P6_TA(2006)0243

Energieffektivitet

Europa-Parlamentets beslutning om energieffektivitet — eller hvordan vi kan få mere ud af mindre — grønbog (2005/2210(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens grønbog om energieffektivitet — eller hvordan vi kan få mere ud af mindre (KOM(2005)0265),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne [1],

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked [2] (det såkaldte kraftvarmedirektiv),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter [3],

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester [4],

- der henviser til Rådets direktiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger [5],

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (KOM(2005)0119) (syvende rammeprogram),

- der henviser til sin beslutning af 14. marts 2001 om Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa- Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab [6],

- der henviser til sin beslutning af 6. juli 2000 om anden rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa- Parlamentet om, hvor langt man er kommet med liberaliseringen af energimarkedet [7],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget for Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udvalget for Økonomi og Valuta, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget for Transport og Turisme (A6-0160/2006),

A. der henviser til, at energieffektivitet er forholdet mellem energiinput og energioutput,

B. der henviser til, at energiforbruget historisk set er blevet knyttet til den økonomiske vækst, og at forbedringer i energieffektiviteten medfører en afkobling af den positive forbindelse mellem energiforbrug og økonomisk udbytte, hvorved økonomiens energiintensitet forbedres,

C. der henviser til, at forbedringer i energieffektiviteten kan føre til energibesparelser,

D. der henviser til, at energieffektivitet er det mest omfattende, hurtigste og billigste svar på udfordringer i form af energisikkerhed, stigende og svingende energipriser og miljøhensyn,

E. der henviser til, at energiforbruget i EU årligt er steget med gennemsnitligt 1%, og at energiintensiteten i de sidste 35 år er dalet med en tredjedel, men at dette tal i den seneste tid er faldet stærkt,

F. der henviser til, at Kommissionen har beregnet, at EU kunne spare 20 % af sit aktuelle energiforbrug på en omkostningseffektiv måde, på grundlag af undersøgelser, der ikke har taget højde for de høje energipriser, som vi oplever i øjeblikket og fortsat vil opleve i fremtiden,

G. der henviser til, at en reduktion af energiintensiteten ikke indebærer en reduktion af væksten i BNP,

H. der henviser til, at energieffektivitet yder et vigtigt bidrag til styrkelsen af EU's konkurrenceevne og beskæftigelse og gennemførelsen af Lissabon-målene,

I. der henviser til, at det anslåede bruttoenergiforbrug i bygninger tegner sig for 27 % af det samlede forbrug, transportområdet for 20 % og industrien for 18%,

J. der henviser til, at det endelige energiforbrug i EU-25 i 2004 udgjorde 28 % i industrisektoren, 31% i transportsektoren og 41 % på bygningsområdet,

K. der henviser til, at eltab i forbindelse med transmission og distribution gennemsnitligt udgør mellem 10 % og 12% afhængigt af afstanden mellem forsyningskilde og forbruger, mens varmetabet i forbindelse med transmission og distribution er mere svingende og ikke kun afhænger af afstanden, men også af isoleringsmetoden,

L. der henviser til, at et harmoniseret og ubureaukratisk referenceværdisystem på EU-plan kan være et nyttigt værktøj til måling af energieffektivitetsgevinster,

M. der henviser til, at der er en række gældende retsakter om energieffektivitet, som allerede har virkning, og at endnu en retsakt skal omsættes til national lovgivning i år, samt at medlemsstaternes første nationale handlingsplaner for energieffektivitet skal være på plads senest den 1. juni 2007,

N. der henviser til, at korrekt omsætning og fuld gennemførelse af de eksisterende direktiver i national lovgivning vil bidrage til en væsentlig forbedring af energieffektiviteten og derved reducere energiintensiteten i vores økonomi på en omkostningseffektiv måde;

O. der endvidere henviser til, at der ved beregningen af omkostningseffektivitet skal medregnes omkostningerne ved ikke at gøre noget og de forventede økonomiske fordele ved en tidlig indsats, innovation og teknologisk læring, som vil nedbringe omkostningerne til afbødende foranstaltninger,

P. der henviser til, at der ikke findes noget rammedirektiv for energieffektivitet inden for transport,

Q. der henviser til, at den nye aftale om den finansielle ramme har reduceret budgettet for F&U betydeligt,

R. der henviser til, at forbrugerne ganske vist kan få energieffektive apparater og teknologier som f.eks. varmepumper, intelligente målere, som styres via fjernkontrol, og topkasser til gasfyrede kedler samt energitjenester, men at disse varer og tjenesteydelser endnu ikke har vundet væsentligt fodfæste på markedet, selv om Lissabon-strategien lægger stor vægt på støtte til etablering af nye virksomheder på området ren teknologi, som betragtes som en ny potentiel kilde til beskæftigelse,

