23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/102

A.1

Klimaændringerne kan ikke stoppes, i hvert fald ikke inden for de næste 15-20 år. På den baggrund må vi lære at leve med klimaændringerne og finde måder at begrænse deres virkninger og tilpasse os til dem.

A.2

Diskussionen om klimaændringerne fokuserer i vid grad på makroniveauet og begivenheder i den fjerne fremtid. Der er et klart behov for en debat om, hvordan klimaændringerne påvirker — og vil påvirke — borgerne i deres hverdag. Klimaændringsspørgsmålene må omstruktureres på en måde, der gør dem mere forståelige og konkrete.

A.3

Arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund spiller en afgørende rolle for at formidle klimaændringsspørgsmålene til borgerne og for at fremme diskussionen på lokalt niveau om, hvordan lokalbefolkningen konkret kan forberede, hvordan man skal tilpasse sig til klimaændringerne.

A.4

Klimaændringerne vil berøre store dele af samfundet. EØSU har fremhævet en række eksempler herpå: Den overordnede konklusion er, at det lokale niveau i EU sammen med de arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund skal have et større ansvar for forberedelsen og planlægningen af forholdsreglerne mod klimaændringernes virkninger.

A.5

EØSU foreslår, at det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter iværksætter en offentlig dialog om klimaændringerne i hele EU, som fokuserer på, hvordan klimaændringerne kan påvirke borgernes hverdag. Hovedformålet med dialogen vil være at øge bevidstheden og gennemføre forberedelser i løbet af de næste 15-20 år, hvor de nuværende klimaændringer vil blive forværret, uanset hvad menneskeheden gør i dag.

A.6

EØSU foreslår, at hver EU-medlemsstat udpeger og/eller etablerer et informations- og koordinationskontor for klimaændringer, der skal fremme forbindelserne mellem det lokale, regionale og nationale niveau.

A.7

EØSU beklager, at diskussionerne om klimaændringer oftest er præget af fjerne scenarier. Klimaændringerne handler ikke længere hovedsagelig eller udelukkende om en fjern fremtid.

Klimaændringerne finder sted her og nu.

1.1

Klimaændringernes eksistens er alment anerkendt. Karakteren og størrelsen af deres konsekvenser er mindre anerkendte. Én grund hertil er behovet for mere viden fra forskning og fra scenarieundersøgelser. En anden grund er klimaændringernes egen karakter: Det er overvejende en snigende ændring, som afbrydes af mere eller mindre hyppige dramatiske begivenheder. En tredje grund er, at klimaændringerne i den offentlige debat ofte behandles som noget, der berører andre og ikke én selv. En fjerde grund er fokusen på megatendenser og fjerne scenarier, som synes at sløre de mere konkrete problemer i hverdagen.

1.2

Den smeltende polaris kan ses som ét eksempel. I de seneste måneder har massemedierne været fascineret af beregninger af, at den smeltende is kan få havene til at stige med op til 13 meter (en vurdering foretaget af Det Europæiske Miljøagentur EEA). Et andet eksempel er Golfstrømmen: Hvis de mekanismer, som styrer Golfstrømmen, afbrydes, kan der ske et skarpt fald i temperaturerne i Nordeuropa. Uanset hvor interessante og vigtige disse historier er, motiverer de ikke mennesker til at bekæmpe klimaændringerne på en mere umiddelbar og konkret måde.

1.3

Det skal understreges, at de klimaændringer, vi i øjeblikket er vidne til og søger at begrænse, kun er begyndelsen på en lang proces fremover. I de næste 15 til 20 år vil de igangværende klimaændringer blive forværret af den enkle grund, at menneskeheden har skabt — og fortsat skaber — tilstrækkelig skadeligt materiale i form af drivhusgasser. Det er derfor vores opgave at forberede os på og tilpasse os til klimaændringerne. Hvad der vil ske i de næste 15 til 20 år er imidlertid også de nuværende generationers ansvar i den forstand, at en kraftig indsats i dag kan mindske klimaændringerne på lang sigt. Diskussionerne i forbindelse med FN's rammekonvention om klimaændringer (»klimakonventionen« (UNFCCC)) og Kyoto-protokollen åbner mulighed for en indsats efter 2012, som skal udnyttes. Hvis denne mulighed tabes på gulvet, vil klimaet blive yderligere forværret — og mere drastiske tiltag for at modvirke tendenserne vil blive nødvendige. Det er ikke overraskende, at et stigende antal regeringer prioriterer klimaændringerne meget højt. Det betyder imidlertid ikke, at regeringerne omsætter prioriteringerne i handling.

