23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/123

1.1

Med denne initiativudtalelse ønsker Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg at udtrykke sin støtte, solidaritet og sympati med alle civilsamfundsorganisationer i Belarus, som her arbejder på at indføre demokrati, menneskerettigheder, retsstatsforhold, forenings- og ytringsfrihed — grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union baserer sig på.

1.2

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg giver især udtryk for sin moralske støtte til civilsamfundsorganisationerne, som f.eks. ikke statslige organisationer, der forsvarer menneskerettighederne og overvåger demokratiet og retsstatsforholdene, uafhængige ungdomsorganisationer, uafhængige stiftelser, uafhængige sammenslutninger af arbejdstagere og entreprenører og afhængige fagforbund, som arbejder på at indføre demokrati, menneskerettigheder, retsstatsforhold og de grundlæggende europæiske værdier i Belarus.

1.3

Direkte personlige kontakte, f.eks. i form af udvekslinger mellem især unge, spiller en central rolle i kontakterne med det belarussiske civilsamfund. For at støtte og udbygge disse, er det nødvendigt, at EU og dets medlemsstater fører en åben visapolitik over for belarussiske borgere.

1.4

Den Europæiske Union som helhed bør arbejde for at indføre en effektiv, forståelig og målrettet informationspolitik samt en informationsstrategi, der over for de belarussiske borgere forklarer EU's grundlæggende værdier og virkemåde.

1.5

Hvis EU har til hensigt at yde finansiel støtte til civilsamfundet i Belarus, er det absolut nødvendigt at denne ydes effektivt og på en fleksibel måde, således at denne støtte også i praksis når frem til den målgruppe, der har brug herfor.

1.6

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrer EU-institutionerne til i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for støtte til civilsamfundsorganisationerne i Belarus at tage ved lære af den erfaring og know-how, som civilsamfundsorganisationerne i de nye medlemsstater sidder inde med om denne overgangsfase.

2.1

Med denne initiativudtalelse ønsker Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg at udtrykke sin støtte, solidaritet og sympati med alle civilsamfundsorganisationer i Belarus, som her arbejder på at indføre demokrati, menneskerettigheder, retsstatsforhold, forenings- og ytringsfrihed — grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union baserer sig på.

2.2

EØSU tillægger det stor betydning, at man i Belarus har et ægte civilsamfund, der ikke er underlagt kontrol, da det er en nødvendig forudsætning for stabiliteten på lang sigt og landets demokratiske udvikling.

2.3

EØSU udtrykker sin absolutte misbilligelse af administrationens, statsorganernes og de offentlige myndigheders optræden, som førte til den meget ugennemsigtige og ureglementerede afvikling af præsidentvalgene i Belarus den 19. marts 2006. Endvidere udtrykker EØSU sin modstand imod den skueproces, som de politisk ansvarlige iværksatte rettet imod forkæmpere for demokratiet og medlemmer af ikke-statslige organisationer, som kun ønskede at udøve deres borgerrettigheder og følge afviklingen af parlamentsvalgene. Disse har på det seneste været genstand for afskrækkende og uretfærdige domme (f.eks. medlemmerne af ngo'en »Partnerskab«).

2.4

EØSU påpeger, at Belarus — et naboland til EU — er vidne til, at der udøves politisk motiveret vold imod dets egne borgere, at de grundlæggende menneskerettigheder krænkes, og at gældende internationale menneskerettighedskonventioner ikke respekteres. Civilsamfundsorganisationerne i de 25 EU-medlemsstater finder dette uacceptabelt.

2.5

EØSU misbilliger og forkaster forfølgelsen og den efterfølgende kriminalisering af de civilsamfundsorganisationer, som har sat sig op imod statsorganernes vilkårlige beslutninger.

2.6

Sigtet med denne initiativudtalelse er at foreslå EU-institutionerne nye tilgange i forbindelserne til Belarus og i støtten til civilsamfundet i landet. EU's strategi til støtte af de belarussiske civilsamfund skal være en specifik, gennemførlig og bæredygtig mellemlangsigtet strategi især nu, da landet efter præsidentvalgene langsomt er ved at forsvinde ud af billedet på internationalt plan.