S. der henviser til, at der bør indføres en ambitiøs politik på energieffektivitetsområdet for at slå bro over kløften mellem de tekniske muligheder og anvendelsen af disse i praksis,

T. der henviser til, at industriens ansvar for at bidrage til forbedringer på energieffektivitetsområdet og til at begrænse CO2-emissioner skal ses på baggrund af støtte til fremstillingsvirksomhed, som opfylder høje effektivitets- og emissionsstandarder og udvikling af innovative teknologier,

U. der henviser til, at mange forbrugere føler, at de ikke har de nødvendige informationer om effektivt energiforbrug og om de faktiske energiomkostninger, men gerne vil ændre deres vaner i overensstemmelse hermed, hvis der tilbydes forskellige prismuligheder, og hvis de informeres ordentligt gennem en omfattende mærkningsordning, hvor der gives detaljerede oplysninger om apparaters og køretøjers energieffektivitet,

V. der henviser til, at EU forventes at blive den mest bæredygtige og energieffektive økonomi i verden senest i 2020,

W. der henviser til, at de europæiske, nationale, lokale og regionale myndigheder og alle berørte parter samt uafhængige eksperter bør etablere et tæt samarbejde omkring energieffektivitet,

1. anmoder indtrængende medlemsstaterne om at gennemføre de europæiske direktiver om energieffektivitet fuldt ud, navnlig direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne, fremme af kraftvarmeproduktion, liberalisering af energimarkederne, energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester;

2. anmoder Kommissionen om at sikre, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører al eksisterende EU-lovgivning på energiområdet, og anmoder om, at overtrædelsesprocedurerne fremskyndes, således at institutionerne opnår større troværdighed med hensyn til håndhævelsen af EU-lovgivningen;

3. erindrer om, at hvis medlemsstaterne fuldt ud gennemførte den eksisterende EU-lovgivning, ville 50 % af EU-målsætningen om at spare 20 % på energiforbruget senest i 2020 allerede være opfyldt;

4. opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe klare og tilgængelige oplysninger om status for gennemførelsen af EU's energidirektiver, og anmoder den om at udarbejde månedlige ajourføringer, der offentliggøres på Generaldirektoratet for Energi og Transports hjemmeside;

5. anmoder Kommissionen om at analysere samspillet mellem forskellige retsakter (f.eks. direktiverne vedrørende emissionshandel, store fyringsanlæg, integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, kraftvarmeproduktion osv.), hvad angår fremme af energieffektivitet og dennes indvirkning på de omfattede sektorer;

6. anmoder Kommissionen om straks at træffe foranstaltninger efter komitologiproceduren, hvor dette er muligt på grundlag af de eksisterende direktiver; gør i den forbindelse opmærksom på Kommissionens forpligtelse til inden for rammerne af direktiv 2005/32/EF senest i maj 2007 at vedtage såkaldte gennemførelsesforanstaltninger for de grupper af produkter, som frembyder et stort potentiale for omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissioner;

7. afventer med interesse Kommissionens handlingsplan om energieffektivitet og vil holde særligt øje med, at den er i overensstemmelse med den tidligere lovgivning;

8. anmoder Kommissionen om at opstille forskellige energieffektivitetsscenarier i den europæiske handlingsplan for energieffektivitet med særligt henblik på at fastslå følgevirkningerne for energianvendelsen, energimikset og nedbringelsen af CO2-udslippet;

9. gør opmærksom på, at de oliepriser, som ligger til grund for grønbogens energisparemål på 20 %, nu er væsentligt højere, hvilket medfører en betydelig stigning i energieffektivitetsforanstaltningernes omkostningseffektivitet; opfordrer derfor Kommissionen til at sætte energisparemålet højere i overensstemmelse hermed;

10. anmoder Kommissionen om i handlingsplanen for energieffektivitet at foreslå, hvilke praktiske foranstaltninger der bør træffes på både europæisk og nationalt plan;

11. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sammenhængende strategi for beskyttelse af energiforsyningen, forbedring af energieffektiviteten og fremme af vedvarende energikilder; mener, at de forskellige politiske områder bør supplere hinanden hvad angår dette emne, og at det på grund af de talrige initiativer, regler og projekter, der findes på EU-plan, i mange tilfælde er umuligt for forbrugerne at få øje på deres respektive mål;

12. mener, at øgede investeringer i vedvarende energikilder og energibesparende teknologier er af afgørende betydning, da de er centrale redskaber til at nedbringe energiefterspørgslen, bekæmpe klimaændringen og sikre energiforsyningen, og at EU også med stor fordel vil kunne eksportere disse teknologier til lande, hvis forventede eksponentielle stigning i energiforbruget vil tvinge dem til at investere betydelige beløb i miljøteknologier; opfordrer derfor til, at det syvende rammeprogram sikrer betydelige ressourcer til disse teknologier;

