[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.12.2006

KOM(2006) 857 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften {SEK(2006) 1772}

1. INDLEDNING

Som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi, der blev lanceret i 1997, fastlagde Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000 målsætningen om fuld beskæftigelse og på mellemlang sigt målet om at nå et beskæftigelsesniveau på 70 % senest i 2010. Som led i denne proces vedtog Rådet (landbrug) i juli 2003 konklusioner om "Beskæftigelsen i landdistrikterne som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi". Rådet (landbrug) kortlagde en række udfordringer for den fremtidige beskæftigelse i landdistrikterne som f.eks. landbefolkningens stigende gennemsnitsalder, unges og kvinders deltagelse i landdistriktsøkonomien, udvidelsen af EU og den omlægning af støtten fra produktet til producenten, der er fastsat i den nye fælles landbrugspolitik. Det opfordrede Kommissionen til at udarbejde en indgående analyse om beskæftigelsesudsigterne i landdistrikterne samt til at indlede overvejelser om indførelse af statistiske værktøjer for disse områder.

2. DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK, UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG EU'S PRIORITERING AF BESKÆFTIGELSEN

Den 2. februar 2005 forelagde Kommissionen forslag om et nyt afsæt for Lissabon-strategien med vægten lagt på to hovedopgaver – sikring af kraftigere og vedvarende vækst og skabelse af flere og bedre job[1]. Som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi er der behov for at fremme arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne og forhøje investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og færdigheder. De vejledende principper for den fælles landbrugspolitiks bidrag – markeder og udvikling af landdistrikter – til Lissabon-strategien blev opstillet af Det Europæiske Råd i Göteborg i 2001 og bekræftet i konklusionerne på Lissabon-strategien i Thessaloniki i juni 2003 – Stærke økonomiske resultater skal ledsages af bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Dette blev bekræftet i den nye EU-strategi for bæredygtig udvikling, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 16. juni 2006.

Den nye fælles landbrugspolitik er baseret på en markedspolitik, hvor intervention er et sikkerhedsnet, indkomststabiliseringen sker ved hjælp af afkoblet støtte, der er underlagt krav om krydsoverensstemmelse, og en styrket politik for udvikling af landdistrikterne, der fokuserer på beskæftigelse, vækst og bæredygtighed. I Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne udpeges de områder, som er centrale for virkeliggørelsen af EU's prioriteter i perioden 2007–2013, i forhold til den nye EU-strategi for bæredygtig udvikling og Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.

3. BESKÆFTIGELSESKLØFTEN

EUROP as landdistrikter er forskelligartede med hensyn til befolkning, demografi, økonomiske og sociale strukturer og arbejdsmarkeder. Det er denne forskelligartethed, der udgør en del af deres rigdom. Alligevel står mange af Europas landdistrikter over for en fælles udfordring – deres kapacitet til at skabe langsigtede beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet sakker agterud i forhold til byområderne.

3.1. Landdistrikternes karakteristika

På basis af befolkningstæthed udgør landdistrikterne 93 % af territoriet i EU-27. 20 % af befolkningen lever i overvejende landligt prægede områder, mens 38 % lever i markant landligt prægede områder[2]. Landdistrikterne tegner sig for 45 % af bruttoværditilvæksten i EU-27 og 53 % af beskæftigelsen, men der er en tendens til, at de er bagefter i forhold til overvejende bymæssigt prægede områder. I EU-27 er indkomsten pr. indbygger i overvejende bymæssigt prægede områder næsten dobbelt så høj som i overvejende landligt prægede områder. Lave indkomstniveauer gør det vanskeligere at fastholde og tiltrække kvalificerede personer. Denne kløft afspejles i andre nøgleindikatorer (se bilag).

Udviklingen i den demografiske situation

Befolkningen i landdistrikterne har i de seneste årtier tegnet sig for en forholdsvis konstant andel af den samlede befolkning i EU. Denne, samlet set, forholdsvise stabilitet dækker imidlertid over betydelige forskelle mellem og inden for de enkelte medlemsstater og skjuler en væsentlig befolkningsudvikling i de seneste 15 år på regionalt plan.