2.7

I udtalelsen søger man også at give de europæiske civilsamfundsorganisationer en bedre forståelse for situationen i Belarus, fremme en større interesse for deres belarussiske partneres skæbne og de problemer, de står overfor og således udstikke rammerne og bane vejen for deres gensidige samarbejde.

3.1

Ved første øjekast synes den juridiske ramme, der er nødvendig for eksistensen af formelle civilsamfundsorganisationer at være tilstrækkelig og i overensstemmelse med et moderne samfunds normer. Problemet med den juridiske ramme ligger imidlertid i dens detaljerede fortolkning og i de kunstige hindringer, der skabes for civilsamfundsorganisationernes virke og registrering. I praksis er situationen den, at man med denne juridiske ramme kan finde påskud til at nægte at registrere civilsamfundsorganisationer, som det siddende regime anser for at være til besvær.

3.2

Som i et hvert land med et autoritært og totalitært styre er Belarus splittet mellem på den ene side officielle organisationer og på den anden dem, som i bedste tilfælde opererer legalt, men med store problemer eller semilegalt, jo sågar illegalt. Den belarussiske administration politiserer disse organisationer og forbinder dem med den politiske opposition. Det skal dog slås fast her, at borgernes rettigheder til frit at forene sig for at forsvare deres særlige og offentlige interesser er en grundlæggende ret og en europæiske værdi. Endvidere er »konflikter« mellem civilsamfundet og den officielle politiske magt almindeligt forekommende og normal i EU-landene. Men i klassiske demokratier resulterer sådanne »konflikter« ikke i en svækkelse af disse organisationers legitimitet, men giver den offentlige mening mulighed for at udøve kontrol over og involvere sig i forvaltningen af offentlige anliggender.

3.3

I Belarus opererer en lang række officielle organisationer, som er loyale over for regimet eller under direkte opsyn eller kontrol af statsorganer. Disse organisationer præsenteres af regimet som det belarussiske civilsamfund (1). På den anden side er der civilsamfundsorganisationer, som er kritiske over for regimet, og følgelig bliver de kriminaliseret og i mange tilfælde endog gjort ulovlige.

3.4

Endvidere findes der i Belarus uformelle organisationer og foreninger af borgere, som også må regnes som en del af civilsamfundet. Disse grupper, bestående af aktive og bevidste borgere, har på grund af deres aktiviteter ikke nogen chance for at blive officielle organisationer og er derfor tvunget til at forblive uformelle. De mennesker, der organiserer sig på denne måde, risikerer at blive gjort til ofre, blive retsforfulgt, afskediget eller nægtet adgang til uddannelse. Det centrale spørgsmål er, hvordan man kan hjælpe disse grupper, der, selv om de er uformelle, i mange tilfælde udgør kernen i et uafhængigt belarussisk civilsamfund.

3.5

En række civilsamfundsorganisationer fortsætter på samme vis deres aktiviteter efter, at man af forskellige grunde og på basis af snæversynede bureaukratiske og meningsløse påskud har nægtet at registrere dem på ny, hvilket er en måde, hvorpå myndighederne formelt bringer uønskede organisationer af vejen. Det drejer sig hovedsageligt om ikke-statslige organisationer, der forsvarer menneskerettighederne og overvåger demokratiet og retsstatsforholdene, uafhængige ungdomsorganisationer, uafhængige stiftelser, uafhængige sammenslutninger af arbejdstagere og entreprenører og uafhængige fagforbund. Det er umuligt for disse organisationer fortsat at operere som formelt registrerede juridiske enheder.

3.6

Selv om Belarus har mere end 2.500 (2) ngo'er i alt, er antallet af uafhængige organisationer, som undertiden kun sporadisk beskæftiger sig med samfundspolitiske spørgsmål, faldende som følge af retsforfølgelse, administrative indgreb og krav om opfyldelsen af nye registreringskrav. Inden for menneskerettigheder er f.eks. en af de sidste organisationer, der opererer legalt, Helsinki-komitéen, men denne organisation er også i den seneste tid blevet sat under et stadigt stærkere pres fra myndighedernes side.

3.7

Sektoren af uafhængige sammenslutninger og grupper af entreprenører, fabrikanter og arbejdsgivere omfatter kun få små organisationer (som f.eks. »Perspektyva«), men deres medlemmer er ofte mål for arrestationer og genstand for falske beskyldninger.

