22.9.2006

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/1

Regionsudvalgets udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse: Temastrategi for affaldsforebyggelse og -genanvendelse og om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald

(2006/C 229/01)

REGIONSUDVALGET HAR —

under henvisning til Meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse: Temastrategi for affaldsforebyggelse og –genanvendelse« (KOM(2005) 666 endelig) og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (KOM(2005) 667 endelig — 2005/0281 (COD));

under henvisning til Kommissionens beslutning af 5. januar 2006 om i henhold til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, og 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse;

under henvisning til præsidiets beslutning af 12. april 2005 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Bæredygtig Udvikling;

under henvisning til sin udtalelse om Kommissionens meddelelse »På vej mod en temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse« (KOM(2003) 301 endelig — CdR 239/2003 (1));

under henvisning til sin perspektivrapport om »Gennemførelse af direktivet om deponering af affald (1999/31/EF) på regionalt og lokalt plan«– CdR 254/2005);

under henvisning til forslag til udtalelse (CdR 47/2006 rev. 2), som blev vedtaget den 3. april 2006 med Laust Grove Vejlstrup, kommunalbestyrelsesmedlem i Sydthy Kommune (DK/PPE), som ordfører —

på sin 65. plenarforsamling den 14. og 15. juni 2006 (mødet den 14. juni) vedtaget følgende udtalelse:

1. Regionsudvalgets synspunkter

Regionsudvalget

Generelle bemærkninger

1.1	byder Kommissionens temastrategi velkommen, da den indeholder en integreret og holistisk tilgang til affaldsområdet, som er givtig for skabelsen af yderligere, fornødne miljømæssige forbedringer på området;

1.2	understreger, at affaldspolitikken er af fundamental betydning for hele miljøpolitikken, hvorfor en samlet, forbedret indsats inden for affaldspolitikken i vidt omfang vil være befordrende for miljøet;

1.3

understreger, at i de fleste medlemsstater er det de lokale og regionale myndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af en væsentlig del af EU's miljøpolitik, hvoraf affaldshåndtering udgør et af de vigtigste aspekter; og bemærker endvidere, at de lokale og regionale myndigheder bør spille en nøglerolle i udviklingen af nye strategier og forslag til foranstaltninger på affaldsområdet;

1.4

påpeger, at det kræver en væsentlig indsats at gå fra simpel bortskaffelse af affald til en bæredygtig politik med fokus på forebyggelse, genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, ligesom det forudsætter, at der indgås en dialog med de lokale myndigheder, og påpeger endvidere, at de lokale og regionale myndigheder har behov for flere menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage denne opgave;

1.5

henleder opmærksomheden på, at affaldshierarkiet bør være det bærende og dominerende princip i affaldspolitikken, men bemærker, at det er åbent over for nye regimer, som f.eks. en rimelig anvendelse af livscyklustilgangen, der omfatter produkters samlede livscyklus, hvis det er veldokumenteret, at de virker og er praktisk gennemførlige;

1.6	advarer dog om, at implementeringen af temastrategien på en række områder, som for eksempel end-of-waste og blanding af farligt affald, lægger op til unødige og uhensigtsmæssige lempelser, som kan have uheldige miljømæssige konsekvenser;

1.7	påpeger, at der stadig er brug for klar lovgivning, for eksempel hvad angår definitionen af genanvendelse og nyttiggørelse;

Strategiens mål

1.8	er enigt i temastrategiens mål og vurdering af, at der i EU's affaldspolitik er potentiale til at reducere de overordnede, negative miljømæssige påvirkninger af ressourceforbruget, og at EU skal have som målsætning at blive et genanvendelsessamfund;

1.9	fortolker temastrategiens målbeskrivelse som et fokus på affaldshierarkiet;

Handlinger opridset i strategien

Implementering, simplificering og modernisering af den eksisterende lovgivning

1.10	finder det fornuftigt, at temastrategien fokuserer på de eksisterende implementeringsproblemer og tilpasning af gældende lovgivning under hensyntagen til den videnskabelige og teknologiske udvikling,;

1.11	er enigt i temastrategiens vægtning af at simplificere og modernisere den eksisterende lovgivning, såfremt dette letter gennemførelsen af miljøbeskyttelsesforanstaltninger;

Det nye rammedirektiv for affald

Artikel 1

1.12	konstaterer med tilfredshed henvisningen til affaldshierarkiet, der betragtes som et vigtigt udgangspunkt for indsatsen på affaldsområdet, som danner grundlag for en sund og frugtbar affaldspolitik;

1.13	beklager, at hierarkiet flades ud til tre niveauer. Sidestilling af genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse strider imod ånden i en række retsakter;

1.14	sætter spørgsmålstegn ved, om medlemsstaterne på baggrund af artiklens fortolkningsrum vil træffe de nødvendige foranstaltninger og gøre brug af de bedst mulige værktøjer til opnåelse af artiklens mål;

Artikel 2

1.15	beklager slettelsen af det juridiske grundlag for vedtagelsen af affaldsstrømspecifik lovgivning;

Artikel 3

1.16	påpeger, at definitionen af producent indebærer, at en aktør, som behandler affald, altid betragtes som affaldsproducent, uanset en eventuelt gennemført ændring af affaldets natur eller sammensætning. Dette er i modstrid med Kommissionens eget end-of-waste-koncept;

Artikel 5

1.17	billiger præciseringen af definitionen af nyttiggørelse ved forbrænding, men bemærker, at der stadig er stor uklarhed om definitionen af nyttiggørelse ved andre behandlingsformer;

Artikel 8

1.18	beklager slettelsen af henvisningen til »forureneren betaler-princippet«, hvilket er grundlaget for et øget produktansvar;

Artikel 11

1.19

konstaterer med bekymring, at introduktionen og definitionen af end-of-waste kan få omfattende og uhensigtsmæssige konsekvenser, herunder at:

—	der for de produkter, der opfylder end-of-waste-definitionen, ikke længere kan stilles behandlingskrav

—	de produkter, der opfylder end-of-waste-definitionen, ikke kan opspores

—	anvisningsretten/benyttelsespligten bortfalder for de produkter, der opfylder end-of-waste-definitionen;

1.20	bemærker, at end-of-waste-konceptet begrænses til de affaldsstrømme, hvor dette vil give anledning til en reel miljøfordel, men konstaterer, at der er tale om en meget uklar afgrænsning af konceptets anvendelsesområde, idet betydningen af »en reel miljøfordel« ikke defineres nærmere;

