30.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/53


Regionsudvalgets udtalelse »Det europæiske åbenhedsinitiativ«

(2007/C 146/07)

REGIONSUDVALGET

bifalder Kommissionens initiativ om større åbenhed. Større åbenhed er afgørende, hvis EU-institutionerne skal forblive ansvarlige, demokratiske, effektive og tætte på borgernes behov; minder i denne forbindelse om, at hvis EU reelt skal styrke sin demokratiske legitimitet, er der behov for, at de lokale og regionale aktører i højere grad involveres i EU's lovgivnings- og beslutningsprocesser;

beklager imidlertid, at den lokale og regionale dimension ikke nævnes i dette initiativ og opfordrer Kommissionen til i højere grad at involvere disse niveauer;

understreger, at EU er et institutionelt partnerskab på flere niveauer, hvor de regionale og lokale myndigheder er involverede i den europæiske beslutningstagning på nationalt og europæisk niveau;

mener, at det endnu en gang er nødvendigt at understrege behovet for at skelne mellem EU-institutionernes høring af valgte lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger på den ene side og høring af lobbyorganisationer, der repræsenterer særinteresser på den anden;

bifalder, at Kommissionen har introduceret en løbende og systematisk dialog med de lokale og regionale myndigheder og deres europæiske og nationale sammenslutninger på områder, hvor de har ansvaret for gennemførelse og implementering. mener imidlertid, at de nærmere vilkår for dialogen kan forbedres;

bifalder den større åbenhed, som en registrering af lobbyorganisationer vil medføre;

mener imidlertid ikke, at en ordning baseret på frivillig registrering vil danne en passende ramme med garanti for tilstrækkelig åbenhed;

er overbevist om, at det er vigtigt at sikre en mere effektiv og enkel procedure for den fremtidige registrering. Kommissionen bør stå for registret;

støtter Kommissionens ambition om at styrke åbenhed med hensyn til brugen af EU-midler og opfordrer medlemslandene til at forvalte EU-midlerne under »delt forvaltning«. Det er i alle støttemodtageres interesse, at der er åbenhed omkring EU's finansiering.

REGIONSUDVALGET HAR —

under henvisning til Kommissionens grønbog om det europæiske åbenhedsinitiativ — KOM(2006) 194 endelig,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 3. maj 2006 om i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse herom,

under henvisning til formandens beslutning af 25. april 2006 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Konstitutionelle Anliggender, Styreformer i EU og Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed,

under henvisning til meddelelse fra Kommissionens formand, kommissær Margot Wallström, kommissær Siim Kallas, kommissær Danuta Hübner og kommissær Mariann Fischer Boel fra den 9. november 2005 med forslag om lanceringen af et europæisk åbenhedsinitiativ  (1),

under henvisning til meddelelse fra Kommissionen Mod en stærkere hørings- og dialogkulturgenerelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter — KOM(2002) 704 endelig,

under henvisning til sin udtalelse af 12. oktober 2005 om Bedre lovgivning 2004 og Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union — CdR 121/2005 fin (ordfører: Michel Delebarre, FR/PSE) (2),

under henvisning til sin udtalelse af 13. marts 2002 om hvidbogen om styreformer i EU og meddelelsen om en ny ramme for samarbejdet om aktiviteter vedrørende EU's informations- og kommunikationspolitik — KOM(2001) 428 endelig — KOM(2001) 354 endelig — CdR 103/2001 fin (ordfører: Michel Delebarre FR-PSE) (3),

under henvisning til forslag til udtalelse (CdR 235/2006 rev. 1) vedtaget den 29. november 2006 af Underudvalget for Konstitutionelle Anliggender, Styreformer i EU og Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (ordfører: Per Bødker Andersen (DK/PSE), borgmester i Kolding Kommune,

og ud fra følgende betragtninger:

1)

åbenhed er et af nøgleelementerne i et demokrati med flere myndighedsniveauer;

2)

det er vigtigt at tage større hensyn til principperne om subsidiaritet, proportionalitet og nærhed, når man skal udvikle en enkel og klar europæisk lovgivning, der er umiddelbart forståelig for de europæiske borgere;

3)

det er vigtigt at sikre, at de regionale og lokale aktører er fuldt involverede, bl.a. gennem Regionsudvalget, når det gælder kernepunkterne på den europæiske dagsorden;

4)

regionale og lokale myndigheder kan, hvis de er tilstrækkeligt involverede i forberedelsen af lovforslag, spille en nøglerolle i gennemførelsen og implementeringen af disse i deres egne områder —

på sin 68. plenarforsamling den 13.-14. februar 2007 (mødet den 13. februar) vedtaget følgende udtalelse:

Regionsudvalgets synspunkter og henstillinger

Regionsudvalget

1.   Generelle bemærkninger

1.1

bifalder Kommissionens initiativ om større åbenhed. Lanceringen af det europæiske åbenhedsinitiativ er et vigtigt skridt fra Kommissionens side, når det gælder om at fremme gennemsigtighed i EU-institutionerne. Større åbenhed er afgørende, hvis EU-institutionerne skal forblive ansvarlige, demokratiske, effektive og tætte på borgernes behov; minder i denne forbindelse om, at hvis EU reelt skal styrke sin demokratiske legitimitet, er der behov for, at de lokale og regionale aktører i højere grad involveres i EU's lovgivnings- og beslutningsprocesser;

1.2

mener, at Kommissionen med åbenhedsinitiativet har lanceret en nødvendig debat og finder, at det er vigtigt at tage denne debat nu, også set i lyset af tænkepausen og debatten om Europas fremtid, fordi beslutningstagerne skal sikre og vise, at EU fungerer demokratisk og effektivt. Garanti for åbenhed er en af de afgørende måder, hvorpå Europa kan bringes tættere på borgerne;

1.3

beklager imidlertid, at den lokale og regionale dimension ikke nævnes i dette initiativ og opfordrer Kommissionen til i højere grad at involvere disse niveauer; minder om, at Kommissionen i sin hvidbog om styreformer i EU (2001) erklærer, at den vil sikre, at der tages hensyn til regionale og lokale erfaringer og vilkår i udarbejdelsen af politiske forslag;

1.4

bifalder beslutningen om at bestræbe sig på en større grad af åbenhed i Rådets arbejde under det finske formandskab i 2. halvår 2006. Det er en meget positiv udvikling, at Rådet er nået til enighed om at tillade mere åbenhed i beslutningsprocessen og i adgangen til rådsdokumenter. Ikke desto mindre mener Regionsudvalget, at det kun er et første skridt i den rigtige retning og opfordrer kraftigt Rådet til at gøre sit arbejde mere tilgængeligt for offentligheden. Dette er vigtigt for borgernes mulighed for at følge beslutningsprocessen;

1.5

mener, at begrebet »uretmæssigt lobbyarbejde« bør defineres så nøjagtigt som muligt, så lobbyisternes aktiviteter kan kontrolleres, og der kan pålægges sanktioner i tilfælde af overtrædelser;

1.6

mener, at målet med gennemsigtigheden bør være en tilnærmelse mellem Den Europæiske Union og dets borgere; mener endvidere, at det for at fremme gennemsigtigheden og dermed mindske den eksisterende afstand mellem EU-institutionerne og borgerne er afgørende, at man iværksætter foranstaltninger, der ligesom foranstaltningerne under Plan D: Demokrati, dialog og debat sigter mod at udbrede EU's aktiviteter og kompetencer blandt de europæiske borgere, og specielt blandt de unge, sådan som det er tanken med Det Europæiske Ungdomsforum.

2.   Partnerskaber og styreformer på flere niveauer

2.1

understreger, at EU er et institutionelt partnerskab på flere niveauer, hvor de regionale og lokale myndigheder er involverede i den europæiske beslutningstagning på nationalt og europæisk niveau. Den bedste måde til at sikre sig, at ny EU-lovgivning er relevant og kan omsættes i praksis, er ved at konsultere de lokale og regionale myndigheder om relevante emner, og i den forbindelse styrke dialogen med dem og deres muligheder for inddragelse og medbestemmelse. Disse myndigheder har ansvaret for implementeringen og gennemførelsen af EU's politikker og spiller derfor en stor rolle, når åbenheden skal sikres;

2.2

anerkender imidlertid, at det ikke kun er EU, der har en forpligtelse til at sikre åbenhed. Medlemslandene, men også Regionsudvalget og alle de myndighedsniveauer, som udvalget repræsenterer, bør gå forrest med et godt eksempel og levere en effektiv, serviceorienteret og demokratisk offentlig forvaltning. Som konsekvens heraf bør de lokale og regionale myndigheder i medlemslandene ligeledes være positivt indstillet med hensyn til at sikre åbenhed i deres egne forvaltninger.

