30.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 324/29

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) påpeger, at en EU-handlingsplan for skovbruget skal udarbejdes på en sådan måde, at der er balance mellem økonomi, økologi og social bæredygtighed, og at disse vejer lige tungt. Det samme gælder den praktiske gennemførelse af de centrale opgaver.

1.2

Udvalget er af den opfattelse, at antallet af målsætninger bør stige fra 4 til 5 ved at tilføje »skoven som arbejdsplads«, hvilket vil indebære, at »man bevarer og udvider de faglige kompetencer hos de ansatte i skovbruget« og »styrker og bevarer landdistrikterne«.

1.3

Udvalget foreslår, at der tages hensyn til spørgsmålet om at bevare og udvide de faglige kompetencer hos de ansatte i skovbruget, når skoven betragtes som arbejdsplads. Dette er et rimeligt forslag, da det i sidste ende er de ansatte i skovbrugsvirksomheder og i ministerier og forvaltninger i medlemsstaterne, der i samarbejde med skovejerne forventes at stå for den praktiske gennemførelse af handlingsplanen i landdistrikterne.

1.4

EØSU ser styrkelsen og bevarelsen af landdistrikterne som en vigtig faktor for at sikre, at EU's handlingsplan for skovbruget kan blive gennemført effektivt ude på stedet i medlemsstaterne. Med handlingsplanens afsnit om landdistrikterne sikres det aktivt, at disse områder har en fremtid i Europa og ikke halter bagefter og svinder hen som økologiske og sociale ørkener.

1.5

Udvalget lægger vægt på, at EU's handlingsplan for skovbruget er et fuldstændig pålideligt projekt og ikke blot en hensigtserklæring. Pålidelighed er nøglen til, at en EU-handlingsplan for skovbruget kan opnå accept og troværdighed.

2.1

Under udarbejdelsen af en EU-handlingsplan for skovbruget har Kommissionen og medlemsstaterne udviklet et fælles syn på skovbrug og på skovenes og skovforvaltningens bidrag til det moderne samfund:

2.2

Skov i samfundets tjeneste: Langsigtet, mangesidet skovbrug, der opfylder nuværende og fremtidige samfundsbehov og støtter skovbrugsrelaterede eksistensmuligheder.

2.3

Et mangesidet skovbrug indebærer økonomiske, økologiske, samfundsmæssige og kulturelle fordele. Det giver fornyelige og miljøvenlige råmaterialer og spiller en vigtig rolle for den økonomiske udvikling og for beskæftigelse og velstand i Europa, ikke mindst i landdistrikterne. Skovene bidrager til livskvaliteten, idet de skaber behagelig leveomgivelser og muligheder for fritidsaktiviteter, samtidig med at de står for værdier som miljøbevarelse og økologi. Skovene bør bevare den åndelige og kulturelle arv, som de repræsenterer.

2.4

I overensstemmelse med ovenstående har handlingsplanen fire hovedmål:

2.5

Den femårige handlingsplan (2007-2011) består af en række nøgleaktioner, som Kommissionen vil udføre sammen med medlemsstaterne. Der foreslås også supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan udføre afhængigt af deres særlige forhold og prioriteringer med støtte fra Fællesskabets nuværende ordninger, selv om udførelsen også kan kræve nationale ordninger.

2.6

Med henblik på den praktiske gennemførelse af EU's handlingsplan for skovbruget er der behov for gennemskuelige rammer for skovrelaterede foranstaltninger og beslutninger på EU- og medlemsstatsniveau.

2.7

Sigtet med handlingsplanen bør være at oplyse om og videreudvikle målrettede skovpolitiske aktiviteter som et middel til samordning mellem EU-foranstaltninger og medlemsstaternes skovpolitik.

2.8

Målene med EU's handlingsplan for skovbruget er at vedligeholde, støtte og udbygge økonomisk, økologisk og socialt bæredygtig skovforvaltning og skovenes mangesidige rolle.

