[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 15.6.2006

KOM(2006) 288 endelig

2006/0103 (CNS)

Forslag til

RÅDETS BESLUTNING

om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Den Internationale Arbejdsorganisations (i det følgende benævnt ILO) konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO's internationale arbejdskonference, der er sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau på sin 94. samling (i det følgende benævnt 2006-konventionen). ILO påbegyndte i 2001 at konsolidere og ajourføre standarder for søfarten i de nugældende konventioner og anbefalinger i ét retsinstrument, der vedtages af organisationens konference, dvs. den konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder. Denne konvention tilsigter at fastsætte internationale minimumsstandarder for den samlede sektor, der er enkle, entydige, sammenhængende, acceptable og anvendelige, for dermed at skitsere en lov for søfarendes arbejdsstandarder. Der var behov for at revidere de gældende arbejdsmarkedsstandarder på grund af manglende tilpasning til søfartserhvervet og den menneskelige faktor i forbindelse med ulykker til søs. Søfartsindustrien beskæftiger globalt mere end 1,2 mio. søfarende, og denne aktivitet har afgørende betydning for verdensøkonomien, idet 90 % af samhandelen kan henføres hertil. Endemålet med 2006-konventionen er at opnå og fastholde lige konkurrencevilkår i skibsfartsindustrien ved at fremme rimelige leve- og arbejdsvilkår for søfarende og mere rimelige konkurrencevilkår globalt for derigennem at afhjælpe den lave ratificeringsgrad for mange konventioner på området søfarendes arbejdsstandarder. Via koordinering i EU er der fulgt op på, om ILO-bestemmelserne og den gældende fællesskabsret hænger sammen og er forenelige. Dette havde navnlig betydning på nogle af konventionens områder, der hører under Fællesskabets enekompetence, dvs. koordineringen af de sociale sikringsordninger i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, der er vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 42. Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 er erstattet af forordning (EF) nr. 883/2004, og dens anvendelsesområde er udvidet til at omfatte tredjelandsstatsborgere ved forordning (EF) nr. 859/2003. I forordning (EØF) nr. 1408/71 fastsættes specifikke bestemmelser for søfarende i artikel 13, stk. 2, litra c), og artikel 14, litra b). I forordning (EF) nr. 859/2003 af 1. juni 2003 fastsættes de gældende regler for tredjelandestatsborgere, og de gives samme rettigheder med hensyn til social sikring som EU-borgere, når de flytter inden for EU. I ILO's tekst holdes flagstaten og bopælslandet ansvarlig, men for forskellige dele af den sociale sikring, hvorimod flagstaten i henhold til EF-lovgivningen normalt udpeges som det land, hvis socialsikringslovgivning er gældende i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/2004. For at regulere potentielle retstvister mellem 2006-konventionen og den gældende fællesskabsret om koordinering af sociale sikringsordninger blev der indføjet en klausul i teksten i forbindelse med den forberedende tekniske søfartskonference i Genève (13.-24. september 2004). Med denne klausul beskyttes og sikres EF-lovgivningens forrang, for så vidt angår koordinering af sociale sikringsordninger i tilfælde af, at konventionen fører til et resultat, der afviger fra EF-reglerne på området. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis i AETR-sagen om ekstern kompetence kan medlemsstaterne ikke længere på eget initiativ ratificere 2006-konventionen, da dens bestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger berører udøvelsen af Fællesskabets enekompetence på dette område. På den baggrund og for at sikre overensstemmelse med den traktatfæstede, delte kompetence mellem Fællesskabet og medlemsstaterne foreslår Kommissionen Rådet at bemyndige medlemsstaterne til at ratificere 2006-konventionen i Fællesskabets interesse. |

120 | Generel baggrund 2006-konventionen er i tråd med ILO's hovedopgave, der bl.a. går ud på at gennemføre internationale arbejdsstandarder for søtransport med henblik på at fremme rimelige arbejdsvilkår for søfarende. 2006-konventionen tager hensyn til, at søfarende har brug for særlig beskyttelse på grund af skibsfartsindustriens globale karakter. I 2006-konventionen grupperes søfarendes arbejdsstandarder under fem hovedområder: minimumskrav for at kunne arbejde om bord; ansættelsesvilkår, indkvartering og forplejning, social sikring og velfærd samt anvendelse og opfyldelse af konventionens bestemmelser. I denne tekst fastsættes de søfarendes rettigheder uanset hvilket flag, der føres om bord på det fartøj, hvor de arbejder, og der opstilles pligter for henholdsvis skibsredere, flagstater, havnestater og de lande, hvorfra arbejdskraften kommer. Med gennemførelsen af 2006-konventionen for øje pålægges flagstaterne at oprette et stringent håndhævelsessystem, der bygger på en certificeringsordning og jævnlige inspektioner. Staterne udsteder certifikater til skibe, som fører deres flag, når de kompetente myndigheder har kontrolleret, at arbejdsvilkårene om bord opfylder de nationale love og de regulativer, der er vedtaget for at gennemføre 2006-konventionen. Ved 2006-konventionen indføres en mekanisme i form af en klausul om "ikke gunstigere behandling" for at sikre, at skibe fra en stat, der ikke har ratificeret konventionen, ikke behandles gunstigere end skibe, som sejler under flag fra en stat, der har ratificeret den. Der findes en betydelig mængde fællesskabslovgivning afledt af traktatens artikel 42, 71, 137 og 138 angående en bred vifte af emner, der er omfattet af 2006-konventionen. Størstedelen af bestemmelserne i 2006-konventionen hører under områder, hvor kompetencen er delt. Fællesskabskompetence er bl.a. udøvet på områder som arbejdsvilkår, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, sundhedsbeskyttelse, lægeundersøgelser, forebyggelse af ulykker, velfærd, havnestatskontrol og håndhævelse af bestemmelser om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne. Det bør bemærkes, at nogle af de områder, som er omfattet af konventionen, ikke udtrykkeligt er omfattet af fællesskabslovgivning, f.eks. krav angående indkvartering, forhyring og forhyringskontorer. Hvad havnestatkontrol angår, henvises der i direktiv 1995/21/EF om havnestatskontrol af skibsfarten til ILO-konvention nr. 73 om lægeundersøgelse af søfarende, nærmere bestemt i bilag II indeholdende en liste over certifikater og dokumenter, og til ILO-konventioner angående proviantering, drikkevand, uhygiejniske forhold om bord og rumopvarmning i bilag VI om fastsættelse af kriterier for tilbageholdelse af et skib. I definitionerne i direktiv 1995/21/EF henvises der også til ILO-konvention nr. 147 om minimumsnormer i handelsskibe. Det får direkte virkninger for direktiv 1995/21/EF, at de eksisterende ILO-konventioner erstattes af 2006-konventionen. |

