P6_TA(2006)0340

En europæisk social model

Europa-Parlamentets beslutning om en fremtidssikret europæisk social model (2005/2248(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionen meddelelse om europæiske værdier i en globaliseret verden (KOM(2005)0525),

- der henviser til traktaten om en forfatning for Europa [1],

- der henviser til den europæiske socialpagt,

- der henviser til sin beslutning af 18. januar 2006 om Det Europæiske Råds holdning til de finansielle overslag og fornyelsen af den interinstitutionelle aftale for perioden 2007-2013 [2],

- der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner om internationale normer for arbejde og miljø,

- der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om social sikring og social integration [3],

- der henviser til den beretning, som Arbejdsgruppen på Højt Plan afgav om socialpolitikkens fremtid i en udvidet Europæisk Union i maj 2004,

- der henviser til Kommissionens meddelelse om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2006-2010 (KOM(2005)0033),

- der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om bæredygtig finansiering af socialpolitikkerne i Den Europæiske Union (SEK(2005)1774),

- der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet om europæiske ungdomspolitikker — varetagelse af unges interesser i Europa — gennemførelse af Den Europæiske Ungdomspagt og fremme af aktivt borgerskab (KOM(2005)0206),

- der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om den sociale situation i Den Europæiske Union i 2004 (SEK(2004)0636),

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udvalget om International Handel, og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0238/2006),

A. der henviser til, at den europæiske sociale model afspejler et fælles værdisæt, der er baseret på bevarelse af fred, social retfærdighed, lighed og solidaritet, fremme af frihed og demokrati og respekt for menneskerettighederne,

B. der henviser til, at et af de bærende elementer i den europæiske sociale model er den sociale økonomi,

C. der henviser til, at dette fælles værdisæt, som afspejles i den europæiske sociale model, i de sidste 60 år har gjort Europa til et område med stor økonomisk velstand og social retfærdighed,

D. der henviser til, at selv om medlemsstaterne har forskellige sociale systemer, hvor disse værdier konkretiseres på forskellige måder, bestræber de sig almindeligvis på at finde en ligevægt baseret på aktiv indbyrdes afhængighed mellem økonomisk vækst og social solidaritet, hvilket afspejles i den europæiske sociale model, hvor fælles værdier underbygger forskellige systemer,

E. der henviser til, at medlemsstaterne og Den Europæiske Union har prioriteret opretholdelse af de værdier, der underbygger den europæiske sociale model, hvilket er kommet til udtryk i Lissabon-strategiens målsætninger, hvor social udvikling betragtes som en af søjlerne i en bæredygtig udvikling,

F. der henviser til, at der er et klart behov for at modernisere og reformere den europæiske sociale model for at tage højde for den demografiske udvikling, at tage udfordringen fra globaliseringen op og at øge de menneskelige ressourcers evne til at omstille sig til den hurtige teknologiske udvikling for derigennem bedre at opnå social integration, social retfærdighed og udryddelse af fattigdommen,

G. der henviser til, at den europæiske sociale model bør omfatte foranstaltninger for at løse problemerne som følge af den forøgede migration og indvandring og konsekvenserne heraf for den sociale samhørighed,

H. der henviser til, at en reform af den europæiske sociale model ikke må udvande dens centrale værdier,

I. der henviser til, at et af de vigtigste elementer i den europæiske sociale model er lige løn for lige arbejde på arbejdspladsen,

J. der henviser til, at større økonomisk vækst er af afgørende betydning for opretholdelsen af det sociale niveau i Europa, og at det sociale niveau er en integreret del af bæredygtig vækst,

K. der henviser til, at et passende indtægtsniveau er af afgørende betydning for social integration, aktiv deltagelse i samfundslivet og et værdigt liv,

