Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om interoperabilitet på området interaktivt digital-tv: fornyet vurdering i medfør af Kommissionens meddelelse KOM (2004) 541 af 30. juli 2004 /* KOM/2006/0037 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 02.02.2006 KOM(2006) 37 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om interoperabilitet på området interaktivt digital-tv: fornyet vurdering i medfør af Kommissionens meddelelse KOM (2004) 541 af 30. juli 2004 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om interoperabilitet på området interaktivt digital-tv: fornyet vurdering i medfør af Kommissionens meddelelse KOM (2004) 541 af 30. juli 2004 SAMMENFATNING I juli 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, hvori den gjorde rede for sin holdning i spørgsmålet om interoperabilitet på området interaktive digitale tv-tjenester i henhold til artikel 18, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet). Kommissionen konkluderede, at der ikke var noget klart behov for obligatoriske standarder for interaktivt tv, men at spørgsmålet burde tages op igen i 2005. Endvidere foreslog Kommissionen, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle pege på foranstaltninger, der kunne fremme udbredelsen af MHP-standarden (Multimedia Home Platform) på markedet. Nærværende meddelelse, der bygger på den tidligere vurdering, gennemgår udviklingen på markedet siden juli 2004. I løbet af de forløbne 18 måneder har Kommissionen ført en intensiv dialog om interoperabilitet på digital-tv-området med interesseparterne i både den offentlige og den private sektor inden for rammerne af ‘Gruppen vedrørende MHP-implementering’. Denne gruppe har fået forelagt rapporter om situationen i ti medlemsstater og har fungeret som forum for udveksling af ideer og bedste praksis. Udviklingen på markedet, især i Italien, har vist, at der kan opnås interoperabilitet, når interesseparterne handler samlet med det fælles mål at indføre en teknisk standard som MHP, men at dette ikke i sig selv er tilstrækkeligt at sikre, at interaktive digitale tv-tjenester vinder frem på markedet. Der skal yderligere markedsmæssige og tekniske tiltag til. Kommissionen ser det som sin vigtigste opgave nu at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre en vellykket overgang til digital-tv, der er en forudsætning for interaktive digitale tv-tjenester, samt at støtte åbne standarder og det igangværende samarbejde om interoperabilitet og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og mellem interesseparterne. Det er Kommissionens mål at sikre, at EU’s borgere kommer til at nyde godt af fordelene ved digital-tv, herunder et voksende udbud af interaktive digitale tv-tjenester, som er tilgængelige på et stigende antal transmissionsplatforme. Den mener, at markedet fortsat er bedst tjent med sektorstyrede frivillige standardiseringsinitiativer. 1. BAGGRUND I maj 2005 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om hurtigere overgang fra analog til digital radio-/tv-spredning[1], hvori den foreslog, at medlemsstaterne sigter mod at fuldføre overgangen til digital-tv og afvikle analog tv-spredning senest ved indgangen til 2012. En af fordelene ved digital-tv er, at det giver mulighed for fuldt ud interaktive anvendelser, hvor seeren kan kommunikere med tv-selskabet via en ‘returkanal’. Interaktive programmer kræver en softwarestak i modtagerudstyret, en såkaldt API (applications program interface). Den 30. juli 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om interoperabilitet for digitale interaktive tv-tjenester[2]. Heri gjorde Kommissionen rede for sin holdning i spørgsmålet om interoperabilitet på området digitale interaktive tv-tjenester i henhold til artikel 18, stk. 3, i rammedirektivet[3]. Ifølge denne artikel kan Kommissionen tage skridt til at gøre bestemte standarder obligatoriske, hvis der ikke er opnået tilstrækkelig interoperabilitet på området interaktivt digital-tv. Meddelelsen konkluderede, at