21.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/5

1.1

Klimaændringerne er i de seneste år blevet en af de største udfordringer for verdens fremtid. Der er blevet udført mange forskellige videnskabelige undersøgelser af klimaændringerne, som klart og tydeligt har vist en forøgelse af især drivhusgasserne i atmosfæren, der medfører en opvarmning af jorden. Ændringen af atmosfærens sammensætning som følge af menneskelige aktiviteter fortsætter med voksende fart. Internationale forskere er enige om klimaændringernes retning, om end der er delte meninger om hastigheden. Det mellemstatslige klimapanel konstaterer entydigt i sin vurdering (IPCC 2001), at forandringen af atmosfæren vil fortsætte i dette århundrede med øgede klimaændringer på verdensplan til følge.

1.2

EU har særdeles aktivt slået til lyd for målsætninger, der skal bremse op for klimaopvarmningen. EU og medlemsstaterne har justeret deres politik på forskellige områder for at opnå bedre resultater. EU er på forkant med de internationale bestræbelser for at standse klimaændringerne, som er en af de største miljømæssige, sociale og økonomiske trusler med vidtrækkende og globale konsekvenser. EU bør styrke sin indsats for at øge klimabeskyttelsen og i den forbindelse også mindske drivhusgasudledningerne fra landbrug, skovbrug og fiskeri på baggrund af sine forpligtelser over for FN's rammeaftale om klimaændringer og Kyoto-protokollens bestemmelser. Denne udtalelse ønsker at yde et vigtigt bidrag til styrkelsen af EU's bestræbelser i forbindelser med klimaændringerne og deres indvirkning på skovbruget, landbruget og fiskeriet. Det skal noteres, at forskningen til dato har bidraget betydeligt til at øge vores viden om klimaændringernes indvirkning på skovbruget, mens der foreligger mindre videnskabelig information om indvirkningen på landbruget og endnu mindre om indvirkningen på fiskerierhvervet.

1.3

Det internationale samfund har med forskellige aftaler, bl.a. Kyoto-klimaaftalen, søgt at ændre forskellige politikker og derved få drivhusgasudledningerne under kontrol. Gennemførelsen af disse aftaler har imidlertid været yderst mangelfuld, da ikke alle hovedaktører, f.eks. USA, har forpligtet sig fuldt ud på de opstillede mål.

1.4

Opvarmningen af klimaet har mange både direkte og indirekte virkninger på forskellige regioner og sektorer. At evaluere alle virkninger er særdeles krævende rent researchmæssigt. En omfattende international forskningsindsats er undervejs. Der er blevet udarbejdet utallige scenarier om klimaændringerne. På grundlag af tilgængelige data har man vurderet indvirkningen på mennesker og natur. Denne er enten negativ eller positiv afhængig af regionerne og de ændrede betingelser. Det internationale samfund og EU har fortrinsvis koncentreret sig om at mindske udledningen af drivhusgasser og dermed stoppe klimaændringerne. Klimaændringerne er ikke blot et miljøpolitisk spørgsmål, men har også store økonomiske, sociale og kulturelle følgevirkninger for hele menneskeheden og naturligvis også for EU's udvikling.

1.5

Ud over at bremse op for klimaændringerne bør EU og de øvrige lande og regioner lægge større vægt på menneskers og økonomiers evne til at tilpasse sig de ændringer, der finder sted. Det er især vigtigt af den grund, at selv om man på lang sigt vil kunne bekæmpe klimaændringerne, kræver de kortsigtede ændringer store tilpasningstiltag i de forskellige samfundssektorer samt nationalt og internationalt. Klimaændringerne vil også have stor indvirkning på verdensøkonomiens retning og udvikling. EU har ligeledes fremlagt egne vurderinger af økonomiens og energiforbrugets udvikling.

