P6_TA(2006)0488

Rammestrategi for flersprogethed

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om en ny rammestrategi for flersprogethed (2006/2083(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til artikel 192, andet afsnit, i EF-traktaten,

- der henviser til artikel 149, 151 og 308 i EF-traktaten,

- der henviser til artikel 21 og 22 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

- der henviser til sin beslutning af 14. januar 2003 om om de regionale og lokale myndigheders rolle i opbygningen af Europa [1] og henvisningen deri til sproglig mangfoldighed i Europa,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1934/2000/EF af 17. juli 2000 om Det Europæiske Sprogår 2001 [2],

- der henviser til Rådets resolution af 14. februar 2002 om fremme af den sproglige mangfoldighed og indlæringen af fremmedsprog inden for rammerne af gennemførelsen af målene for Det Europæiske Sprogår 2001 [3],

- der henviser til Europarådets europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog, der trådte i kraft den 1. marts 1998,

- der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, der trådte i kraft den 1. februar 1998,

- der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 med henstillinger til Kommissionen om regionale og mindre udbredte europæiske sprog — mindretalssprog i EU — under hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed [4],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0372/2006),

A. der henviser til, at sproglig og kulturel mangfoldighed er et grundlæggende princip i EU og er stadfæstet i artikel 22 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, der har følgende ordlyd: "Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed",

B. der henviser til, at flersprogethed er et særligt kendetegn ved EU, som gør det til et tydeligt eksempel på og et grundlæggende element i den europæiske kultur,

C. der henviser til, at det i ovennævnte beslutning af 14. januar 2003 foreslog, at følgende nye artikel 151 a indsættes i EF-traktaten: "Fællesskabet respekterer og fremmer inden for sit kompetenceområde den sproglige mangfoldighed i Europa, herunder regionale sprog eller mindretalssprog som udtryk for en sådan mangfoldighed, ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og anvende andre hensigtsmæssige instrumenter til opfyldelse af dette mål",

D. der henviser til, at fremme af flersprogethed i et pluralistisk Europa er en væsentlig faktor i den kulturelle, økonomiske og sociale integration, som især styrker borgernes færdigheder og fremmer deres mobilitet,

E. der henviser til, at nogle europæiske sprog også tales i en lang række tredjelande og udgør en vigtig forbindelse mellem mennesker og nationer i forskellige af verdens regioner,

F. der henviser til, at nogle af de europæiske sprog har en særlig evne til at etablere en umiddelbar og direkte kommunikation med andre dele af verden,

G. der henviser til, at sproglig mangfoldighed kan være et element i den sociale samhørighed og en kilde til tolerance, accept af forskelle, identifikation og gensidig forståelse mellem mennesker,

H. der henviser til, at flersprogethed ligeledes bør have som mål at fremme respekten for mangfoldighed og tolerance for at undgå, at der eventuelt opstår aktive eller passive konflikter mellem forskellige sproglige samfund i medlemsstaterne,

I. der henviser til, at alle sprog, der er fremragende midler til adgang til en kultur, er et udtryk for en særskilt måde at opfatte og beskrive virkeligheden på og derfor må have de betingelser, der er nødvendige for, at de kan udvikle sig,

J. der henviser til, at det er nødvendigt at kende principperne for indlæring af ord, udtryksfærdighed og opnåelse af de grundlæggende begreber i den tidlige barndom, hvilket danner grundlag for modersmålet, med henblik på at fremme indlæringen af andre sprog i overensstemmelse med målet "modersmål + 2",

K. der henviser til, at regionale sprog og mindretalssprog er en stor kulturskat, og at bevarelsen af dem bør fremmes, da de udgør en fælles kulturarv,

L. der henviser til, at Europa-Parlamentet og Regionsudvalget ved mange lejligheder har behandlet spørgsmålet om betydningen af mindre udbredte sprog, og at der i øjeblikket ikke findes nogen lovbestemmelser på EU-plan vedrørende europæiske regionale og mindre udbredte sprog,

M. der mener, at der bør lægges særlig vægt på at fremme adgangen til indlæring af fremmedsprog for forfordelte personer eller personer, der befinder sig i en vanskelig situation, eller handicappede,