Artikel 12

1.21	byder velkomment, at direktivet om farligt affald og rammedirektivet slås sammen til ét rammedirektiv;

Artikel 16

1.22	beklager, at reglerne for adskillelse af farligt affald ikke slår klart fast, at affaldsblanding er forbudt for alle aktører (såvel producenter, indsamlere og transportører) med undtagelse af de anlæg, der har fået tilladelse hertil i henhold til artikel 19 (jf. stk.1a og 1d);

Artikel 21

1.23	deler Kommissionens ambition om, at minimumsstandarder for godkendelse af behandling skal fastlægges på et niveau, som sikrer høj sundheds- og miljøbeskyttelse. Udvalget er dog imod, at Kommissionen får beføjelser til at fastsætte disse minimumsstandarder efter en ikke-demokratisk udvalgsprocedure;

Artikel 25

1.24	bifalder reglerne om registrering af de aktører, der beskæftiger sig med affaldet i dets sidste faser;

Artikel 26

1.25	finder de øgede krav til affaldsplanerne positive, da planerne betragtes som nyttige, fleksible instrumenter, der endvidere kan bidrage til udbredelsen af god praksis på området;

1.26

bifalder opfordringen til at anvende økonomiske instrumenter i affaldspolitikken, herunder materiale- og behandlingsafgifter og i forbindelse med affaldsforebyggelse, og henviser til, at der allerede er vellykkede erfaringer med dette i en række lande; understreger imidlertid, at eksisterende differentieret brug af økonomiske instrumenter forvrider konkurrencen og fremhæver derfor, at der er behov for at opretholde et velfungerende indre marked;

Artikel 30

1.27	er bekymret over, at Kommissionen overlader det til den enkelte medlemsstat at udvikle indikatorer til opmåling af de opnåede resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte kvalitative og kvantitative mindstemål samt indikatorer på fællesskabsplan;

Artikel 32

1.28	ser positivt på de nye bestemmelser om tilsyn med indsamlere og transportører;

Bilag V

1.29	anser ækvivalenstabellerne for at være et nyttigt instrument til at sikre direktivets fulde implementering;

Introduktion af livscyklustænkningen

1.30

anser temastrategiens introduktion af livscyklusanalyser, der tager hensyn til produkternes miljøvirkning under hele livscyklussen, for at være et nyttigt tiltag, men kritiserer temastrategien for kun i et meget begrænset omfang at fokusere på den tidlige fase i denne cyklus, nemlig på producenterne og disses ansvar for at designe mere miljøvenlige produkter. Udvalget mener, at direktivet tydeligt bør kobles sammen med REACH-direktivet med henblik på at forebygge produktionen af farligt affald og mindske affaldets farlighed;

1.31

sætter endvidere spørgsmålstegn ved selve udarbejdelsen af disse analyser. Det er af afgørende betydning, at der fastsættes klare retningslinjer for, hvilke aktører der har kompetence til at validere sådanne analyser, da betydningen af analyserne ellers vil blive udvandet og miste deres tiltænkte funktion;

Forbedring af vidensbasen

1.32

støtter Kommissionens ambition om at fremme tilvejebringelsen af viden samt forskning og udvikling på affaldsområdet, da øget viden og information er centrale elementer i at forbedre producenter og myndigheders affaldspraksis samt i at ændre forbrugernes adfærd til at være mindre affaldsproducerende; bemærker imidlertid, at det i lyset af den fordeling af ansvar, der findes i de fleste medlemsstater, er nødvendigt at bygge videre på den solide vidensbase, der allerede findes på det lokale og regionale niveau; føler, at affaldsstrategien giver et fragmenteret indtryk af de informationskilder, som findes på fællesskabsplan: Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat, Det Fælles Forskningscenter, det europæiske bureau i Sevilla og Kommissionens nye hjemmeside »Science for Environment Policy, DG Environment News Alert Service«. For de lokale og regionale aktører er det afgørende, at Kommissionen arbejder på at foretage en nærmere definition af de opgaver, som tilfalder hver af disse videncentre, at man koordinerer og strukturerer deres analyser og at eksisterende viden stilles til rådighed i en lettilgængelig form;

Affaldsforebyggelse

1.33	er enigt i, at der er behov for mere ambitiøse affaldsforebyggelsespolitikker i medlemsstaterne og finder, at et krav om udvikling af affaldsforebyggelsesprogrammer er fornuftigt i dette henseende;

Mod et europæisk genanvendelsessamfund

1.34	fremhæver, at skabelsen af lige konkurrence mellem medlemsstaterne er af central betydning for at forebygge miljømæssigt uhensigtsmæssige aktioner så som standarddumping og støtter således Kommissionens initiativ på området;

1.35

fremhæver vigtigheden af at inddrage sociale aspekter i miljøpolitikken og glæder sig over, at Kommissionen anerkender, at vækstraten i affaldshåndterings- og genanvendelsessektoren er høj, samtidig med at det er en arbejdskraftintensiv sektor; opfordrer imidlertid til en drøftelse af, hvorvidt implementeringen af strategien skaber beskæftigelse på EU-plan;

1.36	bemærker, at det for opfyldelsen af dette mål er nødvendigt, at lovgivningen giver en grad af sikkerhed, der svarer til planlægnings- og investeringshorisonten hos de virksomheder, der forsøger at udvikle nye områder for genanvendelse;

Monitorering og evaluering

1.37

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i temastrategiens implementering og dermed også har en væsentlig opgave at udfylde i forbindelse med dens overvågning og evaluering, og opfordrer derfor til, at de tildeles en hovedrolle som primus motor i gennemførelsen af affaldsforvaltningspolitikkerne i de forskellige EU-lande;

2. Regionsudvalgets henstillinger

Regionsudvalget

2.1

beklager, at blandingsforbuddet indskrænkes markant, at det erstattes af betingelser, hvorunder blanding kan være tilladt, og at definitionen af blanding indskrænkes — det må betragtes som en betragtelig lempelse med store miljømæssige risici til følge; henstiller derfor til fastholdelse af det uindskrænkede forbud mod blanding af farligt affald;

2.2

opfordrer til, at der ved evalueringen i 2010 og ved fremtidige evalueringer sker en drøftelse af, om energiudnyttelsen for nye anlæg skal hæves fra de foreslåede 65 % på baggrund af den teknologiske udvikling samt en drøftelse af, om der kan stilles ændrede krav til genanvendelsesanlæg på baggrund af den teknologiske udvikling.

