15.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 305/48

—

understreger, at optimal integration af indvandrere m/k er et nøgleelement i betragtning af deres rolle som opdragere, ligesom det er afgørende for effektiv integration af anden og tredje generation af borgere med udenlandsk oprindelse i betragtning af kvindernes rolle i samfundsudviklingen;

—

understreger, at integration betyder fælles accept af pligter og grundlæggende personrettigheder, der udgør den europæiske juridiske arv;

—

fremhæver den vigtige rolle, som offentlige tjenester spiller på området, især på lokalt og regionalt plan, og deres evne til i samarbejde med lokalsamfund at opbygge netværk mellem tjenester, foreninger for indvandrerkvinder og den frivillige sektor;

—

er bekymret for det store antal unge piger med udenlandsk baggrund, som ikke oplever et vellykket skoleforløb, og derfor ofte i deres valg af uddannelse og erhverv rammes hårdt og undertiden også begrænses i deres selvudfoldelse af deres familier, kulturelle fordomme eller vanskelige økonomiske kår; anser det for væsentligt for ligestillingen mellem indvandrerpiger (og -drenge) i uddannelsessystemet, at forældrene gøres fortrolige med uddannelsessystemet og derigennem erhverver kompetence til at træffe velinformerede valg vedrørende deres børns, herunder navnlig døtrenes, uddannelsesforløb og således sikre, at der tages hensyn til børnenes individuelle potentiale og ønsker; mener, at det er nødvendigt med tiltag til bevidstgørelse og inddragelse af alle berørte parter for således at sikre, at der reelt er lige muligheder.

Ordfører

:

Sonia MASINI (IT/PSE), Præsident for provinsen Reggio Emilia

1.

glæder sig over, at Kommissionen har anmodet om en perspektivudtalelse, ikke mindst i lyset af, at 2007 er udnævnt til Europæisk År for Lige Muligheder for Alle og 2008 til Europæisk År for Tværkulturel Dialog;

2.

understreger endnu en gang behovet for en overordnet europæisk immigrationspolitik, som omfatter koordineringsinstrumenter mellem medlemsstater, regioner og lokalsamfund og sammenhængende tiltag vedrørende lovlig indvandring med henblik på at fremme integrationen af indvandrere, som overholder værtslandets love, og intensivere bekæmpelsen af illegal indvandring og andre uregelmæssigheder;

3.

minder om, at Kommissionens meddelelse om En fælles dagsorden for integration erkender, at alle foranstaltninger bør indeholde et kønsperspektiv og specifikt fokusere på unge indvandreres og indvandrerbørns situation;

4.

understreger, at optimal integration af indvandrede kvinder og mænd er et nøgleelement i betragtning af deres rolle som opdragere, ligesom det er afgørende for effektiv integration af anden og tredje generation af borgere med udenlandsk oprindelse i betragtning af kvindernes rolle i samfundsudviklingen;

5.

minder om, at udvalget i sin udtalelse om Handlingsplan for lovlig indvandring pointerer, at de lokale og regionale myndigheder er optaget af kønsaspektet, og at der må tages hensyn til den diskrimination, som kvinder udsættes for på grund af deres køn, etniske oprindelse, geografiske tilhørsforhold eller nogle af de andre forhold, som er opregnet i EF-traktatens artikel 13, stk. 1;

6.

pointerer, at der er behov for at sikre effektiv retlig beskyttelse mod forskelsbehandling, at vurdere behovet for yderligere initiativer til supplering af den nuværende retlige ramme, at integrere principperne om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle i samtlige EU-politikker, at fremme innovation og god praksis, at forbedre informationskampagner og samarbejdet med berørte aktører, herunder værtsbefolkningen, samt at bekæmpe forskelsbehandling og social udstødelse af mange etniske mindretal;

7.

understreger, at integration er en tovejsproces, der omfatter værtssamfundet og indvandrerkvinderne selv, både individuelt og som medlemmer af et nationalt fællesskab, og at bevidstgørelse er en nødvendighed for såvel indvandrere som værtssamfund;

8.