To omfattende demografiske ændringsprocesser er ved at finde sted i Europa: en mangeårig tendens til "urbanisering", hvor befolkning og økonomisk aktivitet flytter fra mere afsides beliggende landdistrikter til byområder og tilgængelige landdistrikter, og en nyere "modurbanisering", hvor strømmen går fra byområder til tilgængelige landdistrikter (muliggjort ved hjælp af ny transport- og ikt-infrastruktur), som er under stigende pres fra en urbaniseret livsstil. Som følge heraf udgør tilgængelige dele af markant landligt prægede områder en vækstzone med en økonomisk struktur, som i stadig højere grad ligner strukturen i byområder. I modsætning hertil tømmes overvejende landligt prægede områder, navnlig i de mere afsides beliggende dele af EU, stadig for befolkning og økonomisk aktivitet[3].

Med hensyn til aldersstruktur er det især de sydlige medlemsstater, der viser tegn på demografisk aldring i deres landdistrikter. Med hensyn til køn er den vigtigste tendens en "maskulinisering" af tyndt befolkede nordiske landdistrikter og mindre udviklede landdistrikter i de nye medlemsstater som følge af afvandringen af yngre kvinder[4].

Lavere erhvervsfrekvens og højere arbejdsløshed

I hele EU-25 er beskæftigelsen i perioden 1996–2001 vokset hurtigst i byområder. Erhvervsfrekvensen er steget med 3,6 % i overvejende bymæssigt prægede områder i forhold til 1,9 % i overvejende landligt prægede områder. Dette tyder på en stadig større kløft mellem erhvervsfrekvensen i byområderne og i landdistrikterne[5]. I 2004 var arbejdsløsheden i EU-27 næsten 5 % højere i overvejende bymæssigt prægede områder (64,7 %) end i overvejende landligt prægede områder (60,1 %). Landdistrikternes forskelligartethed bør imidlertid understreges. Nogle landdistrikter, navnlig i bynære områder, har oplevet en kraftig stigning i beskæftigelsen, på linje med den generelle tendens i OECD-lande[6]. På subregionalt niveau kan tendensen være meget forskellig i forhold til tendensen på regionalt niveau, navlig hvor arbejdskraft fra landbruget er blevet absorberet af købstæder ig større landsbyer.

Arbejdsløsheden er generelt markant højere i landdistrikter end i byområder. Forskellene mellem by og land er navnlig udtalte i lande, der er kendetegnet ved høj arbejdsløshed. Langtidsarbejdsløsheden er kun forholdsvis høj i markant landligt prægede områder, hvilket kunne tyde på en stigende udelukkelse af lavindkomstgupper. Det skønnes, at "skjult arbejdsløshed" (blandt underbeskæftigede landbrugere og arbejdstagere i landbruget) formentlig omfatter ca. 5 millioner personer i landdistrikterne.

En langsommere udvikling af den tertiære sektor

Servicesektoren er den største arbejdsgiver i Europas landdistrikter, men er mindre end i byområderne og ofte domineret af den offentlige sektor. Dette skyldes underudviklingen af private serviceydelser, som fortsat hovedsagelig udbydes i byerne. I 2002 tegnede sektoren sig for henholdsvis 57 % og 65 % af beskæftigelsen i overvejende landligt prægede og mellemliggende områder i forhold til 75 % i overvejende bymæssigt prægede områder. Dette afspejles i den langsommere overgang til aktiviteter, der er centreret omkring den videnbaserede økonomi.

Færdigheder og menneskelige ressourcer

Færdigheder og menneskelige ressourcer er generelt på et lavere niveau i landdistrikterne end i byområderne. I mange medlemsstater er uddannelse efter grundskoleniveauet mere udbredt i byområderne. I byområderne har næsten 20 % af den voksne befolkning en videregående uddannelse, mens det i landdistrikterne kun er ca. 15 %[7]. En videregående uddannelse kan ofte medføre, at kvalificerede personer afvandrer fra landdistrikterne til byområderne, idet de bliver boende dér efter studierne på grund af bedre beskæftigelsesmuligheder.