1.6

At tilpasse sig klimaændringerne er en stor udfordring for en bæredygtig udvikling i de fleste af EU's økonomiske sektorer. Klimaændringerne nødvendiggør forandringer på i hvert fald følgende områder: industri, energi, transport, byggeri, sundhed, turisme, forsikringsvirksomhed, arealanvendelse, biodiversitet, rekreativ anvendelse af naturen, vandressourcer, fiskeri, skovbrug, landbrugs-, husdyrbrugs- og fødevareproduktion samt jagt og rensdyravl. Derfor er man i EU og medlemsstaterne nødt til at skabe en strategi for tilpasning til klimaændringerne. EØSU vil med denne initiativudtalelse foreslå en række tillægsemner for at videreudvikle de relevante tilpasningsstrategier i EU, navnlig når det gælder basiserhvervene landbrug, skovbrug og fiskeri.

1.7

Truslen fra naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser, storme og haglbyger, der vil forekomme mere hyppigt som følge af de forventede klimaændringer, vil have lige så negative konsekvenser for landbruget, skovbruget og fiskeriet.

2.1

I lyset af den globale opvarmnings forventede virkninger må landbruget og skovbruget betragtes som meget sårbare sektorer i denne proces, og det samme gælder i en vis grad også fiskeriet. På grund af disse sektorers beskedne bidrag til drivhusgasudledningerne har deres rolle indtil nu været af marginal betydning i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's klimaændringspolitik. Ifølge undersøgelser fra FN's klimapanel IPCC (»Intergovernmental Panel on Climate Change«) er klimaændringer uundgåelige. Det er derfor afgørende, at man ser på disse sektorer ud fra, hvilke ændringer der er nødvendige for at tilpasse sig.

2.2

De europæiske modeller for landbrug, skovbrug og fiskeri er baseret på, at disse sektorer på en bæredygtig måde producerer fornyelige råvarer og produkter til forbrugerne og industrien. EU har satset kraftigt på, at fødevarer og andre produkter er af en høj kvalitet, som kan garanteres. For at opfylde målsætningerne og fastholde resultaterne er der brug for nye tiltag til at tilpasse sig klimaændringerne.

2.3

Klimaændringerne har globale virkninger og påvirker også fødevareproduktion, vandforsyning og sundhed i EU. På grund af klimaopvarmningen i EU's nordlige regioner stiger nedbørsmængden, og samtidig falder den i de sydlige regioner som følge af den voksende tørke. Klimaændringernes hastighed og form varierer mellem EU's medlemsstater og forskellige regioner som følge af flere usikkerhedsfaktorer, men at det bliver varmere, hersker der ikke længere nogen tvivl om. I de sydlige regioner bliver det stadig sværere at få adgang til både drikkevand og vand til overrisling.

2.4

Ekstreme klimafænomener som f.eks. storme, oversvømmelser, tørke og lange varmeperioder vil blive stadig mere almindelige. Klimaopvarmningen øger risikoen for sygdomsspredning via insekter eller gennem vand. Klimaændringerne påvirker også de pågældende problemers forekomst i forskellige lande og regioner.

2.4.1

På længere sigt vil EU's fødevareproduktion primært fokusere på at flytte længere mod nord. Klimaændringerne antages at ville øge velfærdsforskellene mellem de udviklede lande og udviklingslandene, hvilket også afspejles i fødevareproduktionen og på fødevaremarkedet. Det er aldeles tænkeligt, at klimaændringerne i nogle regioner kan forårsage fødevaremangel samt konflikter om adgangen til fødevarer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at klimaændringerne kan føre til alvorlige forstyrrelser i adgangen til vandressourcer.

2.4.2

EU har bedre forudsætninger for at klare sig på grund af en god infrastruktur samt landbrugspolitikkens mål om at bevare produktionen inden for EU's territorium. I denne forandringsproces er det absolut nødvendigt, at EU har de fornødne instrumenter og ressourcer til at udvikle og beskytte sin fødevareproduktion.

