12.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 301/94

(1)

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab pålægger dette at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk og bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den nationale og regionale forskelligartethed respekteres, og den fælles kulturarv fremhæves.

(2)

De samlede virkninger af de forskellige udvidelser af Den Europæiske Union, den øgede mobilitet som følge af det indre marked, gamle og nye migrationsstrømme, den øgede udveksling med resten af verden for så vidt angår handel, uddannelse, fritid og globaliseringen generelt øger samspillet mellem EU's borgere og enhver, der lever i EU, og de forskellige kulturer, sprog, etniske grupper og religioner i EU og andre dele af verden.

(3)

EU-borgerne og enhver, der lever i EU midlertidigt eller permanent, bør derfor have mulighed for at deltage i den interkulturelle dialog og udvikle sig fuldt ud i et mangfoldigt, pluralistisk, solidarisk og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden.

(4)

Den interkulturelle dialog og dialogen mellem borgerne indtager en central placering i EU-sammenhæng og bør have gode vilkår, så respekten for kulturel mangfoldighed styrkes, og det bliver muligt for borgerne at leve med den komplekse virkelighed i vore samfund og tilstedeværelsen af forskellige kulturelle identiteter og anskuelser. Det er desuden vigtigt at fremhæve de forskellige kulturers bidrag til medlemsstaternes kulturarv og livsstil og anerkende, at kulturen og den interkulturelle dialog er afgørende redskaber til at lære at leve sammen i harmoni.

(5)

Interkulturel dialog bidrager således til gennemførelsen af flere af EU's højtprioriterede strategier, bl.a. ved:

(6)

Den interkulturelle dialog er en vigtig dimension i mange fællesskabspolitikker og -instrumenter i forbindelse med strukturfondene og inden for uddannelse, livslang læring, ungdom, kultur, medborgerskab og sport, ligestilling mellem kønnene, beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold, bekæmpelse af forskelsbehandling og social udstødelse, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, asylpolitik og politik for integration af indvandrere, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, av-politik og forskning.

(7)

Den spiller en voksende rolle i EU's eksterne forbindelser, navnlig i forbindelse med tiltrædelses- og kandidatlande, landene på det vestlige Balkan, de lande, der forhandler om en associeringsaftale med EU, og de partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, samt andre tredjelande, særlig udviklingslande.

(8)

Med udgangspunkt i fællesskabserfaringer og -initiativer er det altafgørende at fremme inddragelsen af den enkelte borger på lige fod, af de enkelte medlemsstater og af det europæiske samfund som helhed i en interkulturel dialog, navnlig gennem det strukturerede samarbejde med civilsamfundet. Herved bidrager man til at skabe en følelse af europæisk identitet, idet man inddrager forskelligheder og former de forskellige aspekter af det at høre til et samfund.

(9)

I forbindelse med denne beslutning bør begrebet »aktivt medborgerskab i Europa« ikke kun omfatte EU-borgerne som defineret i EF-traktatens artikel 17, men enhver der lever permanent eller midlertidigt i EU.

(10)

De fælles værdier i EU er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

(11)

Det er afgørende at sikre komplementaritet og en horisontal tilgang i alle de fællesskabstiltag og nationale, regionale og lokale foranstaltninger, der indeholder et betydeligt element af interkulturel dialog, eftersom det europæiske år for interkulturel dialog vil medvirke til at gøre disse mere synlige og øge deres indbyrdes sammenhæng. De foranstaltninger, der planlægges både på fællesskabsplan og nationalt, skal, når det er relevant, udnytte de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med foranstaltninger vedrørende det europæiske år for lige muligheder for alle (2007).

(12)

Det europæiske år for interkulturel dialog bør også bidrage til at integrere interkulturel dialog som en horisontal prioritet i fællesskabspolitikker, -foranstaltninger og -programmer på tværs af sektorer og til at indkredse og formidle bedste praksis til at fremme den. Tydelig anerkendelse af bedste praksis og projekter med hensyn til interkulturel dialog vil udgøre en tilskyndelse for de berørte parter og fremme idéen i civilsamfundet.

(13)

Der kan eventuelt indledes et samarbejde med andre internationale institutioner, som f.eks. Europarådet og UNESCO, navnlig for at nyde godt af deres erfaring med og ekspertise med hensyn til fremme af interkulturel dialog.