understreger, at integration betyder fælles accept af pligter og grundlæggende personrettigheder, der udgør den europæiske juridiske arv, og som er anerkendt af Den Europæiske Konvention til beskyttelse af Menneskerettighederne, af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, af EU's charter for grundrettigheder samt af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne;

9.

konstaterer, at specielt for indvandrerkvinders vedkommende kan der opstå konflikter mellem forskellige typer individuelle rettigheder og retten til kulturel og religiøs identitet; understreger, at retten til kulturel og religiøs identitet bør beskyttes, forudsat at den adfærd, der anses for at være et udtryk for denne identitet, ikke er i modstrid med de ufravigelige grundrettigheder, og er et resultat af kvindernes frie og bevidste valg og ikke er påtvunget dem af nogen del af familien eller af det samfund, de tilhører;

10.

anfører, at de regionale og lokale myndigheder har erhvervet stor erfaring med strategier for såvel modtagelse, mægling, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd for indvandrerkvinder som bekæmpelse af forskellige former for udnyttelse og vold, der kan være nyttige i forbindelse med udformningen af nye europæiske strategier og programmer, og at inddragelse af sammenslutninger af indvandrerkvinder og andre repræsentanter for de berørte grupper af kvindelige indvandrere i en permanent dialog med de lokale og regionale myndigheder samt repræsentation af disse grupper i forvaltningen er tvingende nødvendig med henblik på at udvikle effektive strategier og programmer;

11.

opfordrer derfor på linje med Europa-Parlamentet medlemsstaterne og EU til at støtte disse bestræbelser såvel finansielt som med menneskelige ressourcer gennem udveksling af oplysninger og god praksis;

12.

bifalder med stor tilfredshed vedtagelsen af rammeprogrammet Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og navnlig Den Europæiske Integrationsfond, hvis foranstaltninger vil skulle tage hensyn til kønsdimensionen og optimal integration af kvindelige indvandrere i alle aldre, unge indvandrere og indvandrerbørn;

13.

gentager det ønske, som ytres i udvalgets udtalelse om Handlingsplan for lovlig indvandring, om, at Den Europæiske Integrationsfond tager hensyn til de lokale og regionale myndigheders behov, og at de sikres aktiv og konstruktiv deltagelse i forhandlingerne om de nationale programmer og de tilhørende operationelle programmer;

14.

fremhæver det vigtige bidrag fra indvandrerkvindernes organisationer og ngo'erne;

15.

understreger med henblik på fremme af kvinders rettigheder vigtigheden af fælles foranstaltninger med oprindelseslandene; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte foranstaltninger, som er iværksat af regionale og lokale myndigheder i samarbejde med disse lande og deres respektive regionale og lokale myndigheder med henblik på opstilling af egnede indikatorer;

16.

peger på, at en sprogbrug, der tager hensyn til kønsaspektet, har stor betydning;

17.

påpeger manglen på fyldestgørende statistiske oplysninger om immigration i EU vedrørende især ulovlig indvandring og alle former for irregulære beskæftigelsesforhold;

18.

finder det afgørende, at indsamlingen af data medregner fakultative aspekter af kønsvariablen, og at der udarbejdes indikatorer til måling af kønsulighed;

19.

understreger mulighederne for at foretage analyser på baggrund af de data, der er udarbejdet på regionalt og lokalt plan, og som er en nødvendig forudsætning for udøvelsen af decentraliserede politikker og for at sikre en kvalitativ tilgang til indvandringsfænomenet;

20.

konstaterer, at adgangen til sociale sundhedstjenester ofte er indvandrerens første kontakt med det offentlige sundhedssystem og værtssamfundets regler; mener, at man bør overvinde problemerne omkring diskrimination, som konkret rejser sig, for at få fjernet »de sundhedsmæssige uligheder«;

21.

understreger behovet for, at hele indvandrerbefolkningen får adgang til sundhedsundersøgelser og forebyggende sundhedsforanstaltninger; understreger endvidere, at der bør udformes og finansieres passende social- og sundhedsprogrammer, som på grundlag af objektive undersøgelser af specifikke sundhedsproblemer kan bekæmpe de sygdomme, der ofte forekommer blandt indvandrerbefolkningen;

22.