Regionsudvalgets henstillinger

Henstilling 1

Præambel 17 a)

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

Præambel 17 a)

Af hensyn til en hensigtsmæssig planlægning af behandlingskapacitet kan medlemsstaterne påberåbe sig og anvende nærheds- og autonomiprincipperne i forbindelse med affald bestemt til forbrænding med energiudnyttelse for derved at sikre, at brændbart affald, som produceres inden for deres område, kan behandles i de nationale forbrændingsanlæg;

Begrundelse

Den planlagte klassificering af forbrænding med energiudnyttelse som en nyttiggørelsesoperation vil i visse lande kunne skabe uligevægt mellem den foreliggende forbrændingskapacitet og den mængde affald, der skal behandles, selv om den til rådighed stående kapacitet svarer til det nationale behov. De ansvarlige myndigheder bør i sådanne situationer have mulighed for at begrænse importen af affald bestemt til forbrænding med henblik på at sikre behandlingsmuligheder for det affald, der produceres inden for deres retsområde.

Henstilling 2

Artikel 1

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der tager sigte på at mindske den samlede miljøbelastning fra anvendelse af ressourcer og fra produktion og håndtering af affald.

I samme øjemed indeholder det også bestemmelser om, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der for det første tjener til at fremme forebyggelse eller nedbringelse af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger og for det andet tjener til at fremme nyttiggørelse af affald gennem genbrug, genanvendelse og andre nyttiggørelsesoperationer.

(a)	I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der tager sigte på at mindske den samlede miljøbelastning fra anvendelse af ressourcer og fra produktion og håndtering af affald.

(b)

I samme øjemed indeholder det også bestemmelser om, at medlemsstaterne skal prioritere træffe foranstaltninger, der for det første tjener til at fremme forebyggelse eller nedbringelse af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger og for det andet tjener til at fremme nyttiggørelse af affald gennem genbrug, genanvendelse og andre nyttiggørelsesoperationer.

—	forebyggelse eller nedbringelse af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger

—

genbrug

—	genanvendelse

—	andre nyttiggørelsesoperationer

—	bortskaffelse af affald.

(a)	På baggrund af miljøindikatorer vedtaget på EU-niveau kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger, der afviger fra de i § 1(b) fastsatte prioriteter.

(b)	Så længe disse indikatorer ikke er udarbejdet og vedtaget, kan medlemsstaterne på tilsvarende måde fravige de i § 1(b) fastsatte prioriteter, såfremt livscyklusinstrumenter og lønsomhedsanalyser viser, at en alternativ håndtering giver bedre resultater for en bestemt affaldsstrøm.

3. Ansvaret for at validere resultaterne af de undersøgelser, der er nævnt i §2(b) ligger hos de kompetente nationale myndigheder. De godkendte resultater indberettes til Kommissionen og vil blive gennemgået i overensstemmelse med den i artikel 36, stk. 2 omtalte procedure.

Begrundelse

Livscyklustankegangen hilses velkommen som et vejledende princip. Men for nuværende er livscyklusinstrumenter ikke et brugbart alternativ til affaldshierarkiet. Der vil gå mange år, før der på EU-plan vedtages en fælles fremgangsmåde for brug af disse instrumenter. Indtil da er det vigtigt at klarlægge forholdet mellem livscyklustankegangen og det politisk anerkendte affaldshierarki ved endnu en gang at gøre det klart, at affaldspolitikken fortsat er bygget op omkring sidstnævnte. Mulighederne for at afvige fra det i § 2(a) og (b) opstillede hierarki og derved sikre den nødvendige fleksibilitet vil også medvirke til at fremme udviklingen af livscyklusinstrumenter. På grundlag af den allerede eksisterende vidensbase bør lokale og regionale myndigheder tildeles en vigtig rolle i forbindelse med anvendelsen af disse instrumenter i praksis.

De lokale myndigheder og affaldshåndteringsvirksomheder bør gives klare retningslinier, og placeringen af ansvaret for at validere resultaterne af livscyklusvurderingerne er en vigtig forbedring af direktivforslaget. Det i § 3 indeholdte forslag om en gennemgang tjener til at sikre, at vurderinger ikke bliver brugt til at beskytte nationale markeder, således at indførelsen af en livscyklustilgang ikke forvrider den lige konkurrence.

Henstilling 3

Artikel 2, stk. 5 (nyt)

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

5. Med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier af affald kan der i særdirektiver fastsættes specifikke særbestemmelser til supplering af bestemmelserne i dette direktiv.

Kommissionen skal regelmæssigt gennemgå affaldsstrømmene med henblik på at fastsætte prioriteter for fastlæggelse af yderligere harmoniserede krav, således at affaldshåndteringen ledes i retning af foretrukne håndteringsformer.

Begrundelse

Ændringsforslaget er identisk med artikel 2, stk. 2 i det gældende rammedirektiv om affald. Det tilvejebringer retsgrundlaget for vedtagelse af særdirektiver om affaldsstrømme, da det ikke bør udelukkes, at det kan blive nødvendigt at vedtage yderligere direktiver. Ændringsforslaget skaber også retsgrundlaget for de forslag til direktiver, der angår ændringsforslag 9 vedrørende artikel 11. Ændringsforslaget tilføjer endvidere et krav om affaldsstyring. Denne strategi, der har til formål at harmonisere den foretrukne form for håndtering af specifikke affaldsstrømme skal ses i sammenhæng med fastlæggelsen af anlægsstandarder, der har til formål at sikre lige vilkår.

