[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.3.2006

KOM(2006) 134 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

En ny turismepolitik i EU - mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme

1. TURISME OG DEN FORNYEDE LISSABON-STRATEGI

1.1. Udfordringen i at skabe vækst og arbejdspladser

Den 2. februar 2005 foreslog Kommissionen et nyt afsæt for Lissabon-strategien, hvor der er fokus på EU's indsats på to afgørende områder: en stærkere varig vækst og flere og bedre arbejdspladser[1].

Siden 1997 er turismens muligheder for at skabe beskæftigelse og vækst blevet anerkendt på EU-plan ved flere lejligheder[2]. Globalisering, demografiske ændringer og udviklingen inden for transport er faktorer, som er af afgørende betydning som drivkraft bag den hurtige vækst i denne industri. Europa er med sine mange forskellige attraktioner og den kvalitet, der præger turistindustrien, verdens førende turistmål. Turisme er derfor en aktivitet, som kan spille en betydningsfuld rolle i bestræbelserne på at nå målene i strategien for vækst og beskæftigelse.

Turisme er en tværgående sektor, som består af en lang række forskellige tjenester og erhverv og hænger sammen med mange andre økonomiske aktiviteter. Den er af betydning for sektorer som f.eks. transport, bygge- og anlæg samt detailhandel og utallige sektorer, der fremstiller ferieprodukter eller leverer tjenester inden for fritidsindustrien eller til forretningsrejsende. Visse internationale virksomheder bidrager ganske vist til denne sektor, men den er hovedsageligt domineret af SMV'er. Den europæiske turistindustri i sin snævreste definition skaber mere end 4 % af Fællesskabets BNP og består af ca. 2. millioner virksomheder, der beskæftiger ca. 4 % af den samlede arbejdsstyrke (svarende til ca. 8 millioner arbejdspladser). Når der tages hensyn til forbindelserne til andre sektorer, anslås turistindustriens bidrag til BNP at udgøre ca. 11 %, og industrien giver arbejde til mere end 12 % af arbejdsstyrken (24 millioner job).

Jobskabelsesraten er på over gennemsnittet sammenlignet med den europæiske økonomi som helhed. De seneste ti år har den årlige vækst i antallet af beskæftigede i sektoren for hoteller, restauranter og caféer næsten konstant ligget over væksten i beskæftigelsen som sådan[3]. En vigtig årsag til turistindustriens bidrag til jobskabelse, navnlig hvad angår beskæftigelse af kvinder, unge og personer med begrænsede kvalifikationer, er den høje forekomst af deltidsbeskæftigelse og de fleksible arbejdsbetingelser. Denne arbejdsstyrkes fleksibilitet bør modsvares af passende foranstaltninger vedrørende jobsikkerhed og kvalifikationsudvikling.

Turisme spiller en betydningsfuld rolle for udviklingen af langt størstedelen af Europas regioner. Infrastruktur, der skabes med henblik på turisme, bidrager til lokal udvikling, og der skabes eller bevares job i industri- eller landområder ramt af tilbagegang eller områder, hvor der foregår byfornyelse. Behovet for at forbedre regionernes tiltrækningskraft udgør et incitament for et stigende antal turistmål og berørte parter til at gå over til en mere bæredygtig og miljøvenlig praksis og politik. Bæredygtig turisme spiller en betydningsfuld rolle med hensyn til at bevare og forbedre kultur- og naturarven inden for et stadigt stigende antal områder, som rangerer fra kunst til lokal gastronomi, håndværk eller bevarelse af biodiversiteten[4]. Dette er af positiv betydning for vækst og jobskabelse. Kommissionen og de berørte parter i turistindustrien har anerkendt dette og gør en aktiv indsats for at udarbejde en europæisk Agenda 21 for turismen.

Takket være turisme bringes besøgende på europæiske destinationer i kontakt med vores værdier og kulturarv. Turisme bidrager til bedre mellemfolkelig forståelse og støtter processen med at forme den europæiske identitet. Den fremmer også tværkulturel dialog gennem kontakter mellem forskellige sociale, økonomiske og kulturelle grupper.