Manglende muligheder for kvinder og unge

Situationen for kvinder og unge i landdistrikterne er fortsat uholdbar og fører ofte til afvandring af kvinder og unge i de erhvervsaktive aldersgrupper. I nogle landdistrikter hindrer manglen på uddannelsesinfrastruktur og passende børnepasningsinstitutioner adgang eller opkvalificering til arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden blandt kvinder og unge er ofte relativt høj i landdistrikterne. For kvinder lå den i landdistrikterne på 10,6 %, mens den for mænd var relativt lavere med 7,9 %. I byområderne lå procenten for kvinder (6,8 %) og mænd (6,2 %) stort set på samme niveau. Arbejdsløsheden blandt unge var betydeligt højere i både overvejende og markant landlige områder med henholdsvis 17,6 % og 16 % i forhold til 11 % i byområderne[8].

3.2. Landbrugets plads

I de fleste landdistrikter tegner den primære sektor sig for under 10 % af den samlede beskæftigelse. I en tredjedel af landdistrikterne udgør dens andel under 5 % (omkring EU-25-gennemsnittet). I nogle landdistrikter – især i den østlige og sydlige del af EU – tegner den sig imidlertid for over 25 %. Endvidere er landbrugets produktivitet meget lavere i de fleste overvejende landligt prægede områder[9].

Integreringen af de nye medlemsstaters landbrugssektor i den fælles landbrugspolitik er generelt foregået problemfrit og på en positiv måde, navnlig med hensyn til indkomster. Men en vellykket tilpasning af landbruget, som i andre dele af EU, vil være nøglen til forbedring af konkurrenceevnen og den miljømæssige bæredygtighed i landbrugssektoren og til fremme af beskæftigelse og vækst på beslægtede områder af økonomien.

På nuværende tidspunkt er under 10 % af bedriftsejerne i EU-25 under 35 år og over 24 % er over 65 år. I perioden 2000–2005 har landbruget i EU-25 hovedsagelig mistet arbejdskraft i hovedgruppen af personer i den erhvervsdygtige alder (25–54 år), efterfulgt af yngre arbejdstagere (15–24 år) og først derefter af ældre arbejdstagere (55–64 år). Det faldende antal unge i landbrugssektoren kan skabe særlige vanskeligheder for generationsfornyelsen.

Uddannelsesniveauet blandt landbrugerne varierer meget medlemsstaterne imellem. Mange landbrugere besidder ikke de nødvendige færdigheder til at udnytte mulighederne i forbindelse med de nye betingelser med hensyn til innovation, miljøservice, diversificering og udvikling af lokale serviceydelser og fremstilling af bioenergi.

Rådet (landbrug) har understreget behovet for at fremme forskning og udvikling, erhvervsuddannelse, rådgivningstjenester og innovation samt menneskelige ressourcer[10].

3.3. Indvirkningen af reformen af den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne

Teknologiske ændringer, kapitalforrentning og den relative aflønning af arbejdskraften inden for landbruget er de afgørende faktorer for tilpasningen af beskæftigelsen i landbrugssektoren. Gennem flere reformer af den fælles landbrugspolitik i de seneste 20 år har afgangen af arbejdskraft fra landbrugssektoren ligget stort set konstant på ca. 2-3 % pr. år. Indførelsen af direkte støtte som kompensation for nedsættelser af prisstøtten i denne periode har sikret, at denne omstruktureringsproces har fundet sted på en socialt acceptabel måde. Uden direkte støtte ville mange landdistrikter i Europa have stået over for store økonomiske, sociale og miljømæssige problemer. Udviklingen af landdistrikterne har spillet en vigtig rolle med hensyn til at undgå affolkning og ophør med landbrugsvirksomhed i mange landdistrikter.