13. anmoder Kommissionen om at sætte et ambitiøst, men realistisk mål for en forbedring på 20 % i energieffektiviteten senest i 2020 og at sætte individuelle mål for forskellige sektorer under hensyntagen til nationale forhold og de resultater, som medlemsstaterne har nået indtil nu, samt deres evne til at tilpasse sig umidelbart forestående eller gældende lovgivning, som endnu ikke er gennemført;

14. understreger, at målet på 9 % på ni år, som er opstillet i direktiv 2006/32/EF, kun kan være et minimumsmål; understreger også, at sparemålet i hvert af landene trods forskellige tendenser ligger på over godt ét procentpoint pr. år; finder det nødvendigt at kræve større energibesparelser, hvis energiforbruget som forventet fortsætter med at stige;

15. ønsker, at Kommissionen vurderer virkningerne for dårligt stillede medlemmer af samfundet af de forslag, den har fremlagt til drøftelse; bemærker, at navnlig visse skatteforslag kan tænkes at lægge en uforholdsmæssig stor byrde på sådanne borgere;

16. understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne vedtager nationale handlingsplaner om energieffektivitet på grundlag af ambitiøse og realistiske obligatoriske årlige mål; opfordrer medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for gennemførelse af agenturer og programmer på nationalt og lokalt plan;

17. foreslår, at Kommissionen foretager en konsekvensanalyse af de administrative omkostninger, som er forbundet med indførelsen af et system til kontrol af energieffektivitetsgevinster; mener, at cost-benefit-princippet skal anvendes på hvert enkelt initiativ til ny lovgivning om energieffektivitet, og at der skal tages hensyn til de økonomiske omkostninger ved global opvarmning og energiusikkerhed, i betragtning af at energieffektivitet er vigtig for at reducere CO2-emissioner og forbedre forsyningssikkerheden;

18. anbefaler, at Kommissionen systematisk evaluerer de forventede fordele og opstiller de foreslåede foranstaltninger i rangorden, og at den prioriterer de områder og initiativer højest, hvor der umiddelbart kan opnås betydelige resultater og som derved kan sende et positivt signal til medlemsstaterne og deres borgere; er af den opfattelse, at dette også bør afspejles i de nationale handlingsprogrammer;

19. mener, at lokale energi- og miljøkontorer også bør støttes økonomisk gennem oprettelse af en energieffektivitetsfond, som først og fremmest tager sigte på projekter og programmer, der er spredt over hele landet; mener, at det desuden er nødvendigt at fremme og oplyse om professionelle formidleres rolle, dvs. eksperter, som har et indgående kendskab til energispørgsmål, relevant teknologi og mange kontakter i de forskellige berørte sektorer, og som kan optræde som mellemled mellem de offentlige administrative myndigheder og investorer i sektoren;

20. mener, at man bør være opmærksom på at inddrage lokale og regionale repræsentanter ved udformningen af samhørigheds- og strukturfonde, og at der på samme måde bør tages særligt hensyn til lokale og regionale repræsentanters deltagelse i EU's støtteprogrammer, specielt når programmet Intelligent energi — Europa indarbejdes i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation;

21. opfordrer Kommissionen til at evaluere energieffektive foranstaltninger for at sikre, at de kan accepteres af forbrugerne, og til at koncentrere sine bestræbelser omkring de foranstaltninger, der tydeligvis kan blive en succes så hurtigt som muligt;

22. anmoder om, at alle foreslåede foranstaltninger gennemføres ud fra deres virkning på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og disses konkurrenceevne; understreger den vigtige rolle, som SMV'erne spiller for gennemførelse af mulighederne for energieffektivitet i erhvervslivet; erkender, at det kan være en kamp for SMV'erne at gennemføre de energieffektivitetsforanstaltninger, som EU-lovgivningen kræver; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på dette forhold og til i det omfang, det er teknisk og økonomisk muligt, at bistå dem ikke blot med EU-støtte, men også med målrettet rådgivning og netværk, som kan give SMV'erne adgang til oplysninger og mulighed for at udveksle ideer om de bedste tilgængelige teknologier og god praksis;

23. noterer sig behovet for at støtte bestræbelserne på at forbedre energieffektiviteten via offentlig støtte; mener, at offentlig støtte kun bør tillades, hvor det er strengt nødvendigt, navnlig i foranstaltningernes indledende fase, hvorefter den bør ophøre og erstattes af markedsmekanismer;

24. erkender, at nye medlemsstater kan have vanskeligt ved at skaffe de finansielle midler til gennemførelse af en række omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger på grund af indledende omkostningerne ved sådanne foranstaltninger, navnlig i boligsektoren; anmoder derfor Kommissionen om at sikre, at der under Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) stilles tilstrækkelige strukturfondsmidler til rådighed for boligsektoren, og at det som et minimum sikres, at nye medlemsstater kan anvende op til 10 % af de samlede EFRU-midler til forbedring af energieffektiviteten i boligsektoren;