L. der henviser til, at en korrekt udformet socialpolitik ikke bør betragtes som en omkostningsfaktor, men at den tværtimod kan være en positiv faktor for EU's økonomiske vækst, ikke kun fordi den forøger produktiviteten og forbedrer konkurrenceevnen, men også fordi den skaber større social sammenhæng, forbedrer borgernes levestandard og sikrer adgangen til grundlæggende rettigheder og lighed, hvorved denne politik bliver et vigtigt element i sikringen af et fredeligt samfund og politisk stabilitet, som er en forudsætning for vedvarende økonomisk fremskridt,

M. der mener, at det i forbindelse med disse sociale politikker i højere grad må anerkendes, at små og mellemstore virksomheder udgør størsteparten af arbejdsgiverne, og at de beskæftiger størsteparten af arbejdstagerne,

N. der henviser til, at tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse gennem Amsterdam-traktaten for første gang blev anerkendt som vigtige elementer i medlemsstaternes sikring af den sociale og den territoriale samhørighed, og at medlemsstaterne beholdt retten til selv at bestemme omfanget af disse områder og til at finansiere dem, samt til, at denne holdning blev styrket i traktaten om en forfatning for Europa,

O. der henviser til, at udkastet til forfatningstraktat afspejler idéen om den europæiske sociale model, og at principperne om ligestilling, solidaritet og ikke-forskelsbehandling underbygger denne idé,

P. der henviser til, at medlemsstaterne bør følge køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092) og den europæiske pagt for ligestilling og i fuld udstrækning gennemføre Fællesskabets gældende lovgivning mod forskelsbehandling i deres nationale lovgivning,

Q. der henviser til, at EU har mulighed for at påvirke økonomierne i mange andre dele af verden både positivt og negativt ved den måde, der drives handel på, hvilket kommer til udtryk både i EU's rolle i WTO og i de betingelser, der fra EU's side pålægges mindre udviklede regioner, samt i de aftaler, der indgås med disse,

R. der henviser til, at en handelspolitik, der tager udgangspunkt i kollektive europæiske præferencer og universelle værdier og en bistandspolitik, der sigter på at fremme uddannelse og afskaffe børnearbejde samt sikre grundlæggende arbejds- og miljøstandarder og en høj grad af gennemsigtighed og god regeringsførelse, vil bidrage til at øge EU's politiske vægt i internationale organisationer,

Reform af den europæiske sociale model

1. understreger nødvendigheden af at bevare og styrke både de værdier, der ligger til grund for den europæiske sociale model — lighed, solidaritet, individuelle rettigheder og pligter, ikke-forskelsbehandling og en fordelingspolitik med adgang for alle borgere til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet — og de høje sociale standarder, der allerede er opnået;

2. understreger, at kun et EU, der bygger på økonomisk og social samhørighed, og som er parat til at forsvare sine fælles værdier, vil være stærk nok til at forsvare sine interesser;

3. er overbevist om, at der ikke findes noget alternativ til hurtige reformer af de økonomiske og sociale systemer, hvor disse ikke opfylder kriterierne om effektivitet og en socialt bæredygtig udvikling og ikke er i stand til i tilstrækkelig grad at løse problemerne i forbindelse med den demografiske udvikling, globaliseringen og IT-revolutionen;

4. udtrykker sin dybe skuffelse over den nuværende vækstrate i EU, som gør strukturreformer umådeligt vanskelige at gennemføre;

5. er klar over, at der er en udbredt bekymring blandt EU-borgerne over arbejdsløsheden, særligt blandt unge, social udstødelse, fattigdom, usikkerhed i beskæftigelsen og de sociale sikringssystemers mulige sammenbrud;

6. mener, at EU i de tilfælde, hvor bestemte grupper rammes uforholdsmæssigt hårdt af de demografiske ændringer og af arbejdsløshed, skal bestræbe sig på at sikre lige adgang til gode job;