3.8

Der findes både officielle fagforeninger (tilknyttet Landsorganisationen i Belarus) og en uafhængig fagbevægelse under navnet Den Belarussiske Sammenslutning af Demokratiske Fagforeninger. Men foreningsretten og medlemmernes ret til at danne uafhængige fagforbund krænkes dog systematisk. I den seneste appel (3) til Europa-Kommissionen fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), Den Frie Faglige Internationale (ICFTU) og World Confederation of Labour (WCL) fremhævede udtrykkeligt overgrebene på fagforeningsrettighederne i Belarus.

3.8.1

Den internationale arbejdsorganisation (ILO) har igennem mange år kritiseret og fordømt de alvorlige og systematiske krænkelser af de grundlæggende arbejdstager- og fagforeningsrettigheder i konventionerne 87 og 98 om foreningsfrihed og kollektive overenskomster. En undersøgelseskommission under ILO's styrende organ blev oprettet i 2003 og fremlagde en rapport i 2004, som fordømte regeringens indblanding i interne fagforeningsanliggender såvel som dens fagforeningsfjendtlige bestemmelser og lovgivning. Siden rapportens vedtagelse har ILO skarpt kritiseret regeringen for slet ikke eller kun meget sporadisk at have gennemført henstillingerne i kommissionens undersøgelse. På det 95. møde i ILO's internationale arbejdskonference (juni 2006) tilskyndede man regeringen til at tage konkrete skridt til at gennemføre disse henstillinger, således at man på det styrende organs møde i november 2006 kan se reelle og håndgribelige fremskridt. Uden sådanne fremskridt fæster konferencen lid til, at ILO's styrende organ vil begynde at overveje, om der skal træffes yderligere foranstaltninger under ILO's forfatning. Den internationale arbejdsorganisation kunne bl.a. overveje at henstille til medlemsstaternes arbejdsgiver- og arbejdstagersammenslutninger at genoverveje deres forbindelser med Belarus.

3.9

EØSU udtrykker sin fulde støtte til de belarussiske civilsamfundsorganisationer, som baserer sig på europæiske værdier, og som via deres optræden og arbejde hverken legitimerer eller støtter det autoritære regime eller på nogen måde er forbundet hermed. EØSU opfordrer EU-institutionerne og civilsamfundsorganisationer i medlemsstaterne til at yde den nødvendige (også finansielle) støtte.

3.10

EØSU er sig dog bevidst, at det er nødvendigt også at føre en dialog og være i kontakt med de organisationer, hvis virksomhed og optræden giver det autoritære regime legitimitet og strider imod grundlæggende europæiske værdier.

3.11

Alt i alt bør de belarussiske civilsamfundsorganisationer bestræbe sig på (ligeledes i samarbejde med udenlandske partnere) at arbejde sig ud af deres egen isolation i samfundet og at vinde tillid ved at fremlægge deres resultater og vise deres betydning for samfundet.

3.12

Civilsamfundets situation og rolle i Belarus kompliceres endvidere af, at en væsentlig del af den belarussiske befolkning anerkender det siddende politiske styres legitimitet og udtrykker sin støtte til det. På den anden side nyder civilsamfundsorganisationerne ikke bred offentlig støtte og takket være sin informationspolitik lykkes det det politiske styre at tegne et negativt billede af disse i den almindelige borgeres øjne.

4.1

EØSU er generelt enig med og støtter Europa-Kommissionen, som den 28. maj 2004 vedtog Landestrategidokumentet: Nationalt vejledende program for Belarus 2005-2006. EØSU's interesse og støtte koncentrerer sig især om de punkter i det vejledende program, som vedrører EU's støtte til det belarussiske civilsamfund. EØSU tilbyder at tage aktivt del i samrådene om, hvordan man bedst muligt yder denne støtte.

4.2

EØSU håber også, at Kommissionen vil fremlægge et lignende program for den efterfølgende periode, da en række belarussiske organisationer forventer et større engagement fra EU's side, når det drejer sig om menneskerettigheder og demokrati i deres land. Denne form for planer og programmer har en motiverende og opmuntrende virkning på det belarussiske civilsamfund.