3.   En større vægt på høring

3.1

mener, at det endnu en gang er nødvendigt at understrege behovet for at skelne mellem EU-institutionernes høring af valgte lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger på den ene side og høring af lobbyorganisationer, der repræsenterer særinteresser på den anden; understreger, at det sammen med de lokale og regionale myndigheder det repræsenterer, er en del af den europæiske styringsmodel, og at det derfor bør være direkte involveret i ethvert initiativ fra Kommissionens side til at sikre større åbenhed i EU's beslutningsproces;

3.2

opfordrer Kommissionen til at vedlægge ethvert lovgivnings- eller ikke-lovgivningsmæssigt forslag en liste over afholdte møder og skriftlige bidrag, som den har modtaget under udarbejdelsen af det pågældende forslag;

3.3

understreger, at den strukturerede dialog mellem Kommissionen og sammenslutningerne af lokale og regionale myndigheder, som er blevet udviklet på grundlag af hvidbogen om nye styreformer i EU er et vigtigt skridt i retning af reelt at involvere de lokale og regionale myndigheder; bifalder denne udvikling og understreger den centrale rolle, Regionsudvalget er tiltænkt i denne sammenhæng;

3.4

bifalder, at Kommissionen har introduceret en løbende og systematisk dialog med de lokale og regionale myndigheder og deres europæiske og nationale sammenslutninger på områder, hvor de har ansvaret for gennemførelse og implementering. Det er vigtigt med en fortløbende udvikling af denne dialog, så begge parter kan få det fulde udbytte af denne. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at det er nødvendigt at styrke dialogen omkring udarbejdelsen af lovforslag, der berører de lokale og regionale myndigheder;

3.5

mener imidlertid, at de nærmere vilkår for dialogen kan forbedres, og foreslår, at:

der afholdes normalt fire møder pr. år, herunder medregnet det møde, som Kommissionens formand deltager i for at sikre størst mulig politisk opmærksomhed om dialogen;

at debatten i højere grad baseres på en gensidig, spontan udveksling af synspunkter ved at den strukturelle dialog i højere grad tager form af spørgetid;

dagsordenerne for den strukturerede dialog udvikles i tæt samarbejde mellem Regionsudvalget og de lokale og regionale myndigheder; og at debatemnerne fokuserer på de områder, der har afgørende betydning for de lokale og regionale myndigheder;

kontaktfladen til de lokale og regionale medier udvides;

de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at indgive skriftlige bemærkninger og foreslå emner, der er af generel interesse for de lokale og regionale myndigheder og som stemmer overens med den politiske dagsorden i den Europæiske Union;

Kommissionen ligeledes bør kunne give skriftlig tilbagemeldinger efter mødernes afholdelse;

der lægges vægt på en bedre opfølgning på den strukturerede dialog gennem regelmæssig evaluering i tæt samarbejde med Regionsudvalget og de lokale og regionale myndigheder, som udvalget repræsenterer;

dialogen, så vidt muligt, rettes mere direkte mod de lokale og regionale aktører, der er direkte berørt af et lovforslag;

Kommissionen forstærker sit samarbejde med og høringen af valgte repræsentanter for og eksperter fra de nationale og europæiske sammenslutninger af regionale og lokale myndigheder gennem de rette kanaler;

3.6

opfordrer Kommissionen til at forbedre de eksisterende redskaber til feedback om dets udtalelser, der indeholder konkrete svar på Kommissionens anmodning om høring og håndgribelige forslag, der tager hensyn til regionale og lokale interesser. Derudover bør Kommissionen som et minimum angive og redegøre for grundene til, at den ikke tager højde for udvalgets henstillinger;

3.7

mener, at introduktionen af minimumstandarder for høring i 2002 gav nye muligheder for en bred konsultation af de berørte parter og dybdegående konsekvensanalyser forud for fremsættelsen af lovforslag. Disse standarder lægger særlig vægt på de lokale og regionale myndigheders rolle, hvilket er blevet bekræftet i samarbejdsaftalen mellem Regionsudvalget og Kommissionen. Det er vigtigt, at høringen foregår rettidigt og giver de berørte parter en reel mulighed for at reagere på lovforslagene;

3.8

ønsker, at der ved siden af den strukturerede dialog med sammenslutningerne af de lokale og regionale myndigheder i Regionsudvalgets regi udvikles andre direkte måder at høre regionernes og kommunernes synspunkter om planlagt lovgivning på for at sikre en systematisk inddragelse af deres synspunkter som berørte parter i lovforslagenes forberedelsesfase; minder om, at der var planlagt bestemmelser om sådanne høringsformer i Kommissionens meddelelse fra 2002 om minimumsstandarder for høringer, og at Regionsudvalget heri blev anmodet om at spille en aktiv rolle som arrangør af høringerne på Kommissionens vegne (4);

3.9

beklager, at den lokale og regionale dimension ikke er tilstrækkelig fremtrædende i Kommissionens grønbog om et europæisk åbenhedsinitiativ og i den nye strategi for konsekvensanalyser; opfordrer derfor Kommissionen til at betragte høring af de lokale og regionale myndigheder som en tværgående arbejdsmetode i forbindelse med styreformer på flere niveauer og til at udvide høringsmetoden, som allerede anvendes med gode resultater inden for samhørighedspolitikken, til alle politikområder, der har indvirkning på kommunerne og regionerne;

3.10

mener, at konsekvensanalyser skal spille en vigtig rolle, når det gælder om at reducere den administrative byrde ved EU-lovgivning for de lokale og regionale myndigheder, som fastslået i udtalelsen om bedre lovgivning (CdR 121/2005);

3.11

mener stadig, at de indledende konsekvensanalyser udover at se på et lovforslags politiske målsætninger og de foretrukne politiske instrumenter, skal indeholde en konsekvensanalyse af lovforslagets finansielle følgevirkninger på lokalt og regionalt plan.