2.5

EU har ikke fastlagt en klar strategi i sin landbrugspolitik for at tilpasse sig klimaændringerne som svar på de kommende, men allerede uundgåelige følger af klimaændringerne. Flere medlemsstater har udarbejdet eller er i færd med at udarbejde nationale tilpasningsstrategier. Det europæiske landbrug har som udgangspunkt særdeles gode muligheder for at reagere på klimaændringerne, for f.eks. afgrøderne har som hovedregel en god tilpasningsevne.

2.5.1

Med planteavl kan man inden for en kortere årrække tilpasse sig de krav, klimaændringerne indebærer. De genetiske ressourcers diversitet kan udnyttes i den såkaldte tilpasning. Erhvervsvirksomhederne bør afsætte flere ressourcer til at udvikle ny teknologi inden for både plante- og husdyravl. For at afhjælpe de vanskeligheder, klimaændringer og plante- og dyresygdomme forårsager, bør man udvikle et passende risikostyringssystem.

2.5.2

Samtidig er der brug for at styrke forskningen på landbrugsområdet, hvad angår udvikling af nye varianter, som tilpasser sig bedre til de nye økologiske forhold (tilpasning) eller som ikke kræver så stort produktionsinput, f.eks. i form af kvælstofgødning (begrænsning af udledninger). Universitetsuddannelser og –forskning i klimaændringerne bør uddybes og udvides, både når det gælder grundforskning og anvendt forskning om tilpasning.

2.5.3

Det vigtige er imidlertid, at man bevarer jordens almene frugtbarhed i EU's landbrugslande. Ved at udvikle dyrkningsmetoderne kan man mindske de negative ændringer i jordbunden. Et afgørende spørgsmål for landbruget er indholdet af den kommende vandpolitik, især i regioner, hvor vandmangel er et voksende problem.

2.6

Klimaændringernes indvirkning på verdensmarkedet for fødevarer kræver yderligere forskning, for markedsændringerne påvirker også EU's egne produktionsmål.

2.7

EU har truffet flere miljøpolitiske foranstaltninger på landbrugsområdet for at mindske drivhusgasudledningerne. Ligeledes har EU ønsket at styre landbrugsproduktionen i retning af bioenergiproduktion, som også har positive miljø- og klimapolitiske virkninger. EU bør udvikle nye miljøforanstaltninger inden for landbruget for at effektivisere anvendelsen af gødningsmidler og så vidt muligt forhindre, at kvæg producerer metan, eller gøre det muligt at genindvinde det. Ændringerne af målene for EU's landbrugs- og miljøpolitik vil påvirke udledningernes omfang i fremtiden.

2.8

I den nye situation bør opdyrkningsarealet i langt større omfang anvendes til non-food-produktion. Anvendelsen af biobrændstoffer er fortsat meget begrænset i de fleste EU-medlemsstater. Produktionen skal øges betydeligt for at opfylde EU's mål for anvendelsen af biobrændstoffer. EU bør ændre en række bestemmelser, der begrænser dyrkningen af energiplanter, f.eks. støtteloftet i forbindelse med arealstørrelse og anvendelse af brakmarker til non-food-produktion. Brugen af bioenergi kan begrundes med beskæftigelse, energiproduktionens diversificering samt de positive miljøvirkninger.

2.8.1

EU bør give landbruget mulighed for i fuld udstrækning at opfylde sin rolle som producent af biobrændstoffer. EU bør endvidere vurdere, om reglerne for den fælles landbrugspolitik bør tilpasses, og revurdere indholdet af Verdenshandelsorganisationens såkaldte »Blair House«-aftale. »Blair House«-aftalen begrænser produktionen af olieplanter til non-food-produktion, som dyrkes på braklagte marker. EU bør fjerne denne begrænsning, eftersom der ikke længere ydes produktionsstøtte til dyrkning af olieplanter.

2.8.2

Tilpasningen til klimaændringerne kræver koordineret samarbejde af hele fødevarekæden både nationalt og på EU-plan. Tilpasningsprocessen er også en stor udfordring for forbrugerne, og den information, de modtager, bør være af høj kvalitet. EU og medlemsstaterne bør udvikle en koordineret uddannelses- og oplysningskampagne for at øge borgernes grundlæggende viden om de komplicerede klimaændringer.