25. er fortsat af den opfattelse, at gennemførelsen af en liberalisering af energimarkederne er af afgørende betydning for at styrke konkurrenceevnen, takle energipriserne og øge forsyningssikkerheden og energieffektiviteten, og opfordrer derfor Kommissionen til mere intensivt at følge op på og fremme gennemførelsen af liberaliseringsprocessen i medlemsstaterne, men støtter etableringen af en mere afbalanceret ramme for fremme af investeringer til forbedring af innovation og konkurrenceevne; bemærker, at medlemsstaternes og EU's reguleringskapacitet skal forbedres inden for en sådan ramme;

26. mener, at økonomiske incitamenter og finansieringsinstrumenter spiller en afgørende rolle med hensyn til at anspore til nyinvesteringer i nye energiprodukter og -tjenester; mener derfor, at formålet med de økonomiske incitamenter bør afgrænses klart og præcist, bl.a. under hensyntagen til europæiske produkter og tjenesteydelsers konkurrenceevne;

27. opfordrer Kommissionen til at sikre et lovgivningsklima, der fuldt ud støtter og fremmer det fulde potentiale af højeffektive kraftvarmeanlæg, navnlig til industriel brug, samt mikrokraftvarmeanlæg for SMV'er, og anmoder medlemsstaterne om at gennemføre direktivet om kraftvarmeproduktion på en måde, der afspejler en realistisk og økonomisk gennemførlig tilgang, og undgår, at der lægges hindringer i vejen for investeringer af denne type; opfordrer endvidere medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte — og at udvide — anvendelsen af den eksisterende teknologi — herunder kombineret kraft/varme/kulde-produktion — som udnytter den energi, der ellers går tabt i forbindelse med industri- og energiproduktion;

28. mener, at skattemæssige foranstaltninger kan være effektive både som incitament og som afskrækkende middel, og at de bør anvendes som et redskab til fremme af energieffektivitet og til at fremskynde indførelsen af energieffektive løsninger; understreger, at skattesystemet også bør inkorporere princippet om, at forureneren betaler;

29. mener, at beskatning spiller en afgørende rolle for en øget energieffektivitet; mener, at der bør udfoldes bestræbelser for at sikre, at medlemsstaternes nationale beskatningssystemer favoriserer energieffektive metoder;

30. mener, at multilaterale banker og offentlige finansielle institutioner bør oprette en energieffektivitetsfond, der yder støtte til energieffektivitetsprojekter; er af den opfattelse, at energieffektivitetsmål også bør integreres i andre sektorpolitikker, navnlig finanspolitikken, transportpolitikken og samhørighedspolitikken; mener, at der bør foreslås innovative finansieringsordninger og aftalemæssige værktøjer, som f.eks. mikrokreditter og joint ventures mellem private virksomheder og kommuner for at inddrage lokale partnere og beslutningstagere aktivt;

31. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om kraftvarmeproduktion fuldt ud for at opnå de store potentielle energibesparelser fra kraftvarmeproduktion og opfordrer til, at der iværksættes et europæisk kraftvarmeinitiativ som supplement til direktivet for at sikre klare og synlige resultater i de kommende år; mener, at fremme af kraftvarmeproduktion skal integreres i alle relevante EU-politikområder, som f.eks. miljø, forskning, uddannelse, konkurrence, industri, handel og regionalpolitik;

32. mener, at det — på baggrund af de positive erfaringer med husholdningsapparater — er nødvendigt at undersøge mulighederne for at udvide energieffektivitetsmærkningen eller anden forbrugeroplysning til også at omfatte andre produkter;

33. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde de lokale myndigheder til at tage innovative skridt til at sikre en effektiv udnyttelse af energiressourcerne, herunder ved at øge produktionen af energi fra alternative energikilder ved hjælp af skattelettelser og øget finansiel støtte fra EU;

34. mener, at der bør være incitamenter til forbedring af infrastrukturer og sammenkoblinger for at mindske tab i forbindelse med transmission og distribution; mener, at produktionsstederne bør fordeles rationelt inden for de nationale områder så tæt som muligt på de steder, hvor elektriciteten forbruges; bemærker, at vedvarende energikilder er særligt egnede for decentraliseret produktion;

35. bemærker, at transmission og distribution af elektricitet resulterer i et tab på op til 10 % af den producerede elektricitet; henleder opmærksomheden på den omstændighed, at dette tab i nogle medlemsstater tegner sig for over 20 % af den producerede elektricitet; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at træffe foranstaltninger til at nedbringe tab i eltransmissions- og -distributionsnet;

36. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af direktiv 2002/91/EF; anmoder Kommissionen om hurtigt at vurdere direktivets indvirkning på energiforbruget og økonomien, samt, hvis resultaterne er positive, at tage udgangspunkt i lignende initiativer, der allerede er gennemført i nogle medlemsstater, og at overveje muligheden for gradvis at udvide direktivets anvendelsesområde til at dække alle bygninger fuldt ud, navnlig for at sikre, at alle eksisterende beboelsesejendomme på under 1000 m2 også omfattes af en forpligtelse til at bringe energieffektivitetsstandarderne for komponenterne (f.eks. loftsisolering og vinduer) på niveau med de nuværende standarder ved nybyggeri, når komponenterne renoveres;

37. opfordrer indtrængende Kommissionen til ved næste revision af direktiv 2002/91/EF at gøre mere for at anspore til anvendelse af passive eller naturlige energikilder til belysning, køling og opvarmning og at foreslå, at direktivets anvendelsesområde udvides, så det også dækker andre faciliteter og områder i byerne end bygninger i snæver forstand;

38. understreger, at de nationale handlingsplaner for energieffektivitet er af stor betydning, og at det er nødvendigt, at offentligheden gøres bekendt med dem, således at borgerne, de ikke-statslige organisationer, erhvervslivet og politikerne kan få indflydelse på udarbejdelsen og overvågningen;

39. opfordrer til et europæisk bygningsinitiativ, der koordinerer en skærpelse af standarderne for nye bygningers energimæssige ydeevne og skaber incitamenter til at fremskynde renoveringen af den eksisterende boligmasse; mener, at passiv opvarmning og køling fortjener særlig opmærksomhed; mener endvidere, at initiativet for at sikre den størst mulige økonomiske effektivitet også bør koordinere arkitekters, bygherrers, ejeres og lokalpolitikeres indsats og bør omfatte uddannelse af bygningsforvaltere;

40. understreger, at der, sideløbende med behovet for at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2002/91/EF til også at omfatte større renoveringer af bygninger af alle størrelser, er et behov for at sikre hensigtsmæssig finansiering med henblik på at fremskynde renoveringen af de boligblokke, hvor der er de bedste muligheder for besparelser; mener, at disse projekter om muligt bør kombineres med renovering af de fjernvarmeanlæg, der leverer varme til disse bygninger, men bemærker, at fjernvarme ikke er en realistisk mulighed, når befolkningstætheden kommer under en kritisk tærskel;

41. mener, at fornyelse og modernisering af fjernvarmeanlæg samt kombineret kraftvarmeproduktion bør støttes kraftigt ved at fastsætte klare mål og incitamenter;

42. opfordrer indtrængende til, at de europæiske institutioners bygninger lever op til de højeste standarder på energieffektivitetsområdet, så disse bygninger bliver centre for innovation;

43. mener, at medlemsstaterne bør tjene som eksempel i forbindelse med obligatoriske energieffektivitetsforanstaltninger i den offentlige sektor, f.eks. ved at købe energieffektive køretøjer ved fornyelse af de offentlige vognparker og anvende energieffektive standarder ved større bygningsrenovationer samt indføre energieffektivitetskriterier i offentlige bygge- og anlægskontrakter; hilser i denne forbindelse indførelsen af nationale handlingsplaner for energieffektivitet velkommen;

44. mener, at disse handlingsplaner så vidt muligt bør skabe rammebetingelser, der er omkostningseffektive, sammenhængende og markedskompatible, og som kan underkastes en konsekvensanalyse; mener endvidere, at handlingsplanerne bør være forenelig med de enkelte aktørers rolle i energimarkedsstrukturen;

45. hilser offentlig-private partnerskaber velkommen, fordi de kan levere vigtige resultater; bemærker, at den fælles målsætning om at forbedre energieffektiviteten i EU bevirker, at den kombinerede effekt af den offentlige og den private sektors forenede kræfter bliver større end summen af de individuelle bestræbelser (f.eks. i forbindelse med oplysningskampagner og formidling af bedste praksis);

46. opfordrer Kommissionen til at fremme etableringen af et frit marked for energitjenester med samme behandling og åbenhed for alle aktører, som kan anspore energivirksomhederne til at udvikle en energieffektivitetsniche og tilskynde dem til i væsentlig grad at bidrage til en reduktion af forbruget;

47. opfordrer de europæiske institutioner til at foregå med et positivt eksempel ved at begrænse drivhusgasemissionerne i deres forskellige aktiviteter gennem øget energieffektivitet i kontorbygninger og for alt udstyr, rejseaktiviteter med et lavt CO2-udslip mv.; mener, at der bør gøres en særlig indsats med hensyn til parlamentsmedlemmernes rejseaktivitet, hvilket bl.a. indebærer fornyede overvejelser omkring Parlamentets mange arbejdssteder og indførelse af biler med et lavt CO2-udslip for chaufførtjenesten;