understreger behovet for i højere grad at iværksætte passende uddannelsesaktiviteter og sundhedsoplysning for borgere med udenlandsk baggrund, især for kvinder, og anser det for vigtigt at udforme rådgivningsformer, der tager mere hensyn til individuelle og kulturelle forhold. I dette øjemed bør man udnytte redskaber som sproglig og kulturel formidling og dialog med såvel enkeltpersoner og grupper som foreninger. Respekten for den kulturelle mangfoldighed bør baseres på kvindens grundlæggende selvbestemmelsesret, især i forhold til sundhed og seksualitet;

23.

støtter derfor gennemførelsen af målrettede foranstaltninger vedrørende oplysning, forebyggelse, støtte og bevidstgørelse med henblik på at bekæmpe enhver form for diskriminatorisk og/eller ydmygende praksis eller tradition og at udnytte effektive kvalitetsorienterede redskaber, som gennemføres i medlemsstaterne og på regionalt eller lokalt plan, og som er forebyggende og fremmende, brobyggende/dialogskabende, tværfaglige og tværkulturelle (som f.eks. sproglige-kulturelle formidlingsaktiviteter, fødselsforberedelseskurser, initiativer for indvandrerkvinders deltagelse i samfundslivet, ordninger for tværkulturel konsultation, osv.);

24.

fremhæver den vigtige rolle, som offentlige tjenester, især de lokale og regionale myndigheder, spiller på området (som f.eks. familierådgivere), og deres evne til at opbygge netværk mellem tjenester og i lokalområdet med lokalsamfund, foreninger for indvandrerkvinder og frivillige organisationer og den tredje sektor:

25.

mener, at det er vigtigt, at god praksis i højere grad udbredes på det sociale og sundhedsmæssige område, ligesom der bør etableres et egentligt europæisk register, hvor man kan samle de bedste politikker og god praksis, som er iværksat på dette indsatsområde;

26.

understreger, at mulighederne for integration står og falder med de yngre generationer, ikke mindst i kraft af deres vigtige rolle som brobygger mellem vækstsamfund og familietilhørsforholdet;

27.

gentager behovet for at gennemføre passende specifikke foranstaltninger for at sikre fuld integration af indvandrere i værtslandets uddannelsessystem (først og fremmest sprogundervisning), især i den første tid af deres ophold;

28.

understreger endnu en gang, at der bør udvikles undervisningsprogrammer, som afspejler mangfoldigheden;

29.

gentager på linje med udvalgets tidligere udtalelse om Handlingsplan for lovlig indvandring, at antallet af unge af udenlandsk oprindelse, som har et vellykket skoleforløb, i visse EU-medlemsstater er meget lavt, og minder om forslaget om at indføre finansielle instrumenter og specifikke politikker til at løse disse problemer; understreger især behovet for at arbejde hen imod, at alle unge kan få opfyldt deres ønsker og udnytte deres potentiale; peger på, at der bør ofres særlig opmærksomhed på pigernes præstationer i skolen og deres muligheder i uddannelsessystemet. Tæt kontakt mellem lærere og forældre og grundig information om uddannelsessystemet skal sikre, at pigernes individuelle potentiale erkendes og fremmes i overensstemmelse med deres ønsker og behov;

30.

fremhæver den særlige situation for indvandrerkvinder i alle aldre, men særligt for unge piger med udenlandsk baggrund, der undertiden er splittede mellem en kulturel identitet, som er nedarvet gennem familien, og en dragning mod nye identiteter, der tilbydes af det samfund, de vokser op i; understreger, at de fortjener særlig opmærksomhed, da de kan være én af de virkelige drivkræfter i det nye Europa;

31.

er bekymret for det store antal unge piger med udenlandsk baggrund, som ikke oplever et vellykket skoleforløb, og derfor ofte i deres valg af uddannelse og erhverv rammes hårdt og undertiden også begrænses i deres selvudfoldelse af deres familier, kulturelle fordomme eller vanskelige økonomiske kår; anser det for væsentligt for ligestillingen mellem indvandrerpiger (og -drenge) i uddannelsessystemet, at forældrene gøres fortrolige med uddannelsessystemet og derigennem erhverver kompetence til at træffe velinformerede valg vedrørende deres børns, herunder navnlig døtrenes, uddannelsesforløb og således sikre, at der tages hensyn til børnenes individuelle potentiale og ønsker; mener, at det er nødvendigt med tiltag til bevidstgørelse og inddragelse af alle berørte parter for således at sikre, at der reelt er lige muligheder;