139 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der findes ingen gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører. |

141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke aktuel. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

219 | Ikke relevant. |

Ekspertbistand |

229 | Der var ikke behov for ekstern ekspertbistand. |

230 | Konsekvensanalyse Ikke relevant. Der er i så fald ikke behov for at overveje alternative muligheder. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Anvendelsen af fællesskabsreglerne på områder, der er omfattet af 2006-konventionen, bør bevares, og der bør sendes et klart signal til resten af verden om, at Fællesskabet tillægger 2006-konventionen og de søfarendes arbejds- og levevilkår stor betydning. Det følger af ILO’s driftsbestemmelser, at underskrivelsesproceduren forud for ratifikationen, der findes i andre fora, erstattes af en afstemningsprocedure (der fandt sted på Den Internationale Arbejdskonference den 23. februar 2006), der er ækvivalent med underskrivelse, men 2006-konventionen er endnu ikke trådt i kraft. Alene stater kan tiltræde 2006-konventionen. Europa-Kommissionen var imidlertid stærkt involveret i forberedelserne og forhandlingerne i ILO i kraft af Den Europæiske Unions koordinering. Med baggrund i ILO’s trepartsstruktur deltog repræsentanter for stater, arbejdsgivere og arbejdstagere i forhandlingerne og afstemningen om vedtagelse af 2006-konventionen. Europa-Kommissionen var til stede som observatør og deltog ikke i forhandlingerne som sådan, men den noterede sig de deltagende medlemsstaters samtykke samt nødvendigheden af, at 2006-konventionen træder i kraft hurtigst muligt. Da koordineringen af sociale sikringsordninger hører under Fællesskabets kompetence, foreslår Kommissionen Rådet at bemyndige de medlemsstater, der er bundet af fællesskabsreglerne på området, til at ratificere 2006-konventionen i Fællesskabets interesse. Med forslaget til beslutning sættes medlemsstaterne i stand til ufortøvet at træffe de til ratifikationen fornødne foranstaltninger. |

310 | Retsgrundlag EF-traktatens artikel 42. |

329 | Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket begrundes således: |

331 | Ikke relevant. |

332 | Ikke relevant. |

Reguleringsmiddel/-form |

341 | Foreslået retsakt: Andet. |

342 | Andre reguleringsmidler ville ikke være hensigtsmæssige, hvilket skyldes følgende forhold: Ikke relevant eller hensigtsmæssig. |

BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER |

409 | Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

570 | Nærmere redegørelse for forslaget Ikke relevant. |

1. 2006/0103 (CNS)

Forslag til

RÅDETS BESLUTNING

om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konsoliderede 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO’s internationale arbejdskonference, der blev indkaldt i Genève.

(2) Denne konvention er et væsentligt bidrag til skiftfartsektoren på internationalt plan, idet den fremmer rimelige arbejds- og levevilkår for søfarende og mere lige konkurrencevilkår for operatører og skibsredere, og bestemmelserne heri bør derfor hurtigst muligt finde anvendelse.

(3) Dette nye retsinstrument lægger med sine minimumskrav til arbejdsstandarder grunden for en international kodeks for søfarendes arbejdsstandarder.

(4) Det Europæiske Fællesskab tilstræber at skabe lige konkurrencevilkår i søfartsindustrien.

(5) I artikel 19, stk. 8, i ILO’s statut anføres det, at "i intet tilfælde skal konferencens vedtagelse af en konvention eller henstilling eller en medlemsstats ratifikation af en konvention kunne berøre love, kendelser, sædvane eller overenskomster, som tilsikrer de pågældende arbejdere gunstigere vilkår end konventionen eller henstillingen".

(6) Nogle af konventionens artikler hører under Fællesskabets enekompetence på området koordinering af sociale sikringsordninger.

(7) Fællesskabet kan ikke ratificere konventionen, da alene medlemsstater kan være part i denne.

(8) Rådet bør derfor bemyndige medlemsstaterne, der er bundet af fællesskabsreglerne på området koordinering af den sociale sikring på grundlag af traktatens artikel 42, til at ratificere konventionen i Fællesskabets interesse på de i denne beslutning fastlagte betingelser -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere ILO’s konsoliderede 2006-konvention for søfarendes arbejdsstandarder, der blev vedtaget den 23. februar 2006.

Artikel 2

Medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at deponere deres ratificeringsinstrumenter hos generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau inden den 31. december 2008. Rådet vil følge op på fremskridtene med hensyn til ratificeringen inden juni 2008.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Rådets vegne

Formand

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EUT C […] af […], s. […].