-aftaler på højt niveau med det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter. Kommissionen afgør, hvornår det enkelte land opfylder de specifikke betingelser, og underretter EIB herom. 3. Fællesskabsgarantien dækker kun EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i lande, der har indgået en rammeaftale med EIB, der fastsætter de retlige betingelser, hvorunder EIB's finansieringstransaktioner skal gennemføres. 4. I tilfælde af alvorlige bekymringer vedrørende den politiske eller økonomiske situation i et bestemt land kan Kommissionen og EIB dog beslutte at suspendere EIB’s finansieringstransaktioner i det pågældende land. 5. Fællesskabsgarantien dækker ikke EIB-finansieringstransaktioner i et bestemt land, hvis aftalen vedrørende sådanne EIB-finansieringstransaktioner er blevet undertegnet, efter at landet har tiltrådt EU. Artikel 3 Reservemandat 1. Der oprettes et reservemandat, der benyttes i tilfælde, hvor EIB-finansieringstransaktioner kan medvirke til at finansiere genopbygning af infrastruktur samt bygninger og udstyr til erhvervsformål og sociale boliger, som er blevet beskadiget eller ødelagt ved naturkatastrofer, eller til at finansiere genopbygning efter konflikter eller iværksættes i tilfælde af begivenheder i strategisk betydningsfulde lande. 2. Kommissionen og EIB træffer i fællesskab afgørelse om brug af reservemandatet. Kommissionen og EIB bistås af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der blev nedsat ved traktatens artikel 114, stk. 2. 3. Den rådgivningsprocedure, der er fastlagt i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF, finder anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3. Artikel 4 Sammenhæng med Den Europæiske Unions politikker 1. Sammenhængen mellem EIB’s aktioner i tredjelande og Den Europæiske Unions politikker og målsætninger i forhold til tredjelande vil blive styrket for at opnå størst mulig synergi mellem EIB’s långivning og Den Europæiske Unions budgetmidler, især via en regelmæssig dialog og tidlig konsultation om: a) strategidokumenter udarbejdet af Kommissionen, f.eks. landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter, handlingsplaner og førtiltrædelsesdokumenter b) EIB’s strategiske planlægningsdokumenter og projektplanlægning c) andre politiske og operationelle aspekter. 2. Samarbejdet bør gennemføres forskelligt fra region til region under hensyntagen til EIB’s rolle og Den Europæiske Unions politik i hver enkelt region. 3. En EIB-finansieringstransaktion vil ikke blive omfattet af dækningen under fællesskabsgarantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse om transaktionen inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i artikel 21 i EIB’s statut. 4. Sammenhængen mellem EIB’s finansieringstransaktioner og Den Europæiske Unions politikker og målsætninger i forhold til tredjelande overvåges i henhold til bestemmelserne i artikel 7. Artikel 5 Samarbejde med andre internationale finansieringsinstitutioner 1. EIB’s finansieringstransaktioner bør om muligt gennemføres i samarbejde med og/eller ved hjælp af samfinansiering mellem EIB og andre internationale finansieringsinstitutioner eller europæiske bilaterale institutioner for at sikre en rimelig risikodeling og sammenhængende projekt- og sektorbetingelser. 2. Dette samarbejde bør bl.a. fremmes ved koordination i form af aftalememoranda mellem Kommissionen, EIB og de vigtigste internationale finansieringsinstitutioner og europæiske bilaterale institutioner, der opererer i de forskellige regioner. Artikel 6 Fællesskabsgarantiens dækning og betingelser 1. For EIB-finansieringstransaktioner indgået med staten eller garanteret af staten samt for andre EIB-finansieringstransaktioner, der indgås med regionale eller lokale myndigheder eller statsejede og/eller statskontrollerede offentlige virksomheder eller institutioner, hvor disse andre EIB-finansieringstransaktioner har en passende EIB-kreditrisikovurdering, der tager hensyn til kreditrisikoen i det pågældende land, dækker fællesskabsgarantien alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB (i det følgende benævnt ”totalgaranti”). Med henblik på artikel 6 og artikel 7, stk. 4, omfatter begrebet ”stat” Vestbredden og Gazastriben repræsenteret af Den Palæstinensiske Myndighed og Kosovo repræsenteret af FN’s midlertidige mission. 