48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lade en høj grad af energieffektivitet indgå i udvælgelseskriterierne ved offentlige indkøb;

49. påpeger, at energitjenesteselskaber gennem præstationskontrakter om energibesparelser kan yde de tjenester, som er nødvendige for renovation af bygninger i forbindelse med energieffektivitetsforbedringer, uden at kontrahenten behøver at foretage initialinvesteringer;

50. mener, at der i forbindelse med revisionen af Fællesskabets retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse bør tages skridt til at anspore yderligere til investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger;

51. påpeger, at EU's regionalpolitiske fonde også vil kunne anvendes til at finansiere tværregionale projekter, der overfører knowhow til medlemsstaterne og til regioner, som mangler avanceret teknologiudvikling inden for energieffektivitet;

52. minder medlemsstaterne om, at — sammen med Kommissionens initiativer om energioplysning — påhviler ansvaret for, at borgerne får de oplysninger, de har brug for, primært de nationale, regionale og lokale myndigheder, og opfordrer til en øget indsats for at fremme formidlingen af informationer til borgerne og den private sektor; mener, at disse informationer bør omfatte oplysninger om de eksisterende muligheder for at få omkostningseffektiv teknologi og om den stigende ressourceknaphed; opfordrer Kommissionen til sammen med relevante nationale, lokale og regionale institutioner at støtte en oplysningskampagne i hele EU om god praksis for energieffektivitet samt til at støtte ekspertisenet;

53. gentager betydningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet [8] (det såkaldte emissionshandelsdirektiv) for at øge energieffektiviteten i industrien, nedbringe CO2-emissionerne og opfylde EU's Kyoto-forpligtelser — såvel de nuværende som dem efter 2012; opfordrer til, at luftfartssektoren omfattes af EU's emissionshandelsordning;

54. opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at fjerne det bureaukrati, som hindrer borgerne og den private sektor i at gøre brug af offentlige incitamenter til mere effektiv energianvendelse;

55. bemærker, at kommunalt affald indeholder en stor mængde kemisk energi, som kan anvendes økonomisk, hvis miljøbeskyttelsesforholdene også forbedres;

56. understreger, at der er store energireserver i kul samt teknologiske muligheder for en effektiv og ren forbrænding af kul og dets omdannelse til gas og dieselbrændsel;

57. henleder medlemsstaternes opmærksomhed på nødvendigheden af at modernisere gamle opvarmnings- og produktionsanlæg;

58. mener, at grænseoverskridende elnet vil gøre det lettere at sikre energiforsyningen i perioder med spidsbelastning og i væsentlig grad mindske tabet som følge af nødvendigheden af at opretholde en nødproduktionskapacitet, eftersom EU dækker forskellige tidszoner;

59. opfordrer de medlemsstater og de regioner, hvor der er store industriområder, til at vurdere mulighederne for kraftvarmeproduktion og mængden af affaldsenergi i disse områder;

60. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte de erfaringer, som medlemsstaterne har høstet i forbindelse med SAVE og projekterne under Intelligent energi — Europa, og til at øge sine bestræbelser på at udbrede og dele bedste praksis;

61. glæder sig over Kommissionens CARS 21-initiativ og mener, at en integreret metode er nødvendig i forbindelse med transport; mener dog, at denne metode ikke skal indebære en mindskelse af interessenternes — navnlig bilindustriens — forpligtelser; understreger nødvendigheden af et rammedirektiv for energieffektivitet inden for transport; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage nationale bæredygtige transportinitiativer, der fokuserer på bymobilitet, toginfrastrukturer, energieffektive biler og trafikoverflytning; mener, at EU bør fremsætte forslag til nye energieffektive standarder for biler efter at have evalueret frivillige aftaler med bilindustrien;

62. mener, at en energivurdering af byernes funktion med hensyn til bytransport, navnlig forbindelserne mellem de forskellige transportformer, bør prioriteres højt og indgå i kriterierne for strukturfondsstøtte;

63. konstaterer, at de nyudviklede fly allerede forbruger væsentligt mindre brændstof og ønsker samtidig, at forskningen inden for dette område intensiveres;

64. minder om, at omkring 59 % af den olie, der anvendtes i Europa i 2004, blev brugt af transportsektoren, og af resten blev 17% anvendt i bygninger, 16% til ikke-energimæssige formål og 8% inden for industrien; bemærker, at Kommissionen forventer, at efterspørgslen efter energi inden for transportsektoren vil stige med næsten 30 % frem til 2030 med en årlig stigning på op til 5% for lufttransport, hvilket vil øge emissionerne og afhængigheden af importeret energi;