der ikke var noget klart behov for obligatoriske API-standarder for interaktivt tv, men at spørgsmålet burde tages op igen i 2005. I mellemtiden blev der foreslået en række foranstaltninger for at fremme indførelsen af interaktive digitale tv-tjenester baseret på MHP-standarden, der på daværende tidspunkt var den eneste åbne API-standard, der var vedtaget af de europæiske standardiseringsorganisationer. Foranstaltningerne omfattede bl.a. nedsættelse af en arbejdsgruppe vedrørende MHP-implementering, bekræftelse af, at medlemsstaterne må yde tilskud til forbrugerne til køb af modtagerudstyr til interaktivt tv, når blot statsstøttereglerne overholdes, og overvågning af adgangen til privatejede teknologier. Den analyse, der lå til grund for meddelelsen, var en del af den tilhørende udvidede konsekvensanalyse (SEC (2004) 1028). Ifølge analysen kunne indførelse af en eller flere obligatoriske standarder på europæisk plan skabe retssikkerhed for de forskellige aktører i værdikæden for interaktivt tv og åbne mulighed for stordriftsfordele på europæisk plan. På den anden side ville det have negative økonomiske følger, da det ville gøre det eksisterende forbrugerudstyr forældet, og desuden kunne det bremse innovationen og skabe hindringer for markedsadgang. I nærværende meddelelse vurderes udviklingen inden for interaktivt digital-tv siden juli 2004. 2. UDVIKLINGEN I PERIODEN JULI 2004 TIL DECEMBER 2005 2.1. Rådets konklusioner om telekommunikation I konklusionerne af rådsmødet om transport, telekommunikation og energi den 9. december 2004 hilste Rådet Kommissionens meddelelse og de foreslåede foranstaltninger velkommen, såvel som Kommissionens planer om at tage spørgsmålet om interoperabilitet inden for interaktive digitale tv-tjenester op igen i anden halvdel af 2005. Desuden opfordrede Rådet Kommissionen til at foreslå tiltag vedrørende andre standarder (ud over MHP), der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i rammedirektivet, med det formål at stimulere udviklingen af interaktivt digital-tv. 2.2. Gruppen vedrørende MHP-implementering Gruppen vedrørende MHP-implementering, der blev nedsat som et resultat af 2004-meddelelsen, holdt sit første møde i november 2004. Gruppens mål var at udveksle oplysninger, aflægge rapport om bedste praksis og formidle kontakt mellem aktører på området interaktivt tv. Det var hensigten at medvirke til at opbygge en kritisk masse omkring MHP, så producenterne kunne opnå stordriftsfordele og dermed overvinde problemet med markedsopsplitning, der rejser sig i forbindelse med nye tv-spredningsprodukter. I tråd med Rådets konklusioner omfattede gruppens arbejde spørgsmål om interaktivt digital-tv generelt, altså også brug af andre standarder end MHP. Gruppen holdt fem møder mellem november 2004 og september 2005. Deltagerne i gruppen omfattede repræsentanter for ministerier og tilsynsmyndigheder, radio- og tv-selskaber, netoperatører, udstyrsproducenter, erhvervssammenslutninger og forskningsprojekter. Der blev præsenteret oplæg fra ti forskellige lande (Italien, Finland, Sverige, Norge, Danmark, Ungarn, Nederlandene, Spanien, Tyskland og Belgien) såvel som andre oplæg fra sektoren, hvilket er et udtryk for den store betydning, debatten har for radio-/tv-spredning i Europa. MHP-gruppens arbejde har vist, hvor værdifuldt det er at have et forum for udveksling af synspunkter mellem interesseparterne på et komplekst område som interaktive digitale tv-tjenesters interoperabilitet. 