Den seneste udvidelse af EU har øget antallet af forskellige turistmål og –produkter i Europa og givet adgang til en lang række natur- og kulturoplevelser, som var ukendte for de fleste borgere i Europa. Udviklingen af turismen i de nye medlemsstater og kandidatlandene vil bidrage til, at den europæiske turistindustri kan skabe vækst og jobs.

Inden for rammerne af den fornyede Lissabon-strategi er turisme derfor en betydningsfuld sektor, og gennemførelsen af strategien er ikke kun et anliggende for de offentlige myndigheder. Reaktionen på udfordringerne i Lissabon-strategien skal inddrage alle berørte parter på EU-plan samt nationalt, regionalt og lokalt plan i et fornyet partnerskab for vækst og beskæftigelse.

1.2. De udfordringer, som turistindustrien står over for

Ændringer i Europas demografiske struktur vil få stor betydning for turismen. Antallet af ældre (65 og derover) vil fortsat stige, og befolkningen som sådan kan se frem til en bedre sundhedstilstand, en højere levealder og større købekraft end tidligere generationer. Antallet af personer over 50, som rejser meget mere, skulle således stige.

Sammen med denne kraftige vækst i turismen vil der blive skabt en ændring i efterspørgslen, hvad angår turismetype. Den største vækst forventes inden for sundhedsturisme og turisme med fokus på kultur- og naturarv.

Selv om Europa er den mest besøgte region i verden, stiger tilstrømningen af turister ikke så meget som verdensgennemsnittet. Nye konkurrerende mål kommer til og bliver udviklet, således at innovative produkter og tjenester sørger for at skærpe den konkurrence, som EU møder på verdensplan, yderligere.

Det er almindeligt anerkendt, at turisme kan blive offer for sin egen succes, hvis ikke den udvikles på bæredygtig vis. Ukontrolleret udvikling af turismen kan true biodiversiteten, økosystemets balance, naturressourcerne og kulturarven eller endog byområdernes infrastruktur. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed er faktorer, der er af afgørende betydning for de forskellige turistmåls konkurrenceevne og befolkningernes velfærd samt for jobskabelse og bevarelse og forbedring af natur- og kulturoplevelserne.

For at kunne tage de udfordringer op, som f.eks. ændringer i befolkningssammensætningen, konkurrence uden for Europa, behovet for bæredygtighed og kravet om specifikke former for turisme udgør, skal Europa målrette sin indsats mod at forbedre konkurrenceevnen. En mere konkurrencedygtig turistindustri og rejsemål præget af bæredygtige forhold vil også bidrage yderligere til den fornyede Lissabon-strategis succes, turisternes tilfredshed og sikring af, at Europa forbliver det førende turistmål i verden

1.3. Dialog og partnerskaber blandt de berørte parter i turistindustrien

Turisme er en aktivitet, som har deltagelse af en lang række forskellige berørte parter og er underlagt politiske foranstaltninger på forskellige niveauer. Disse påvirker og påvirkes både direkte og indirekte af turismens udvikling. Dialog mellem arbejdsmarkedets parter i sektoren, de berørte parter og de offentlige myndigheder er nødvendig for at fremme en harmonisk og bæredygtig udvikling af turismen.

Det er også nødvendigt med partnerskaber mellem alle relevante berørte parter i alle faser af de beslutningsprocesser, der vedrører turistindustrien. Partnerskaber skal være et centralt element i forbindelse med foranstaltninger på alle niveauer (europæiske, nationale, regionale og lokale foranstaltninger, uanset om disse gennemføres af det offentlige eller af private).

2. EN NY TURISMEPOLITIK I EU

De udfordringer, som den europæiske turisme står over for, nødvendiggør en sammenhængende politisk reaktion på EU-plan. Denne politik skal være baseret på klare og realistiske mål, som er fælles for beslutningstagerne, arbejdsgiverne og arbejdstagerne samt lokalbefolkningerne. Inden for rammerne af denne politik bør de til rådighed værende ressourcer og alle mulige synergieffekter udnyttes bedst muligt. Den skal bygge på hele viften af foranstaltninger, der allerede er blevet gennemført, og skal klart give en merværdi i forbindelse med nationale og regionale politikker og foranstaltninger. Derfor bør en europæisk turismepolitik, uanset formen, supplere de politikker, der gennemføres i medlemsstaterne.