2. For andre EIB-finansieringstransaktioner end de i stk. 1 ovenfor nævnte dækker fællesskabsgarantien alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB, hvor misligholdelsen skyldes forekomsten af en af følgende politiske risici (i det følgende benævnt ”garanti for politiske risici”): a) manglende overførsel af valuta b) ekspropriation c) krig eller civile uroligheder d) manglende adgang til domstolsprøvelse af kontraktbrud. Artikel 7 Rapportering og regnskaber 1. Kommissionen aflægger rapport årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i medfør af denne afgørelse. Rapporten skal omfatte en vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes bidrag til opfyldelse af Den Europæiske Unions politiske målsætninger i forhold til tredjelande under hensyntagen til EIB’s operationelle målsætninger. 2. Med henblik på stk. 1 forelægger EIB årlige rapporter for Kommissionen om de EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i medfør af denne afgørelse, og om opfyldelsen af Den Europæiske Unions politiske målsætninger i forhold til tredjelande, herunder om samarbejdet med andre internationale finansieringsinstitutioner. 3. EIB forsyner Kommissionen med de fornødne statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data om hver af EIB’s finansieringstransaktioner, således at den kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser eller rapporteringsanmodninger fra Revisionsrettens side, samt med en revisionserklæring om de udestående beløb i EIB’s finansieringstransaktioner. 4. Med henblik på Kommissionens regnskabsføring og rapportering af de risici, der dækkes af totalgarantien, forsyner EIB Kommissionen med EIB’s risikovurdering og kreditvurderingsoplysninger vedrørende EIB’s finansieringstransaktioner med andre låntagere eller garanterede debitorer end stater. 5. EIB tilvejebringer de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede oplysninger for egen regning. Artikel 8 Inddrivelse af betalinger foretaget af Kommissionen 1. Foretager Kommissionen en betaling under fællesskabsgarantien, påhviler det EIB i Kommissionens navn og på dennes vegne at inddrive fordringer vedrørende udbetalte beløb. 2. EIB og Kommissionen indgår en aftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, senest på datoen for indgåelsen af den i artikel 9 nedenfor omhandlede aftale. Artikel 9 Garantiaftale EIB og Kommissionen indgår en garantiaftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer vedrørende fællesskabsgarantien. Artikel 10 Evaluering af afgørelsen 1. På grundlag af bl.a. en aktivitetsrapport fra EIB og en evaluering foretaget af EIB’s uafhængige evalueringsafdeling forelægger Kommissionen senest den 30. juni 2010 en midtvejsrapport om anvendelsen af denne afgørelse for Rådet og Europa-Parlamentet, i givet fald ledsaget af et forslag til ændringer heraf, især af de i artikel 1 fastsatte lånelofter. 2. Kommissionen forelægger en endelig rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. juli 2013. Artikel 11 Anvendelse Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand […] BILAG Regioner og lande, der er omfattet af artikel 1 For lande, der er mærket med (*), mangler Kommissionen endnu at godkende finansieringsberettigelsen i henhold til artikel 2, stk. 2. A. LANDE I FØRTILTRÆDELSESFASEN 1) Kandidatlande Kroatien, Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. 2) Potentielle kandidatlande Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1244. B. NABOSKABS- OG PARTNERSKABSLANDE 1) Middelhavslande Algeriet, Egypten, Vestbredden og Gazastriben, Israel, Jordan, Libanon, Libyen*, Marokko, Syrien, Tunesien. 2) Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland Østeuropa: Belarus*, Moldova[*], Ukraine Det sydlige Kaukasus: Armenien*, Aserbajdsjan*, Georgien* Rusland: Rusland. C. LANDE OMFATTET AF UDVIKLINGSSAMARBEJDE OG ØKONOMISK SAMARBEJDE 1) Latinamerika Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay, Venezuela. 2) Asien Asien (eksklusive Centralasien): Afghanistan*, Bangladesh, Bhutan, Brunei, Burma/Myanmar*, Cambodja, China, Hongkong, Indien, Indonesien, Iran*, Irak*, Republikken Korea (Sydkorea), Den Demokratiske Folkerepublik Laos (Laos), Macao, Malaysia, Maldiverne, Mongoliet, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Singapore, Sri Lanka, Taiwan, Thailand, Vietnam, Yemen*. Centralasien: Kasakhstan*, Kirgisistan*, Tadsjikistan*, Turkmenistan*, Usbekistan*. 3) Sydafrika Den Sydafrikanske Republik. D. RESERVE De potentielt finansieringsberettigede lande under reservemandatet er de lande, der er anført i dette bilag. FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET 1. FORSLAGETS BETEGNELSE: Forslag til Rådets afgørelse om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og garantier for projekter uden for Fællesskabet. 