Henstilling 4

Artikel 3

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)	»affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med

b)	»producent«: enhver, hvis erhvervsmæssige aktivitet frembringer affald, eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning

c)	»indehaver«: producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet

d)	»håndtering«: indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg

e)	»indsamling«: afhentning af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg

f)	»genbrug«: enhver nyttiggørelsesoperation, hvor produkter eller komponenter, der er blevet til affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til

g)	»genanvendelse«: nyttiggørelse af affald til produkter, materialer eller stoffer til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgå ikke energiudnyttelse

h)	»mineralolieaffald«: enhver form for industriolie eller smøreolie, af mineralsk oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, navnlig olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger

i)	»behandling«: nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)	»affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med

»farligt affald«:

—	affald, der udviser en eller flere af de egenskaber, der er opregnet i bilag III, i koncentrationer over de grænseværdier, der er opstillet i artikel xx i Rådets direktiv 88/379/EØF om farlige præparater (bilag III A) eller

—	affald, der udviser en eller flere af de egenskaber, der er opregnet i bilag III, i koncentrationer over de grænseværdier, der er opstillet i artikel xx i Rådets direktiv 88/379/EØF om farlige præparater (bilag III A), og som er markeret med en stjerne i den liste, der er opstillet efter artikel 4

—	farligt affald opstået i husholdninger betragtes først som farligt affald, når det indsamles af en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller af en privat eller offentlig indsamler

»blandet affald«: affald, der opstår ved forsætlig eller uforsætlig sammenblanding af to eller flere forskellige affaldstyper, og for hvilken der ikke findes en enkelt indgang i bilag III, III B, IV og IV A til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overførsel af affald. En enkelt overførsel af affald, der består af to eller flere indbyrdes adskilte affaldstyper, er ikke blandet affald

h) d)

»mineralolieaffald«: enhver form for industriolie eller smøreolie, af mineralsk oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, navnlig olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger

b) e)

»producent«: enhver, hvis aktivitet frembringer affald (oprindelig producent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning (ny producent)

c) f)

»indehaver«: producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet

g)	»forhandler«: enhver, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg af affald, herunder forhandlere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse

h)	»mægler«: enhver, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på andres vegne, herunder mæglere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse

d) i)

»håndtering«: indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg

j)	»miljømæssigt forsvarlig håndtering«: alle praktisk mulige foranstaltninger er truffet til at sikre, at affald håndteres på en sådan måde, at folkesundheden og miljøet beskyttes mod de negative virkninger, der måtte opstå i forbindelse med sådant affald

e) k)

»indsamling«: afhentning af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg, herunder udveksling af affald under transporten og midlertidig oplagring før indsamlingen eller under transporten

l)	»behandling«: nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder midlertidige processer som f.eks. blanding, sammensætning, rekonditionering, udveksling og oplagring før indleveringen til nyttiggørelse eller bortskaffelse

m)	»affaldsforebyggelse«: enhver foranstaltning, der træffes, inden produkter eller stoffer er blevet til affald, og som sigter på at nedbringe produktionen af affald, dets skadevirkninger eller de miljømæssige påvirkninger ved anvendelse af ressourcer i almindelighed

f) n)

»genbrug«: enhver nyttiggørelsesoperation, hvor produkter eller komponenter, der er blevet til affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til, uden nogen anden forudgående behandling end rensning og reparation

g) o)

»genanvendelse«: nyttiggørelse af affald til produkter, materialer eller stoffer til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgå ikke energiudnyttelse

»nyttiggørelse«: enhver behandling, der:

—	sikrer, at affaldet tjener et nyttigt formål, enten ved at det erstatter andre ressourcer, som ellers ville være blevet brugt i anlægget selv eller i andre dele af samfundet, eller ved at det forberedes til dette formål

—	opfylder effektivitetskriterier, på grundlag af hvilke den kan siges at tjene et nyttigt formål

—	sikrer, at de overordnede miljømæssige påvirkninger ikke forværres af en anvendelse af affald som erstatning for andre ressourcer

—	sikrer, at forurenende stoffer ikke overføres til det færdige produkt under behandlingen

q)	»bortskaffelse«: enhver behandlingsproces, som ikke opfylder kriterierne for at blive klassificeret som nyttiggørelse.

Begrundelse

Denne artikel bør omfatte alle de definitioner, som er relevante med hensyn til bestemmelserne i direktivet om affald. Samtidig hermed skal definitionerne stemme overens med de definitioner, der allerede er blevet vedtaget i gældende lovgivning om affald, navnlig forordningen om overførsel af affald. I ændringsforslaget foreslås det derfor, at:

—	de definitioner, der er spredt ud over hele teksten i Kommissionens forslag, samles i artikel 3

—

der tilføjes en række manglende definitioner (f.eks. anvendes ordene »forhandler« og »mægler« i artikel 25, uden at de defineres), ved at man genanvender de definitioner, som allerede er blevet vedtaget ved den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med vedtagelse af den nye forordning om overførsel af affald

—	der skabes klarhed omkring de foreslåede definitioner.

Henstilling 5

Artikel 4

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen opstiller en liste over affald efter proceduren i artikel 36, stk. 2.

Listen omfatter affald, der skal betragtes som farligt i medfør af artikel 12 til 15, under hensyntagen til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.

Senest to år efter den i artikel 39 angivne dato opstiller Kommissionen opstiller en liste over affald efter proceduren i artikel 36, stk. 2. Listen over affald skal tage udgangspunkt i den eksisterende liste, som skal være gældende, indtil den nye liste træder i kraft. Den nye affaldsliste omfatter tillige oplysninger om affaldets materielle hovedegenskaber (sammensætning og koncentration af indeholdte stoffer).

Listen skal også omfatte affald, der skal betragtes som farligt i medfør af artikel 12 til 15, under hensyntagen til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.

Begrundelse

Formålet med ændringen af artikel 4 er at garantere retssikkerheden omkring affaldslisten. Den eksisterende liste over affald er løbende blevet tilpasset under udvalgsproceduren og er ajour. Selv om kvaliteten af listen over affald hele tiden kan forbedres, bør de anstrengelser, der hidtil er gjort med at udarbejde listen, ikke bare tilsidesættes. Tværtimod bør de være grundlaget for det fortsatte arbejde med udarbejdelsen af en liste over affald og således være myndighedernes og aktørernes garant for kontinuitet. Eftersom direktiv 75/442/EØF og 91/689/EØF er blevet ophævet, er det vigtigt at sikre, at den eksisterende liste forbliver gyldig, indtil en ny er blevet vedtaget, og det er vigtigt, at der fastsættes en frist for udarbejdelsen af den nye liste. Praktisk erfaring viser, at en liste med oplysninger om affaldets materielle egenskaber (væsentlige kriterier: de indeholdte stoffers sammensætning og koncentration) må foretrækkes, eftersom den skaber mulighed for en mere nøjagtig vurdering af affaldets miljø-, sundheds-, sikkerheds-, og farlighedskonsekvenser og gør det nemmere at fastslå bortskaffelsesprocedurerne. Kommissionens forslag om udarbejdelse af en ny liste er ikke specifikt nok, og det er vigtigt at gøre det klart, at listen omfatter såvel ikke-farligt som farligt affald.