1.4

Debatten om klimaændringerne domineres overvejende af regeringer og forskere. NGO'er på miljøområdet gør en virkelig god indsats men med ringe ressourcer. Store vigtige organisationer som f.eks. fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er generelt ikke videre aktive i debatten om, hvordan man skal imødegå og bekæmpe klimaændringerne. Det organiserede civilsamfund bør spille en nøglerolle, men synes at tøve med at påtage sig denne opgave.

1.5

Det er EØSU's klare opfattelse, at forberedelserne på klimaændringerne og ansvaret for debatten herom skal udvides for aktivt at inddrage arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet som helhed. Klimaændringerne træder ind i en fase, hvor bekæmpelse og tilpasning bliver hverdagsspørgsmål. Klimaændringerne handler ikke længere hovedsagelig eller udelukkende om en fjern fremtid. Klimaændringerne finder også sted her og nu. Og derfor er det afgørende, at arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund forsvarer og kræver et medansvar for debatten om klimaændringerne og forberedelserne herpå.

1.6

Det er afgørende, at den nuværende debat om klimaændringerne i langt større omfang tager hensyn til mikroperspektiver baseret på de enkelte borgeres og lokalsamfunds situation. Der er behov for at analysere, hvordan borgerne kan mindske klimaændringernes nuværende virkninger, hvad enten det gælder omkostninger (jf. energiomkostninger), forsikringer eller forbrugervalg, blot for at nævne nogle få eksempler.

1.7

Formålet med denne udtalelse er hovedsageligt at undersøge den rolle, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund spiller, når det gælder analyse, planlægning og gennemførelse af tiltag for at løse udfordringerne i forbindelse med klimaforandringen. Udtalelsen fokuserer på, hvad man både økonomisk, socialt og samhørighedsmæssigt kan stille op i en konkret, græsrodsbaseret fremgangsmåde.

1.8

Fokusen de næste 15 til 20 år er motiveret af den kendsgerning, at dette er en periode, hvor klimaændringerne vil fortsætte på basis af, hvad vi allerede har gjort. Det er ligeledes tydeligt, at vi nu er nødt til at tilpasse os til de indledende virkninger af processen, mens vi forbereder os på fremtidige.

1.9

Det bemærkes ofte, at antallet af rapporter og information om klimaændringerne er lige så overvældende, som det er vanskeligt at tilegne sig af borgere, som søger svar på, hvordan klimaændringerne kan og vil påvirke deres dagligdag. Der findes en enorm mængde information om klimaændringerne, og det udgør en kommunikationsudfordring. Det er en situation, som kræver politisk lederskab, fordi nogle af de nødvendige aktioner uden tvivl vil gøre hverdagen mere besværlig.

1.10

Det er vigtigt at understrege, at en række yderst nyttige studier er under udarbejdelse. Af særlig betydning er det europæiske klimaændringsprogram, der nu befinder sig i sin anden fase. Under programmet er et antal arbejdsgrupper blevet nedsat for at tage sig af handel med emissioner, energiforsyning og -efterspørgsel, transport, industri, landbrug og skovbrug, for blot at nævne nogle spørgsmål. Det andet klimaændringsprogram, der blev lanceret af Kommissionen i oktober 2005, omfatter nye arbejdsgrupper om tilpasning, binding af CO2 og geologisk lagring, luftfart og en integreret tilgang til CO2–emissioner fra lette erhvervskøretøjer samt en række grupper, som evaluerer gennemførelsen af tidligere tiltag. Alt i alt tilvejebringer klimaændringsprogrammerne et væld af analyser og information samt dannet grundlag for en række rådsbeslutninger.

1.11

Er der brug for at udvide klimaændringsprogrammet yderligere? Svaret er ja i den forstand, at der er et udstrakt behov for mere konkret information og især flere eksempler på vellykkede initiativer. Hvis man skal bekæmpe klimaændringerne, kræves der også aktiv deltagelse af de relevante parter og i sidste ende af borgerne selv. Kommissionen har erkendt dette behov og iværksat en større informations- og kommunikationskampagne. Dette initiativ er særdeles tiltrængt. Der er imidlertid behov for at iværksætte yderligere informationskampagner, som omfatter alle medlemsstater, koordinerer arbejdet på EU-, nationalt og lokalt niveau og vigtigst af alt formidler spørgsmålene til borgerne.

