22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/29

1)

En ny og moderne europæisk industripolitik, som er rettet mod vores industris konkurrenceevne, er en absolut topprioritet på dagsordenen »Vækst og Beskæftigelse«. Den problematik, det drejer sig om her, gør sig som bekendt gældende i alle EU's regioner, og dynamikken i den underliggende proces er stærk og tvingende. Regionsudvalget glæder sig derfor over Kommissionens ambitioner samt over dens beredthed til at satse kraftigt på at lette de nødvendige reformer;

2)

I lyset af de hastige forandringer i verdensøkonomien må der sættes ind her og nu. Den europæiske industris konkurrencemæssige stilling er under stærkt pres, hvilket indebærer, at fornyelsen af den europæiske industripolitik må foregå i et hurtigere tempo og gøres mere slagkraftig. Regionsudvalget påskønner, at Kommissionen har rådført sig med og fået tilbagemeldinger fra organisationer fra mange sektorer, men er ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt som udgangspunkt. I den globale økonomiske konkurrence vil Europa først og fremmest udvikle sin styrke i konkurrencedygtige regioner, omtalt nedenfor som »valleys«, inspireret af »silicon valley«-begrebet og filosofien fra World Economic Forum. Disse europæiske »valleys«, der bygger på gamle industrier og sektorer, bliver drivkraften i den økonomiske og sociale fornyelse;

3)

Eksempler på sådanne regioner er Stockholm, Cambridge, Bayern, Rhône-Alpes, Sydøstholland, samt fremspirende regioner såsom Värmland, Riga og Sachsen-Anhalt. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at gøre ovenstående til kernen i sin nye industripolitiske strategi og dermed øve større indflydelse på dannelsen af regionale økonomiske koncentrationer i Europa. Dette indebærer en væsentlig opstramning af de aktuelle forslag, som nøjes med at skabe rammebetingelser og ud fra den betragtning ikke er innovative nok. I den nye europæiske industripolitik må der navnlig satses på tværsektorielle udviklingstendenser, hvor der sættes fokus på nye kombinationer mellem teknologi, produkt og marked;

4)

Regionsudvalget stiller i nærværende udtalelse en række konkrete forslag vedrørende en mere dybtgående og omfattende integration af EU-instrumenterne. Allerede under det kommende tyske formandskab må der lægges et solidt grundlag herfor, og vi opfordrer Kommissionen og Parlamentet til at udforme en mere innovativ og offensiv politik —

1.1

Kommissionen opstiller i sit arbejdsprogram syv forslag til initiativer på tværs af sektorerne med henblik på at opnå en samlet tilgang til de udfordringer, som forskellige industrier, her samlet i grupper, har til fælles, og styrke synergien mellem forskellige indsatsområder:

1.2

Disse foranstaltninger er alle, uden undtagelse, af stor betydning for den europæiske industris muligheder for at forbedre konkurrenceevnen. Generelt går Regionsudvalget derfor helhjertet ind for forslagene. Udvalget ser gerne, at der lægges særlig vægt på håndtering af strukturelle ændringer i industrien. Lige så stor vægt bør der imidlertid lægges på det nye program for forenkling af lovgivningen. Det er sagens kerne i denne sammenhæng: der må gives plads for befordring og fremme af en ny industripolitik, der hidrører fra regionerne. EU's konkurrenceevne bør indgå som et centralt punkt i debatten om, hvordan globaliseringens udfordringer og muligheder skal håndteres for at sikre vores børns velfærd. Vi afviser enhver protektionistisk strategi rettet mod fortiden og fastholdelse af tidligere opnåede resultater. Initiativer såsom den globaliseringsfond, Kommissionen har foreslået, må ikke lanceres i defensivt øjemed, men i stedet med henblik på udviklingsfremme, f.eks. uddannelse til nye, lovende sektorer.

1.3

Regionsudvalget plæderer for, at der mere udtrykkeligt henvises til Kommissionens regionale innovationspolitik, som i høj grad tager sigte på at befordre klyngedannelser og nye samarbejdsformer. Der er allerede i Europa en række gode eksempler på samspillet mellem Kommissionen og regionerne, f.eks. handlingsprogrammet for innovation i Noord-Brabant 2005-2010 »Connecting, creating and enabling winners«.