Kommissionen har til hensigt at indføre en fornyet europæisk turismepolitik, der er baseret på de erfaringer, der hidtil er opnået, og som udgør en reaktion på de udfordringer, vi står over for i dag. Hovedmålet med denne politik vil være at forbedre den europæiske turistindustris konkurrenceevne og skabe flere og bedre job gennem bæredygtig vækst i turismen i Europa og på verdensplan.

Under gennemførelsen af denne politik vil Kommissionen udvikle et tæt partnerskab med myndighederne i medlemsstaterne og de berørte parter i turistindustrien.

På baggrund af de erfaringer, der er opnået hidtil, og udvekslinger af synspunkter med en lang række berørte parter mener Kommissionen, at de instrumenter, der er bedst egnet til gennemførelse af denne politik, er koordinering inden for Kommissionen og inden for de nationale myndigheder, samarbejde mellem de forskellige berørte parter og gennemførelse af specifikke støtteforanstaltninger.

Politikken vil fokusere på følgende hovedområder:

2.1. Mainstreaming af foranstaltninger, der påvirker turismen

2.1.1. Bedre regulering

Inden for mange politikområder kan regulering være af særlig betydning for turistindustriens og turistmålenes konkurrenceevne. På baggrund af den lange række politikker, der påvirker turismen, er det nødvendigt aktivt at fremme bedre regulering på både nationalt og europæisk plan.

I sin meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse[5] redegør Kommissionen for en revideret tilgang til yderligere fremme af bedre regulering med henblik på at forbedre den europæiske konkurrenceevne. Den fokuser på:

1) Forbedring og udvidelse af brugen af konsekvensanalyser af nye forslag. En sådan integreret tilgang sikrer, at der fuldt ud tages hensyn til turisme i forbindelse med konsekvensanalyser af forslag, som forventes at påvirke sektoren.

2) Screening af endnu ikke vedtagne lovgivningsforslag.

3) Forenkling af den eksisterende europæiske lovgivning[6]. Dette vil omfatte lovgivning som f.eks. pakkerejsedirektivet og timesharedirektivet. Sidstnævnte har højeste prioritet.

Kommissionen vil fortsat regelmæssigt høre de berørte parter om, hvorledes forenklingsprogrammet bør videreudvikles de kommende år. De berørte parter i turistindustrien opfordres til at deltage aktivt i dette arbejde for at forbedre lovrammerne. Der bør også gøres en større indsats på nationalt plan for at undgå en stigende administrativ byrde for turistindustrien.

2.1.2. Samordning af Fællesskabets politikker

De fleste fællesskabsforanstaltninger, som har til formål at fremme den europæiske turistindustris konkurrenceevne, gennemføres ved hjælp af erhvervspolitiske instrumenter. Mange andre politikker på europæisk plan påvirker dog turismen direkte eller indirekte[7].

Hvert år vil der blive peget på de initiativer i Kommissionens arbejdsprogram, som kan påvirke turismen, for at sikre, at der tages hensyn til deres påvirkning af sektorens konkurrenceevne på et tidligt tidspunkt. Dette er i tråd med Europa-Parlamentets krav i rapporten om nye perspektiver og nye udfordringer for bæredygtig turisme i EU fra 2005[8].

Kommissionen vil fortsætte sin indsats for effektivt, rettidigt og på gennemsigtig vis at holde medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Turisme underrettet om turismerelaterede initiativer i dens arbejdsprogram. Dette vil give de offentlige myndigheder mulighed for også at holde de forskellige berørte parter på nationalt, regionalt og lokalt plan regelmæssigt underrettet om Kommissionens initiativer.

Kommissionen vil fortsat høre og oplyse de berørte parter i turistindustrien om emner og initiativer, der påvirker turismen. Der er tale om en interaktiv proces, som generelt har frembragt positive resultater og løbende skal styrkes og forbedres. I den sammenhæng vil grønbogen om havpolitikken, der er under udarbejdelse og dækker kyst- og havturisme, udgøre endnu en mulighed for, at en lang række berørte parter kan komme med input til EU's politikker.