2.3. Udviklingen inden for digital-tv Et skift fra analogt til digitalt tv er en forudsætning for indførelsen af interaktive digitale tv-tjenester. Der har været flere mislykkede forsøg på at markedsføre jordbaseret digital-tv i Europa, men efterhånden er der dukket holdbare forretningsmodeller op, og der er nu ved at komme gang i udviklingen. Tabel 1 viser situationen for digital-tv i EU i slutningen af juni 2005. Digital-tv | Abonnenter (i tusinder) | Dæknings-grad | |Kabel-tv |Satellit-tv |Jordbaseret tv |DSL | I alt | | |Østrig |60 |228 |0 |0 |288 | 8,8 % | | Belgien |146 |0 |10 |3 |159 | 3,7 % | | Cypern |0 |12 |0 |4 |16 | 6,5 % | | Den Tjekkiske Republik |0 |90 |0 |0 |90 | 2,2 % | | Danmark |140 |337 |0 |0 |477 | 19,2 % | | Estland |0 |8 |1 |0 |9 | 1,5 % | | Finland |129 |48 |516 |0 |693 | 28,6 % | | Frankrig |1022 |4402 |490 |750 |6664 | 25,3 % | | Tyskland |2038 |2440 |2200 |0 |6678 | 17,1 % | | Grækenland |0 |218 |0 |0 |218 | 5,6 % | | Ungarn |0 |150 |4 |0 |154 | 3,9 % | | Irland |170 |363 |0 |0 |533 | 38,1 % | | Italien |0 |3318 |2500 |221 |6039 | 26,9 % | | Letland |10 |8 |0 |0 |18 | 2,0 % | | Litauen |0 |8 |0 |0 |8 | 0,6 % | | Luxembourg |1 |0 |0 |0 |1 | 0,6 % | | Malta |2 |0 |0 |0 |2 | 1,5 % | | Nederlandene |190 |555 |128 |0 |873 | 12,4 % | | Polen |45 |1230 |0 |0 |1275 | 9,3 % | | Portugal |380 |389 |0 |0 |769 | 15,1 % | | Slovakiet |0 |15 |0 |0 |15 | 0,8 % | | Slovenien |2 |0 |0 |5 |7 | 1,0 % | | Spanien |665 |1776 |0 |57 |2498 | 17,3 % | | Sverige |230 |608 |450 |12 |1300 | 28,9 % | | Storbritannien |2600 |7913 |5178 |26 |15713 | 63,5 % | | I altEU-25 |7826 |24116 |11477 |982 |44497 | 23,7 % | | Kilde: Dataxis 2.4. Markedsudviklingen for MHP Efterspørgslen efter interaktive tv-tjenester har vist sig at være lavere end generelt forventet for nogle år siden, og kommercielt er interaktivt tv fortsat en begrænset succes. De mest succesfulde anvendelser har man set inden for quizprogrammer, sportsprogrammer, hasardspil og virkeligheds-tv. I det offentlige er man stadig i færd med at undersøge, hvordan teknologien bedst kan udnyttes til at kommunikere med borgerne. Italien er det land, hvor dekodere til interaktivt tv baseret på MHP-standarden har vundet størst udbredelse. MHP-standardens succes i Italien hænger nøje sammen med den forbrugerstøtteordning, der gælder her. Myndighederne har ydet støtte til køb af dekodere med interaktive funktioner og returkanal. Formålet har været at udligne prisforskellen mellem MHP-produkter og billigere produkter uden interaktive funktioner, og derfor er markedet for dekodere med interaktive funktioner blevet domineret af MHP. Som følge af den stigende efterspørgsel og konkurrence på udbudssiden er priserne på MHP-produkter i Italien faldet betydeligt. Efterspørgslen har betydet, at MHP har nået en kritisk masse, der har medført stordriftsfordele og væsentlige prisfald. Et tilstrækkelig stort tv-modtagergrundlag er en forudsætning for, at lanceringen af interaktive tjenester bliver en succes. I Italien er der over 2 mio. MHP-dekodere, men ikke desto mindre har udviklingen af interaktive tjenester været langsom. Et af problemerne er, at forbrugere, der har dekodere til interaktivt tv, tøver med at tilslutte og bruge deres returkanal via telefonlinjen, ofte af den meget simple årsag, at tv-apparatet ikke altid er placeret i nærheden af et telefonstik[4]. Desuden er de italienske MHP-dekodere beregnet til mod jordbaseret tv. I overgangsperioden, hvor der samtidig sendes analogt og digitalt, er der en ekstrem knaphed på frekvenser, der hæmmer udbredelsen af interaktive tjenester, da disse også har brug for frekvenser. Ikke desto mindre har de italienske myndigheder planer om at gøre interaktivt tv til en af hovedplatformene for serviceydelser til offentligheden. Den omfattende konkurrence på markedet for dekodere i Italien har presset prisen på MHP-dekodere ned til under 100 EUR, men dette prisfald har ikke bredt sig til andre, mindre konkurrenceprægede markeder, hvor prisen på MHP-udstyr fortsat er relativt høj. På de skandinaviske markeder (Finland, Sverige, Danmark, Norge) og i Tyskland har store prisforskelle mellem MHP-dekodere og andre mere simple digitaldekodere betydet, at det store flertal af køberne er gået uden om MHP-produkter. Selv for en enkel standard som MHP kan der være mange forskellige implementeringsspecifikationer. De italienske tv-selskaber har arbejdet tæt sammen om at udvikle et fælles sæt implementeringsspecifikationer. MHP-succesen i Italien er således baseret på en