Henstilling 6

Artikel 5

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at alt affald gennemgår operationer, hvorved det tjener et nyttigt formål, enten ved at det erstatter andre ressourcer, som ellers ville være brugt i anlægget selv eller i andre dele af samfundet, eller ved at det forberedes til dette formål, i det følgende benævnt »nyttiggørelsesoperationer«. Som nyttiggørelsesoperationer betragtes mindst de operationer, der er opregnet i bilag II.

2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 36, stk. 2, for at opstille effektivitetskriterier til vurdering af, om operationerne i bilag II kan anses for at have ført til et nyttigt formål som nævnt i stk. 1.

2. Kommissionen kan vedtage Den i stk. 1 nævnte forordning vil fastlægge gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 36, stk. 2, for at opstille effektivitetskriterier til vurdering af, om operationerne i bilag II kan anses for at have ført til et nyttigt formål som nævnt i stk. 1.

Begrundelse

Klassificeringen af håndteringsoperationer indvirker i høj grad på mulighederne for at planlægge kravene til kapacitet på mellemlang og lang sigt. Den fastlægger også konkurrencevilkårene for det enkelte håndteringsanlæg. Dette ændringsforslag opfordrer derfor til, at man anvender den politiske beslutningsproces med inddragelse af de berørte parter. Vedtagelse af en forordning om klassificering af affaldshåndteringsoperationer gør det muligt at gøre valget af effektivitetskriterier og fastsættelsen af de tilsvarende tærskler til genstand for politisk granskning. Samtidig gør vedtagelse af en sådan forordning det muligt at træffe foranstaltninger, uden at det medfører for hyppige ændringer af direktivet om affald. Med den viden, der findes på det lokale niveau, og i lyset af de lokale og regionale myndigheders ansvar og kompetencer på affaldsområdet, bør det være et mindstekrav, at de høres, før der stilles forslag om gennemførelsesforanstaltninger. Vedtagelse af ændringsforslag 5 og 6 vil derfor medføre, at bilag I og II til affaldsdirektivet i stedet bliver til bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. Xxxxx om klassificeringen af affaldshåndteringsoperationer.

Henstilling 7

Artikel 6

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Er nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, ikke mulig, sikrer medlemsstaterne, at alt affald gennemgår bortskaffelsesoperationer.

De forbyder henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald.

2. Som bortskaffelsesoperationer betragtes mindst de operationer, der er opregnet i bilag I, også hvis operationen tillige fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse.

3. Hvis resultaterne af en operation viser, at den til trods for substitution af ressourcer kun har ringe mulighed for at opfylde målene i artikel 1, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, hvorved den pågældende operation føjes til listen i bilag I.

1. Er nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, ikke mulig, sikrer medlemsstaterne, at alt affald gennemgår bortskaffelsesoperationer.

De forbyder henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald.

2. Som bortskaffelsesoperationer betragtes mindst de operationer, der er opregnet i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. Xxxxx om affaldsbehandlingsoperationer, også hvis operationen tillige fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse.

3. Hvis resultaterne af en operation viser, at den til trods for substitution af ressourcer kun har ringe mulighed for at opfylde målene i artikel 1, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, hvorved vil den pågældende operation blive føjes t til den listen i bilag I, som er nævnt i stykke 2.

Begrundelse

Af de samme grunde, som er nævnt under begrundelsen til ændringsforslag 5, bør det emne, der behandles i denne artikel, gøres til genstand for en politisk og ikke blot en teknisk drøftelse. Klassificeringen af affaldsbehandlingsoperationerne, i dette tilfælde bortskaffelse, påvirker i høj grad de kompetente myndigheders og de private operatørers evne til at planlægge kapacitetsbehovene på mellemlangt og langt sigt. Den fastlægger også de konkurrencebetingelser, den enkelte affaldsbehandlingsenhed arbejder under.

Derfor skal vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningerne være genstand for en politisk beslutningsprocedure, der inddrager de relevante aktører. I lyset af det ansvar og de kompetencer på affaldsområdet, som de lokale og regionale myndigheder bærer og råder over, bør disse i det mindste høres, inden gennemførelsesforanstaltningerne foreslås, og have mulighed for at overveje den konsekvensanalyse, som Kommissionen bør gennemføre, inden den fremlægger et forslag.

Henstilling 8

Artikel 9

Kommissionens tekst	Regionsudvalgets ændringsforslag
Medlemsstaterne sikrer, at omkostningerne ved nyttiggørelse og bortskaffelse af affald alt efter omstændighederne fordeles mellem indehaveren, de tidligere indehavere og producenten.	Medlemsstaterne sikrer, i overensstemmelse med princippet om, at det er forureneren, der betaler, at omkostningerne ved nyttiggørelse og bortskaffelse af affald alt efter omstændighederne fordeles mellem indehaveren, de tidligere indehavere og producenten.

Begrundelse

Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram (vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 22. juli 2002) er altovervejende baseret på princippet om, at forureneren betaler. Dette princip bør, eftersom der er tale om et grundlæggende princip i miljøpolitikken, genindføres i direktivteksten.

Henstilling 9

Artikel 11, stykke 1, litra c) (nyt)

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. For at afgøre, om en given affaldstype bør anses for ikke længere at være affald og for at have gennemgået en genbrugs-, genanvendelses- eller nyttiggørelsesoperation og derfor bør omklassificeres som et sekundært produkt, materiale eller stof, vurderer Kommissionen, om følgende betingelser er til stede:

a)	omklassificering vil ikke medføre generelle negative miljøvirkninger

b)	der findes et marked for det pågældende sekundære produkt, materiale eller stof.

a)	omklassificering vil ikke medføre generelle negative miljøvirkninger

b)	der findes et marked for det pågældende sekundære produkt, materiale eller stof.

c)	det sekundære produkt, materiale eller stof har gennemgået en behandling og er ved at indgå i en ny cyklus som et produkt eller materiale med egenskaber, der svarer til ubehandlede materialers eller stoffers egenskaber.

Begrundelse

Der henstilles til, at end-of-waste kriteriet først finder anvendelse, når affaldet har gennemgået en behandling. Dette betyder, at det ikke er muligt at undtage affald fra affaldslovgivningen, før dette rent faktisk kan indgå i en ny produktionscyklus, og før det udviser en kvalitet, der svarer til ubehandlet materiales eller ubehandlede stoffers kvalitet.