Specifikke bemærkninger til rammestrategien

1. glæder sig over Kommissionens tilsagn og navnlig rammestrategien om at fremme kendskabet til sprog og drage kulturel og socio-økonomisk fordel heraf;

2. mener, at det med henblik på opnå de mål, der er fastsat i Lissabon-strategien, er absolut nødvendigt at forbedre kvaliteten, effektiviteten og tilgængeligheden af undervisnings- og uddannelsessystemer i Den Europæiske Union og fremme indlæring af fremmedsprog;

3. anerkender de europæiske verdenssprogs strategiske betydning som kommunikationsmiddel og som middel til solidaritet, samarbejde og økonomisk investering og derfor som en af de vigtige politiske retningslinjer i den europæiske politik om flersprogethed;

4. glæder sig over Kommissionens langsigtede målsætning om at forbedre de individuelle sprogfærdigheder med henvisning til det mål, som Det Europæiske Råd i Barcelona fastsatte i 2002, ifølge hvilket borgerne bør lære mindst to sprog ud over deres modersmål;

5. minder EU's medlemsstater om, at det er nødvendigt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af en reel indlæringspolitik for fremmedsprog; genbekræfter endvidere, at tidlig sprogindlæring er af omfattende betydning og bør baseres på effektive metoder i overensstemmelse med de bedste tilgængelige teknikker;

6. mener, at der mangler detaljerede og pålidelige data og passende indikatorer for den nuværende situation med hensyn til fremmedsprogsfærdigheder i en række medlemsstater, og glæder sig derfor over forslaget om en europæisk indikator for sprogkundskaber; mener, at denne indikator bør omfatte alle officielle EU-sprog, og at den, såfremt den er gennemførlig rent proceduremæssigt, kan udvides ud over de fem mest udbredte sprog til at omfatte de øvrige EU-sprog, således at man kan danne sig et reelt billede af sprogkompetencerne;

7. mener, at forslagene om flersprogethed ikke bør begrænses til de vigtigste officielle sprog/medlemsstatssprog;

8. glæder sig over Kommissionens forpligtelse til at give borgerne adgang til EU-lovgivning, -procedurer og -informationer på deres eget sprog; mener imidlertid, at dette bør omfatte så mange af medlemsstaternes sprog som muligt, der anvendes af EU-borgere; på denne måde ville Kommissionens erklæring om, at borgerne har ret til adgang til EU på deres eget sprog uden hindringer, være en realitet; dette ville være et vigtigt middel til at fjerne afstanden mellem EU og mange af dets borgere, hvilket er hovedformålet med plan D for demokrati, dialog og debat;

9. opfordrer Kommissionen og de andre europæiske institutioner til at gøre bedst mulig brug af nye digitale og teknologiske oversættelsesredskaber på deres websider, således at de europæiske borgere får mulighed for adgang til og kan skaffe sig informationer om Europa på deres egne sprog;

10. mener, at migranter bør have de bedste muligheder for at lære et eller flere af værtslandets sprog som fastsat i disse landes lovgivning med henblik på at fremme deres sociale og kulturelle integration i det omfang, hvor dette viser sig nødvendigt og med udgangspunkt i de metoder, som har vist sig at være effektive til indlæring af sprog og til integration af migranter, og for at gøre det muligt for dem at blive undervist på deres modersmål, således at de kan bevare deres kontakter til deres hjemland;

11. hilser tanken om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde nationale planer velkommen, fordi den erkender behovet for sprogplanlægning på medlemsstatsplan; mener, at dette vil styrke mange af de mindre udbredte sprog og øge kendskabet til betydningen af sproglig mangfoldighed; foreslår, at medlemsstaternes planer omfatter de mindre udbredte sprog i de enkelte medlemsstater og undersøger muligheden for, at interesserede voksne lærer disse sprog, samt medtager disse projekter som eksempler på bedste praksis;