kombination af følgende faktorer: 1) de italienske tv-selskabers frivillige aftale om at anvende MHP 2) myndighedernes støtteordning til fordel for dekodere til interaktivt tv 3) fastlæggelsen af fælles implementeringsspecifikationer. Udviklingen inden for digital-tv i Italien viser, hvordan fleksibilitet og konsensus blandt markedsdeltagerne kan medføre interoperabilitet i praksis. I Skandinavien har MHP, på trods af en bred konsensus blandt tv-selskaberne og de offentlige myndigheder, ikke vundet stor udbredelse, først og fremmest på grund af de højere priser sammenlignet med prisen på dekodere uden interaktive eller andre særlige funktioner. Selv om de skandinaviske lande er velstående, er markederne her forholdsvis små, og prisforskellen, som ikke er blevet udlignet af en støtteordning, har været den vigtigste hindring for en vellykket indførelse af MHP. I Tyskland har kabelnetoperatører og public service-tv-selskaber meddelt, at de støtter MHP, men der har ikke været samme grad af koordinering mellem interesseparterne som i Italien. Kommercielle tv-selskaber og betalings-tv-operatører har været mere tilbageholdende med at investere i interaktivt tv, især da der ikke har været nogen klar forretningsmodel, og der har ikke været nogen generel forbrugerstøtteordning. I Flandern (Belgien) tegner udsigterne for brugen af MHP på kabelnettet sig meget lovende, da kabelnet er et ægte to-vejsmedium, og brugerne derfor virkelig vil kunne få glæde af og værdsætte interaktive tjenester. Desuden har kabelnetoperatøren indgået partnerskaber med tv-selskaber og indholdsudbydere. 2.5. Andre standarder for interaktivt digital-tv Kommissionen tilkendegav i meddelelsen af juli 2004, at den havde til hensigt at tilføje yderligere to standarder for interaktivt tv - MHEG-5[5] og WTVML[6] – til listen over standarder, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 17 i rammedirektivet, forudsat at disse standarder blev vedtaget af ETSI. Standarderne er nu vedtaget af ETSI, og Kommissionen har derfor taget skridt til at ændre listen over standarder[7]. Disse standarder anvendes i vid udstrækning på markedet. Andre standarder, der udarbejdes som led i det arbejdsprogram for standardisering, der er fastlagt i mandat M331, f.eks. for formatet for portabelt indhold (PCF)[8], vil Kommissionen også overveje at tilføje på listen over standarder, når de foreligger. PCF øger interoperabiliteten ved at gøre det muligt for indholdsleverandørerne at anvende samme indhold på forskellige API-platforme uden at måtte tilpasse indholdet til hver enkelt platform. PCF-standarden dækker 80 % af alle interaktive tv-anvendelser. PCF og andre produkter, der skal foreligge i henhold til mandat 331, kan både lette udviklingen af interaktivt indhold og forbedre interoperabiliteten. Hvad angår privatejede standarder, pålægger rammedirektivet medlemsstaterne at tilskynde indehavere af API-grænseflader til – på retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår og mod en passende betaling – at stille alle oplysninger til rådighed, der er nødvendige for at give udbydere af digitale interaktive tv-tjenester mulighed for at udbyde alle de tjenester, der understøttes af API-grænsefladen, i fuldt funktionsdygtig form. Kommissionen har holdt øje med situationen omkring privatejede teknologier og producenternes mulighed for at få licens til disse og har ikke modtaget nogen klager over licensaftaler. 