3.1

EU's fiskeripolitik har hovedsagelig fokuseret på forvaltning af fiskeressourcer og markedsstyring. Bekymringen for, at vandkvaliteten ændres, berører naturligvis også fiskeriet. I EU's fiskeripolitik er der ikke taget konkrete hensyn til klimaændringernes indvirkning. I EU's klimapolitik har man imidlertid konstateret, at klimaændringerne på kortere sigt har en indvirkning på fiskerierhvervet i hele EU samt regionalt. EU mener, at det kan tilpasse sig de kommende ændringer. Ifølge den nuværende viden på området medfører den vandopvarmning, som klimaændringerne indebærer, ikke betydelige ændringer i de store have. Derimod vil virkningerne være større i damme, floder og søer. Fiskebestandene vil sandsynligvis opleve store ændringer, bl.a. som følge af den ændrede fødesituation. Det er muligt, at forskellige nye fiskebestande vil indvandre i de varmere vande, mens gamle bestande måske forsvinder.

3.2

Der kan være tale om større ændringer i de nordlige EU-landes indre farvande og kystfarvande. De koldere vandes kvalitetsfisk kan muligvis blive truet. Det er tydeligt, at der især i de nordlige EU-regioner bliver færre økonomisk værdifulde fisk, f.eks. laks, mens der bliver flere af de økonomisk mindre værdifulde skidtfisk. Også de forskellige fiskearters tilpasningsevne varierer meget. Vigtigt er naturligvis klimaændringernes hastighed og hvordan de påvirker vandsystemerne. Klimaændringerne indebærer generelt en stigning af vandtemperaturen, hvilket er videnskabeligt dokumenteret i bl.a. polaregnene og Sibiriens moser. Situationen er klart vanskeligere i de indre farvande, dvs. i floder og søer. På den anden side findes der for øjeblikket kun få relevante undersøgelser vedrørende tilpasningerne.

3.3

Dambruget kan få bedre muligheder som følge af klimaændringerne. I fremtiden vil vandmængden i vandsystemerne stige, hvilket vil øge kystfarvandenes areal og gøre det muligt at udvide dambruget. Når EU's nordlige vande bliver varmere, øges også fiskenes føderessourcer. Samtidig kan vandopvarmningen også medføre en større risiko for sygdomme og forringet kvalitet. Ændringer af vandtemperaturen vil ikke kun have konsekvenser for økonomien, men også for naturen, først og ved gennem at begrænse biodiversiteten.

3.4

En bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne må baseres på viden og forskning. EU's fiskeripolitik har ofte været særdeles vanskelig at administrere og styre. Sektoren har stået over for store udfordringer og stort pres på grund af bl.a. problemer med rentabilitet og dioksin samt regulering af fiskeriet. Fiskerierhvervets tilpasningsevne kan også forbedres ved at mindske overgødningen af vandsystemerne og forringelsen af vandkvaliteten, som begge skyldes menneskets skadelige aktiviteter. Forskning i klimaændringerne er tiltrængt på fiskeriområdet. Vandøkosystemets processer er særdeles komplekse, hvilket stiller store krav til forskningen. EU kan afsætte yderligere ressourcer hertil og udvide de multilaterale internationale forsknings- og samarbejdsaktiviteter.

4.1

EU's skovressourcer vokser fortsat. Kun halvdelen af den årlige tilvækst fældes, mens store skovplantningsprojekter skaber nye skovressourcer. Skovene og træerne er næst efter verdenshavene de vigtigste kulstoflagre. Træbaserede produkter kan også erstatte produkter, der er fremstillet af ikke-fornyelige materialer. Skovpolitikken i Europa hører ind under de enkelte medlemsstater, men styres dog i stadig højere grad af EU-lovgivning og andre internationale aftaler. Den europæiske skovministerkonference MCPFE (»Ministerial conference on the protection of Forests in Europe«) har fastlagt de kriterier og indikatorer for et bæredygtigt skovbrug, der udgør grundlaget for en bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne. Af hensyn til en bæredygtig udvikling bør EU støtte denne proces, dog så nærhedsprincippet bevares.