1.4

Navnlig gennem forslag til horisontale initiativer på tværs af sektorerne er der muligheder for udvikling af en moderne og bedre integreret europæisk industripolitik. På den baggrund vil vi kort gennemgå nogle af de foreslåede initiativer, og lægger i den forbindelse vægt på at udforske mulighederne for at anlægge en mere integreret strategi.

1.5

På verdensplan vil energi og miljø stå højt på dagsordenen i de kommende år.

Kommissionen bør fremelske et klima, hvor trusler kan omsættes til muligheder. Inden for disse områder ligger der interessante nye markeder og muligheder for den europæiske industri- og forskningspolitik.

Dette vil bidrage til, at energi og bæredygtig udvikling (miljøvenligere produkter og produktionsprocesser) ikke behandles særskilt, men bliver en helt integreret del af industri- og innovationspolitikken. Udviklingen af alternative energikilder bør skænkes mere opmærksomhed. Energiomkostningerne udgør en betragtelig del af industriens udgifter. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne til at øge sammenkoblingskapaciteten, således at en liberalisering af energimarkedet kan gøre det muligt for erhvervslivet at købe gas og elektricitet i hele Europa. Et aktivt bidrag til skabelse af lige vilkår i Europa kan ydes ved, at lokale og regionale myndigheder indtræder som aktive aktionærer i energiselskaber.

1.6

Regionsudvalget understreger, at den nye industripolitik skal ses i globaliseringssammenhæng og som led i Lissabon-strategien. Omstruktureringen i regioner og stater er et resultat af denne udvikling. Som udvalget understregede i sin udtalelse om omstruktureringer og virksomhedsudflytninger (CdR 148/2005 fin), må det sikres, at omstruktureringen håndteres korrekt (i den sammenhæng henvises også til vores tidligere bemærkning om en udviklingsorienteret frem for en defensiv anvendelse af globaliseringsfonden). I forbindelse med en gennemførelse på EU-plan er det nødvendigt at fremme den økonomiske og sociale samhørighed: Det må også være basis for et bedre fungerende og mere fleksibelt europæisk arbejdsmarked. Debatten bør i højere grad centreres om det prioriterede område »social innovation«. Kernespørgsmålet er, hvordan vi kan sætte europæiske arbejdstagere på alle niveauer bedre i stand til at indgå i til tider meget gennemgribende omstruktureringer uden at blive ramt af strukturarbejdsløshed.

1.7

En forbedring af arbejdsproduktiviteten, arbejdsdeltagelsen og arbejdsmobiliteten er af afgørende betydning for EU's konkurrenceevne. Der må satses mere på disse områder, både i medlemsstaternes politikker og i EU's programmer og strukturfonde. Endvidere må adgangen for højtuddannede fra tredjelande til EU's arbejdsmarked (midlertidigt) lettes. En sådan liberalisering bidrager også til at forbedre EU's konkurrenceevne.

1.8

Regionsudvalget konstaterer, at nogle vigtige europæiske fremstillingssektorer stadig står stærkt over for deres konkurrenter, men globaliseringen kan også få negative følger for disse sektorer. Det er meget vigtigt for EU's konkurrencestilling, at intellektuel og industriel ejendomsret beskyttes i tilstrækkelig grad. Beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret stimulerer innovative tiltag og udvikling af nye virksomhedsformer. Lovgivningsrammen må tilpasses den hastige teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Lovgivningen på dette område må gøres klarere og tilbyde retssikkerhed. Både på europæisk plan (fællesskabslovgivning) og på verdensplan (WTO, TRIPS) må der udformes og gennemføres regler. Mange SMV-iværksættere, som er drivkraften bag innovation, ved stadig ikke præcist, hvordan de skal reagere på overtrædelser af deres intellektuelle ejendomsret. De ekstremt høje håndhævelsesudgifter, der er meget større i Europa end f.eks. i USA, er i øvrigt et stort problem for mange små og mellemstore virksomheder. Hvad angår patentansøgningsomkostninger er det endvidere af største betydning, at et EU-patent nu bliver en realitet efter 30 års diskussion. Fem år efter, at Kommissionen offentliggjorde et konkret forslag, sidder sagen stadig fast i Rådet pga. uoverensstemmelser om sprogordningen. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde et harmoniseringsdirektiv med grundlag i EF-traktatens artikel 95. Herved kan nationale patentordninger opretholdes samtidig med, at princippet om gensidig anerkendelse indføres. Ved at begrænse antallet af sprog til den pågældende medlemsstats sprog samt engelsk kan omkostningerne ved EF-patentet reduceres betydeligt, hvilket navnlig kommer SMV'er til gode. På denne måde skabes der et internationalt, konkurrerende patent. Desuden må den patentafgift, som hidtil er blevet opkrævet i mange EU-lande, og som ingenlunde tjener som incitament for innovationsudvikling, sænkes til et minimum.