4.   Registrering af lobbyister

4.1

bifalder den større åbenhed, som en registrering af lobbyorganisationer vil medføre. Som del af EU's styringsmodel er Regionsudvalget og dets medlemmer selv mål for lobby-aktiviteter og udvalget er derfor enig i, at et system med registrering/akkreditering kan skabe større åbenhed i EU's politiske proces;

4.2

understreger, at de lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger på grund af deres demokratiske legitimitet klart adskiller sig fra kommercielle lobbyister og interessegrupper. Lokale og regionale myndigheder er en del af den europæiske governance-struktur. Enhver form for registrering må derfor tage højde for denne forskel. Følgelig må lokale og regionale myndigheder ikke opføres i registret over lobbyister på en måde, der kunne sløre forskellen mellem deres rolle og den, som spilles af andre organisationer på listen;

4.3

mener imidlertid ikke, at en ordning baseret på frivillig registrering vil danne en passende ramme med garanti for tilstrækkelig åbenhed. En frivillig aftale vil ikke dæmme op for offentlighedens spekulationer og mistillid til institutionernes høring af private aktører. Registrering bør være et adgangskrav for alle lobbyorganisationer til enhver EU-institution, som det allerede er tilfældet med Europa-Parlamentet;

4.4

er overbevist om, at det er vigtigt at sikre en mere effektiv og enkel procedure for den fremtidige registrering. Kommissionen bør stå for registret. Der bør kun være ét kontaktpunkt for registrering ved alle EU-institutioner, og registreringen bør gælde hele organisationer i stedet for individer. Set i lyset af, at udvalget allerede ligger inde med information om de regionale og lokale myndigheder og de sammenslutninger, der repræsenterer dem, er der ingen grund til, at hver lokal og regional myndighed og/eller sammenslutning skal registreres individuelt. Regionsudvalget kunne således videregive disse informationer til Kommissionen, således at de kan medtages under det relevante registerområde;

4.5

mener, at det bør præciseres, hvilke oplysninger lobbyisterne skal stille til rådighed og hvor ofte. Det bør ligeledes gøres klart, hvornår de indsendte oplysninger har nået et omfang, der må siges at være tilstrækkeligt.

5.   Offentliggørelse af EU-støttemodtagere

5.1

støtter Kommissionens ambition om at styrke åbenhed med hensyn til brugen af EU-midler og opfordrer medlemslandene til at forvalte EU-midlerne under »delt forvaltning«, dvs. strukturfondsprojekter rettet mod en forbedret udveksling af bedste praksis. Det er i alle støttemodtageres interesse, at der er åbenhed omkring EU's finansiering;

5.2

bifalder Kommissionens initiativ om etablering af en hjemmeside indeholdende den eksisterende information om støttemodtagere i projekter og programmer. Med henblik på at stille oplysninger til rådighed, der er sammenlignelige og dermed gennemskuelige for alle borgere i alle EU-lande, bør Kommissionen offentliggøre dataene centralt. Det vil ligeledes være i de europæiske borgeres interesse at have en oversigt over indhøstede erfaringer og borgervenlige initiativer;

5.3

bifalder grønbogens forslag om at skabe fælles EU-bestemmelser for offentliggørelse af, hvordan EU-midlerne bruges.

6.   Revision af forordning 1049 om aktindsigt

6.1

er tilfreds med, at Kommissionen i 2001 gav aktindsigt vedrørende ikke offentliggjorte dokumenter fra EU-institutioner og organer gennem et register eller som følge af individuelle anmodninger, og understreger, at den i 2002 fulgte op på dette tiltag ved at introducere en kodeks for god forvaltningsskik, som definerer reglerne for aktindsigt. Begge initiativer er vigtige skridt i retning af at sikre åbenhed i Kommissionen;

6.2

ser frem til den planlagte revision af forordning 1049 og har til hensigt at bidrage til denne proces.

Bruxelles, den 13. februar 2007

Michel DELEBARRE

Formand for

Regionsudvalget


(1)  http://ec.europa.eu/comm/eti/index_en.htm

(2)  EUT C 81 af 4.4.2006, s. 6-10.

(3)  EFT C 192 af 12.8.2002, s. 24-31.

(4)  KOM(2002) 704, side 8.