4.2

En veldrevet skov har gode forudsætninger for at tilpasse sig klimaændringerne. Hovedparten af EU's skove bliver løbende passet og bevarer derved et højt produktionsniveau og stor livskraft. Det lange tidsperspektiv i skovbruget med en omdriftstid på mellem 15 og 150 år betyder, at eventuelle tilpasningsforanstaltninger bør iværksættes i god tid. Man bør i denne fase især koncentrere sig om regenereringsmetoder, deriblandt udvælgelse af træarter. Da klimaforholdene under en forholdsvis kort tidsperiode har ændret sig markant, forventes de europæiske skove samtidig at blive mere følsomme over for bl.a. insektangreb. EU bør støtte et tættere samarbejde mellem de nationale skovforvaltningsmyndigheder og interessegrupper (»stakeholders«), så man er forberedt på de store trusler fra forskellige biotiske organismer som f.eks. insekter eller svampe.

4.3

Der er mange forskellige typer skov i EU. På grundlag af geografisk placering kan Europa inddeles i boreale, atlantiske, mediterrane, kontinentale, alpine og makronesiske skove. De biotiske forskelle mellem disse områder er særdeles store. Fastlæggelsen af en tilpasningsstrategi for klimaændringerne bør, hvad skovbruget angår, ske på nationalt eller regionalt niveau. Skovene spiller en vigtig rolle som stabiliserende faktor i Europas naturøkosystem, og beskyttelsen af dem vil være afgørende for kontinentets naturlige og seminaturlige økosystemers stabilitet.

4.4

Antallet af naturkatastrofer er allerede steget som følge af klimaændringerne og forventes at stige yderligere. Hvad skovene angår, indebærer det først og fremmest flere skovbrande, stormskader og udbredte insektangreb. For at EU kan bekæmpe sådanne krisesituationer, er man nødt til hurtigt at kunne mobilisere en hjælpeindsats og tilvejebringe tilstrækkeligt materiel og finansiel støtte, f.eks. via EU's solidaritetsfond eller et tilsvarende instrument.

4.5

Da skovene er særdeles sårbare over for biotisk forurening, bør EU strengt kontrollere importen af rundtømmer og rundtømmer-baserede produkter fra tredjelande. Det kan effektivt beskytte de europæiske skove fra skadelige fremmede arter, f.eks. nogle insekt- og svampearter. Importkontrollen må ikke skabe unødige hindringer for den internationale handel.

4.6

Skovbrande er allerede i dag et meget stort problem, især i EU's sydlige dele. Da klimaændringerne forventes at forværre denne situation yderligere, er det særdeles vigtigt, at EU fortsætter de initiativer, man allerede har iværksæt for at bekæmpe skovbrande og forhindre deres udbredelse, samt forbereder »europæiske risikostyringsplaner«.

4.7

Med et bæredygtigt skovbrug bevarer vi de stadig voksende skovressourcer. Træ er en fornyelig naturressource, og ved at fremme dets anvendelse som byggemateriale og energikilde binder man på den mest effektive måde kuldioxid i skove og skovprodukter, som fungerer både som kulstofdræn og som alternativer til materialer, der er baseret på ikke-fornyelige ressourcer. Øget anvendelse af træ er i mange lande en af de få muligheder, der er for at skabe nye arbejdspladser, især i landdistrikterne. Det gælder især energi fra skoven, som er en ret arbejdsintensiv nicheproduktion, der ofte udføres på lokalt niveau med entreprenører og ved hjælp af varmeanlæg.