2.1

Klimaændringerne vil have en meget dybtgående indvirkning på et antal sektorer i de moderne samfund. Virkningerne er ikke begrænset til ekstremt vejrlig. En ikke udtømmende liste over konsekvensområder omfatter oversvømmelser, skovbrande, skader på infrastruktur, omlægning af landbrug, problemer med luftkvaliteten, især i byområderne, energiforsyningsproblemer, begrænsninger på brugen af vand og indvirkning på industrien, navnlig i fremstillingssektoren. Til denne liste kan tilføjes byplanlægning og indførelse af nye bygningsmæssige løsninger for energibesparelser.

2.2

Det faktum, at klimaændringerne vil påvirke en bred vifte af tværgående sektorer, er man først gradvist ved at forstå. Den opbakning fra borgerne, der er en forudsætning for de fornødne tiltag, vokser kun langsomt.

2.3

Bekæmpelse af klimaændringerne gennem særlige foranstaltninger vil i mange tilfælde have en klar og til tider ubehagelig indvirkning på borgernes dagligdag.

2.4

Der er her en klar parallel til den aktuelle debat om EU's strategi for bæredygtig udvikling. Fra de første faser i denne debat har det været tydeligt, at offentligheden ikke er klar over, hvad det reelt vil indebære at bane vej for en bæredygtig udvikling i EU og globalt. De kommende udfordringer med bæredygtig udvikling er blevet kendetegnet som førende til grundlæggende ændringer af, hvordan vores samfund arbejder og fungerer (1).

2.5

Kampen mod klimaændringerne er selvfølgelig et integreret led i bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling. Denne kamp skal ligesom alle bestræbelser med henblik på bæredygtig udvikling være konkret og enkel.

2.6

Lissabon-strategien beskrives nu og da som en realisering af visionen om bæredygtig udvikling set i en indledende 10-årig fase. Lissabon-strategien fokuserer på de økonomiske, sociale og miljørelaterede søjler. Det glemmes ofte, at Lissabon-strategien helt fra begyndelsen også opstillede storstilede ambitioner om miljø, klimaændringer og bæredygtig udvikling generelt. Man kan derfor ikke diskutere klimaændringer som et totalt adskilt spørgsmål. Klimaændringerne er et centralt aspekt af den bredere vision, der er kraftigt forbundet med det overordnede behov for tiltag.

2.7

En tilbagevendende iagttagelse vedrørende Lissabon-strategien er, at medlemsstaterne og deres regeringer ikke har prioriteret vedtagne tiltag og investeringer højt nok. Man kan hævde, at Lissabon-strategien ikke på nogen særligt direkte og konkret måde berører borgerne. Klimaændringernes virkninger — f.eks. naturkatastrofer — er imidlertid ofte yderst konkrete. Borgerne vil være nødt til at foretage passende forberedelser i tide for at afbøde disse virkninger.

2.8

Klimaændringerne bliver ofte kun målt i økonomiske tab. Det tegner ikke hele billedet. Klimaændringernes sociale og arbejdsmarkedsmæssige dimensioner er nødt til at blive fuldt anerkendt. Det handler ikke kun om, at borgerne mister deres hjem eller arbejdspladser. Det handler også op at betale mere for energi og for ferie og fritid. Det handler også om, at borgerne skal motiveres til at ændre deres forbrugeradfærd. Og blandt mange andre aspekter er der en risiko for, at tilpasningen til klimaændringerne vil skabe nye samfundsøkonomiske skævheder med negative virkninger for borgere i fjerne regioner eller borgere med lave disponible indkomster.

2.9

EØSU understreger betydningen af social samhørighed i kampen mod klimaændringer. En omfattende brug af økonomiske faktorer til at overbevise borgerne må afvejes i forhold til de mulige negative sociale virkninger. Andre instrumenter til at bekæmpe klimaændringerne må også afvejes i forhold til indvirkningen på den sociale samhørighed. Det understreger, hvor afgørende det er at inddrage det organiserede civilsamfund i bekæmpelsen af klimaændringerne.

