P6_TA(2006)0481

Anmodning om beskyttelse af Gérard Onestas parlamentariske immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse om anmodning om beskyttelse af Gérard Onestas immunitet og privilegier (2006/2121(IMM))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til anmodning af 17. maj 2006 fra Monica Frassoni om beskyttelse af Gérard Onestas immunitet i forbindelse med en straffesag ved appelretten for straffesager, 3. afdeling, Toulouse, Frankrig, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 31. maj 2006,

- der har hørt Gérard Onesta, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

- der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

- der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986 [1],

- der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning,

- der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

- der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0386/2006),

A. der henviser til, at Gérard Onesta er medlem af Europa-Parlamentet og blev valgt ved det sjette direkte valg den 10.- 13. juni 2004, og at Parlamentet prøvede hans mandat den 14. december 2004 [2],

B. der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer under mødeperioderne nyder de immuniteter på deres eget lands område, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at immuniteten ikke kan påberåbes i tilfælde, hvor et medlem gribes på fersk gerning, og ikke kan hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet [3],

C. der henviser til, at den relevante bestemmelse i denne sag er den franske forfatnings artikel 26, stk. 2, hvori det hedder, at medlemmer af Parlamentet ikke i strafferetligt øjemed kan udsættes for anholdelse eller nogen som helst anden frihedsberøvende eller frihedsindskrænkende foranstaltning uden tilladelse fra præsidiet for den forsamling, som medlemmet tilhører, og at denne tilladelse ikke er påkrævet, hvis den pågældende gribes på fersk gerning, eller hvis der foreligger en endelig domfældelse,

D. der henviser til, at appelretten for straffesager i Toulouse idømte Gérard Onesta tre måneders fængsel, hvilket var en strengere straf end den, der blev idømt den anden tiltalte, og at retten begrundede denne forskel med, at Gérard Onesta som medlem af et parlament i højere grad end andre borgere havde mulighed for at komme til orde i politiske forummer, navnlig med støtte fra andre valgte medlemmer af hans parti, hans gruppe i forsamlingen og, om fornødent, medierne, da han ifølge den franske ret er ekspert i kommunikationens kunst,

E. der henviser til, at det forhold, at Gérard Onesta straffes hårdere alene på baggrund af hans status som medlem af et parlament, er en klar diskriminering af valgte politikere, for så vidt som de ikke synes at have ret til at deltage i offentlige demonstrationer på samme måde som andre borgere, eftersom de har andre og mere effektive udtryksmuligheder, hvilket ville føre til den uacceptable konklusion, at parlamentsmedlemmer kun må handle i politiske forsamlinger og uden for disse forummer har færre rettigheder og udtryksformer end andre borgere,

F. der henviser til, at de franske myndigheders diskriminerende anvendelse af proceduren for medlemmer af et parlament, der gribes på fersk gerning, alene i forhold til parlamentsmedlemmer — udvalgt blandt mere end 400 involverede personer — udgør et proceduremisbrug, der udelukkende har til formål at omgå protokollen om privilegier og immuniteter,

G. der henviser til, at Gérard Onesta fastholder, at han havde til hensigt at henlede opmærksomheden på, at EF-Domstolen havde dømt Frankrig for manglende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer [4],

H. der henviser til, at sagen er yderst delikat og dens konsekvenser for Europa-Parlamentets prærogativer uacceptable, da den franske rets diskriminerende holdning og det deraf følgende politiske indgreb i Gérard Onestas borgerrettigheder er meget beklagelige,

I. der henviser til, at Gérard Onesta efter at have udtømt sine nationale retsmidler under alle omstændigheder har ret til at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og at Europa-Parlamentet allerede overvejer støtteforanstaltninger,

J. der henviser til, at ethvert tilfælde af politisk forfølgelse af et af Europa-Parlamentets medlemmer er et angreb på dets integritet som en politisk institution, der er demokratisk valgt af Europas befolkninger, og er udtryk for foragt for Parlamentet, og at Europa-Parlamentet som demokratisk institution er forpligtet til at forsvare sine prærogativer med alle de midler, det har til rådighed,

1. beklager, at protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter i sin nuværende form ikke giver Europa-Parlamentet muligheder for at træffe bindende foranstaltninger med henblik på at beskytte Gérard Onesta, og vedtager derfor ikke at beskytte hans immunitet.

[1] Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.

[2] Europa-Parlamentets afgørelse om prøvelse af mandaterne (EUT C 226 E af 15.9.2005, s. 51).

[3] Artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

[4] EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

--------------------------------------------------