1.9

Sammen med strukturfondene spiller det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (RP7) og programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) en meget vigtig rolle for fremme og styring af forskning og innovation. RP7-midlerne er meget vigtige for EU's konkurrencestilling og styrkelsen af højteknologiske regioner. Der må ikke skæres i budgettet i de finansielle overslag.

1.10

I nærværende udtalelse opfordres der kraftigt til at stimulere sammenhængende økonomiske klynger i EU's regioner (europæiske »valleys«). Til den ende er det nødvendigt at åbne mulighed for en samlet anvendelse af strukturfonde og rammeprogrammer såsom det syvende rammeprogram og CIP. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at komme med konkrete forslag herom.

Det er bl.a. vigtigt at koncentrere ressourcer om topforskning. Nøgleord i den sammenhæng er stimulering af åben innovation, klyngedannelse og regioner.

1.11

For at udvikle en bæredygtig økonomisk model for en højteknologisk region er det ikke nok at investere kraftigt i forskning. Det viser bl.a. erfaringerne fra regionen Brainport-Eindhoven. Stimulering af en lang række forskellige anvendelser af en bestemt viden inden for adskillige innovationskæder sikrer nye beskæftigelsesmuligheder på alle niveauer og forankring af viden i en region. Små og mellemstore virksomheder har således ret til den samme form for stimulans som udviklerne af viden. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at anvende strukturfondene mere målrettet og som multiplikator for at stimulere et antal innovationskæder pr. region. På den måde kan der skabes et meget stort antal nye job på universitetsniveau og på det grundlæggende og videregående erhvervsuddannelsesniveau.

1.12

I forbindelse med det sidste punkt opfordrer Regionsudvalget til, at der lægges særlig vægt på at sikre små og mellemstore virksomheder adgang til EU's rammeprogrammer og fonde. Udvalget har erfaret, at dette er et stort problem, og uden forenkling vil målet om først og fremmest at stimulere SMV'ers udvikling kun have ringe mulighed for at lykkes. Det er vigtigt at skabe en mere åben innovationskultur for at give SMV'er lettere adgang til midler og til mere integrerede projekter.

1.13

Erfaringerne fra den regionale innovationspolitik viser, at SMV'er først og fremmest kan drage nytte af vekselvirkningen med større foretagender. Regionsudvalget opfordrer derfor til, at EU's industripolitik mere udtrykkeligt henviser til vekselvirkningen mellem de store virksomheder (1) og SMV'er. Af lige så stor betydning er vekselvirkningen mellem SMV'er og forskningscentre.

1.14

Til sidst endnu en bemærkning om mulighederne for en stærkere integreret europæisk industripolitik. Der bør navnlig satses på integrering med politikken for bæredygtig udvikling og social samhørighed. Heri ligger en vigtig udfordring for Europa. Med dette program kan Kommissionen bidrage til, at der som led i udviklingen af et bæredygtigt europæisk vidensamfund gøres en indsats for nye samarbejdsformer og produkt/markedskombinationer inden for sundhedsindustri (medicinsk-teknisk innovation), miljø og energi. For de europæiske industrier ligger der her interessante nye markeder.

1.15

I øvrigt har vi allerede været inde på tendensen til klyngedannelse og specialisering inden for de vigtigste økonomiske aktiviteter i Europa. Denne kan styrkes på andre politikområder, f.eks. inden for fysisk planlægning og modernisering af infrastrukturer. EU-politikken bør lægge større vægt på skabelse af stabile og favorable vilkår for (grænseoverskridende) internationalt førende etableringssteder, som er tilsluttet en moderne europæisk infrastruktur og dermed gjort lettilgængelige.

Endvidere støtter Regionsudvalget den idé om oprettelse af et EU-universitet (European Institute of Technology — EIT), som formanden for Kommissionen, José Barroso, har fremsat. Med et europæisk topuniversitet kan en yderligere hjerneflugt mod andre dele af verden forebygges. Det er på høje tid, at EU får stablet et institut på benene, der kan måle sig med f.eks. MIT i Boston.