4.3

EØSU understreger derfor, at der dagligt, skridt for skridt skal tages initiativer for at ændre et autoritært regime, som i øvrigt søger at give indtryk af, at man har situationen i landet under kontrol. Dette skal hovedsageligt ske via de belarussiske civilsamfundsorganisationer. I en situation, hvor selv ikke-politiske samfundsorganisationer er underlagt begrænsninger bliver deres aktiviteter også automatisk politiske.

4.4

EU-institutionerne og medlemsstaterne skal forholde sig til Belarus, og hvad angår støtten til civilsamfundet skal de indbyrdes koordinere deres strategier og afstemme dem efter hinanden og med andre internationale donorer (stiftelser og regeringer fra tredje lande).

4.5

De eventuelle fordele og ulemper ved at pålægge økonomiske og andre sanktioner skal undersøges yderst nøje. I betragtning af at præsident Lukasjenkos regime kontrollerer så godt som alle medier, kan man let over for Belarus' befolkning (især uden for hovedstaden Minsk) tegne et billede af EU som en fjendtlig institution, hvilket ville gøre en eventuel »europæisk vej« for den fremtidige politiske og økonomiske udvikling i Belarus mindre tiltrækkende.

4.6

Man bør skelne mellem sanktioner med direkte følger for befolkningen eller kun for magthaverne. Ved gennemførelsen af eventuelle sanktioner må man tage højde for denne forskel. Sanktioner bør ikke have direkte konsekvenser for den belarussiske befolkning. Under ingen omstændigheder bør sanktionerne udelukke Belarus fra den generelle toldpræferenceordning, da det er en betinget præferentiel adgang til EU's marked baseret på overholdelsen af visse grundregler. Den belarussiske regering har endvidere nok tid og lejlighed til at i imødegå de vigtigste kritikpunkter med hensyn til krænkelsen af fagforeningsrettighederne i Belarus.

4.7

Selv om Belarus officielt er omfattet af den europæiske naboskabspolitik er det under de nuværende omstændigheder ikke muligt at lade Belarus drage den fulde fordel af denne politik. EØSU er enig med Kommissionen og Rådet i, at inddragelsen af Belarus i programmet først skal være mulig, når landets myndigheder klart har vist deres vilje til at overholde de demokratiske værdier og retsstatsprincippet. Europa-Kommissionen bør dog selv (eller i samarbejde med civilsamfundets repræsentanter) opstille et scenario for en hurtig optagelse af Belarus i den europæiske naboskabspolitik i tilfælde af, at der sker en afgørende ændring i landets økonomiske og politiske situation. Der kan drages en parallel med Slovakiet, da det i 90'erne var kandidatland under Vladimír Mečiars (4) ledelse. En sådan tilgang og beredvillighed fra EU's side over for Belarus ville bidrage til en vedvarende mobilisering af landets civilsamfund og tilbyde det et attraktivt alternativt »europæisk« scenario.

4.8

En af hovedaktørerne bag udviklingen i Belarus var, er og bliver Rusland. Eftersom Rusland er en af EU's erklærede strategiske partnere, er det nødvendigt at indlede en dialog om situationen i Belarus med Rusland, de russiske politikere samt repræsentanter for det russiske civilsamfund.

5.1

Frie medier og adgang til objektiv og upartisk information. I dag har regimet et næsten fuldt informationsmonopol. Civilsamfundet har ikke adgang til medierne i almindelighed eller de officielle medier og informationskanaler. De fleste uafhængige aviser er blevet lukket af forskellige årsager, og for de resterende tidsskrifter er det næste umuligt at få adgang til det statslige distributionsnet. Adgangen til internettet er også begrænset bortset fra hovedstaden Minsk og regionale centre, hvor opkoblingsudgifterne dog fortsat er høje. EU's prioritet bør derfor være at tilvejebringe, støtte og udbygge uafhængige informationskilder for borgerne i Belarus samt sikre adgangen til ucensurerede internetopkoblinger. Internetinitiativer på græsrodsplan bør støttes.