2.6. Plan for teknisk interoperabilitet på hdtv-området På baggrund af bekymringer for, at de forskellige – om end standardiserede – tekniske muligheder for hdtv ville medføre en opsplitning af markedet, afholdt Kommissionens tjenestegrene en workshop den 21. januar 2005 i Bruxelles om interoperabilitet inden for hdtv. I workshoppen deltog europæiske offentlige og private tv-selskaber, udstyrsproducenter, infrastruktur- og tjenesteudbydere og nationale og europæiske hdtv-planlægningsgrupper. Deltagerne aftalte at indføre en mærkningsordning for fremvisningsudstyr, efter hvilken forbrugerudstyr, der mærkes som ‘HD ready’, skal understøtte de to vigtigste internationalt brugte metoder til scanning, dvs. 720 linjers helbilledscanning (’progressive scanning’) og 1080 linjers delbilledscanning (‘interlaced scanning’). På længere sigt skal udstyret også kunne klare det progressive 1080/50-format, der er forbundet med større omkostninger, men giver en meget høj kvalitet. Workshoppen bekræftede desuden, at alt hd-modtagerudstyr vil understøtte MPEG-2 såvel som det nye avancerede komprimeringskodesystem MPEG-4 AVC[9]. Dermed kan tv-selskaberne selv vælge, hvilke scanningformater og kodningssystemer de vil benytte, inden for de muligheder som ’HD ready’ udstyr giver. De repræsentanter for sektoren i Europa, der deltog i workshoppen, gik grundlæggende ind for at fremme fleksibilitet og interoperabilitet mellem hdtv-specifikationer. Aftalen, der er frivillig og åben for alle markedsdeltagere, skaber sikkerhed for forbrugere, der overvejer at anskaffe hdtv-udstyr, hvilket er vigtigt i betragtning at, at køb af storskærmsudstyr udgør en betydelig investering for forbrugerne. ’HD ready’-mærket gør det muligt for forbrugerne at skelne mellem almindelige skærme og hdtv-skærme. Planen er blevet forelagt for Kommunikationsudvalget (COCOM) og findes i udvalgets register over offentlige dokumenter[10]. 3. KOMMISSIONENS HOLDNING VEDRØRENDE INTEROPERABILITET PÅ OMRÅDET INTERAKTIVT DIGITAL-TV Hvis der ikke er opnået tilstrækkelig interoperabilitet kan Kommissionen ifølge artikel 18, stk. 3, i rammedirektivet anvende proceduren i direktivets artikel 17 til at gøre bestemte standarder obligatoriske. I meddelelsen af juli 2004 bemærkede Kommissionen, at begrebet interoperabilitet, således som det fremstår i direktivet, omfatter forskellige aspekter, og konkluderede, at den afgørelse, Kommissionen stod over for, ikke så meget drejede sig om, hvorvidt der var opnået interoperabilitet eller ej, men snarere om, hvorvidt der var grund til at gøre en eller flere API-standarder obligatoriske for et eller flere markedssegmenter. På grundlag af den udvidede konsekvensanalyse i SEC(2004)1028 konkluderede Kommissionen, at der ikke var noget klart behov for obligatoriske standarder på daværende tidspunkt, men at spørgsmålet burde tages op igen i 2005. I dag, halvandet år senere, står Kommissionen over for den samme afgørelse, men udviklingen på markedet i den mellemliggende periode og de omfattende drøftelser, der har fundet sted med interesseparterne, har kastet lys over en række aspekter: - MHP-standarden er en kompleks specifikation med flere forskellige implementeringsmuligheder. En af grundene til MHP-standardens succes i Italien er, at tv-selskaberne er blevet enige om en fælles teknisk implementeringsspecifikation for MHP og har udviklet passende prøvningssæt til at kontrollere overensstemmelsen og sikre interoperabilitet mellem udstyr fra forskellige fabrikanter.Erfaringerne fra Italien viser, at man ikke kan garantere, at der opnås interoperabilitet blot ved at gøre en standard som MHP obligatorisk. Derimod kan det lykkes, hvis interesseparterne samarbejder om implementeringen af en standard med det fælles mål at skabe interoperabilitet. - Et af argumenterne for at indføre en fælles standard er at det giver producenterne mulighed for at opnå stordriftsfordele og derved sænke prisen på forbrugerudstyr. Erfaringerne fra det sidste års tid (for eksempel når man sammenligner priserne på tilsvarende produkter i Italien og Tyskland) viser, at prisen på udstyr i vid udstrækning afhænger af markedsforholdene, og prisfald i ét land breder sig ikke umiddelbart til andre lande. - Væksten i interaktive tjenester har været langsommere, end mange havde forventet. Forretningsmodellerne må udvikles yderligere, før der kan forventes en større vækst i offentlige online-serviceydelser. - Der er opstået et nyt mønster af konsensussøgende strategier og samarbejde om teknisk interoperabilitet på hdtv-området, og dette ser ud til at være en lovende model for, hvordan interoperabilitetsproblemer på andre områder kan løses. Kommissionen mener, at udviklingen bekræfter den tidligere analyse og konklusion, nemlig at det ikke vil bidrage væsentligt til væksten inden for interaktivt digital-tv i Europa, men derimod kunne få betydelige negative virkninger, hvis der indføres obligatoriske EU-dækkende standarder i henhold til artikel 18, stk. 3, i rammedirektivet. 