2. ABM/ABB-RAMME Politikområder og dermed forbundne aktiviteter: Politikområde: økonomiske og finansielle anliggender ABB-aktivitet: finansieringstransaktioner og –instrumenter. 3. BUDGETPOSTER 3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)): 01 04 01 14 | Betalinger til garantifonden til nye transaktioner | 3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: EIB-lån og –lånegarantier med dækning under fællesskabsgarantien (”EIB-finansieringstransaktioner”) kan undertegnes af EIB fra 2007 til 2013. Foranstaltningens og dens finansielle virkningers samlede varighed afgøres dog af udløbstidspunktet for de undertegnede EIB-finansieringstransaktioner. 3.3. Budgetoplysninger: Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i den finansielle ramme | 01 04 01 14 | Oblig. | IOB[17] | NEJ | NEJ | NEJ | 4 | 4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE 4.1. Finansielle ressourcer 4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) I tabellen nedenfor opsummeres de anslåede budgetmidler, der er behov for til at finansiere garantifonden, som er beregnet i overensstemmelse med den nye kapitaltilførselsordning, der er foreslået af Kommissionen (KOM(2005) 130 af 5. april 2005), og baseret på det foreslåede EIB-lånemandat på 33 mia. EUR og et kombineret niveau for andre lånegarantier (makrofinansiel bistand og Euratom) på 4,5 mia. EUR i perioden 2007-2013. Skønnene bygger på rimelige vejledende antagelser (stigning i antallet af undertegnelser af EIB-finansieringstransaktioner på 10 % årligt, profilen i udbetalinger og tilbagebetalinger efter samme mønster som det nuværende) og forudsætter, at Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse finder sted i 2007. Tallene for beregning af den ”normale” kapitaltilførsel er anført i tabel 8.1. Det antages, at den nye kapitaltilførselsordning vil træde i kraft den 1. januar 2007. • For 2007: der finder ingen kapitaltilførsel sted (overgangsår). Det skal dog bemærkes, at en anslået engangstilbagebetaling på 254 mio. EUR fra garantifonden til det almindelige budget ventes at ske efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, jf. Rådets forordning nr. 2273/2004 af 22. december 2004. Denne ekstraordinære transaktion vil blive gennemført via et ændringsbudget, hvorved medlemsstaterne modtager tilbagebetalinger i 2007. • For 2008: beregningerne til FBF vil blive baseret på målbeløbet pr. 31. december 2006. Skønnene viser, at der vil forekomme et overskud på 157 mio. EUR, som vil blive budgetteret som ”indtægter” i 2008. Dette beløb hidrører fra forhåndskapitaltilførslen under den nuværende ordning, som stadig er i kraft i 2006, og som vil skabe en for stor kapitaltilførsel pr. 31. december 2006 i forhold til målbeløbet. Ifølge den nye kapitaltilførselsordning skal dette beløb budgetteres som ”indtægter” i 2008-budgettet. • For 2009: beregningerne vil blive baseret på målbeløbet pr. 31. december 2007. Skønnene viser et overskud på 2 mio. EUR. • For årene 2010-2013 viser beregningerne et stigende kapitaltilførselsbehov, hvilket falder i tråd med de stigende udestående lånebeløb som følge af det nye mandat. Bevillingen på 1,4 mia. EUR er blevet øremærket i den finansielle programmering under udgiftsområde 4 med en ensartet bevilling på 200 mio. EUR årligt. Selv om det samlede programmerede beløb på 1,4 mia. EUR fastholdes som det ”maksimale budgetbehov”, kan profilen blive justeret i løbet af programmeringsperioden under hensyntagen til negative hændelser som f.eks. en akkumulering af misligholdelser[18] og en ugunstig markedsvurdering af aktiver[19] for at håndtere usædvanlige situationer som vist i totalen ”maksimalt budgetbehov” (se tabellen nedenfor). På den anden side vil der i begyndelsen af perioden praktisk talt ikke være behov for nogen finansielle midler på grund af overgangen til den nye kapitaltilførselsordning. Driftsudgifter[20] | Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1. | a | 0,0 | 0,0 | 135,0 | 271,0 | 302,0 | 645,0 | 1353,0 | Betalingsbevillinger (BB) | b | 0,0 | 0,0 | 135,0 | 271,0 | 302,0 | 645,0 | 1353,0 | Administrative udgifter inden for referencebeløbet[21] | Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c | - | - | - | - | - | - | - | SAMLET REFERENCEBELØB | Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0,0 | 0,0 | 135,0 | 271,0 | 302,0 | 645,0 | 1353,0 | Betalingsbevillinger | b+c | 0,0 | 0,0 | 135,0 | 271,0 | 302,0 | 645,0 | 1353,0 | Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[22] | Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 1,5 | 5,3 | Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | - | - | - | - | - | - | - | Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen | FB I ALT, inklusive udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 0,8 | 0,8 | 135,8 | 271,8 | 302,8 | 646,5 | 1358,3 | BB I ALT, inklusive udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 0,8 | 0,8 | 135,8 | 271,8 | 302,8 | 646,5 | 1358,3 | Samfinansiering Der forventes ingen samfinansiering. 