4.8

Skovdyrkning er baseret på et sammensat biologisk system, som det tager lang tid at udforske på grund af bl.a. lang omdriftstid. Infrastruktur og forskellige logistiske systemer er en af grundpillerne for et økonomisk rentabelt skovbrug. Klimaændringerne menes bl.a. at føre til tørke i syd og samtidig en mere våd jordbund i nord, hvilket skaber behov for bl.a. at udvikle skovmaskiner, som kan udføre arbejdet uden at påvirke jordbunden alt for meget, og satse på biologisk grundforskning. For at opretholde den europæiske skovbrugsmodel og tilpasse sig de ændrede klimaforhold bør EU sørge for, at der afsættes tilstrækkelige midler til forskning og udvikling inden for denne sektor. Den skovbaserede sektorteknologiplatform, som er blevet etableret under forberedelsen af det syvende forskningsrammeprogram, er værd at notere. Desuden bør samarbejdet mellem de forskellige forskningsinstanser i Europa og verden styrkes.

4.9

Et økonomisk bæredygtigt skovbrug er en forudsætning for at drive EU's hovedsagelig privatejede og offentlige skove og sikre deres fortsatte sundhed. EU bør ved al lovgivning tage højde for skovsektoren som en selvstændig sektor og herunder også altid konsekvenserne for denne, så man ikke utilsigtet udarbejder lovgivning, der skader skovene.

4.10

Indfødte træarter er bedre til at tilpasse sig det lokale vejrlig på grund af deres genmasse. Lokale træarter bør begunstiges samtidig med, at man skal benytte lejligheden til at forsøge at flytte visse arter til Nordeuropa. Blandskove bør også anvendes, hvor sådanne er mulige.

4.11

Klimaændringerne vil højst sandsynligt øge de økonomiske forskelle mellem i- og u-lande. EU bør støtte arbejdet med at skabe en globalt bindende skovkonvention med tilpasningsstrategier, som kan være med til at styre udviklingen i mange u-lande. Kapacitetsopbygning og gode styreformer er nødvendige for at sikre de vigtige skovressourcer i hele verden. Mekanismen for ren udvikling (CDM), som blev etableret under Kyoto-protokollen, skal tilskynde EU's aktører til at bidrage til nytilplantning af skov og øge EU's indsats, hvad angår CO2-kvoteordningerne i udviklingslandene.

4.12

Klimaændringerne er en faktor med meget store konsekvenser for hele EU og de forskellige befolkninger. EU bør i væsentlig grad forbedre undervisning, uddannelse, oplysningsvirksomhed og den offentlige debat, så borgerne kan få en dybere forståelse af klimaændringernes store konsekvenser for EU-skovenes fremtid.

4.13

Klimaændringerne kan også have positive konsekvenser for skovbruget, i hvert fald på kort sigt. Det gælder især i Europas nordlige egne, hvor der allerede findes en moderne, højt udviklet og selvstændig skovsektor. I alle udviklingstiltag inden for EU's skovbrugssektor bør der tages hensyn til klimaændringernes virkninger.

4.14

Kork og ikke-træbaserede produkter og skovprodukter, f.eks. bær, svampe og miljøtjenester, bør der tages grundigt hensyn til, når man analyserer de kommende forandringer. Udover kork udgør især forvaltningen af vildtbestandene en vigtig del af dagens moderne skovbrug og bæredygtig udvikling.

4.15

I EU's skovbrugsstrategi fra 1998 og den handlingsplan, som for øjeblikket forberedes i Kommissionen, bør der tages højde for klimaændringerne og foreslås foranstaltninger, der kan gøre det lettere at mobilisere træressourcerne. Skovbrugets tilpasning til klimaændringerne er opstillet som fælles hovedmål i Kommissionens meddelelse og Rådets afgørelser. I denne proces er der brug for et velfungerende og tæt samarbejde mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene, medlemsstaterne og interessegrupperne.