2.1.3. Forbedret brug af de finansielle instrumenter, der er til rådighed i EU

Turismen har i stort omfang nydt godt af den økonomiske støtte, der gives inden for rammerne af EU's forskellige finansielle instrumenter. I perioden 2007-2013 vil der under strukturfondene og andre EU-programmer blive givet økonomisk støtte til udvikling af turistvirksomheder, -tjenester og –infrastruktur.

Kommissionen overvejer at finansiere projekter inden for bæredygtig turisme gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)[9] med henblik på at støtte den socioøkonomiske udvikling. Under målene vedrørende konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse samt europæisk territorialt samarbejde vil EFRU støtte mere bæredygtige turismemønstre for at forbedre kultur- og naturarven, udvikle adgangs- og mobilitetsrelateret infrastruktur og fremme ikt, innovative SMV'er, virksomhedsnet og –grupper, tjenester, der giver en merværdi, fælles grænseoverskridende strategier for turisme og tværregional udveksling af erfaringer.

Infrastrukturer inden for miljø og transport, to faktorer, som er yderst vigtige for turismen, finansieres også under Samhørighedsfonden.

Udvikling af turismen er på grund af mulighederne for at skabe beskæftigelse et vigtigt indsatsområde for Den Europæiske Socialfond (ESF). ESF finansierer blandt andet projekter vedrørende uddannelsesprogrammer med henblik på at øge produktiviteten og kvaliteten af beskæftigelsen og tjenesterne i turismesektoren.

ESF tilbyder også målrettet erhvervsuddannelse kombineret med små opstartstilskud til mikrovirksomheder i turistindustrien. Disse foranstaltninger er normalt meget effektive med hensyn til at skabe økonomisk aktivitet og beskæftigelse. ESF finansierer også foranstaltninger, som er til støtte for faglig mobilitet.

Som opfølgning på Europa-Parlamentets initiativ vedrørende indførelse af en specifik foranstaltning under det fremtidige Leonardo da Vinci-program (en del af det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring)[10] i form af et mobilitetsprogram for lærlinge og unge under indledende erhvervsuddannelse iværksatte Kommissionen i 2005 en række forberedende undersøgelser, som skal bruges til at fastlægge de vigtigste elementer i eventuelle europæiske modeller for lærlingeuddannelse. Disse undersøgelser vil give større indsigt i eventuelle hindringer for mobilitet inden for erhvervsuddannelse. Der er blevet peget på turismesektoren som en sektor, hvor der kunne gennemføres pilotprojekter. Dette bør føre til konkrete forslag til løsninger, som skal udgøre grundlaget for et program med specifikke foranstaltninger, der skal gennemføres i anden fase af pilotprojektet.

Landområderne er blevet mere attraktive og kan byde på mange miljøværdier, hvorfor landturisme de seneste årtier er blevet et vigtigt element i diversificeringen af landdistrikternes økonomi, som er godt integreret i landbrugsaktiviteterne. Dette kan blive en stor mulighed for de nye medlemsstater og kandidatlandene. Den nye Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil give støtte til:

- Forbedring af landbrugsproduktionens og –produkternes kvalitet.

- Forbedring af miljøet og landskabet.

- Fremme af turistaktiviteter som en del af målsætningen vedrørende diversificering af landdistrikternes økonomi.

- Undersøgelser og investeringer, som vedrører vedligeholdelse, genoprettelse og forbedring af kulturarven.

Den Europæiske Fiskerifond (EFF), som der for nylig er blevet fremsat forslag om, indfører "bæredygtig udvikling af fiskeriområderne" som et nyt prioriteret område. Formålet er at afbøde de socioøkonomiske virkninger af omstruktureringen af fiskerisektoren og at skabe nyt liv i områder, der er afhængige af fiskeri, gennem diversificering og alternativ jobskabelse. Fiskerne kunne f.eks. begynde at satse på økoturisme. Fiskeriaktiviteter af begrænset omfang og turismeinfrastruktur vil også blive støttet gennem EFF. Fonden støtter også omskoling til andre erhverv end fiskeri, som kan være relateret til turisme.