7. er af den opfattelse, at der er et behov for at bekræfte EU's vilje til at sikre et socialt Europa, og at dette er af største betydning, for at borgerne kan få fornyet tillid til, at EU-projektet skaffer arbejdspladser, vækst og velstand;

8. er fuldstændig klar over, at beskæftigelse og socialpolitik i stor udstrækning henhører under de nationale beføjelser, men understreger, at EU også har kompetencer på dette område, som fastsat i traktaterne, samt at der er behov for, at Fællesskabet skaber stærkere økonomiske og sociale rammer for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre nødvendige reformer på nationalt niveau alt efter deres egne økonomiske, sociale og politiske omstændigheder;

9. anmoder Kommissionen om at tage yderlige initiativer til en fuldstændig gennemførelse af det indre marked, som, hvis det virkeliggøres fuldt ud, vil skabe økonomisk vækst og konkurrencedygtighed, og at der bør tages hensyn til behovet for at forhindre, at konkurrencen på det indre marked fører til en negativ spiral, der forringer standarderne på social-, forbruger- og miljøområdet;

10. støtter Kommissionens indsats for at fremme etablering og udvikling af europæiske virksomheder og navnlig af små og mellemstore virksomheder, der yder et væsentligt bidrag til EU's økonomi og beskæftiger den største del af lønmodtagerne i den private sektor;

11. opfordrer Kommissionen og Rådet til at respektere den oprindelige Lissabon-strategi med tre ligestillede elementer og at formulere en tilgang, som i højere grad er udtryk for en balance mellem den økonomiske samordning og beskæftigelses- og socialpolitikken;

12. beklager, at mange medlemsstater er langt fra at opfylde Lissabon-målsætningerne, og opfordrer derfor på ny medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Lissabon-strategiens ændrede handlingsplan, der bør betragtes som den eneste bæredygtige metode til at opnå økonomisk vækst, øge konkurrenceevnen og skabe flere og bedre arbejdspladser; opfordrer medlemsstaterne til særligt at arbejde for virkeliggørelsen af de specifikke målsætninger for beskæftigelse, særligt af kvinder og unge, investeringer i forskning og udvikling, børnepasning og livslang læring; mener, at Lissabon-målsætningerne er minimumsmål, som er af afgørende betydning, for, at medlemsstaterne kan gennemføre de nødvendige strukturreformer;

13. opfordrer medlemsstaterne til udvidet samarbejde og udveksling af bedste praksis gennem den forstærkede åbne koordinationsmetode, og derved skabe et vigtigt redskab til udvikling af politikker på områder som beskæftigelse, social sikring, social udstødelse, ligestilling på arbejdsmarkedet, pensioner og sundhedsvæsen; mener, at den åbne koordinationsmetode bør styrke parlamenternes, arbejdsmarkedets parters og de relevante organisationers indflydelse;

14. opfordrer Kommissionen til at demokratisere den åbne koordineringsmetode og til at sikre, at ikke blot Europa-Parlamentet, men også de nationale parlamenter kommer til at spille en betydelig rolle, når medlemsstaternes regeringer fastsætter og gennemfører målsætningerne;

15. understreger betydningen af at starte offentlige kampagner for at orientere om og debattere grundlaget for reformmålsætningerne, ligesom EU-institutionerne, de nationale regeringer, de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og ngo'erne bør spille en aktiv rolle;

16. fastholder sin beslutning af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa [4] og Kommissionens såkaldte 3D kampagne med dialog, debat og demokrati; opfordrer Kommissionen til allerede nu at indarbejde de sociale dimensioner i sine konsekvensanalyser i henhold til den sociale klausul, der er indeholdt i forfatningstraktaten;

17. opfordrer Kommissionen til at respektere den sociale økonomi og forelægge en meddelelse om dettecentrale element i den europæiske sociale model samt at gennemføre en statut for det europæiske gensidige selskab og den europæiske forening;