Virkningen af afkobling, der blev indført ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003, forventes at blive stort set neutral med hensyn til beskæftigelse. Tilpasningen i forbindelse med produktionsstrukturerne vil blive opvejet af en mere effektiv udnyttelse af kapital og jord, hvilket fører til mere økonomisk bæredygtige aktiviteter. Den øgede markedsorientering forventes at give nye indkomstmuligheder, ved at landbrugerne foretager en diversificering af både landbrugsmæssig og ikke-landbrugsmæssig virksomhed.

Det ser ud til, at de tilpasninger, der har fundet sted i landbrugssektoren og indvirkningen heraf, til dels er blevet absorberet gennem skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder på bedriften eller en kombination af deltidsbeskæftigelse og beskæftigelse uden for landbruget. Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne har på afgørende vis ledsaget og støttet denne proces og har medført, at et betydeligt antal job er blevet skabt eller bevaret.

Det fremgår af evalueringer, at investeringer i landbrugsbedrifter, uddannelse, skovbrugsforanstaltninger og foranstaltninger til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne generelt anses for at have været effektive midler til at skabe beskæftigelse. Bedriftsinvesteringer bidrog samlet set til at sikre beskæftigelsen gennem en forbedret produktivitet, mens foranstaltninger til økonomisk diversificering i højere grad bidrog til skabelse af ny beskæftigelse.

Selv om der kun findes få kvantitative skøn på EU-plan, tyder det på, at der som led i LEADER II-initiativet blev skabt eller bevaret op mod 100 000 job i Europas landdistrikter (inden for social- og sundhedstjenester, landskabsbevarelse og kulturværdier). Halvdelen af disse job vedrørte kvinder. Diversificeringsforanstaltninger i landdistrikterne bidrog til at sikre mange job i landbruget, og samtidig blev der skabt midlertidige job i forbindelse med aktiviteter på miljøområdet og inden for fornyelse af landsbyer.

Foranstaltninger, der er målrettet mod jobskabelse og diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter, udgør imidlertid fortsat en relativt lille del af programmerne. Det fremgår af skøn, at kun ca. 10 % af de generelle programmer til EU-15 i indeværende periode 2000–2006 er blevet anvendt til foranstaltninger, som direkte eller indirekte skaber beskæftigelse uden for landbruget eller sektorerne for primær forarbejdning. Dette viser, at der i den nye periode er betydelige muligheder for at forbedre bidraget fra programmerne for udvikling af landdistrikterne.

4. DE UDFORDINGER, LANDDISTRIKTERNE STÅR OVER FOR

EUROP as landdistrikter er forskelligartede og omfatter mange førende regioner. Nogle landdistrikter, og især de, der er mest afsides beliggende, affolkede eller afhængige af landbruget, står imidlertid over for særlige udfordringer med hensyn til vækst, beskæftigelse og bæredygtighed i de kommende år. Disse omfatter:

- lavere indkomstniveauer

- en ugunstig demografisk situation

- lavere erhvervsfrekvens og højere arbejdsløshed

- en langsommere udvikling af den tertiære sektor

- svagheder med hensyn til færdigheder og menneskelige ressourcer

- manglende muligheder for kvinder og unge

- mangel på fornødne færdigheder i dele af landbrugssektoren og fødevareforarbejdningsindustrien.

Endvidere vil den fortsatte omstrukturering og modernisering af Europas landbrug udgøre en tung byrde for mange landdistrikter. På grundlag af de nuværende tendenser kan det forventes, at omkring 2 millioner arbejdstagere på fuldtidsbasis i EU-15 vil have forladt sektoren i 2014. Desuden kan 1-2 millioner fuldtidsansatte potentielt forlade sektoren i de ti nye medlemsstater og 1-2 millioner arbejdstagere i Bulgarien og Rumænien[11]. Hertil kommer ca. 5 millioner skjulte arbejdsløse på landbrugsbedrifter. Disse ændringer vil berøre de fleste landdistrikter. I markant landligt prægede områder vil udfordringen bestå i at undgå risikoen for udelukkelse, som knytter sig til manglende færdigheder og lave indkomster. I mere afsides beliggende områder med en højere beskæftigelse i landbruget vil forvaltningen af omstruktureringsprocessen spille en betydelig rolle i den bredere sammenhæng i landdistrikterne.