(14)

Det er også vigtigt at sikre komplementaritet mellem det europæiske år for interkulturel dialog og samtlige eksterne aspekter af de initiativer til fremme af interkulturel dialog, der udformes inden for passende rammer, bl.a. sammen med de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, landene på det vestlige Balkan og de partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Der bør også sikres komplementaritet med ethvert samarbejdsinitiativ med tredjelande, navnlig udviklingslandene, der er relevant for målene med det europæiske år for interkulturel dialog.

(15)

Foranstaltninger til fremme af interkulturel dialog inden for rammerne af relevante instrumenter i forhold til tredjelande bør bl.a. afspejle den gensidige interesse i at udveksle erfaringer og værdier med tredjelande og fremme gensidig viden om, respekt for og forståelse af deres respektive kulturer.

(16)

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Kandidatlandene bør ikke desto mindre være nært tilknyttet foranstaltningerne vedrørende det europæiske år for interkulturel dialog via initiativer til at fremme udviklingen af den interkulturelle dialog inden for de relevante rammer for samarbejde og dialog, navnlig som led i dialogen mellem civilsamfundene i EU og disse kandidatlande (4).

(17)

I denne beslutning fastlægges der for foranstaltningens samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (5).

(18)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6). Under hensyn til arten og omfanget af den foreslåede foranstaltning anses et rådgivende udvalg for at være passende.

(19)

Målene for denne beslutning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan på grund af behovet for navnlig multilaterale partnerskaber og tværnational udveksling på fællesskabsplan bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

—

at fremme den interkulturelle dialog som en proces, som sætter alle, der lever i EU, i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst kulturelt miljø, hvor borgere med forskellig kulturel identitet og overbevisning lever sammen forskellige medlemsstater såvel som i den enkelte medlemsstat

—

at fremhæve interkulturel dialog som en anledning til at bidrage til og drage nytte af et mangfoldigt og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden

—

at bevidstgøre enhver, der lever i EU, specielt unge, om betydningen af at udvikle et aktivt medborgerskab i Europa, som er åbent over for verden, respekterer kulturel mangfoldighed og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

—

at fremhæve det bidrag, som de forskellige kulturer og udtryk for kulturel mangfoldighed yder kulturarven og livsstilen i medlemsstaterne.

—

at søge at øge bevidstheden for alle, der lever i EU, specielt unge, om betydningen af at indgå i en interkulturel dialog i hverdagen

—

at arbejde for at fastlægge, udveksle og synligt på europæisk plan at anerkende bedste praksis med hensyn til fremme af interkulturel dialog i hele EU, navnlig blandt unge og børn

—

at styrke uddannelsens rolle, når det drejer sig om at undervise i mangfoldighed, opnå bedre forståelse af andre kulturer og udvikle færdigheder og den bedste sociale praksis og at fremhæve mediernes centrale rolle i forbindelse med fremme af ligestillingsprincippet og af gensidig forståelse

—

at øge synligheden af og sammenhængen i og fremme alle fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog, og sikre deres kontinuitet

—

at bidrage til undersøgelse af nye tilgange til interkulturel dialog, der indebærer samarbejde mellem en lang række aktører fra forskellige sektorer.

a)

arrangementer og initiativer på europæisk plan til fremme af interkulturel dialog, der direkte inddrager eller på anden måde når ud til så mange mennesker som muligt, og som fremhæver resultater og erfaringer i forbindelse med temaet for det europæiske år for interkulturel dialog

b)

arrangementer og initiativer på nationalt og regionalt plan med en udpræget europæisk dimension, som har til formål at fremme målene for det europæiske år for interkulturel dialog ved direkte at inddrage så mange som muligt eller på anden måde nå ud til dem, og hvor der tages særligt hensyn til aktioner vedrørende medborgerkundskab og viden, der fører til påskønnelse af andre mennesker og deres forskelligheder

c)

oplysnings- og pr-kampagner, navnlig i samarbejde med medierne og civilsamfundsorganisationerne på fællesskabsplan og nationalt plan for at formidle hovedbudskaberne vedrørende målene for det europæiske år for interkulturel dialog og anerkende bedste praksis, navnlig blandt unge og børn

d)

undersøgelser på fællesskabsplan eller nationalt plan og høring af tværnationale netværk og berørte parter i civilsamfundet med henblik på at evaluere og aflægge rapport om forberedelsen, effektiviteten og virkningen af det europæiske år for interkulturel dialog for at skabe grundlag for dets opfølgning på lang sigt.