65. opfordrer for transportsektorens vedkommende til, at der udarbejdes en omfattende strategi for udfasning af brugen af fossilt brændstof inden for transportsektoren og minimering af CO2-emissionerne herfra, herunder gennem en kraftigt øget produktion og anvendelse af den seneste biobrændselsteknologi i overensstemmelse med Kommissionens biobrændselsstrategi og langt større skattemæssige incitamenter til at udvikle køretøjer med lav emission, som Kommissionen allerede har foreslået i sit forslag til Rådets direktiv om afgifter på personbiler (KOM(2005)0261);

66. finder det ligeledes presserende, at Kommissionen stiller forslag til en bæredygtig og langsigtet forbedring af energieffektiviteten og energibesparelse inden for transportsektoren, herunder forslag til retsakter med henblik på at opnå (a) dobbelt så brændstofeffektive biler og varevogne, (b) ændring af trafikken fra vej- og lufttransport til jernbanetransport og transport ad vandvejen og (c) mere offentlig transport;

67. mener, at væksten i transporten — navnlig vejtransporten — udgør en af de største hindringer for nedbringelsen af Europas energiefterspørgsel; opfordrer Kommissionen til at undersøge fremskridtene under den frivillige aftale med de europæiske bilfabrikanter og til eventuelt at overveje yderligere foranstaltninger for at nå de fastsatte mål;

68. mener, at kontrollerede bilparker, navnlig i store byer, indebærer et godt potentiale for fremme af nye og mere effektive løsninger på mobilitet i byen; opfordrer medlemsstaterne til at anvende offentlige indkøb og skattelettelser til at fremme mere effektive transportmidler og dermed bidrage til at opbygge markederne for renere og mere effektive biler og brændstoffer;

69. opfordrer medlemsstaterne til at fremme markedstransformationsprogrammer, der fremskynder udbredelsen af de mest effektive tilgængelige teknologier, som f.eks. kraftvarme og de allernyeste teknologier på markedet, som f.eks. energieffektive apparater i klasse "A+/A++", og anmoder Kommissionen om at overveje at indføre en "top runner"-tilgang i Europa;

70. støtter harmoniseringen af standarder på det indre marked gennem indførelse af mærkningsordninger og benchmark, men understreger, at det er nødvendigt at gennemføre disse på internationalt niveau i forbindelse med internationale handelsforhandlinger;

71. anmoder Kommissionen om regelmæssigt at gennemgå og revidere basisinstrumenter som f.eks. mærknings- og energieffektivitetsstandarder, således at de afspejler den teknologiske udvikling;

72. understreger betydningen af en omdannelse af det europæiske marked for apparater, kontorudstyr, forbrugerelektronik og industrimotorer med henblik på at øge energieffektiviteten; mener, at dette kan ske gennem indførelse af strengere minimumskrav til standarder, progressive offentlige indkøbsprogrammer, målrettede oplysningskampagner og forbedret energimærkning;

73. mener, at ordningen med omsættelige hvide attester ikke bør følges op på nuværende tidspunkt, da det vil være nødvendigt at afvente resultaterne af emissionshandelen, og at emissionshandelsordningen først skal bringes til at fungere optimalt, inden man kan vurdere de hidtidige erfaringer;

74. understreger, at virkningerne af systemet med hvide attester bør evalueres nøje, inden det eventuelt gennemføres; bemærker, at der også findes andre måder, hvorpå der kan opnås samme besparelser;

75. opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for energibesparelse i landbrugssektoren oginkorporere dem i sine initiativer inden for denne sektor;

76. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udbredelsen af produkter og teknologier, som sikrer, at energiforbrugende varer og apparater kun anvender den energi, der reelt er behov for (f.eks. bevægelsesfølsomme lyskontakter og apparater uden en standbyfunktion);

77. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres markedsovervågningssystemer er stringente og effektive, således at apparater, der ikke er i overensstemmelse med EU's gældende mærkningsordninger, ikke får adgang til EU-markedet;

78. opfordrer til, at der hurtigt indføres en mærkning med "energiforbrug pr. kilometer" inden for transportsektoren, så forbrugeren kan vælge f.eks. mellem jernbane-, luft- og biltransport på grundlag af en forståelse af energivirkningerne;

79. mener endvidere, at det europæiske system for mærkning af biler skal udbygges med foranstaltninger til at fremme markedsindtrængningen for biler med lav CO2-emission og/eller biobrintbiler samt mere vidtrækkende foranstaltninger, såsom en meget mere omfattende håndhævelse af hastighedsgrænserne, forbedring af vej- og trafikforvaltningssystemerne og infrastrukturen samt støtte til forbedrede kørefærdigheder;