2.10

Der er brug for yderligere analyser af klimaændringernes konsekvenser for arbejdslivet. Disse konsekvenser omfatter ikke kun overgangen til energibesparende produktionsmetoder, som økonomiserer med naturressourcerne, men også om udflytning af produktionsenheder til steder med billige vedvarende energiressourcer. For arbejdstagerne vil overgangen til nye produktionsmetoder og nye serviceområder føre til nye krav om yderligere opgradering af kvalifikationer og livslang uddannelse. En dialog mellem arbejdsmarkedets parter, især på EU-plan, bør fremhæve klimaændringernes sociale og arbejdsmarkedsmæssige effekter og især deres indvirkning på arbejdslivet. Arbejdsmarkedets parter på EU-niveau bør gøre klimaændringer til et prioriteret spørgsmål. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at bekæmpelse af klimaændringerne ikke i sig selv indebærer en risiko for arbejdsløshed. Klimaændringernes virkninger kan tværtimod skabe nye jobmuligheder (jf. punkt 2.13).

2.11

Forbrugerne vil snart føle virkningen af klimaændringer, da det uvilkårligt vil føre til ændringer i forbrugsmønstret, hvad enten det gælder fødevarer, transport, boliger eller ferie. Men forbrugerne er også en potentiel drivkraft for at afbøde klimaændringernes virkninger — og for at skabe et grundlag for langsigtede tiltag med henblik på at bremse klimaændringerne. Den bedste måde at opnå bæredygtige produktionsmønstre på er uden tvivl via en etableret og stærk forbrugerbevægelse, som har evnen til at nå ud til borgerne. Forbrugerne bør betragtes som de nøgleaktører, de er — eller kan være — for at afbøde klimaændringernes indvirkning på de enkelte borgere.

2.12

Klimaændringernes globale dimension anerkendes, hvad angår vejrrelaterede katastrofer i andre lande, som forårsager enorme tab af menneskeliv og ejendom. Tropiske sygdomme kan spredes til nye områder som følge af klimaændringerne og dermed øge de kommende udfordringer. Klimaændringerne vil sætte solidariteten mellem folk og nationer på prøve. De industrialiserede lande vil være nødt til at styrke deres kapacitet til at yde støtte og hjælp. Man bør huske, at især i udviklingslandene er det oftest de fattige, som rammes hårdest af klimaændringerne. Klimaændringernes sociale dimension på verdensplan er af afgørende betydning. Det er et område, hvor meget kan gøres for at løse problemer, som ellers let kan blive mange gange større.

2.13

Klimaændringerne bliver som regel diskuteret i form af trusler og svagheder. Man er imidlertid nødt til at finde positive muligheder i tiltagene for at imødegå klimaændringerne. Med det hastigt voksende behov for energibesparende produktion og transport er et nyt område åbnet op for forskning, for udvikling af nye teknologier og for markedsføring af nye produkter. Det bør være et vigtigt element i EU's svar på klimaændringernes udfordringer. I Kommissionens initiativ til en integreret erhvervspolitik bør støtten til og samordningen af udviklingen af miljøvenlige teknologier prioriteres meget højt. Her kan små og mellemstore virksomheder også spille en meget vigtig rolle.

2.14

At imødegå og bekæmpe klimaændringerne kan volde visse uventede problemer. Ét eksempel: Den nye fokus på ethanol fra landbrugsprodukter er ved at blive en succes i visse lande. Følgelig bliver brugen af visse afgrøder, bl.a. hvede, i stigende grad sammenkædet med produktion af ethanol. Samme afgrøder er imidlertid nøgleprodukter for fødevarebistanden til hungersnødsramte områder i udviklingslande. Dette eksempel illustrerer vigtigheden af at undgå ensidige løsninger.

2.15

Omfanget af den forestående udfordring kan illustreres med følgende citat: »Videnskaben fortæller os, at vi bør stræbe efter at begrænse gennemsnitstemperaturens stigning på verdensplan til 2o C over det førindustrielle niveau for at begrænse skaderne. Målet på 2 grader celsius indebærer, at der skal føres en politik, som både drejer sig om at tilpasse sig til klimaforandringen og om at imødegå dens virkninger. På trods af den politik, som allerede er vedtaget og iværksat, vil emissionerne på verdensplan sandsynligvis stige i løbet af de næste to årtier, så der inden 2050 antagelig behøves en formindskelse på 15 % i forhold til 1990-niveauet, og det kræver en betydelig indsats« (Kommissionens meddelelse »At vinde kampen mod den globale klimaændring« (2)). Sidste del af citatet kan karakteriseres som en stor underdrivelse. Ikke desto mindre illustrerer det betydningen af at forankre processen i det lokale og regionale niveau og hos borgerne.