1.16

De nye initiativer, som Kommissionen vil foreslå, er følgende:

1.17

Arbejdsprogrammets underliggende sektorstudier viser, at mange europæiske industrier formår at kunne forblive konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Afgørende for 'world class performance' er industriens tilpasningsevne, når den stilles over for videns- og innovationskrav i forbindelse med nye produkter og produktionsprocesser.

1.18

Det er vigtigt, at forandrings- og reformprocessen fortsat støttes både af EU og af de enkelte medlemsstater. Det kan konstateres, at EU's aktuelle rammeprogrammer kombineret med dets (nye) strukturfonde udgør et effektivt instrument til fremme af denne proces.

1.19

Ved fastsættelsen af EU's strategiske dagsordener er koncentrering og mængde afgørende for sektorer som maskin- og systemindustrierne. De strategiske dagsordener ENIAC og Artemis er i den sammenhæng af væsentlig betydning for europæiske og nationale investeringer på området.

1.20

Ud over vedvarende at have opmærksomheden rettet mod sektorernes konkurrencestilling er det imidlertid også vigtigt at slå fast, at Europas fremtidige velfærd vil blive mere og mere afhængig af tværsektorielle aktiviteter. Dette bør være genstand for særlig opmærksomhed i Kommissionens arbejdsprogram. Ved at fremme »sammenstød mellem sektorer« kan industripolitikken bidrage til at sætte skub i udviklingen på dette område. Dette fører pr. definition til opsigtsvækkende eksempler på produkt- og markedsinnovation. Denne udvikling kan allerede spores i en række sektorer, herunder fødevarer og lægemidler (biovidenskab), biomedicinsk teknik, motorsystemer og højteknologiske systemer.

1.21

I lyset heraf er de fire overordnede kategorier, der nævnes i Kommissionens arbejdsprogram, ikke dækket tilstrækkeligt. Hos biovidenskaben savnes f.eks. det vigtige område »molekylær medicin«. Endvidere bør navnlig nanoelektronik og indbyggede systemer udtrykkeligt nævnes. Også mode og design bør på baggrund af den aktuelle udvikling på området formuleres bredere som »kreativ industri«.

1.22

Det forekommer derfor mere og mere væsentligt at fremme sammenhængende klynger af industriel aktivitet og befordre nye, spirende industrielle aktiviteter. Dette bør kraftigere og mere eksplicit fremgå af Kommissionens arbejdsprogram.

1.23

Den såkaldte klyngemodel — intensivt og strukturelt samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutter — er i den sammenhæng en væsentlig succesfaktor for alle innovative regioner i Europa. Eksempler herpå er Stockholm, Bayern, Ile-de-France, Rhône-Alpes og Zuid-Oost Nederland. Som led i en fornyet og bedre integreret europæisk industripolitik fortjener en sådan klyngestrategi betydelig støtte.

2.1

Kommissionens arbejdsprogram bygger videre på Lissabon-strategien og Göteborg-målene og udgør i den henseende et sammenhængende hele. Som allerede nævnt flere gange indeholder programmet mange gode og værdifulde hensigter. Der er kun få, som vi ikke er enige i. Der efterlyses imidlertid en tydelig fremtidsvision for, hvordan Europa kan udmærke sig i forhold til konkurrenterne i resten af verden;

2.2

Regionsudvalget anbefaler, at der udvikles et fremtidsbillede, der skal virke stimulerende og vække begejstring. Hvor står Europa i 2027? Hvordan vil de europæiske industrier have reageret på de opgaver, som blev opstillet i 2006? Hvordan vil investeringen i »intelligente regioner« have sikret økonomisk og social fornyelse i alle EU's medlemsstater? I hvor høj grad vil det være lykkedes os i et bæredygtigt vidensamfund at skabe nye muligheder og markeder inden for energi, miljø og sundhedsindustrien? Osv. osv.

2.3

Det anbefales at satse kraftigere på lovende udviklingstendenser i de forskellige regioner og i den forbindelse sikre tilslutning til økonomiske koncentrationer og specialiseringer, som vil vinde betydning i Europa i de kommende år. Udgangspunktet er, at satsningen på førende regioner skal bidrage kraftigt til en generel økonomisk og social fornyelse i alle EU's medlemsstater;

2.4

Det anbefales, at der inden for rammerne af EU's nye industripolitik fastlægges kriterier for kortlæggelse af kommende førende regioner på europæisk plan og i de enkelte medlemsstater med henblik på, at europæiske investeringsprogrammer kan rettes mod disse konkurrencedygtige regioner for at supplere de nationale og regionale investeringer, men også for at understøtte regionernes materielle og immaterielle produktion.