Det foreslåede "rammeprogram for konkurrenceevne og innovation"[11] vil støtte konkurrenceevnen blandt virksomheder i EU, herunder navnlig SMV'er.

Den forskning, som vil blive støttet under det foreslåede 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration[12], kan give fordele for turismesektoren, herunder f.eks. forskning i informations- og kommunikationsteknologi, satellitapplikationer, kulturarv og arealanvendelse. Den bygger på forskning, som er blevet støttet under tidligere rammeprogrammer, og som fortjener yderligere udbredelse blandt politiske beslutningstagere og andre berørte parter.

Medlemsstaterne, regionerne, de lokale myndigheder og industrien på alle niveauer bør samarbejde om at sikre, at turismen fuldt ud nyder godt af EU's finansielle instrumenter, og at der tages hensyn til turismen ved planlægningen af alle relaterede projekter.

2.2. Fremme af bæredygtig turisme

2.2.1. En europæisk Agenda 21 for turismen

At gøre vækst og beskæftigelse til de øjeblikkelige mål passer godt sammen med arbejdet for at fremme sociale eller miljømæssige mål. Den fornyede Lissabon-strategi er et centralt element i det overordnede mål om bæredygtig udvikling i traktaten, nemlig at forbedre velfærden og levevilkårene på bæredygtig vis for de nuværende og kommende generationer.

Allerede i meddelelsen "Grundlæggende retningslinjer for bæredygtig europæisk turisme"[13] understregede Kommissionen, at det er af største betydning at sikre europæisk turismes økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed som et bidrag til bæredygtig udvikling i Europa og på verdensplan og af hensyn til denne økonomisk meget vigtige sektors levedygtighed, fortsatte vækst, konkurrenceevne og kommercielle succes. Som følge heraf iværksattes udarbejdelsen af en europæisk Agenda 21 for turisme på grundlag af meddelelsen.

I 2004 nedsatte Kommissionen gruppen vedrørende bæredygtig turisme (Tourism Sustainability Group (TSG)) med henblik på at fremme synergieffekter blandt de berørte parter og at få input til Agenda 21-processen for bæredygtig turisme i Europa. TSG består af eksperter og har en ligelig fordeling af repræsentanter for erhvervssammenslutninger, for rejsemålene og for fagforeninger og civilsamfundet. Medlemsstaternes myndigheder og internationale organisationer som f.eks. Verdensturistorganisationen er også repræsenteret. TSG fokuserer navnlig på miljørelaterede emner.

TSG vil afslutte sit arbejde og forelægge en rapport i 2006. Kommissionen vil påbegynde planlægningen af sin opfølgning på dette grundlag og forventer med udgangspunkt i rapporten at forelægge et forslag til en europæisk Agenda 21 for turisme senest i 2007.

2.2.2. Specifikke støtteforanstaltninger for bæredygtig turisme i Europa

Udarbejdelse og gennemførelse af en europæisk Agenda 21 for turisme er en langvarig proces. Ud over dette arbejde planlægger Kommissionen specifikke foranstaltninger vedrørende fremme af økonomisk og social bæredygtighed i den europæiske turistindustri, herunder f.eks.:

- Udpegning af nationale og internationale foranstaltninger, som skal støtte turismerelaterede SMV'er og etablere en proces for udveksling af god praksis.

- Evaluering af den økonomiske betydning, som bedre adgang i turismesektoren har for makroøkonomisk vækst og beskæftigelse, forretningsmuligheder for SMV'erne, tjenesternes kvalitet og konkurrenceevnen.

- Fremme af udveksling af god praksis inden for "turisme for alle".

- Offentliggørelse af en vejledning i, hvordan der oprettes læringsområder i turismesektoren for at fremme forbedring af kvalifikationerne i turismesektoren under inddragelse af alle berørte parter.

- Undersøgelse af beskæftigelsesmønstre i sektorerne for kyst- og havturisme.