Dog byder landdistrikterne på reelle muligheder i form af vækstpotentiale i nye sektorer, rekreative faciliteter og turisme, deres tiltrækning som bopæls- og arbejdssteder og deres rolle som hjemsted for naturressourcer og landskaber af stor værdi. Europas landbrug byder på mange højkvalitetsprodukter. Landbrugs- og fødevaresektoren må udnytte de muligheder, der ligger i nye metoder og i teknologier og innovation, for at kunne tilgodese en markedsefterspørgsel, som er i stadig udvikling både i Europa og på verdensplan. Dette vil kræve udvikling af nye færdigheder, iværksætterånd og kapacitet til at kunne tilpasse sig til at levere nye former for serviceydelser.

Europas landdistrikter skal kort sagt udnytte deres potentiale eller vil i modsat fald risikere at sakke yderligere agterud i forhold til byområderne med hensyn til at nå Lissabon-målene, navnlig i de mest afsides beliggende og mest landbrugsprægede områder.

5. KONKLUSIONER: BRO OVER BESKÆFTIGELSESKLØFTEN

Der er betydelige udfordringer for beskæftigelsen i landdistrikterne i Europa. Samtidig er der en lang række instrumenter på europæisk og nationalt plan, som kan anvendes til at slå bro over beskæftigelseskløften mellem landdistrikter og byområder. Tværsektorielle, områdebaserede strategier på grundlag af en partnerskabstilgang, der rækker ud over landbrug, landbrugsfødevareindustri og landboturisme, bør fremmes. Navnlig bør foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne udnyttes fuldt ud til beskæftigelse og vækst.

Eksempler på jobskabelse som led i Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne[12]: |

turisme, håndværk og landlige rekreative faciliteter er vækstsektorer i mange regioner og rummer muligheder både for diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter på den enkelte bedrift og for udvikling af mikrovirksomheder i den bredere økonomiske sammenhæng i landdistrikterne |

lokale initiativer til oprettelse af børnepasningsinstitutioner kan lette adgangen til arbejdsmarkedet. Dette kan omfatte udvikling af en børnepasningsinfrastruktur, eventuelt kombineret med initiativer, der skal fremme oprettelse af små virksomheder i forbindelse med landdistriktsaktiviteter og lokale serviceydelser |

integrerede initiativer, der kombinerer diversificering, oprettelse af virksomheder, investeringer i kulturværdierne, infrastruktur til lokale serviceydelser og renovering kan bidrage til at forbedre både de økonomiske fremtidsudsigter og livskvaliteten |

udvikling af mikrovirksomheder og håndværk, som kan bygge på traditionelle færdigheder eller tilføre nye kvalifikationer |

uddannelse af unge mennesker i færdigheder, der er brug for med henblik på diversificering af den lokale økonomi |

tilskyndelse til indførelse og udbredelse af ikt. Udvikling af udbuddet af vedvarende energikilder og innovativ udnyttelse heraf |

mindre, lokale infrastrukturer, der modtager støtte inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne, kan spille en afgørende rolle for forbindelsen mellem større strukturfondsinvesteringer og de lokale strategier for diversificering og udvikling af landbrugs- og fødevaresektorens potentiale. |

I lyset af disse fremtidige udfordringer vil en integreret strategi mellem EU's og medlemsstaternes politikker kombineret med et stærkt fokus på menneskelige ressourcer og færdigheder være centrale elementer, når de muligheder for vækst og beskæftigelse, der findes i landdistrikterne, skal udnyttes. Kommissionen anbefaler derfor følgende:

- reformen af den fælles landbrugspolitik, med øget markedsorientering og indkomststabilisering gennem direkte støtte, bør opretholdes og konsolideres

- medlemsstaterne bør udnytte eksisterende muligheder til at fremme og støtte dyrkning af energiafgrøder og udvikling af virksomheder inden for vedvarende energi, som kan være med til at stabilisere beskæftigelsen i landdistrikterne og i vidt omfang bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling

- i betragtning af de særlige udfordringer, som mange af deres landdistrikter står over for, vil integreringen af de nye medlemsstater og omstruktureringen af deres landbrug fortsat være en prioritet i de kommende år

- i overensstemmelse med Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne bør medlemsstaterne anvende deres programmer for udvikling af landdistrikterne til at nå prioriteterne vedrørende overførsel af viden, modernisering, innovation og kvalitet i fødevarekæden, investering i menneskelige ressourcer og den overordnede prioritet vedrørende skabelse af beskæftigelsesmuligheder og betingelser for vækst

- da udviklingen af landdistrikterne kun kan medvirke til at slå bro over beskæftigelseskløften, bør alle Fællesskabets instrumenter anvendes til at fremme vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Medlemsstaterne skal sikre, at synergieffekten mellem strukturpolitikken, beskæftigelsespolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne udnyttes optimalt[13].

Eksempler på støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond til diversificeringen i landdistrikterne[14]: |

tilvejebringelse af et mindsteniveau af adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse |

støtte til en integreret indsats i forbindelse med turisme |

tilskyndelse til innovation med hensyn til metoder og produkter inden for de bestående erhvervsaktiviteter |

investering i udviklingscentre i landdistrikterne og udvikling af erhvervsklynger på basis af lokale aktiviteter. |

- aktiviteterne på disse områder vedrørende udvikling af menneskelige ressourcer bør udføres i nøje overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske beskæftigelsesstrategi, som den fremgår af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Alle medlemsstater bør foregribe ændringerne i landbrugssektoren ved hjælp af strukturomlægning og udvikle en aktiv holdning til uddannelse og omskoling af landmænd, ikke mindst når det gælder overflyttelige kvalifikationer

- netværket for landdistriktsudvikling bør fastlægge jobskabelse i landdistrikterne som sit centrale arbejdstema i 2008.

Kommissionen vil styrke brugen af statistiske instrumenter ved vurderingen af beskæftigelseseffekten af politikker for udvikling af landdistrikterne som led i den fælles tilsyns- og evalueringsramme for landdistriktsudvikling.

Bilag: Nøglekarakteristika for landdistrikter i EU-27

Territoriale karakteristika |

EU-27 | Overvejende landlig | Markant landlig | Overvejende bymæssig | Definition af region | År |

% Territorium | 100,0 | 57,0 | 35,7 | 7,3 | NUTS 3 | 2003 |

% Befolkning | 100,0 | 20,5 | 37,8 | 41,7 | NUTS 3 | 2003 |

% BVT | 100,0 | 13,2 | 31,7 | 55,0 | NUTS 3 | 2002 |

% Beskæftigelse | 100,0 | 18,7 | 34,6 | 46,7 | NUTS 3 | 2002 |

% Udnyttet landbrugsareal (1) | 100,0 | 43,2 | 46,8 | 10,0 | FSS-område | 2003 |

(1) undtagen ES, SL |

Demografiske karakteristika |

EU-27 | Overvejende landlig | Markant landlig | Overvejende bymæssig | Definition af region | År |

Befolkningstæthed (pr. km2) | 114,8 | 40,9 | 118,2 | 638,7 | NUTS 3 | 2003 |

% personer i aldersgruppen 15–64 af samlet befolkning (1) | 67,2 | 65,9 | 67,1 | 68,0 | NUTS 3 | 2001 |

Nettomigration (2) | 3,9 | 1,8 | 4,0 | 4,8 | NUTS 2 | 2003 |

(1) undtagen BE, DK, LV, MT, SI |

(2) undtagen EE, CY, LU, MT |

Økonomiske karakteristika |

EU-27 | Overvejende landlig | Markant landlig | Overvejende bymæssig | Definition af region | År |