3.1

By- og lokalsamfundsplanlægning er en sektor, hvor man kan opnå betydelige gevinster ved at mindske klimaændringerne og spare energi. I god byplanlægning bør der indgå klimavenlige løsninger både for boliger og transport. Undersøgelser har bekræftet meget positive energivirkninger, afhængig af hvor og hvordan bygninger er placeret i landskabet eller lokalsamfundet (3). Bygningsmæssige løsninger er vigtige både for at sikre maksimal brug af solenergi og for isolation af bygninger. Et yderligere aspekt er selvfølgelig betydningen af sådanne løsninger for at udforme brugervenlige og socialt velfungerende landsbyer, forstæder og byområder. Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i en tidlig fase inddrages i by- og lokalsamfundsplanlægningen.

3.1.1

Kommissionen bør indlede konsultationer med regionale og lokale myndigheder og andre berørte parter om retningslinjerne for byplanlægning i lyset af den øgede klimaforandring. EØSU foreslår Kommissionen at udarbejde grundlæggende informationsmateriale vedrørende byplanlægning sammen med retningslinjer om eksisterende vellykkede løsninger.

3.2

Kampen mod klimaændringer vil fremhæve behovet for modernisering og varmeisolering af eksisterende og nye bygninger samt anvendelse af alle relevante energibesparende teknikker og materialer. Bygningsmaterialer, især til varmeisolation, er et andet område, hvor nye initiativer er tiltrængte. Det handler ikke kun om at gøre opvarmningssystemerne mere effektive. Det drejer sig også om at varmeisolere huse bedre mod både høje og lave udendørstemperaturer. Man må ikke glemme erfaringerne med de varme somre i Europa for nogle år siden. Skatteincitamenter kan anvendes til at tilskynde private ejere til at varmeisolere huse og lejligheder. EØSU henstiller, at der indføres en certifikatordning for energimæssig ydeevne for at give forbrugerne den relevante information om energiomkostningerne ved at leve i et bestemt hus eller lejlighed.

3.3

Vejtransporten bliver stadig hurtigere i EU. Jernbanesystemerne har svært ved at konkurrere med vejtransportens fordele, når det gælder hurtig dør-til-dør-levering. Denne udviklingstendens er ikke bæredygtig, både hvad angår CO2-emissioner og de voksende brændstofpriser. Det er nødvendigt at holde væksten i BNP og stigningen i vejtransporten adskilt, hvis det skal lykkes at bekæmpe klimaændringerne. De praktiske skridt for at opnå dette mangler stadig at blive fastlagt. Et hurtigt godsjernbanesystem vil være det logiske svar, så meget desto mere i et udvidet EU. Mere gods transporteret med jernbane vil kræve enorme investeringer. I et vist omfang kan priserne anvendes til at opmuntre til transport af gods med jernbane. For forbrugerne er det altafgørende, at distributionen af fødevareprodukter er hurtig og effektiv. For industrien er det vigtigt med en gnidningsløs og effektiv levering til tiden. Samtidig er trafiktætte motorveje alvorlige forureningskilder. En umoderne lastbilspark øger forureningen. Der er ingen enkel løsning på transportproblemerne i en bredere klimaændringssammenhæng. I stedet har vi brug for en strategi med mange forskellige tiltag, herunder støttetiltag til jernbanealternativer, og yderligere forskning og udvikling, bl.a. for at udvikle effektive og miljøvenlige lastbilsmotorer, der kan køre på alternative brændstoffer. Det vil være vigtigt for forbrugerne at kende de reelle transportomkostninger ved en særlig vare.

3.4

Rejse- og fritidssektoren er nødt til at vænne sig til stadig højere energipriser, der vil have en indvirkning på både vej- og lufttransport. Benzinpriserne er steget hastigt i de senere år og er nu et meget overbevisende argument over for forbrugerne om at vælge nye løsninger. Den hastigt voksende interesse i at købe mindre og mere energieffektive biler er et meget lovende tegn. Faktisk er dette et af de tydeligste eksempler på en situation, der er til gavn for alle, i kampen mod klimaændringerne: mindre og renere biler og et enormt potentielt verdensmarked for sådanne biler og sådanne løsninger. Skatteincitamenterne for at anvende alternative brændstoffer skaber også lovende resultater, som man har set i visse lande.