- Udvikling af officielle statistikker og bestilling af e-Business W@tch-undersøgelser for at vurdere de fremtidige konsekvenser af e-handel for turistindustrien.

- Videreførelse af dens initiativer og samarbejdet med medlemsstaterne, industrien og Verdensturistorganisationen for at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn, navnlig når der er tale om sexturisme.

2.3. Forbedring af indsigten i og synligheden af turisme

2.3.1. Bedre indsigt i europæisk turisme

Både offentlige og private beslutningstagere har behov for harmoniserede og mere detaljerede statistikker, som stilles til rådighed rettidigt. Rådets direktiv 95/57/EF[14] om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme vil blive ajourført for at tage hensyn til udviklingen inden for turisme i Europa og brugernes behov. Det vil blive betydeligt forbedret på områder som f.eks. rettidighed og punktlighed, relevans og sammenlignelighed.

Bedre harmonisering og gennemførelse af satellitregnskaberne for turisme (Tourism Satellite Accounts (TSAs)) vil også blive fremmet i samarbejde med medlemsstaterne, de nationale statistiske kontorer og andre berørte parter, fordi de kan bidrage til en bedre indsigt i den reelle størrelse og værdi af turistindustrien. I forbindelse med dette arbejde vil erfaringerne fra pilotprojekter, der er blevet støttet af Kommissionen (2002-2006), i høj grad kunne udnyttes.

Eurostat vil fortsat udarbejde særudgivelser og –publikationer, som er nyttige for industrien og de offentlige myndigheder, som f.eks. "Panorama on tourism", "Pocketbook on tourism" og de forskellige "Statistics in Focus" om vinter- og sommertendenser, ikt inden for turisme, europæernes ferieformer, beskæftigelse inden for turisme osv.

2.3.2. Støtte til fremme af europæiske rejsemål

Globaliseringen af markederne har skabt øget konkurrence, men har også åbnet for nye muligheder i form af turister fra nye markeder (som f.eks. Kina, Rusland og Indien), som har råd til ferier i den dyre ende. Hvis tilstrømningen af turister til Europa kan øges, vil der blive skabt vækst og job.

For at bidrage til markedsføringen af Europa som et område med en række attraktive turistmål finansierede Kommissionen oprettelsen af portalen for europæiske turistmål (European Tourist Destinations Portal). Den vil omfatte praktiske oplysninger om Europa som f.eks. rejseplanlægning (transport, vejr og kalender) eller anbefalinger om, hvad der er værd at se og gøre, og links til nationale websteder. Den operationelle fase begynder i marts 2006, og portalen vil blive forvaltet af Den Europæiske Rejsekommission.

Europæiske byer og regioner er vært for en lang række kulturelle arrangementer (som f.eks. Europæisk Kulturhovedstad[15] eller festivaler) og sportsarrangementer, dvs. arrangementer, der kan spille en betydningsfuld rolle med hensyn til at markedsføre den pågældende bys eller regions image før, under og efter selve arrangementet. Navnlig SMV'er i turistindustrien kan drage store fordele af sådanne arrangementer, hvis de i tilstrækkelig grad er inddraget i alle faser af tilrettelæggelsen.

Kommissionen vil analysere sådanne arrangementers betydning for SMV'er i turistindustrien. Resultaterne af dette arbejde og de anbefalinger, der rettes til fremtidige værter for forskellige arrangementer, vil blive forelagt på en europæisk konference.

Et stort antal europæiske turistmål er i færd med at udvikle god praksis for fremme af bæredygtig turisme. En sådan god praksis kan tjene som eksempel for alle turistmål, der ønsker at forbedre deres turisme. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne undersøge muligheden for at fremme kendskabet til sådanne former for god praksis, eventuelt ved hjælp af en pris til fremragende turistmål i Europa.

2.3.3. Forbedring af turismens synlighed - et fælles mål

Kommissionen arbejder sammen med de nationale myndigheder og de berørte parter i industrien løbende på at forbedre synligheden af og indsigten i den europæiske turisme, da turismen på grund af sin kompleksitet ofte betragtes i sin mest snævre definition frem for at blive betragtet som et fænomen, der påvirker mange aspekter af det økonomiske og sociale liv.

