30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/34

1.1

Reglerne fra 1979 for produktion og handel med foderblandinger til produktionsdyr har undergået en række ændringer, herunder vedrørende mærkning og oplysninger om sammensætning (1). Balancen mellem hensynet til fortrolighed (som støttes af foderstofbranchen) og fuld information om indhold og sammensætning (som støttes af landbruget), er herunder ligeledes ændret flere gange.

1.2

I 1990 blev mærkningsreglerne harmoniseret, hvorefter de anvendte fodermidler skulle opregnes efter faldende vægt uden forpligtelse til angivelse af mængderne. Som følge af kriserne vedrørende bovin spongiform encephalopati (BSE) og dioxin blev det i 2002 besluttet at gennemføre såkaldt »åben mærkning« med både kvantitativ og kvalitativ angivelse af indholdet. Dette indebar angivelse af de anvendte mængder i rækkefølge efter faldende vægt udtrykt i vægtprocent med en tolerance på 15 % af den angivne værdi. Desuden skulle de nøjagtige vægtprocenter af de fodermidler, der indgår i foderblandingerne, oplyses efter anmodning fra kunden (2).

1.3

Disse krav blev forelagt Domstolen til præjudiciel afgørelse i forbindelse med behandlingen af en række stævninger indgivet af foderstofbranchen med krav om annullering eller suspension af de pågældende nationale bestemmelser. Ved dom af 6. december 2005 (3) gav Domstolen i det store og hele EU's institutioner medhold, herunder ikke mindst vedrørende gyldigheden af direktivet. Domstolen fandt dog, at kravet om oplysning efter anmodning fra kunden om de nøjagtige vægtprocenter af de fodermidler, der indgår i foderblandingerne, var ugyldigt under hensyn til proportionalitetsprincippet. Domstolen fandt bl.a., at forpligtelsen ikke kan retfærdiggøres med hensynet til beskyttelse af den offentlige sundhed, og at den går videre end nødvendigt for at nå dette mål.

1.4

På denne baggrund foreslår Kommissionen en »berigtigende beslutning« efter princippet om, at ændringsretsakter ikke bør ændres, men at de kan berigtiges. Det vil ifølge Kommissionen »sikre en gennemsigtig og klar fællesskabslovgivning uden at pålægge medlemsstaterne en direkte forpligtelse til at ændre deres nationale lovgivning, da de under alle omstændigheder har pligt til at træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelse af Domstolens dom i de nationale retssystemer«.

2.1

Domstolens afgørelse er velkendt for foderstofbranchen i EU, og med ovenstående bemærkning erkender Kommissionen, at berigtigelsen er uden praktisk betydning. EØSU finder imidlertid, at reglerne skal afspejle den aktuelle retstilstand og støtter derfor Kommissionens forslag til berigtigelse.

2.2

I øvrigt støtter EØSU princippet om »åbne blandinger« af hensyn til brugernes dispositioner og konkurrencen på området. Det er for landbrugsproducenten vigtigt at kende foderblandingens indhold så præcist som muligt, herunder ikke blot af hensyn til selve fodersammensætningen, men også for at muliggøre en sammenligning af priser og kvalitet. Foderstofbranchens argumenter med krav om fortrolighed af hensyn til konkurrencen på markedet og muligheden for patentering synes mindre tungtvejende i betragtning af de hidtidige erfaringer omkring markedsforholdene for foderblandinger.

2.3

EØSU erkender dog, at der i enkelte tilfælde og for helt specielle foderblandinger, herunder f.eks. til fiskeopdræt, gør sig særlige forhold gældende (4). EØSU skal derfor anmode Kommissionen om at overveje en undtagelse for ganske få typer specialblandinger fra kravet om angivelse af de anvendte mængder i rækkefølge efter faldende vægt udtrykt i vægtprocent for at give mulighed for fortrolighed af hensyn til den teknologiske udvikling. Denne mulighed skal dog kun kunne anvendes i undtagelsestilfælde, og hvor den er absolut nødvendig.

2.4

Bestemmelsen om angivelse af vægtprocent med en tolerance på 15 % af den angivne værdi er i hovedsagen velbegrundet under hensyn til de praktiske forhold. Såfremt det i praksis ikke er muligt at kontrollere mindre mængder, f.eks. 10 %, med så stor nøjagtighed, skal den nationale kontrolmyndighed kunne foretage kontrollen på grundlag af virksomhedens dokumentation.

2.5

Det hævdes undertiden, at det i praksis ikke er muligt at analysere indholdet i en blanding. Denne påstand er med ovennævnte undtagelse ukorrekt, idet der i samtlige medlemsstater er oprettet laboratorier, som fuldt ud er i stand til at varetage opgaven på betryggende vis.

2.6

Sidst, men ikke mindst, finder EØSU det imidlertid helt afgørende for den interne samhandel og respekten for EU's regelsæt på området, at det kontrolleres og overholdes fuldt ud af medlemsstaternes myndigheder, hvilket ikke altid har været tilfældet. Kommissionen bør således i så henseende varetage sine forpligtelser ved hjælp fra Food and Veterinary Office (FVO) med større entusiasme, end det hidtil har været tilfældet.