32.

støtter opfordringen i Europa-Parlamentets beslutning om indvandrerkvinder til at fremme unge indvandrerkvinders adgang til det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring for perioden 2007-2013;

33.

mener, at man i udviklingen af ungdomspolitikker bør medtage udvikling af foranstaltninger, som omfatter den kulturelle mangfoldighed og kønsaspektet hos unge med udenlandsk baggrund, og bruge disse unge som en ressource til interkulturel mægling samt fremme etableringen af tværkulturelle mødesteder og udviklingen af kvindeorganisationer;

34.

understreger, at oplysning gennem især medierne spiller en vigtig rolle, når det gælder integration af indvandrerkvinder; anbefaler, at der iværksættes foranstaltninger over for medierne med henblik på at udnytte mulighederne i den sammenhæng og afhjælpe manglen på oplysning i såvel indvandrersamfundene som i værtssamfundene samt at få fjernet stereotype opfattelser og negative fordomme;

35.

understreger i den forbindelse den interesse, som kommer til udtryk i udvalgets udtalelse om meddelelsen om En fælles dagsorden for integration, for samarbejde med medierne (indførelse af frivillige adfærdskodekser for journalister);

36.

gentager, at indvandrerkvinder bør sikres lettere adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, ikke mindst gennem positive foranstaltninger, der bekæmper diskrimination og fjerner de barrierer, der konkret hindrer opfyldelsen af målet om lige muligheder;

37.

peger på, at indvandrerkvinder ofte ansættes i midlertidige, ufaglærte job til lav løn i undergrundsøkonomiens sektorer eller i ulovlige aktiviteter og opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af disse forhold og komme med anbefalinger til, hvordan situationen kan forbedres;

38.

understreger vigtigheden af de foranstaltninger, der sigter mod anerkendelse af erhvervsfaglige kvalifikationer, eksamensbeviser og erhvervserfaring, som er erhvervet i kvindens hjemland;

39.

støtter Kommissionens mål om at udarbejde et overordnet rammedirektiv om tredjelandsstatsborgere, som er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, og i den forbindelse tage fat på problemet med anerkendelse af eksamensbeviser og faglige kvalifikationer;

40.

konstaterer, at indvandrerkvinder især i visse medlemsstater i stort omfang arbejder inden for pleje- og hjemmeserviceordninger, og dette forhold er i færd med at ændre velfærdsbetingelserne i Europa; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette fænomen og udarbejde specifikke instrumenter;

41.

understreger kraftigt, at man også på det økonomiske område bør fremme kvinders uafhængighed og iværksætterevne i såvel hjemlandet som værtslandet ved hjælp af specifikke foranstaltninger, f.eks. mikrokreditter;

42.

bifalder den fokus, som anden udgave af integrationshåndbogen retter mod foranstaltninger til fremme af indvandreres iværksætterevne; mener, at denne type aktiviteter er vigtige, når det handler om at bidrage til kvinders reelle uafhængighed; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne initiativer, såsom faglig og sproglig uddannelse i hjemlandet;

43.

gør opmærksom på de særlige problemer, som indvandrerkvinder med børn står over for, når de bliver arbejdstagere, og det medfølgende behov for tiltag, som gør det muligt at forene arbejdsliv og familieliv; understreger, at der er gennemført vigtige initiativer på regionalt og lokalt plan, ikke mindst i samarbejde med kvindeorganisationer og frivillige organisationer; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne initiativer;

44.

bemærker, at udøvelsen af kvinders rettigheder i mange tilfælde lider under de store vanskeligheder, som de står over for i forhold til transport og mobilitet, især på grund af oprindelseslandets kulturelle forhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte måder til at sikre uafhængighed, når det gælder transport (f.eks. kurser for erhvervelse af kørekort);