Finansiering af reformen

18. opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte reformer til sikring af de nationale socialsystemers finansielle bæredygtighed uden at forringe de allerede opnåede rettigheder, gensidig støtte og solidariteten mellem generationerne, og henviser til ændringerne i samfundet og på arbejdsmarkedet, de demografiske ændringer, globaliseringen og de teknologiske udviklinger; peger på, at nogle af de mest succesfulde medlemsstater allerede har gennemført sådanne reformer og bevaret deres sociale systems effektivitet og bæredygtighed; mener derfor, at der bør foretages sammenlignende analyser af de reformer, der allerede er gennemført, og SWOT-analyser (styrker, svagheder, muligheder og trusler) af de reformer, der endnu ikke er gennemført; understreger vigtigheden af at fremme den høje kvalitet, hvilket bl.a. kan ske ved at udveksle god praksis;

19. er klar over, at bidragene til socialsikringsordningerne i nogle medlemsstater måske ikke er tilstrækkelige til at opfylde befolkningens forventninger; mener, at medlemsstaterne under hensyntagen til solidaritets- og subsidiaritetsprincippet bør overveje alternative måder til finansiering af disse systemer, som vil fremme dynamiske reformer uden at forringe lønningerne, eksempelvis ved at inddrage en større del i virksomhedernes merværdiskabelse, samtidig med at de fremmer princippet om vertikal og horisontal subsidiaritet mellem institutionerne og befolkningerne;

20. opfordrer til en bedre samordning af medlemsstaternes skattepolitik med henblik på at undgå skadelig konkurrence på skatteområdet, sikre bæredygtig finansiering af de sociale sikringsordninger og udvirke, at skattepolitikken i højere grad gavner beskæftigelsen; fremhæver, at beskatningen af kapital og forbrug stort set har været stabil i de sidste 30 år, mens beskatningen af arbejde er blevet forøget i den samme periode; opfordrer medlemsstaterne til i fællesskab at overveje mulighederne for at forbedre de eksisterende skattesystemer i EU, da sådanne skattereformer vil være til fordel for en bæredygtig finansiering af de nationale sociale sikringssystemer;

21. fremhæver behovet for at styrke struktur- og samhørighedsfondene for at sikre, at der tages højde for den nødvendige økonomiske og sociale samhørighed, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU's fonde, f.eks. strukturfondene, til en mere effektiv samfinansiering af de nationale reformer; beklager, at den nyligt indgåede aftale om den finansielle ramme tydeligvis er utilstrækkelig til, at der reelt kan finansieres programmer til fremme af samhørighed, uddannelse, livslang læring, mobilitet og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter;

22. understreger, at reformerne bør tage højde for medlemsstaternes budgetmæssige spillerum, men mener, at den ændrede vækst- og stabilitetspagt giver mulighed for at foretage sociale investeringer, der ikke før var mulige;

Tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

23. minder om, at tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er vigtige elementer i den europæiske sociale model og er væsentlige for, at alle kan få adgang til sundhed, uddannelse, offentlig transport, vand og energi; mener, at det er væsentligt, at der bliver taget hensyn til tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i forbindelse med reformen af de sociale systemer i EU, da de spiller en central rolle, ikke kun fordi de giver borgerne bedre livskvalitet, men også fordi de styrker erhvervslivets effektivitet og adgang til arbejdskraft af høj kvalitet;

24. fremhæver nødvendigheden af en passende hensyntagen til nye familieformer i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og at udvide udbuddet af sociale ydelser, f.eks. økonomisk overkommelig børnepasning, pasning af personer med specifikke behov eller handicap, og langtidspleje for ældre, og af samtidig at fortsætte en bred dialog som led i den mellemlange og langsigtede planlægning;

Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

25. minder om, at forskellige former for dialog mellem arbejdsmarkedets parter er et vigtigt element i medlemsstaternes traditioner, og at en virkningsfuld reform af det sociale system, der er i overensstemmelse med de nationale traditioner og praksis, bør inddrage alle berørte parter, særlig arbejdsmarkedets parter; opfordrer til fornyelse af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på alle niveauer, både nationalt og europæisk, og til, at der arbejdes hen imod en større rolle for trepartsdrøftelserne på europæisk niveau;

26. erkender, at idéen om virksomhedernes sociale ansvar kan spille en vigtig rolle ved at fremme social samhørighed i kraft af den måde, hvorpå virksomhedernes adfærd indvirker på dagliglivet i de samfund, de er en del af, og at den skærper virksomhedernes ansvar over for deres interessenter; anbefaler, at kravene om indberetninger på social- og miljøområdet og offentlige tiltag som licitation anvendes til at fremme en ansvarlig adfærd fra virksomhedernes side;

Menneskelige ressourcer

27. insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne som et centralt element i moderniseringen af socialsystemerne samarbejder om at opstille konkrete programmer og initiativer, der fokuserer på at forbedre arbejds- og levevilkårene og en bæredygtig udvikling af de menneskelige ressourcer som f.eks. målsætninger og normer for en forbedring af sundhedsvæsenet;

28. opfordrer til en bred debat om alles ret til en anstændig pension; forstår frygten for, at de pensionsreformer, som mange lande har taget hul på, vil forøge antallet af fattige pensionister; peger på, at det er tvingende nødvendigt med positive initiativer, der kan anspore til og gøre det muligt for ældre lønmodtagere at forblive på arbejdsmarkedet eller vende tilbage til det, og at der er behov for at gøre adgangen til pensionsordninger og efterlønsordninger mere overkommelig og for at gøre valget mere fleksibelt; opfordrer Kommissionen til at studere de nationale bestræbelser på at løse problemet med de demografiske ændringers indvirkning på pensionsordningernes bæredygtighed og med fattigdom blandt pensionister, og til mere effektivt at overvåge gennemførelsen af de eksisterende foranstaltninger mod aldersdiskrimination;

29. gør opmærksom på kvindernes situation, da deres ret til pensionsrettigheder ikke bør begrænses på grund af deres ægteskabelige status, perioder uden beskæftigelse på grund af barsels- eller forældreorlov eller orlov til børnepasning;

30. erkender fordelene ved flexicurity-systemerne, som medlemsstaterne opfordres til at indføre under hensyntagen til de nationale forhold, for at lønmodtagernes evne til at beholde eller finde arbejde gennem mobilitet og/eller forbedring af deres erhvervsmæssige færdigheder ved hjælp af erhvervsuddannelse og livslang læring beskyttes, og mener, at disse systemer kan fremme harmonien mellem arbejds- og privatlivet og sammenhængen mellem arbejde og livsforløb;

31. bemærker oprettelsen af en fond for tilpasning til globaliseringen velkommen og mener, at en sådan fond kan fungere som supplement til Den Europæiske Socialfond og medlemsstaternes bestræbelser på nationalt, regionalt og lokalt plan for at yde støtte til arbejdstagere, når de søger nye eller bedre job;

32. minder om, at de sociale politikker systematisk bør integrere ligestilling mellem kønnene og racerne og princippet om ikke-diskriminering i medfør af artikel 13 i EF-traktaten, der udgør retsgrundlaget for en hensigtsmæssig indsats til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; mener, at de begyndende EU-politikker om integration reelt er konkrete former for socialpolitik, der bør udvikles; mener, at sikringen af integration af alle kvinder, mænd, etniske grupper og indvandrere er til gavn for samfundet, idet det højner den sociale samhørighed og sikrer, at de er forberedt på arbejdsmarkedet;

33. fremhæver især vigtigheden af at tage initiativer til at sikre social og faglig integration af dårligt stillede arbejdstagere, som har problemer med uden støtte at komme ind på arbejdsmarkedet, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse [5], for derved både at fremme konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og at sikre, at de pågældende personer ikke blot får en mulighed for indkomst og selvstændighed, men også et instrument til vækst og integration, som er et alternativ eller et supplement til sociale bistandsydelser;