4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering ( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering. ( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i den finansielle ramme. ( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[23] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af den finansielle ramme). 4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden ( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne ( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger: 4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1. Årlige behov | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012-2013 | Personaleressourcer i alt | 7 | 7 | 7 | 7 | 7 | 14 | 5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL 5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt Som anført i begrundelsen udløber det eksisterende EIB-generallånemandat ved udgangen af januar 2007 med mulighed for en seksmåneders forlængelse, hvis de af EIB ydede lån ikke er nået op på de samlede beløb, der er fastsat i Rådets afgørelse. Det separate EIB-mandat for projekter i Rusland, Ukraine, Moldova og Belarus udløber på samme dato. Der er behov for at forny disse mandater, hvis Fællesskabet fortsat skal yde garanti for EIB's finansieringstransaktioner i tredjelande til fremme af EU’s politiske målsætninger. Det nye mandat bygger på det eksisterende, men udvider det geografiske og sektormæssige fokus i EIB’s transaktioner i overensstemmelse med de nye politiske prioriteter i EU. 5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi EIB’s finansieringstransaktioner uden for EU er et yderst synligt og effektivt redskab til støtte for EU’s aktioner i forhold til tredjelande. Den rapport, der ledsager lovgivningsforslaget, redegør i detaljer for de vigtigste fordele ved EIB’s aktiviteter i sådanne lande, f.eks. overførslen af ekspertise til projektlederne og anvendelsen af EU’s miljøstandarder og offentlige indkøbsregler på de finansierede projekter. Ud over disse fordele videregiver EIB fuldt ud de finansielle fordele, der følger af fællesskabsgarantien, og EIB’s attraktive finansieringsomkostninger til slutmodtagerne i form af konkurrencedygtige rentesatser. Mandatet med dækning under fællesskabsgarantien giver den fornødne politiske og finansielle støtte fra Fællesskabets side til lande og projekter, som ellers ikke ville passe ind i EIB’s standardretningslinjer og –kriterier. EIB’s finansieringstransaktioner vil være et supplement til de aktiviteter, der gennemføres under de nye instrumenter for ekstern bistand. For yderligere at øge støtten til EU’s politik i forhold til tredjelande i hver enkelt region vil sammenkædningen af EIB’s prioriteter og EU’s politik blive styrket. Dette vil blive opnået via udbyggede rammer for dialog og samarbejde mellem EIB og Kommissionen ved udformningen af regionalpolitikken, landestrategier og individuelle projekter. EIB’s finansieringstransaktioner kan med fordel kombineres med EU-budgetmidler i form af gavebistand, risikovillig kapital og rentetilskud sammenholdt med teknisk bistand til projektforberedelse og –gennemførelse eller forbedring af de retlige og reguleringsmæssige rammer. 5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen Hovedsigtet med forslaget er at styrke EIB’s bidrag til opfyldelsen af EU’s politiske målsætninger gennem finansiering af investeringsprojekter. De målsætninger, der søges opfyldt via EIB’s finansieringstransaktioner under mandatet, varierer fra region til region og er beskrevet nærmere i den foreslåede retsakt. At fremme samarbejdet med andre internationale finansieringsinstitutioner er også en vigtig målsætning med den foreslåede afgørelse. Opfyldelsen af målsætningerne vil primært blive målt ved omfanget af EIB-finansieringstransaktioner pr. region og pr. sektor samt ved omfanget af EIB-finansieringstransaktioner, der samfinansieres med andre internationale finansieringsinstitutioner og/eller kommissionsprogrammer. 