Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EF) nr. 3690/93 om en fællesskabsordning om regler for det minimum af oplysninger, der skal angives i fiskerilicenser (KOM(2005)0499 - C6-0354/2005 - 2005/0205(CNS))
EU-Tidende nr. 291 E af 30/11/2006 s. 0243 - 0244
P6_TA(2006)0082 Oplysninger i fiskerilicenser * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EF) nr. 3690/93 om en fællesskabsordning om regler for det minimum af oplysninger, der skal angives i fiskerilicenser (KOM(2005)0499 — C6-0354/2005 — 2005/0205(CNS)) (Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0499) [1], - der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0354/2005), - der henviser til forretningsordenens artikel 51, - der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0037/2006), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Ændring 1 Betragtning 3a (ny) (3a) Med forordning (EF) nr. 1281/2005 ændres bestemmelserne i fællesskabslovgivningen om fiskerilicenser med henblik på at tilpasse kravene om det minimum af oplysninger, der skal angives i fiskerilicenser, og præcisere den rolle, som fiskerilicenser spiller i forvaltningen af flådekapaciteten. Ændring 2 Betragtning 3b (ny) (3b) En række bestande i fællesskabets farvande oplever fortsat tilbagegang, og det er derfor nødvendigt at forbedre og udvide eksisterende bevarelsesforanstaltninger. I denne henseende er fiskerilicenser et fleksibelt og nyttigt forvaltningsredskab. Ændring 3 Betragtning 3c (ny) (3c) Målet bør være at sørge for en rationel og ansvarlig udnyttelse af levende akvatiske ressourcer og anerkende fiskerisektorens egne interesser i dens langsigtede udvikling og egne økonomiske og sociale vilkår samt forbrugernes interesser, idet der tages hensyn til de biologiske begrænsninger med behørig respekt for det marine økosystem. Ændring 4 Betragtning 3d (ny) (3d) Beslutninger om bevarelse har en vigtig indvirkning på den økonomiske og sociale udvikling i de regioner i medlemsstaterne, hvor fiskeri er en vigtig industri. [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT. --------------------------------------------------