Social sikring

34. understreger, at de sociale sikringssystemer bør være effektive med hensyn til opfyldelse af deres mål om at forebygge og bekæmpe fattigdom og social udstødelse, og at der bør lægges særlig vægt på afskaffelsen af fattigdomsfælder;

35. er af den opfattelse, at beskæftigelse er en afgørende faktor for, at den sociale integration lykkes; opfordrer derfor til gennemførelsen af reformer, der anvender offentlige midler til at øge beskæftigelsen og tilskynde til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, til foranstaltninger, der ansporer til arbejde, og til afskaffelse af fattigdomsfælder og andre former for social udstødelse, og til behandling af problemet med antallet af kvinder og nogle etniske minoriteter, der er ledige, og hvoraf mange står over for samfundsmæssige og/eller strukturelle hindringer for at komme ud på arbejdsmarkedet; mener, at de særlige problemer, som kvinder fra etniske mindretal og indvandrerkvinder står over for, bør analyseres og tages op;

36. anerkender, at indførelsen og opretholdelsen af passende sociale sikringsordninger er nødvendige forudsætninger for fleksibilitet i flexicurity-modellen i lighed med en effektiv beskyttelse mod uberettiget afskedigelse;

Den eksterne dimension

37. bekræfter, at det kun er ved at bevare den økonomiske og sociale samhørighed, at EU kan forsvare sine interesser på internationalt niveau;

38. erkender, at globaliseringen, trods sine positive virkninger, skaber økonomiske og sociale uligheder og derved fremkalder stor bekymring hos Europas borgere, navnlig i de medlemsstater, der har stor arbejdsløshed, og de regioner, der er hårdest ramt af virksomhedsflytninger; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre de strukturreformer, der er nødvendige, hvis EU fortsat skal kunne klare sig godt på verdensmarkedet og levere produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet;

39. fremhæver, at EU har grund til at understrege sine sociale værdier, såsom solidaritet og social retfærdighed, og at det bør gøre disse værdier gældende i alle forhandlinger og aftaler om handel og udvikling;

40. opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage politiske initiativer i forholdet til de tredjelande, der har en høj økonomisk vækst (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) med henblik på at arbejde hen imod en udviklingsmodel, der sikrer menneskerettighederne, demokrati, frihed, arbejds- og miljønormer samt social retfærdighed; opfordrer EU til at bidrage med at finde en global ligevægt mellem økonomisk vækst og høje sociale og miljømæssige normer;

41. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til indtage en konsekvent holdning i fora såsom ILO, OECD og multilaterale miljøagenturer; mener navnlig, at ILO's grundlæggende arbejdsstandarder bør integreres bedre i WTO-aftalerne, og organisationens vurderinger af grundlæggende arbejdstagerrettigheder bør indarbejdes i EU's strategier i forhold til WTO og de bilaterale forhandlinger; anmoder Kommissionen om gennem bilaterale aftaler som minimum at sikre, at ILO-standarderne overholdes, for derved at sikre afskaffelse af børnearbejde og sikre humane arbejdsvilkår;

42. glæder sig over indførelsen af et supplement til den generelle præferenceordning (GSP+), der ansporer til højere sociale og miljømæssige standarder; opfordrer til, at denne fremgangsmåde udvides til at omfatte bilaterale handelsaftaler; bemærker, at det nødvendigt, at Kommissionen nøje overvåger gennemførelsen af ordningen med henblik på at sikre, at disse standarder overholdes;

*

* *

43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1.

[2] "Vedtagne tekster", P6_TA(2006)0010.

[3] "Vedtagne tekster", P6_TA(2006)0089.

[4] EUT C 247 E af 6.10.2005, s. 88.

[5] EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3.

--------------------------------------------------