5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende) ( Central forvaltning ( Direkte af Kommissionen ( Indirekte ved delegation til: ( Forvaltningsorganer ( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen ( Nationale offentlige organer eller public service-organer ( Fælles eller decentral forvaltning ( med medlemsstaterne ( med tredjelande ( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere) Relevante bemærkninger: Som det er tilfældet i de gældende bestemmelser, fastsættes det i forslaget, at EIB gives mandat af Rådet til at finansiere investeringsprojekter i overensstemmelse med sine egne regler og procedurer. Kommissionen har ansvaret for at forvalte fællesskabsgarantien. EIB og Kommissionen indgår en aftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer vedrørende gennemførelsen af denne afgørelse. 6. OVERVÅGNING OG EVALUERING 6.1. Overvågningssystem EIB’s finansieringstransaktioner under fællesskabsgarantien vil blive forvaltet af EIB i overensstemmelse med EIB’s egne regler og procedurer, herunder passende revisions-, kontrol- og overvågningsforanstaltninger. Som fastsat i EIB’s statut har EIB’s Revisionsudvalg, som støttes af eksterne revisorer, ansvaret for at kontrollere, at EIB’s aktiviteter er blevet gennemført og dets regnskaber ført forsvarligt. EIB’s regnskaber godkendes årligt af EIB’s styrelsesråd. Endvidere godkender EIB’s bestyrelse, hvor Kommissionen er repræsenteret ved en direktør og en stedfortrædende direktør, hver enkelt EIB-finansieringstransaktion og kontrollerer, at EIB forvaltes i overensstemmelse med sin statut og med de generelle forskrifter, der er fastsat af styrelsesrådet. Den gældende trepartsaftale mellem Kommissionen, Revisionsretten og EIB, som senest blev forlænget i oktober 2003, indeholder regler for, hvordan Revisionsretten skal udføre sine revisioner af EIB’s finansieringstransaktioner, der er dækket af fællesskabsgarantien. I henhold til artikel 7 i forslaget skal Kommissionen årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB’s finansieringstransaktioner under denne afgørelse, hvor den kan trække på de af EIB udarbejdede årsrapporter, der giver oplysning om finansieringen i de forskellige regioner og sektorer og om samarbejdet med andre internationale finansieringsinstitutioner. EIB forsyner desuden Kommissionen med de fornødne statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data om hver af EIB’s finansieringstransaktioner, således at den kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser eller rapporteringsanmodninger fra Revisionsrettens side, samt en revisionserklæring om de udestående beløb i EIB’s finansieringstransaktioner. 6.2. Evaluering 6.2.1. Forudgående evaluering Lovgivningsforslaget ledsages af en kommissionsrapport, der giver en indgående vurdering af den eksisterende fællesskabsgaranti for EIB’s transaktioner uden for EU. Rapporten indeholder også i et separat bilag en analyse af de fremtidige behov i de forskellige regioner, der er omfattet af mandatet, herunder deres absorptionsevne, og redegør for, hvordan det foreslåede mandat opfylder de forventede behov. 6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer) Erfaringen med forvaltningen af den eksisterende fællesskabsgaranti har givet anledning til visse foreslåede ændringer af funktionsmåden, bl.a. i relation til den geografiske dækning, fastlæggelsen af omfanget af EIB’s mandat i de forskellige regioner, tilføjelsen af reservemandatet, en styrkelse af sammenkædningen af EIB’s aktiviteter og EU’s prioriteter i forhold til tredjelande og en opfølgende styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og EIB samt en præcisering af de risici, der kan være dækket af garantien. Det foreslåede mandat dækker også lånegarantier stillet af EIB, hvilket er en udvidelse af dækningen, som kun omfattede lån under de foregående mandater. 6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed I forslaget fastsættes det, at der foretages en midtvejsevaluering af EIB-mandatet senest den 30. juni 2010, som om nødvendigt giver mulighed for at ændre fokus i den prioritering, der er fastsat i retsgrundlaget. Den vil blive udarbejdet af Kommissionen på grundlag af bl.a. en aktivitetsrapport fra EIB samt en evaluering udarbejdet af EIB’s uafhængige evalueringsafdeling. Kommissionen vil udarbejde en endelig rapport om EIB-mandatet senest den 31. juli 2013. 7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG EIB’s regler og procedurer omfatter detaljerede forholdsregler mod svig og korruption. Navnlig godkendte EIB’s styrelsesråd i juli 2004 en beslutning vedrørende procedurerne for samarbejde med OLAF og har derefter afpasset EIB’s interne procedurer herefter. 