3.5

I lyset heraf er det nødvendigt at fokusere på omfanget af pendlingen til og fra storbyområder. Den hastige vækst i byområderne, i EU og i andre dele af verden, gør det presserende at finde nye veje fremad, hvad angår pendling og godstransport. Eksperimenter med særlige afgifter for, at biler kan køre ind i bycentre, har grundlæggende været positive, når de er blevet kombineret med omfattende investeringer i hurtig og bekvem kollektiv transport. Hvis man træffer forholdsregler mod brug af biler uden at levere noget tilsvarende i gengæld, vil man kun vække folkelig forargelse. Borgerne vil kæmpe for retten til at bruge biltransport, hvis alternativerne ikke er egnede. Det organiserede civilsamfunds repræsentanter spiller en afgørende rolle på dette område.

3.6

Ovennævnte udfordringer er også led i det større spørgsmål om at mindske importen og brugen af fossile brændstoffer i EU. Usikkerheden omkring, hvordan man sikrer tilstrækkelig forsyning af fossile brændstoffer i vinteren 2005/2006 var med til at øge presset for at finde nye løsninger. Visse medlemsstater igangsætter ambitiøse programmer for en drastisk mindskelse af brugen af fossile brændstoffer og sigter efter mere vedvarende alternativer sammen med en ny politik for fremme af brugen af energieffektive løsninger. I visse lande, f.eks. Sverige, har myndighederne iværksat undersøgelser af, hvordan man drastisk kan mindske importen af fossile brændstoffer. Kommissionen bør indlede konsultationer med de relevante aktører og medlemsstatsregeringerne om nye tiltag med henblik på en drastisk mindskelse af EU's import af fossile brændstoffer. Ved årtiets udgang bør alle EU's medlemsstater have iværksat initiativer til at identificere, hvordan man kan opnå en væsentlig mindskelse af importen og brugen af fossile brændstoffer. Det kan blive et større bidrag til næste Kyoto-program og til at standse klimaændringerne på lang sigt. Det vil også være en stor teknologisk og industriel mulighed for EU. Det organiserede civilsamfund vil have stor gavn af sådanne tiltag.

3.7

Landbruget og derfor fødevarepriserne vil blive direkte påvirket af klimaændringerne og de efterfølgende virkninger på energipriser. I EU vil ørkendannelsen i de sydlige regioner kræve særlige støtteforanstaltninger efter solidaritetsprincippet i den fælles landbrugspolitik. Kommissionen bør indlede undersøgelser af klimaændringernes indvirkning på landbruget i EU baseret på nationale rapporter og analyser. Det er vigtigt at fremhæve betydningen af forskning for at fortsætte med at reducere brugen af pesticider i landbruget og udvikle alternativer til oliederivater baseret på råmaterialer fra landbruget. Hvad angår landbrugets rolle i forbindelse med diversificeringen af energiforsyningen, kan denne udmærket tænkes at blive øget. Endelig vil det være passende at tilskynde landbrugerne til at producere deres egen energi.

3.8

Udfordringerne for industrien er et andet område, hvor forhåndsplanlægning og -tilpasning er nødvendigt. Det er ikke kun et problem for industrien i lavtliggende områder, hvor oversvømmelser kan eller vil udgøre et alvorligt problem. For industrien er gnidningsløse og effektive løsninger af dets godstransportbehov af afgørende betydning. Forsyningen af råvarer kan blive begrænset af klimaændringerne. Energiforsyning — til en rimelig pris — er vigtigt. For industrien indebærer klimaændringerne også nye muligheder. Det globale marked for energibesparende teknologier vil være enormt. Virksomheder med tilstrækkelig kapacitet til at investere i udviklingen af sådanne teknologier kan imødese en lovende fremtid.

3.9

Arbejdspladserne er et andet område, hvor det er vigtigt med forhåndsplanlægning af tilpasningen. Med fremkomsten af mere energibesparende teknologier og vareproduktion, som anvender sådanne teknologier, vil der være en efterspørgsel efter yderligere opgraderingskvalifikationer og –kompetencer. Visse nye teknologier, som vil blive mere udbredte fremover, vil udgøre en stor belastning for arbejdsstyrken, f.eks. når det gælder anvendelse af nanoteknologi. De udfordringer, arbejdspladserne står over for, vanskeliggøres yderligere af de stigende energipriser. Der vil være en stigende interesse for at arbejde hjemme — hvilket forudsætter bedre IKT-teknologi, herunder bredbåndsfaciliteter.