Henstilling 10

Artikel 11, stk. 2

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

2. På grundlag af sin vurdering vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger for visse kategorier af affald, alt efter de heri indeholdte produkter, materialer eller stoffer, idet den opstiller de miljø og kvalitetskriterier, der skal opfyldes, for at det pågældende affald kan anses for at være blevet til et sekundært produkt, materiale eller stof.

2. På grundlag af sin vurdering skal vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, i et direktiv om, hvornår affald ophører med at være affald, foreslå gennemførelsesforanstaltninger for visse kategorier af affald, alt efter de heri indeholdte produkter, materialer eller stoffer, idet den opstiller de miljø- og kvalitetskriterier, der skal opfyldes, for at det pågældende affald kan anses for at være blevet til et sekundært produkt, materiale eller stof. Kommissionen gennemfører en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger.

Begrundelse

Artikel 11 anfører kriterierne for, hvornår affald ophører med at være affald, og dermed det fremtidige anvendelsesområde for affaldslovgivningen. Valget af miljømæssige kriterier og det niveau, de skal fastsættes på, er ikke blot et teknisk, men også et politisk emne. Fortsat mangel på strenge kriterier for brugen af sådanne begreber kan medføre forvirring og endda diskussioner mellem uenige interessegrupper. Gennemførelsesforanstaltningerne bør derfor gøres til genstand for en politisk drøftelse. Fremlæggelse af forslag til et særskilte direktiv om, hvornår affald ophører med at være affald, vil gøre det muligt at undgå alt for hyppige ændringer af affaldsdirektivet. Eftersom sådanne forslag har miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser, bør de ledsages af en konsekvensanalyse, herunder en bredt anlagt høring af alle interesserede parter.

Henstilling 11

Artikel 13

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen opstiller en liste over farligt affald efter proceduren i artikel 36, stk. 2, i det følgende benævnt »listen«.

Ved listens udarbejdelse tages der hensyn til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.

Kommissionen opstiller en liste over farligt affald efter proceduren i artikel 36, stk. 2, i det følgende benævnt »listen«.

Ved listens udarbejdelse tages der hensyn til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.

Begrundelse

Artiklen er overflødig, eftersom kravene til opstillingen af en liste over farligt affald allerede er anført i artikel 4.

Henstilling 12

Artikel 15

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

Medlemsstaten meddeler Kommissionen sådanne tilfælde i den i artikel 34, stk. 1, nævnte rapport og stiller den fornødne dokumentation til rådighed.

2. Kommissionen revurderer listen på grundlag af de modtagne meddelelser og afgør efter proceduren i artikel 36, stk. 2, om den skal tilpasses.

1. Hvis en medlemsstat kan dokumentere, at en given affaldstype, der er optaget på listen som farligt affald, ikke udviser nogen af egenskaberne i bilag III, kan den behandle det pågældende affald som ikke-farligt affald. Medlemsstaten meddeler den Kommissionen sådanne tilfælde i den i artikel 34, stk. 1, nævnte rapport og stiller den fornødne dokumentation til rådighed.

2. Kommissionen revurderer listen på grundlag af de modtagne meddelelser og afgør efter proceduren i artikel 36, stk. 2, om den skal tilpasses.

3. Medlemsstaten kan behandle det pågældende affald som ikke-farligt affald, når tilpasningen af listen er blevet vedtaget.

Begrundelse

Ensartet klassificering af affald som farligt eller ikke-farligt er en vigtig forudsætning for implementering af Fællesskabets lovgivning herunder Rådets forordning 93/259 EF om grænseoverskridende transport af affald. Denne klassificering er genstand for løbende drøftelser i den Tekniske Tilpasnings Komité. Ændringer må ikke overlades til den enkelte medlemsstat, men bør først indtræde efter drøftelser herom mellem repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen.

Henstilling 13

Artikel 16

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 16

Adskillelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende betingelser opfyldes, hvis farligt affald blandes med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer:

a)	blandingen gennemføres af et anlæg eller en virksomhed, som har indhentet tilladelse i overensstemmelse med artikel 19

b)	betingelserne i artikel 7 er opfyldt

c)	miljøbelastningen fra håndteringen af affaldet forværres ikke

d)	blandingen sker i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik.

2. Medmindre andet følger af tekniske og økonomiske gennemførlighedskriterier, der fastsættes af medlemsstaterne, skal farligt affald, som i strid med betingelserne i stk. 1 er blandet med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer, om nødvendigt adskilles herfra til sikring af, at betingelserne i artikel 7 opfyldes.

Artikel 16

Adskillelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende betingelser opfyldes hvis farligt affald blandes med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer:

a)	det er forbudt for affaldsproducenter, -indsamlere og –transportører at blande farligt affald med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer

hvis farligt affald blandes:

a) i)

gennemføres blandingen gennemføres af et anlæg eller en virksomhed, som har indhentet tilladelse i overensstemmelse med artikel 19

b) ii)

skal betingelserne i artikel 7 være opfyldt er opfyldt

c) iii)

må miljøbelastningen fra håndteringen af affaldet ikke forværres ikke

d) iv)

skal blandingen sker i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik.

v)	skal den færdige blanding behandles i overensstemmelse med de regler, der gælder for farligt affald, uanset dens endelige sammensætning.

Begrundelse

Ganske vist må kun anlæg med tilladelse hertil gennemføre blandingen. Det skal dog bemærkes, at ulovlig affaldsblanding i henhold til artikel 16, stk. 2, skal adskilles, »medmindre andet følger af tekniske og økonomiske gennemførlighedskriterier, der fastsættes af medlemsstaterne«. Det bør slås klart fast i direktivet, at blanding er forbudt for affaldsproducenter, -indsamlere og -transportører. For at undgå, at blandingen udelukkende gennemføres med det formål at fortynde de forurenende stoffer, skal det desuden præciseres, at blandingen skal behandles i henhold til reglerne for farligt affald.

Henstilling 14

Artikel 19, stk. 1

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Medlemsstaterne kræver, at alle anlæg eller virksomheder, som påtænker at udføre bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer, indhenter tilladelse fra de nationale kompetente myndigheder.

Tilladelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)	arten og mængden af affald, der kan behandles

b)	for hver type operation, tilladelsen omfatter: de tekniske krav, det pågældende anlæg skal opfylde

c)	de sikkerhedsmæssige forholdsregler, der skal træffes

d)	for hver type operation: den metode, der skal anvendes.

Der kan anføres yderligere betingelser og forpligtelser i tilladelsen.

Tilladelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)	arten og mængden af affald, der kan behandles

b)	for hver type operation, tilladelsen omfatter: de tekniske krav, det pågældende anlæg skal opfylde

c)	de sikkerhedsmæssige forholdsregler, der skal træffes

d)	for hver type operation: den metode, der skal anvendes.

Der kan anføres yderligere betingelser og forpligtelser i tilladelsen, såsom kvalitetskrav til affaldsbehandlingen.

Begrundelse

Direktivets artikel 19 bør i lyset af sine miljømæssige konsekvenser fastsætte, at det er muligt at opstille kvalitetskrav til affaldsbehandlingen.

Henstilling 15

Artikel 21

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 36, stk. 2, vedtage mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 36, stk. 2, en politisk procedure, der inddrager alle relevante aktører, og efter at have gennemført en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger, vedtage mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Medlemsstaterne kan fastlægge højere standarder for godkendelse med udgangspunkt i en national behovs- og proportionalitetsvurdering og i henhold til EF-traktaten.

Begrundelse

I overensstemmelse med ændringsforslag 5, 6 og 9 opfordrer dette ændringsforslag til politiske og ikke kun tekniske drøftelser. Vedtagelse af mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde bør være genstand for en politisk beslutningsprocedure, der inddrager alle relevante aktører. I lyset af det ansvar og de kompetencer på affaldsområdet, som de lokale og regionale myndigheder bærer og råder over, bør disse i det mindste høres, inden gennemførelsesforanstaltningerne foreslås, og have mulighed for at overveje den konsekvensanalyse, som Kommissionen bør gennemføre, inden den fremlægger et forslag.

Henstilling 16

Artikel 26, stk. 1

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1 udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner, som skal revurderes mindst hvert femte år.

Disse planer skal hver for sig eller tilsammen dække hele den pågældende medlemsstats område.

1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1 udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner, som skal revurderes mindst hvert femte fjerde år.

Disse planer skal hver for sig eller tilsammen dække hele den pågældende medlemsstats område.

Begrundelse

Hyppigheden, hvormed affaldshåndteringsplanerne ændres, bør synkroniseres med, hvad der gælder for de programmer til forebyggelse af affald, der er beskrevet i artikel 29. Revisionen af affaldsforebyggelsesprogrammerne er fastsat i artikel 31 og knyttet sammen med de i artikel 34 fastsatte rapporteringskrav, der bestemmer, at der skal udarbejdes rapporter hvert tredje år. Ved at synkronisere både affaldshåndterings- og –forebyggelsesprogrammerne og ved at udarbejde sektoropdelte rapporter vil der blive indført en regelmæssig praksis hos de relevante myndigheder, som vil hjælpe disse til at leve op til direktivets rapporteringskrav.

I forbindelse med disse kriterier er det vigtigt at nævne, at der bør gives de kompetente myndigheder passende ressourcer til at løse opgaven.

Henstilling 17

Artikel 29, stk. 1

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udarbejder senest den [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med artikel 1.

Disse programmer indarbejdes i affaldshåndteringsprogrammerne som nævnt i artikel 26 eller fungerer som særskilte programmer. De udarbejdes på det geografiske niveau, der bedst kan sikre, at de gennemføres effektivt.

1. Medlemsstaterne udarbejder senest den [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med artikel 1. Disse programmer revideres mindst hvert fjerde år.

Programmerne og de deri indeholdte foranstaltninger skal som et minimum tage sigte på en stabilisering af affaldsproduktionen senest i 2010 og på yderligere betydelige reduktioner i affaldsproduktionen senest i 2020.

Begrundelse

Som nævnt i begrundelsen til ændringsforslag 14 bør hyppigheden, hvormed affaldsforebyggelsesprogrammerne ændres, synkroniseres med, hvad der gælder for affaldshåndteringsplanerne. Revisionen af affaldsforebyggelsesprogrammerne er fastsat i artikel 31 og knyttet sammen med de i artikel 34 fastsatte rapporteringskrav, der bestemmer, at der skal udarbejdes rapporter hvert tredje år. Synkroniseringen af rapporteringskravene foreslås af de samme årsager som dem, der er nævnt under begrundelsen til ændringsforslag 14.

Affaldsforebyggelsesprogrammer, der tager sigte på at tackle én af de største udfordringer inden for affaldspolitik, nemlig en reduktion af affaldsproduktionen, og det reviderede rammedirektiv, bør opstille milepæle, som gør det muligt at måle fremskridtene. Opstilling af klare reduktionsmål er også på linje med de målsætninger og prioriterede indsatsområder, der er fastsat i Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram vedrørende affald.

Artikel 29 fastsætter, at affaldsforebyggelsesprogrammer udarbejdes på det geografiske niveau, der bedst kan sikre, at de gennemføres effektivt, og derfor er det vigtigt, at der tildeles dette niveau passende ressourcer.

Henstilling 18

Artikel 30, stk. 2

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

2. For at kunne følge og vurdere resultaterne af de enkelte foranstaltninger fastlægger medlemsstaterne specifikke kvalitative og kvantitative mål og indikatorer for hver enkelt foranstaltning eller kombination af foranstaltninger, der træffes.

2. Medlemsstaterne fastlægger specifikke kvalitative og kvantitative mål. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med den i art. 36, stk. 2, omtalte procedure kvalitative og kvantitative vejledende mål samt generelle indikatorer for hver enkelt foranstaltning eller kombination af foranstaltninger, der træffes., som medlemsstaterne benytter for at kunne følge og vurdere resultaterne af de enkelte foranstaltninger.

Begrundelse

Opstilling af kvalitative og kvantitative mål på nationalt plan kan afspejle forskellene mellem medlemsstaternes respektive situationer. At fremskridtene følges og vurderes efter en vedtagen metode, vil sætte Kommissionen i stand til at videreudvikle forebyggelsespolitikken.

Henstilling 19

Artikel 34, stk.1

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Hvert tredje år underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv i form af en sektorrapport.

Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en model, som udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF. Rapporten sendes til Kommissionen inden ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.

I disse rapporter anfører medlemsstaterne oplysninger om udviklingen i gennemførelsen af deres affaldsforebyggelsesprogrammer.

Som led i rapporteringsforpligtelserne indsamles data om køkken- og madaffald, på grundlag af hvilke der kan opstilles regler om forsvarlig brug, nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse af dette affald.

1. Hvert tredje fjerde år underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv i form af en sektorrapport.

I disse rapporter anfører medlemsstaterne oplysninger om udviklingen i gennemførelsen af deres affaldsforebyggelsesprogrammer.