8. RESSOURCER 8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål (i mio. EUR) 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012-13 | Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[24] (XX 01 01) | A*/AD | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 8 | B*, C*/AST | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 | 6 | Personale, der finansieres[25] over art. XX 01 02 | Andet personale[26], der finansieres over art. XX 01 04/05 | I ALT | 7 | 7 | 7 | 7 | 7 | 14 | 8.2.2. Opgavebeskrivelse De vigtigste opgaver som følge af forvaltningen af fællesskabsgarantien er følgende: - udarbejdelse af lovgivningsforslag og garantiaftaler - forvaltning af den godkendte procedure - forvaltning af den årlige budgetprocedure - årlig rapportering til Rådet og Parlamentet - besvarelse af opkald - overvågning af forvaltningen af garantifonden - regnskabsrevision - varetagelse af forbindelser med Revisionsretten, Parlamentet og Rådet. 8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede) ( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges ( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år 2007 ( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure ( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling) ( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år Behovet for personaleressourcer og administrative ressourcer dækkes under bevillingen til forvaltning inden for rammerne af den årlige bevillingsprocedure. 8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning) i mio. EUR (3 decimaler) Budgetpost (nummer og betegnelse) | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012-2013 | I ALT | Anden teknisk og administrativ bistand | - intern | - ekstern | Teknisk og administrativ bistand i alt | - | - | - | - | - | - | - | 8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) Arten af personaleressourcer | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012-2013 | Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 0.756 | 0.756 | 0.756 | 0.756 | 0.756 | 1.512 | Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | - | - | - | - | - | - | Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0.756 | 0.756 | 0.756 | 0.756 | 0.756 | 1.512 | 8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012-2013 | I ALT | XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer | XX 01 02 11 03 - Udvalg[28] | XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | XX 01 02 11 05 - Informationssystemer | 2 Andre administrationsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) | Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | - | - | - | - | - | - | - | [1] EUT C af , s. . [2] EUT C af , s. . [3] EFT L 9 af 13.1.2000, s. 24. Senest ændret ved afgørelse 2006/174/EF (EUT L 62 af 3.3.2006, s. 26). [4] EFT L 292 af 9.11.2001, s. 41. [5] EUT L 21 af 25.1.2005, s. 11. [6] KOM(2004) 627 endelig. [7] KOM(2004) 628 endelig. [8] KOM(2004) 629 endelig. [9] KOM(2005) 561 endelig. [10] KOM(2004) 373 endelig. [11] KOM(2005) 636 endelig. [12] KOM(2003) 399 endelig. [13] KOM(2004) 630 endelig. [14] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. [15] EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2273/2004 (EUT L 396 af 31.12.2004, s. 28). [16] KOM(2005) 130 endelig. [17] Ikke-opdelte bevillinger, i det følgende benævnt IOB. [18] 100 mio. EUR pr. år hidrører fra aktiveringen af garantien i tilfælde af større misligholdelser (se "udligningsordningen" i KOM(2005) 130 af 5.4.2005). [19] For at vurdere virkningerne for kapitaltilførslen af eventuelle udsving i markedsvurderingen af aktiverne i garantifonden er følgende antagelser lagt til grund: - en porteføljevarighed på 3,3 år - en 1 % stigning i rentesatserne pr. år - en udvikling i aktiverne i garantifonden, der følger af den skønnede ”normale kapitaltilførsel”. Der er ingen virkninger for 2007 og 2008 på grund af overgangsperioden. [20] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx. [21] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx. [22] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05. [23] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [24] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [25] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [26] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet. [27] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer. [28] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.