4.16

EU bør samtidig sikre en vis fleksibilitet i de forskellige internationale aftaler og skovprogrammer, så man f.eks. i nødsituationer kan fælde store skovområder, hvis sundhedstilstand er blevet forværret, og som er ramt af insektskader. Det er nødvendigt, så man hurtigt kan genplante skovene med mere passende træarter.

5.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg betragter klimaændringerne som den største udfordring for EU og hele verden i de kommende år og årtier. EU må styrke sin indsats for at bekæmpe klimaændringerne væsentligt samt begynde at udvikle sammenhængende tilpasningsstrategier for forskellige politikområder. Kommende EU-formandskabslande er nødt til at lægge større vægt på, at klimaændringspolitikken også kommer til at omfatte tilpasningsforanstaltninger.

5.2

Når landdistrikternes erhverv, landbrug, skovbrug og fiskeriet er havnet i baggrunden i EU's klimaændringspolitik, skyldes det efter EØSU's mening, at de har tegnet sig for en meget beskeden del af udledningen af drivhusgasser. Ifølge undersøgelser foretaget af FN's klimapanel (IPCC) er det umuligt at undgå klimaændringerne, og derfor er det vigtigt, at EU også forbereder tilpasningsstrategier for disse sektorer.

5.3

EØSU anser det for nødvendigt, at EU afsætter væsentlig flere forskningsressourcer til at analysere klimaændringer og tilpasningspolitikker og gennemføre sikkerhedsprogrammer. Det er især vigtigt i erhverv, der er baseret på naturressourcer.

5.4

EØSU støtter kravet om, at alle opdyrkelige jorder i EU skal betragtes som produktionsegnede. EU bør derfor styrke sine tiltag for at effektivisere fødevare- og forsyningssikkerheden. Der må i forbindelse med planlægningen af EU's kommende politik for landbrugsstøtte og produktion, handel og energi konkret tages højde for klimaændringernes usikkerhedsfaktorer for disse basiserhverv.

5.5

EØSU opfordrer EU til via internationale fora at sætte fokus på klimaændringernes negative virkninger, for bekæmpelsen af sult på verdensplan, hvilket har klare konsekvenser for udviklingslandene ved ækvator.

5.6

EØSU mener, at man i EU og alle medlemsstater ud over bekæmpelse af klimaændringerne er nødt til at gå i gang med at udarbejde erhvervsbaserede tilpasningsstrategier i forbindelse med klimaændringerne. I nogle medlemsstater har man allerede forberedt de pågældende strategier. EU kan bidrage hertil med god koordination og støtte fra internationale aftaler, hvilket bl.a. vil effektivisere arbejdet på verdensplan.

5.7

EØSU anser det for vigtigt, at klimaændringernes multiplikatorvirkninger på erhvervene i landdistrikterne udforskes. Klimaændringerne har også en stor indvirkning på andre sektorer (industrien, energi, trafik, turisme, sundhed), hvilket indirekte påvirker landdistriktserhvervenes udvikling og tilpasningsbehov.

5.8

EU og medlemsstaterne er meget dårlige til at vurdere klimaændringernes indvirkning på fiskeriet. Indsatsen på dette område hænger grundlæggende sammen med vandforvaltningens fremtidige udvikling. I fiskeripolitikken er man også nødt til at evaluere ændringerne, så erhvervet kan tilpasse sig de ændrede vandressourcer og rammevilkår for fiskeriet.

5.9

EØSU mener, at produktionen og udnyttelsen af træressourcer skal udvides, og skovenes betydning for at opbremse klimaændringerne tages alvorligt. Ifølge EØSU er det vigtigt, at man både i EU og globalt øger tilplantningen af skov. Det bør også være et centralt element i EU's udviklingspolitik.

5.10

EØSU foreslår EU at iværksætte en bred oplysnings- og uddannelseskampagne både i EU-landene og internationalt for også at fremme bevidstgørelsen hos det organiserede civilsamfund og de politiske beslutningstagere. Derved kan man fremskynde udarbejdelsen og iværksættelsen af tilpasningsstrategier i forbindelse med klimaændringerne.