Begrundelse

Af samme årsager som anført i forbindelse med henstilling 14 og 15 skal sektorrapporternes hyppighed afstemmes med kravene i forbindelse med affaldsforebyggelsesprogrammerne og affaldshåndteringsplanerne.

Henstilling 20

Artikel 35

Kommissionens tekst	Regionsudvalgets ændringsforslag
Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 36, stk. 2, de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling.	Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 36, stk. 2, en politisk procedure, som inddrager de relevante aktører, og efter en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Begrundelse

Bilagene til direktivet spiller en stor rolle for den fremtidige affaldslovgivning. Som påpeget i henstilling 5 og 6, foreslås det, at bilag I og bilag II — der skitserer en klassificering af den fremtidige affaldsbehandling — overføres til en særlig forordning. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at tilpasning af bilagene til det videnskabelige og det tekniske fremskridt stiller krav om en politisk og ikke bare en teknisk debat. De relevante aktører bør inddrages i den politiske beslutningsproces, og i betragtning af deres ansvar og kompetence i forbindelse med affaldsspørgsmål bør de lokale og regionale myndigheder som et minimum høres, før der foreslås gennemførelsesbestemmelser. Som nævnt i henstilling 5 bør de relevante aktører også have mulighed for at drøfte den konsekvensanalyse, som Kommissionen skal udføre forud for fremsættelse af forslag om ændringer af lovgivningen.

Henstilling 21

Bilag I

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

D 1 Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg)

D 2 Behandling i jordmiljø (f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden)

D 3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f. eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter)

D 4 Deponering i overfladevand (f. eks. udledning af flydende affald eller slam i udgravninger, småsøer eller laguner)

D 5 Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø)

D 6 Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning

D 7 Dumpning, herunder nedgravning i havbunden

D 8 Biologisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer

D 9 Fysisk-kemisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer (f.eks. fordampning, tørring, kalcinering)

D 10 Forbrænding på landjorden

D 11 Forbrænding på havet

D 12 Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine)

D 13 Blanding forud for en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer

D 14 Rekonditionering forud for en af de i D 1 til D 13 omhandlede operationer

D 15 Oplagring forud for en af de i D 1 til D 14 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret).

D 1

Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg)

D 2

Behandling i jordmiljø (f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden)

D 3

Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f. eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter)

D 4

Deponering i overfladevand (f. eks. udledning af flydende affald eller slam i udgravninger, småsøer eller laguner)

D 5

Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø)

D 6

Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning

D 7

Dumpning, herunder nedgravning i havbunden

D 8

Biologisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer

D 9

Fysisk-kemisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer (f.eks. fordampning, tørring, kalcinering)

D 10

Forbrænding på landjorden

D 11

Forbrænding på havet

D 12

Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine)

D 13

Blanding forud for en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer

D 14

Rekonditionering forud for en af de i D 1 til D 13 omhandlede operationer

D 15

Oplagring forud for en af de i D 1 til D 14 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret).

Begrundelse

Bilag I bør overføres til forordning nr. Xxxxx og bør udgå her, jf. begrundelsen til henstilling 5.

Henstilling 22

Bilag II

Kommissionens tekst

Regionsudvalgets ændringsforslag

R 1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling

Dette omfatter forbrændingsanlæg for fast husholdningsaffald med en virkningsgrad på mindst:

0,60 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009

0,65 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008,

beregnet efter følgende formel:

Virkningsgrad = (Ep -( Ef + Ei))/(0,97 x (Ew + Ef)),

hvor:

Ep er den årligt producerede energi i form af varme eller elektricitet. Den beregnes ved, at energi i form af elektricitet multipliceres med 2,6 og energi i form af varme fremstillet til kommerciel brug multipliceres med 1,1 (GJ/år)

Ef er den årlige energitilførsel til systemet fra brændsler, som bidrager til produktionen af damp (GJ/år)

Ew er den energi, der på årsbasis er indeholdt i det behandlede affald, beregnet ud fra affaldets nedre nettobrændværdi (GJ/år)

Ei er den årligt importerede energimængde, uden Ew og Ef (GJ/år)

0,97 er en faktor til beregning af energitab på grund af bundaske og stråling.

R 2 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler

R 3 Recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse)

R 4 Recirkulering eller genvinding af metaller og metalforbindelser

R 5 Recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer

R 6 Regenerering af syrer eller baser

R 7 Genvinding af komponenter, der har været benyttet til forureningsbekæmpelse

R 8 Genvinding af komponenter fra katalysatorer

R 9 Regenerering og anden genbrug af olie

R 10 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi

R 11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10

R 12 Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af operationerne R 1 til R 11

R 13 Oplagring af affald forud for en af de i R 1 til R 12 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor det er produceret).

R 1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling

Dette omfatter forbrændingsanlæg for fast husholdningsaffald med en virkningsgrad på mindst:

0,60 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009

0,65 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008,

beregnet efter følgende formel:

Virkningsgrad = (Ep -( Ef + Ei))/(0,97 x (Ew + Ef)),

hvor:

Ef er den årlige energitilførsel til systemet fra brændsler, som bidrager til produktionen af damp (GJ/år)

Ew er den energi, der på årsbasis er indeholdt i det behandlede affald, beregnet ud fra affaldets nedre nettobrændværdi (GJ/år)

Ei er den årligt importerede energimængde, uden Ew og Ef (GJ/år)

0,97 er en faktor til beregning af energitab på grund af bundaske og stråling.

R 2

Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler

R 3

Recirkulering eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse)

R 4

Recirkulering eller genvinding af metaller og metalforbindelser

R 5

Recirkulering eller genvinding af andre uorganiske stoffer

R 6

Regenerering af syrer eller baser

R 7

Genvinding af komponenter, der har været benyttet til forureningsbekæmpelse

R 8

Genvinding af komponenter fra katalysatorer

R 9

Regenerering og anden genbrug af olie

R 10

Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi

R 11

Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10

R 12

Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af operationerne R 1 til R 11

R 13

Oplagring af affald forud for en af de i R 1 til R 12 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor det er produceret).

Begrundelse

Bilag II bør, som anført i begrundelsen til henstilling 5, overføres til en særlig forordning og udgå her.

Bruxelles, den 14. juni 2006

Michel DELEBARRE

Formand for

Regionsudvalget

(1) EUT C 73 af 23.3.2004, s. 63.