12. støtter indsatsen for bedre uddannelse af undervisere, også for ikke-sproglærere og lærere inden for erhvervsuddannelser, og tilføjer, at antallet af sprog, der undervises i både i og uden for skolen, bør udvides for at gøre det muligt for fremtidige lærere at lære og senere undervise i en større mangfoldighed af sprog på samme vilkår forudsat, at der gives udtryk for interesse i denne retning; minder i denne forbindelse om, at sprogundervisning er vigtig for at fremme og lette mobiliteten ikke kun for studerende men også for alle arbejdstagere, som søger beskæftigelse i en af medlemsstaterne;

13. opfordrer indtrængende til, at der lægges særlig vægt på fremme af indlæring af sprog hos ugunstigt stillede mennesker eller mennesker, der lever under vanskelige forhold, og hos handicappede;

14. mener, at indlæring af sprog bør være et vigtigt element i programmet for livslang læring;

15. glæder sig over den mere omfattende anvendelse af integreret læring af indhold og sprog, hvor eleverne lærer et emne via undervisning på et fremmedsprog, og opfordrer medlemsstaterne til at danne et netværk af bedste praksis, især via analyser af de opnåede resultater fra kurser i sprogfordybelse i flersprogede lande;

16. glæder sig over den omstændighed, at de højere læreanstalter spiller en mere aktiv rolle i fremme af flersprogethed ikke blot blandt studerende og personale, men også i det bredere lokalsamfund, og mener derfor, at forbindelserne mellem universiteter og nationale, lokale og regionale myndigheder bør fremmes;

17. glæder sig over, at der i det syvende rammeprogram lægges vægt på forskning og teknologisk udvikling inden for sprogrelaterede informationsteknologier med henblik på at styrke flersprogethed via ny informationsteknologi;

18. støtter forslagene om flersprogethed i informationssamfundet og skabelsen og formidlingen af flersproget indhold og viden; mener, at der findes et voksende udbud af teknologier, der bidrager til en øget anvendelse af alle sprog, herunder de mindst udbredte; er af den opfattelse, at teknologien frembyder det største potentiale for sikring af et socialt lingvistisk rum for alle Europas sprog;

19. støtter forslagene om udvikling af sprogrelaterede erhverv og industrier; mener, at alle de europæiske sprog vil have behov for nye teknologier, såsom talebearbejdning, talegenkendelse osv., samt arbejde med terminologi, udvikling af sprogundervisning, certificering og afprøvning; er af den opfattelse, at de mindre brugte sprog ellers vil sakke agterud, idet deres sociale lingvistiske rum overtages af andre mere udbredte sprog;

20. glæder sig over forslaget om større transparens i sprogundervisning, -testning og -certificering gennem offentliggørelse af en oversigt over de systemer, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt;

Foreslåede foranstaltninger

21. opfordrer de europæiske institutioner og organer til at forbedre deres kommunikation med borgerne på deres eget nationale sprog, uanset om det pågældende sprog har officiel status på medlemsstatsplan eller på EU-plan;

22. opfordrer EU-institutionerne og -organerne til at samarbejde tæt med Europarådet om at fremme og beskytte den sproglige mangfoldighed og sproglig læring samt bygge på dets erfaring på området for sprogpolitik (såsom Den Europæiske Sprogportefølje og det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog);

23. tilskynder Kommissionen til at fortsætte gennemførelsen af forslagene i dets ovennævnte beslutning af 4. september 2003, for så vidt som de er gennemførlige, og til regelmæssigt at informere Parlamentet om resultaterne heraf;

24. opfordrer EU's ombudsmand til at lægge særlig vægt på respekten for de europæiske borgeres sproglige rettigheder og til at tilbyde flere løsningsmetoder i konfliktsituationer på sprogområdet i EU;

25. anmoder Kommissionen om at lette og fremme adgangen til informationer og støtte til ansøgende organer, hvis formål er at fremme flersprogethed, via netværk og/eller projekter, som finansieres af Kommissionen fra 2007;

*

* *

26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

[1] EUT C 38 E af 12.2.2004, s. 167.

[2] EFT L 232 af 14.9.2000, s. 1.

[3] EFT C 50 af 23.2.2002, s. 1.

[4] EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 374.

--------------------------------------------------