80. mener, at store udgifter til forskning og udvikling på nationalt plan og i EU-sammenhæng er nødvendige, for at potentialet for energieffektivitet kan udnyttes, og kritiserer i den forbindelse stats- og regeringschefernes beslutning vedrørende den finansielle ramme for 2007-2013 og den nedskæring i det syvende rammeprogram, som den indebærer; mener, at det er af afgørende betydning, at EU går foran med et godt eksempel ved at behandle finansieringen af forskning i det syvende rammeprogram inden for energieffektivitet som en prioritet under hensyn til den betydelige mulighed for at opnå energieffektivitetsgevinster, reduktion af emissioner og et globalt marked for nyt og effektivt udstyr og systemer, og afstår fra at beskære det syvende rammeprograms budget på energieffektivitetsområdet, og opfordrer medlemsstaterne, industrien og det syvende rammeprogram til at opnå gode resultater på disse områder; mener, at rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation bør spille en vigtig rolle med hensyn til fremme og markedsføring af nye teknologier;

81. understreger, at de relevante europæiske finansielle instrumenter, som f.eks. strukturfondene, Samhørighedsfonden, forsknings- og udviklingsprogrammerne og rammeprogrammet for konkurrenceevne og forskning bør prioritere investeringer i energibesparelser og energieffektivitet langt højere; opfordrer de internationale finansieringsinstitutioner, som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Verdensbanken og offentlige banker på nationalt plan til at inkorporere energivurderingsprocedurer i alle deres aktiviteter, at oprette særlige og specialiserede kontorer for energibesparelser og at etablere særlige kreditordninger for deres investeringer, f.eks. for en hurtigere renovering af bygninger eller af offentlig transportinfrastruktur og at strømline adgangen til risikokapital til investeringer i energieffektivitet samt indføre standardiseret risikovurdering for investeringer i energieffektivitet med henblik på at lette den administrative byrde;

82. opfordrer til, at Samhørighedsfonden udvides, så den dækker områder såsom energieffektivitet og foranstaltninger til fremme af rene bytrafiksystemer og rene offentlige transportsystemer, hvilket navnlig vil være af betydning for de nye medlemsstater, hvor der er de største muligheder for energibesparelser;

83. opfordrer Kommissionen til at anlægge en horisontal tilgang, når den udarbejder fremtidige politikker eller lovgivningsforslag, således at det sikres, at der altid tages højde for energieffektivitetskriterier; mener endvidere, at energieffektivitet bør behandles som et positivt kriterium i Fællesskabets procedurer for tildeling af tilskud;

84. erkender, at Kommissionens egne ressourcer på energieffektivitetsområdet hverken står mål med dens ambitioner på dette felt eller nødvendigheden af hurtig handling; opfordrer Kommissionens formand til at påse, at der stilles øgede midler til rådighed for at sikre, at Kommissionens ambitioner på dette felt står mål med dets egne ressourcer;

85. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke det internationale samarbejde inden for energieffektivitet for at sikre, at nye regler og standarder ikke fragmenterer det globale marked;

86. mener, at fremme af energieffektivitet på globalt plan er mindst lige så vigtig som en dialog med de energiproducerende lande; mener, at energieffektivitet bør inkorporeres i EU's udenrigspolitik, især i udviklingssamarbejdet og i dialogen med de energiproducerende lande og samarbejdspartnere i vækstøkonomierne (herunder Kina, Indien og Brasilien), i Østeuropa, på Balkan og i Middelhavslandene samt i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet;

87. påpeger, at ca. 118 millioner husholdningsapparater i Europa på nuværende tidspunkt er over 10 år gamle, og at ca. 50 % af den energi, de kræver, kunne spares, hvis de blev udskiftet; anmoder derfor Kommissionenog medlemsstaterne om at fremskynde udskiftningen af apparater gennem egnede økonomisk orienterede foranstaltninger som f.eks. skatteincitamenter for producenterne eller salgskampagner, hvor køberne får rabat;

88. opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for intelligent anvendelse af IKT (informations- og kommunikationsteknologier), at øge energi- og materialeeffektiviteten gennem dematerialisering, intelligente bygninger, transportsubstitution osv. og at fastlægge de politiske rammer, der er nødvendige for at fremme en sådan udvikling;

89. opfordrer Kommissionen til at udforske de muligheder, som det indre marked for elektricitet indebærer, for at udnytte energi mere effektivt, og at udnytte den komparative fordel i udvalgte lande med hensyn til effektiv energiproduktion med en lav kulstofemission mest muligt og samtidig overveje, om systemet med nationale kvoter for nedbringelse af emissioner giver mening i en situation med øget grænseoverskridende handel;

90. pålægger sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

[2] EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.

[3] EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

[4] EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

[5] EFT L 297 af 13.10.1992, s. 16.

[6] EFT C 343 af 5.12.2001, s. 190.

[7] EFT C 121 af 24.4.2001, s. 451.

[8] EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

--------------------------------------------------