45.

påpeger, at sort arbejde fremmer udnyttelse af kvinder; støtter tiltag, der sigter mod at bekæmpe sort arbejde og at få det frem i lyset;

46.

understreger behovet for at fastlægge passende tiltag til at bekæmpe sort arbejde og give ofrene for denne situation en fair behandling; noterer sig Kommissionens nylige direktivforslag om at indføre ensartede sanktioner mod arbejdsgivere, som under illegale former beskæftiger indvandrere m/k med ulovligt eller lovligt ophold;

47.

gentager på linje med udtalelsen om Handlingsplan for lovlig indvandring opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om at vedtage foranstaltninger, der letter indvandrernes pengeoverførsler, og tilskynder til at anbringe deres penge i produktive investeringer i hjemlandet;

48.

understreger, at nogle indvandrerkvinder kan være særligt udsat for udnyttelse, overtrædelse af grundlæggende rettigheder, fysisk og psykisk tvang; er enigt med Europa-Parlamentet i, at denne praksis på ingen måde hverken kan retfærdiggøres eller accepteres, uanset om den er kulturelt eller religiøst betinget;

49.

tilslutter sig derfor Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om straks at imødegå og effektivt hindre enhver form for vold over for kvinder i overensstemmelse med deres egne nationale lovgivninger, de internationale bestemmelser og EU's lovgivning; mener, at grundig oplysning om disse regler og bestemmelser er vigtig for at gøre indvandrerne m/k bekendt med, at de findes;

50.

opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne foranstaltninger og de regionale og lokale myndigheders indsats;

51.

henviser til det særligt udbredte fænomen med vold i hjemmet og opfordrer Kommissionen til at finde frem til effektive foranstaltninger, der kan forebygge og bekæmpe dette fænomen, og fremlægge dem snarest, så de kan indarbejdes i EU-lovgivningen. Æresforbrydelser er en særlig form for vold, der finder sted inden for familien, og som kræver særlig opmærksomhed;

52.

understreger, at ægteskab (eller andre former for parforhold) mellem personer af forskellige nationaliteter er enhver borgers ret, og at det rummer mulighed for positiv integration mellem forskellige kulturer, indstillinger, religioner og lovgivninger; understreger samtidigt, at beskyttelsen af kvinders og mindreåriges grundlæggende rettigheder skal beskyttes, uanset om der foreligger juridisk gensidighed;

53.

peger på, at familiesammenføringer spiller en stadig større og positiv rolle i henseende til at forbedre integrationsforløbet og er af central betydning for beskyttelsen af retten til et familieliv; er enigt med Europa-Parlamentet i, at direktiv 2003/86/EF endnu ikke er blevet gennemført på tilfredsstillende vis i alle medlemsstater;

54.

understreger, at familiesammenføringer bør respektere alle familiemedlemmers individuelle rettigheder og at kvindens frie valg bør garanteres;

55.

tager afstand fra tvangsægteskaber og visse former for praksis, som ikke overholder europæisk lovgivning (f.eks. kvindelig omskæring og polygami) og opfordrer medlemsstaterne til straks at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at den lovgivning, der forbyder sådanne praksis, gennemføres fuldt ud;

56.

gentager på linje med udvalgets egen udtalelse om bekæmpelse af ulovlig indvandring anbefalingen om, at man bør prioritere at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at sætte en stopper for menneskehandel, som især kvinder er ofre for, og optrævle de organisationer, der står bag, og alle former for slaveri, herunder også af børn og unge, ved at vedtage passende love og specifikke handlingsprogrammer og anerkende, at selv om disse ofre i visse tilfælde er ulovlige indvandrere, er der tale om særlige tilfælde, hvor en udvisning kan medføre grov vold eller endda døden for de berørte personer, hvis de tvinges til at vende tilbage til oprindelseslandet;

57.

støtter opfordringen til medlemsstaterne i Europa-Parlamentets beslutning om indvandrerkvinderne til i særlig grad at være bevidste om at tilskynde indvandrerkvinderne til at deltage i det sociale og politiske liv i overensstemmelse med de nationale lovgivninger.