BNP/indbygger (EU-25 = 100) | 95.5 | 64,5 | 82,3 | 122,8 | NUTS 3 | 2001 |

Primær sektor som % af samlet BVT (1) | 2,3 | 5,1 | 2,8 | 0,9 | NUTS 2 | 2002 |

Tertiær sektor som % af samlet BVT | 71,1 | 62,4 | 67,9 | 74,5 | NUTS 3 | 2002 |

(1) undtagen MT |

Beskæftigelseskarakteristika |

EU-27 | Overvejende landlig | Markant landlig | Overvejende bymæssig | Definition af region | År |

Erhvervsfrekvens % | 62,7 | 60,1 | 61,9 | 64,7 | NUTS 2 | 2004 |

Arbejdsløshedsprocent (% erhvervsaktiv befolkning) | 9,2 | 9,9 | 10,1 | 7,8 | NUTS 2 | 2004 |

Langtidsarbejdsløshed (% erhvervsaktiv befolkning) | 4,1 | 4,5 | 4,7 | 3,3 | NUTS 2 | 2004 |

Selvstændig virksomhed som % af samlet beskæftigelse | 15,3 | 19,3 | 15,2 | 13,8 | NUTS 2 | 2004 |

Voksne, der deltager i uddannelse og erhvervsuddannelse som % af befolkningen (1) | 8,5 | 8,2 | 7,8 | 10,1 | NUTS 2 | 2004 |

Beskæftigelse i den primære sektor % | 6,7 | 20,6 | 6,9 | 1,7 | NUTS 2 | 2002 |

Beskæftigelse i den tertiære sektor % (2) | 66,8 | 57,1 | 65,0 | 74,7 | NUTS 3 | 2002 |

(1) undtagen EL |

(2) undtagen NL, RO |

Kilde: Rural Development in the European Union – Statistical and Economic Information – Report 2006, http://ec.europa.eu/agriculture/rurdev/index_fr.htm |

[1] KOM(2005) 24.

[2] Denne definition af landdistrikter blev anvendt i forbindelse med Rådets afgørelse af 20. februar 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013) (2006/144/EF). OECD definerer områder som overvejende landligt prægede, markant landligt prægede eller overvejende bymæssigt prægede efter befolkningstæthed og på basis af den andel af befolkningen, der bor i landkommuner (dvs. kommuner med mindre end 150 indbyggere pr. km²) i en given NUTS II- eller III-region. Der henvises til konsekvensanalysen, SEK(2004) 931 og SEK(2005) 914. De 1284 NUTS III-regioner i EU-27 er stort set fordelt ligeligt mellem de tre kategorier af landligt og bymæssigt prægede områder. Kommissionen arbejder for øjeblikket på alternative definitioner, som bedre afspejler forskelligartetheden af markant landligt prægede områder, herunder bynære områder.

[3] Study on Employment in Rural Areas (SERA), s. 214,http://ec.europa.eu/agriculture/rurdev/index_fr.htm

[4] SERA, s. 34.

[5] SERA, s. 44.

[6] OECD 2006. Rural Policy Reviews. The New Rural Paradigm. POLICIES AND GOVERNANCE, s. 27.

[7] SERA, s. 133.

[8] SERA, s. 47-48.

[9] Kilde: Rural Development in the European Union - Statistical and Economic Information - Report 2006, http://ec.europa.eu/agriculture/rurdev/index_fr.htm

[10] Uformelt ministermøde (landbrug), Krems 2006.

[11] SERA, p. 84.

[12] Centrale aktioner, der er fastlagt i Rådets afgørelse 2006/144/EF af 20. februar 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013) (EUT L 55 af 25.2.2006, s. 20).

[13] Ibid. Afsnit 3.6.

[14] Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed (EUT L 291 af 21.10.2006, s. 11), bilag, afsnit 2.2.