3.10

Katastrofestyring er et andet vigtigt område i forbindelse med klimaændringer. Vejrrelaterede katastrofer forekommer stadig hyppigere og med større konsekvenser. Det er nødvendigt at oprette et katastrofeberedskabsorgan i EU, som med kort varsel og til tiden kan yde assistance. I en række medlemsstater eksisterer sådanne enheder allerede. Det er nødvendigt at oprette tilsvarende organer i alle medlemsstater og sikre et vist niveau af koordination og samarbejde. På den måde vil EU have kapacitet til at yde hjælp til ofre for vejrrelaterede katastrofer, ikke kun i EU, men også i andre dele af verden.

3.11

Katastrofer, som skyldes ekstremt vejrlig, stiller også store krav til den finansielle bistand, især fra forsikringsselskaber. Den hyppige forekomst af vejrrelaterede katastrofer vil være en større belastning for forsikringssektoren, som vil påvirke borgernes udgifter til forsikring. Kommissionen bør foretage en undersøgelse af disse spørgsmål med henblik på at sikre et permanent velfungerende forsikringssystem.

4.1

At forklare offentligheden om klimaændringerne og deres konsekvenser vil være en uhyre stor opgave. Det er vigtigt at anlægge en afbalanceret og mere pragmatisk tilgang til at øge bevidstheden. Man må ikke skræmme borgerne, men bør i stedet fokusere på det praktiske arbejde for at skabe en vedholdende livskvalitet for alle borgere.

4.2

EØSU foreslår, at alle EU's medlemsstater opretter kontakt-, informations- og koordinationskontorer, der har kapacitet til rådgivning og gennemførelse af undersøgelser om tilpasning til og bekæmpelse af klimaændringer. Udveksling af erfaringer med andre medlemsstater og formidling af sådan information til civilsamfundet og kommuner bør være et vigtigt led i dette arbejde. Kontakter med lokalsamfund, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund vil være særlig vigtigt, og det samme vil kontakter med industrien og erhvervslivet.

4.3

EØSU foreslår, at der i hele EU iværksættes en dialog om klimaændringer, som ser på, hvordan man kan forhindre en yderlige forværring af klimaet, og med henblik på en tilpasning til de ændringer, som allerede nu finder sted. Denne dialog bør støttes af EU-institutionerne, men det praktiske arbejde bør udføres af kommuner, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, landbrugsorganisationer og forbrugerorganisationer med videre. EØSU er villig til at tage aktiv del i dialogen og fungere som clearingcentral for udveksling og evaluering.

4.4

EØSU er tilfreds med, at Kommissionen har iværksat et omfattende EU-informations- og kommunikationsprogram om klimaændringer. Det vil være et vigtigt bidrag til at øge bevidstheden om klimaændringerne. EØSU's forslag om en dialog om klimaændringerne er målrettet mod kommuner, regioner og nationer og med særlig vægt på arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund. De programmer vil supplere hinanden på en konstruktiv måde.

4.5

Et afgørende element i dialogen om klimaændringer vil være at udbrede information om eksempler på god praksis, f.eks. fra lande, som er i færd med at udarbejde handlingsplaner med henblik på at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Andre typer eksempler kan være storbyløsninger, der mindsker brugen af biler til pendling til bycentre (London og Stockholm er blot to eksempler).

4.6

Dialogen vil efter planen løbe af stablen i vinteren 2006/2007. Der er ikke brug for nogen endelig tidsfrist. Den bør knyttes tæt sammen med bestræbelserne for at formidle visionen om bæredygtig udvikling. Klimaændringerne vil klart være en mulighed for at få bæredygtig udvikling til at fremstå mere konkret.

4.7

Det vil ikke være muligt at føre en dialog med borgerne om klimaændringerne uden en klar og kontinuerlig inddragelse af de interesserede parter på lokalt og regionalt niveau. Der bør afsættes økonomisk støtte til planlægning og udveksling. Der er helt klart brug for noget tid til kapacitetsopbygning i kommunerne og i det organiserede civilsamfund samt hos arbejdsmarkedets parter.

4.8

I 2012 vil der blive afholdt en opfølgningskonference i FN-regi om bæredygtig udvikling, som efterfølger 1992-konferencen i Rio og 2002-konferencen i Johannesburg. EØSU slår kraftigt til lyd for, at næste konference i 2012 specifikt fokuserer på klimaændringerne og deres globale virkning. Det indledte samarbejde mellem EØSU og ILO samt mellem EØSU og FN's økonomiske og sociale råd vil åbne mulighed for fælles undersøgelser af klimaændringernes globale virkninger. Samarbejdet vil også være med til at belyse, hvordan arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund kan være aktive interesseparter i kampen mod klimaændringer.