Denne nye europæiske industripolitik, der sætter fokus på lovende udviklingsmuligheder og på nye regionale økonomiske koncentrationer, må inden for rammerne af »ny solidaritet« også tage eksplicit hensyn til behovet for at stimulere regioner med et udviklingsefterslæb. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at indbygge en løftestangseffekt, f.eks. ved at gøre bidrag fra EU's rammeprogrammer og strukturfonde betinget af indgåelsen af tværregionale økonomiske partnerskaber.

2.5

Stimulering af førende europæiske sektorer med henblik på, at de også kan blive toneangivende på internationalt niveau, er og bliver en vigtig målsætning for EU's industripolitik. Den fremtidige velfærd vil imidlertid blive mere og mere afhængig af tværsektorielle aktiviteter. Det anbefales at gøre den selvstændige udvikling, der allerede finder sted, mere synlig og lade den indgå i de »overordnede kategorier« i Kommissionens arbejdsprogram.

2.6

Det anbefales derfor, at Kommissionen i sin nye industripolitik lægger større vægt på den strategiske betydning af en tværsektoriel strategi, som anerkender virkningen af »sammenstød mellem forskellige sektorer«. Et strukturelt samarbejde mellem myndigheder, erhvervslivet og forskningsinstitutter, også kaldet »triple helix«, er en forudsætning herfor. Denne klyngemodel er et af den nye europæiske industripolitiks visitkort.

2.7

Stimuleringen af »sammenstød mellem sektorer« har til hensigt at fremme innovation og en hel ny produkt/markedskombination i industrien. Disse sammenstød foregår ikke kun inden for industriområder, men går langt videre. Sammenstød med andre områder, sociale og samfundsmæssige, sikrer en ny dynamik. Regionsudvalget henviser i den forbindelse til sammenstød med kunst og kultur (kreativ industri), sammenstød mellem kulturer (ny interkulturel iværksætterånd) eller med erhvervsuddannelser (ny knowhow). På disse områder kan og må EU spille en vigtig stimulerende rolle. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i programmerne og de nye strukturfonde.

2.8

Navnlig forslagene til tværsektorielle initiativer åbner mulighed for en mere integreret fremgangsmåde i den europæiske politik. Det anbefales at lægge vægt på følgende områder:

2.9

Kommissionens arbejdsprogram fremhæver helt med rette den innovative styrke, små og mellemstore virksomheder ligger inde med. Det afhænger imidlertid af forenklingen af EU-lovgivningen, i hvor høj grad man også reelt kan nå ud til disse virksomheder Sådan som forslagene på SMV-området ser ud i øjeblikket, vil mulighederne for f.eks. at støtte forskning og udvikling i SMV'er blive kraftigt reduceret, hvilket strider direkte imod bestræbelserne på at styrke konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Allerede nu bruger en SMV i USA gennemsnitligt 7 gange så meget på FoU som en SMV i EU.

2.10

Inden længe vil der ikke være nogen virksomheder, der kan og vil bære de administrative byrder, der er forbundet med opnåelse af en støtte på 15 %. Regionsudvalget plæderer for en meget kraftig afbureaukratisering, der skal lette SMV'ers adgang til EU's rammeprogrammer og fonde. Alle Kommissionens forslag på dette område støttes kraftigt.

Ved at inddrage de regionale myndigheder, som er det forvaltningsniveau, der er tættest på SMV, kan man lette deres adgang til EU-støtte.

2.11

Deregulering og lettelse af den administrative byrde gennem EU-lovgivningen og en tilbundsgående cost-benefit-analyse af lovgivningen er vigtige forudsætninger for, at Lissabon-målene kan virkeliggøres. Evalueringen af EU-lovgivningens indvirkning på erhvervslivet (erhvervskonsekvensanalyse) spiller en vigtig rolle i den forbindelse. En forhåndsbetingelse for at sikre kvaliteten af en sådan erhvervskonsekvensanalyse er, at den er objektiv og udføres af en uvildig tredjepart. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag på dette område. Den nederlandske uafhængige kontrolinstans (Adviescollege Toetsing Administratieve Lasten, ACTAL) vil kunne tjene som udgangspunkt i denne sammenhæng.