Hvert år siden 2002 har forskellige medlemsstater været vært for et årligt europæisk turismeforum. Det tilrettelægges i tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og den europæiske turistindustri. Det giver arrangementet en merværdi, at en række nye medlemsstater (Ungarn i 2004, Malta i 2005 og Cypern i 2006) har tilrettelagt forummet.

Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med alle relevante aktører for at:

- sikre, at de spørgsmål, der drøftes, er relevante under de nuværende forhold

- øge det engagement, som de berørte parter i turistindustrien har i forummet

- forbedre synligheden af dette arrangement i hele Europa.

Derudover har en række formandskaber for Rådet tilrettelagt møder for ministrene med ansvar for turisme og specifikke konferencer og arrangementer eller deltaget i tilrettelæggelsen af det europæiske turistforum sammen med værtslandene. Sådanne arrangementer er værdifulde, da de muliggør tætte kontakter mellem beslutningstagerne og de berørte parter, sætter fokus på specifikke emner og giver den europæiske turisme stor synlighed. Kommissionen vil fortsat aktivt støtte sådanne initiativer og tilskynde kommende formandskaber til at gøre det samme.

3. KONKLUSION

Turismens kompleksitet og de relevante aktørers forskelligartethed nødvendiggør samarbejde mellem alle de berørte parter i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af europæiske politikker og foranstaltninger på området. Fællesskabets institutioner, nationale myndigheder, erhvervsorganisationer, arbejdsgivere og arbejdstagere, ngo'er og forskere bør danne partnerskaber på alle niveauer for at forbedre konkurrenceevnen og fremhæve den europæiske turismes betydning. Udviklingen af samarbejde og partnerskaber inden for rammerne af den fornyede politik kan blive evalueret regelmæssigt i forbindelse med afviklingen af de europæiske turistfora.

I denne meddelelse redegøres der for, hvad Kommissionen har til hensigt at gøre på turismeområdet for bedre at udnytte sektorens vækst- og jobskabelsesmuligheder på bæredygtig vis inden for rammerne af den nuværende fællesskabslovgivning. Der fokuseres også på, hvordan de forskellige berørte parter kan deltage i fællesskabsforanstaltningerne. Inden for rammerne af den fornyede politik behandles alle de vigtigste aspekter af den politiske beslutningstagning og der gives mulighed for et konstruktivt samarbejde mellem alle de berørte parter. Graden af succes afhænger af alle de berørte parters reaktioner og aktive deltagelse.

[1] KOM(2005) 24 endelig af 2.2.2005.

[2] Jf.: http://europa.eu.int/comm/enterprise/services/tourismeu.htm#factsandfigures.

[3] Eurostat, Statistics in Focus 32/2005.

[4] Den europæiske strategi for bæredygtig udvikling 2005-2010. Jf.: http://europa.eu.int/comm/sustainable/sds2005-2010/index_en.htm.

[5] KOM(2005) 97 endelig af 16.3.2005.

[6] Et eksempel på lovgivning, som allerede er blevet vedtaget, er direktiv 2005/36/EF, som konsoliderer og moderniserer de nuværende regler for anerkendelse af erhvervsfaglige kvalifikationer og således gør det lettere for fagfolk i turismesektoren at levere tjenesteydelser.

[7] Jf.: http://europa.eu.int/comm/enterprise/services/tourism/policy-areas/measures.htm og andre initiativer som f.eks. forslaget til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked.

[8] PE 353.597/v03-00.

[9] Jf.: http://europa.eu.int/comm/regional_policy/index_en.htm.

[10] KOM(2004) 474 endelig af 14.7.2004.

[11] KOM(2005) 121 endelig af 6.4.2005.

[12] Jf.: http://europa.eu.int/comm/research/future/index_en.cfm.

[13] KOM(2003) 716 endelig af 21.11.2003.

[14] EFT L 291 af 6.12.1995, s. 32-39.

[15] Jf.: http://europa.eu.int/comm/culture/eac/other_actions/cap_europ/cap_eu_en.html.