5.1

Det bør primært være medlemsstaternes opgave at fremme borgernes bevidsthed om klimaændringerne og deres konsekvenser, men med støtte og initiativer på EU-niveau. Målet bør være en græsrodsbaseret fremgangsmåde, hvor borgerne opfordres til at fremsætte de løsningsforslag, de foretrækker, i stedet for at levere færdigpakkede svar.

5.2

Blandt civilsamfundsorganisationerne vil forbrugerorganisationerne være særligt vigtige for at mobilisere forbrugerne og fremme en målrettet indsats. Forbrugerne øver — eller kan øve — et betydeligt pres på markedet via de varer og tjenesteydelser, de køber. For de europæiske forbrugerbevægelser vil dette være en reel udfordring.

5.3

Arbejdsmarkedets parter vil have et særligt ansvar for at analysere klimaændringernes indvirkning på arbejdslivet og for at foreslå relevante bekæmpelses- eller tilpasningsstrategier. Den sociale dimension af kampen mod klimaændringerne er et afgørende led i den samlede indsats.

5.4

Det vil ikke være muligt at vinde kampen mod klimaændringerne uden aktiv støtte og samarbejde fra industrien og erhvervslivet. Industrien kan spille en nøglerolle for at integrere klimaændringsspørgsmål i planlægning, produktion, markedsføring og evaluering. Det kan være til industriens fordel at medtage mere information om deres indsats over for klimaændringerne i deres årsberetninger. At være aktiv i klimaændringsspørgsmål kan være et effektivt markedsføringskoncept.

5.5

I debatten om klimaændringernes indvirkning går mange observatører ind for at støtte forskellige former for skattelempelser eller andre finansielle incitamenter. Der hersker ingen tvivl om, at sådanne motiverende tiltag kan producere meget klare resultater. De bør imidlertid anvendes med en vis forsigtighed. For eksempel vil beskatning af brændstof til biler have en negativ social indvirkning på mennesker i tyndtbefolkede områder. At opkræve afgifter af bilister for at køre ind i byers centrum har en positiv effekt på den overordnede trafiksituation, men et sådant system er nødt til at blive ledsaget af nye investeringer i kollektivtransport. Ellers vil afgiften skabe en ny samfundsøkonomisk ubalance: De, som har råd, vil fortsætte med at bruge deres biler, mens de, som ikke har, vil være afhængige af et offentligt transportsystem, som måske ikke er videre effektivt.

5.6

Et andet vigtigt redskab til at øge bevidstheden vil være indførelse af miljøstyringsprocesser som f.eks. miljøledelses- og miljørevisionsordningen (EMAS), en frivillig ordning, der er oprettet under Det Europæiske Råds forordning 761/01. Formålet med EMAS er at anerkende og belønne organisationer, som gør mere end, hvad en minimal overholdelse af lovgivningen kræver, og løbende forbedrer deres miljøpræstation.

5.7

Ved at anvende EMAS udforsker individuelle organisationer og institutioner konkrete måder at måle og reducere forskellige aktiviteters miljøkonsekvenser på, f.eks. energi- og materialebrug og at rejse med bil eller jernbane eller fly. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg kunne overveje at indføre EMAS og især undersøge muligheden for at beregne emissionsmængden af at rejse til møder — og derefter indføre kompensationstiltag (jf. bilag med visse foreløbige beregninger).

5.8

Et andet forslag, der diskuteres, er at beregne transportomkostningerne som led i den samlede pris for en vare. Det kan give forbrugerne mere grundlæggende information, når de har valget mellem alternative varer.

6.1

Det organiserede civilsamfund på europæisk niveau har arbejdet med bæredygtig udvikling lige siden verdenskonferencerne i Rio de Janeiro og Johannesburg.

6.2

Det organiserede civilsamfund har en enestående mulighed for at spille en værdifuld rolle i den foreslåede europæiske dialog om klimaændringer. Civilsamfundets bidrag kan fokusere på primært fem områder:

6.3

På linje med erklæringerne fra Det Europæiske Råd har EØSU opbygget et interaktivt netværk med økonomiske og sociale råd i alle EU's medlemsstater. Netværket fokuserer især på Lissabon-strategien.

6.4

EØSU er parat til at overveje en udvidelse af netværket, så det også omfatter klimaændringsspørgsmål og EU's svar på klimaændringernes virkninger.