5.2

EU-støtte til det belarussiske civilsamfund. Til trods for at EU har erklæret sig rede til at støtte civilsamfundsorganisationer i Belarus, eksisterer der en hel række praktiske og formelle hindringer for rent faktisk at bringe denne støtte til modtagerne. De nuværende procedurer for EU-støtte er særdeles komplicerede, langsommelige og bekostelige. Den gældende finansforordning bør tilpasses med henblik på at muliggøre en mere fleksibel og brugervenlig finansiering af ikke blot officielle ngo'er, men også af uofficielle borgerinitiativer, navnlig i lande med et fjendtligt miljø. EØSU opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at overveje en forenkling af de nuværende procedurer for civilsamfundet samt vedtage nye ændringer af finansforordningen og dennes gennemførelsesbestemmelser. For at bringe den nødvendige hjælp frem på en tilfredsstillende måde kunne man anvende de eksisterende europæiske netværk af civilsamfundsorganisationer og repræsentere de belarussiske organisationer (herunder også de ikke-registrerede) via disse europæiske netværk.

5.3

EØSU ser med tilfredshed på Kommissionens nylige forslag til et særskilt finansielt instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan samt på dets fokus på de lande, hvor de grundlæggende friheder er mest truede. EØSU håber at få lejlighed til at udtale sig om dette lovforslag, og at det bærende princip især bliver tilgængelighed for alle, der har brug herfor, samt smidighed i civilsamfundsorganisationernes anvendelse heraf.

5.4

EØSU støtter ligeledes de seneste initiativer, der er blevet drøftet i Europa-Parlamentet og blandt europæiske nonprofit-organisationer med det mål at skabe et nyt finansielt støtteinstrument (europæisk stiftelse/agentur for demokrati) for at støtte demokratiske kræfter i lande som Belarus. Dette agentur skulle sikre, at den nødvendige finansielle støtte også når frem til de organisationer, som ikke har nogen officiel status, og som myndighederne nægter at registrere.

5.5

For demokratiets fremtid i Belarus er det væsentligt at konsolidere de demokratiske kræfter og et uafhængigt civilsamfund, og at man i denne periode efter valgene sætter strategiske mål for deres fremtidige udvikling. EU bør først og fremmest koncentrere sig om at støtte disse elementer og i denne forbindelse arbejde sammen med andre donorer og stater, der forfølger de samme mål og interesser i Belarus.

5.6

Man bør sikre sig, at såvel de »gamle« demokratiske og godt indkørte civilsamfundsorganisationer i Belarus, som de nye organisationer og initiativer under udvikling får lige adgang til støtte (ikke udelukkende finansiel støtte) fra EU og kontakt til EU-institutionerne.

5.7

Informationsudveksling. I modsætning til i andre lande er der ikke nogen repræsentation af Europa-Kommissionen i Belarus og dette til trods for de officielle opfordringer til EU om at åbne denne delegation i Minsk, som ikke er blevet efterkommet. Der findes heller ingen net af europæiske dokumentationscentre. Det er næsten umuligt at få adgang til væsentlige og objektive oplysninger om EU, dets arbejdsmåde, dets værdier og politikker. Man bør derfor overveje, hvordan man kan informere de belarussiske borgere bedre om EU, således at den eventuelle »europæiske vej« for landets udvikling bliver mere tiltrækkende (5).

5.8

EU bør lægge sig i selen for at udarbejde en global informationsstrategi, der kan redegøre for de grundlæggende europæiske værdier over for de belarussiske borgere. Da Kommissionen — hvilket ikke er EU's skyld — endnu ikke har en delegation i Belarus skal de repræsentative organer fra de forskellige EU-medlemsstater arbejde sammen om at udbrede kendskabet til europæiske værdier ved f.eks. at skabe et fælles europæiske hus i Minsk.

5.9

EØSU mener, at det ville være rimeligt at skabe en post som særlig EU-repræsentant for Belarus, sådan som det er tilfældet med andre regioner (6). Denne repræsentant, der udnævnes af EU's medlemsstater, kunne holde EU-institutionerne orienteret om den aktuelle situation i Belarus og om udviklingen i forbindelserne mellem EU og Belarus. Den særlige repræsentant skulle have til opgave at koordinere medlemsstaternes udenrigspolitik over for Belarus og foreslå fælles EU-foranstaltninger og standpunkter over for Belarus. Den særlige repræsentant skulle ligeledes søge at opretholde kontakten med repræsentanterne for det belarussiske civilsamfund og den demokratiske opposition samt med de officielle organer og institutioner i Belarus.