4. KONKLUSION Kommissionen vil navnlig gøre en indsats på følgende områder: - Samarbejde med medlemsstaterne om at sikre en vellykket overgang til digital-tv som en forudsætning for interaktive digitale tv-tjenester Kommissionen vil følge op på meddelelsen af maj 2005 om overgangen til digital-tv og følge udviklingen i medlemsstaterne nøje. Oplysninger om medlemsstaternes planer for overgang til digital-tv vil blive offentliggjort på Europa-webstedet[11]. - Fremme af åbne standarder og interoperabilitet I forbindelse med overgangen til digital radio/tv-spredning vil Kommissionen fortsat støtte brugen af åbne standarder, der er udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisationer, for at fremme interoperabiliteten inden for digitale tv-tjenester og -teknologier. - Støtte til samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem interesseparterne Kommissionen vil fortsat samle repræsentanter for medlemsstaterne i Kommunikationsudvalgets gruppe vedrørende radio-/tv-spredning, der fungerer som et forum for udveksling af bedste praksis vedrørende digital-tv generelt og interaktivt digital-tv i særdeleshed. Gruppen vedrørende MHP-implementering har vist, hvor værdifuldt det er at have et forum for udveksling af synspunkter mellem interesseparterne, og sektoren har taget initiativ til at videreføre koordineringen mellem interesseparterne. Koordineringen vil blive baseret på den vellykkede model for hdtv, hvor EBU og DIF har oprettet et europæisk forum for hdtv. Kommissionen støtter sådanne sektorbaserede initiativer og vil sørge for koordinering mellem de to ovennævnte aktiviteter, hvor der er behov for det. - Fremme af internationalt samarbejde om åbne standarder og interoperabilitet på digital-tv-området Digital-tv kan medvirke til at styrke integrationen i informationssamfundet og den sociale samhørighed. Kommissionen vil fortsætte med at støtte åbne, interoperable standarder for digital-tv, der gør det muligt at udveksle indhold mellem alle egne af verden. Derfor har Kommissionen iværksat og finansieret en række foranstaltninger for at fremme det internationale samarbejde om forskning, udvikling og standardisering vedrørende digital-tv. Dette samarbejde kunne udvides til at omfatte implementeringen af digital-tv og produktion af digitale tv-programmer. - Overvågning af brugen af privatejede teknologier Det vil også fremover blive undersøgt, om privatejede teknologier anvendes i overensstemmelse med konkurrencereglerne. [1] KOM(2005) 204 [2] KOM(2004) 541 [3] Direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. [4] Denne situation kan ændre sig med indførelsen af hjemmenetværk. [5] MHEG-5 er en del af en international standard, der er udarbejdet af ekspertgruppen vedrørende multimedier og hypermedier (Multimedia and Hypermedia Experts Group - MHEG). MHEG-5 er enklere end MHP-standarden. Der skønnes at være over 5 mio. dekodere, der anvender MHEG-5. [6] WTVML er en udvidet udgave af WML (Wireless Mark-up Language) for tv. Det er en mikro-browser til interaktive tv-programmer. Der skønnes at være over 7 mio. dekodere, der anvender WTVML. [7] Dette kræver, at der indhentes udtalelse fra medlemsstaterne gennem Kommunikationsudvalget. [8] Se SEC(2004) 346, s. 19. [9] Der kan også blive tale om at understøtte komprimeringskodesystemet VC1, når dette bliver en europæisk standard. [10] COCOM05-37, se http://forum.europa.eu.int/Public/irc/infso/cocom1/library [11] http://europa.eu.int/information_society/policy/ecomm/todays_framework/digital_broadcasting /switchover/national_swo_plans/index_en.htm