5.10

Samtidig må man dog konstatere, at bevidstheden i EU om civilsamfundsorganisationernes vanskelige situation i Belarus er utilstrækkelig og varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.

5.11

Opretholdelse af kontakter mellem EU og civilsamfundet i Belarus. I praksis forhindrer eller komplicerer de belarussiske myndigheder civilsamfundsorganisationernes mulighed for at mødes med deres partnere fra EU og at rejse udenlands. Især for unge mennesker er det vanskeligt at mødes. I mange tilfælde forhindrer regimet belarussiske studerende i at fortsætte deres studier i udlandet og blive involveret i ngo'er. Personlige kontakter mellem medlemmer af civilsamfundsorganisationer fra Belarus og EU bør derfor være en af prioriteterne i EU's politik over for dette land. Når det f.eks. drejer sig om at viderebringe information og erfaringer samt yde moralsk støtte kan intet erstatte personlige kontakter. EU bør derfor finansiere udvekslinger mellem unge og studerende, uddele stipendier og give støtte til praktikophold med henblik på at fremme fælles aktioner gennemført af civilsamfundsgrupper samt yde en målrettet bistand til opinionsdannere.

5.12

EØSU er dybt utilfreds med de forskellige EU-medlemsstaters nuværende visa-politik over for belarussiske borgere. Selvom EU hævder at bestræbe sig på at forenkle visa-procedurerne for udvalgte befolkningsgrupper (herunder også repræsentanter for civilsamfundsorganisationer), må man i praksis konstatere klare overgreb mod den menneskelige værdighed og en nedværdigelse af belarussiske ansøgere om visa til EU-landene. Da visa-procedurerne er lange og ofte ydmygende og uværdige for ansøgerne (7), bringer man de værdier, som EU vedgår sig, og som det er baseret på, i miskredit set med de belarussiske borgeres øjne. Denne situation og den nylige forhøjelse af de administrative omkostninger i forbindelse med udstedelsen af visa, begrænser betydeligt de personlige kontakter, herunder også kontakterne mellem repræsentanter for det organiserede civilsamfund.

5.13

EØSU opfordrer derfor EU-institutionerne og hver medlemsstat til mest muligt at begrænse de såvel formelle som uformelle bureaukratiske hindringer for, at belarussiske borgere, som respekterer og overholder de gældende love, kan opnå visa til EU-landene og ligeledes reducere de beløb, der opkræves for deres udstedelse. Medlemsstaterne bør overveje at forenkle procedurer for udstedelse af visa af humanitære grunde, til videnskabelige formål og studier. De opkrævede beløb bør stå i forhold til den lokale købekraft i de forskellig lande, hvor visa-anmodningerne indgives. Man bør endvidere sikre sig, at visaansøgerne behandles værdigt. Kun på denne måde vil EU sende et troværdigt signal til det belarussiske samfund om, at det anser en udbygning af de personlige kontakter mellem borgere i EU og i Belarus som vigtig.

5.14

For de belarussiske civilsamfundsorganisationer er deres partnere i de nye medlemsstater en værdifuld kilde til knowhow og erfaring. Særlig værdifuldt er viden og erfaringer (selv negative) i forbindelse med overgangen fra et totalitært til et demokratisk styre, som indebærer tilpasningen af overgangslovgivning, skabelsen af grundlæggende demokratiske institutioner og grundlaget for retsstaten, et frit og åbent civilsamfunds virke, uafhængige medier, skabelsen af en balance mellem den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet, gennemførelsen af samfundsøkonomiske reformer, reformer af statsmaskineriet (herunder hæren, politiet og retsvæsenet). EU som helhed bør støtte denne overførsel af omstillings-knowhow til de belarussiske organisationer.

5.15

Overførsel af erfaring og viden bør ikke udelukkende finde sted som led i aktiviteter uden for Belarus. Tværtimod skal der tilrettelægges besøg i Belarus, og forskellige aktiviteter, seminarer, konferencer og rundbordsdialoger med partnere fra EU-lande skal organiseres og afholdes i landet selv. Der skal skabes rum og tilstrækkelig støtte til det arbejde, der udføres af private stiftelser, som står for og finansierer projekter af denne art. Eksempler på god praksis og succesrige modeller for sådanne aktiviteter med civilsamfundsorganisationer i Ukraine kan tjene som forbillede, der bør følges op.