2.9

Tanken er at opstille nationale, sammenlignelige programmer for skovbruget som et bindende grundlag for gennemførelsen af internationale skovbrugsrelaterede forpligtelser og regler. Det faktum, at overordnede, tværsektorielle temaer som brugen af træ som energikilde får stadig større betydning i skovpolitikken, kræver bedre sammenhæng, information og koordinering.

2.10

I lyset af de mange forskellige økologiske, samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle forhold og de forskellige former for skovejerskab i EU mener EØSU, at handlingsplanen bør tage højde for behovet for særlige regionale tiltag og foranstaltninger for de forskellige former for skovforvaltning og ejendomsforhold. Handlingsplanen fremhæver den vigtige rolle, skovejerne, ansatte i skovforvaltningen og landdistrikterne spiller for bæredygtig forvaltning af skovene i EU.

2.11

EØSU opfordrer Kommissionen til at inkludere de følgende fem målsætninger i EU's handlingsplan for skovbruget:

3.1.1

EØSU mener, at overvejelserne inden for rammerne af denne målsætning ikke kun bør inkludere træ, men også andre mulige skovbrugsprodukter som forsyning af drikkevand af høj kvalitet eller forholdet mellem CO2 og handlen med emissioner.

3.1.2.1

Ud over fremme af forskningsresultater og teknologisk viden burde almindelig udveksling/overførsel af viden mellem europæiske forskningscentre også medvirke til at forbedre skovbrugssektorens konkurrenceevne.

3.1.2.2

Med sigte på en overordnet forbedring af skovbrugets konkurrenceevne bør handlingsplanen på grundlag af videnskabelige data og i samarbejde med medlemsstaterne specificere, hvor mange medarbejdere med relevante kvalifikationer, der er brug for i medlemsstaterne for at drive bæredygtig og rentabel skovforvaltning på grundlag af nationale love og regler.

3.1.3.1

EØSU mener ikke, at skovejerne skal modtage støtte i form af godtgørelse for produkter og tjenester, der ikke aktuelt afsættes. Betaling for tjenester bør ske direkte til skovejerne fra de enkelte brugere og modtagere.

3.1.3.2

EØSU anbefaler Kommissionen at foreslå Den Stående Skovbrugskomité at oprette en ad hoc-arbejdsgruppe, der skal kortlægge og dokumentere de enkelte medlemsstaters aktiviteter og erfaringer med mulighederne for yderligere markedsføring af skovbrugsprodukter og -tjenester. Alle skovejere og medlemsstater vil kunne drage fordel af en sådan udveksling af dokumentation.

3.1.4.1

I forarbejdningen af trærester til energiproduktion må det sikres, at der ikke sker en udpining af jordkvaliteten med deraf følgende reduceret artsmangfoldighed.

3.1.4.2

Ved anvendelse af kemisk behandlet træaffald som energikilde bør det sikres, at der ikke i forbrændingsprocessen udledes farlige rester i luften og jorden.

3.1.4.3

EØSU mener, at EU-beslutninger skal tages på grundlag af videnskabelige forskningsresultater, der viser hvilke medlemsstater der anvender træ som energiressource, samt hvordan og hvor en sådan anvendelse er bæredygtig. Alene i udviklingslandene anvendes 50 % af det træ, der forbruges, som uerstatteligt brændstof (energikilde) uden en tilsvarende merværdi. Dette bør ikke have lov til at ske i EU's medlemsstater. Det bør udelukkes. Der bør foretages en strategisk, langsigtet og praktisk vurdering af, hvordan man fra et økologisk, økonomisk og samfundsmæssigt synspunkt bedst udnytter træ i den europæiske energiproduktion.

3.1.4.4

Genetisk modificeret frø- og plantemateriale må først anvendes i skovbruget, når det er sikret, at det er miljømæssigt forsvarligt.

3.1.5.1

Det er ikke kun samarbejdet med skovejerne, der bør fremmes, men også samarbejdet med de ansatte i skovbruget. I den sammenhæng spiller skovforvaltere og mellemledere i landdistrikterne en særlig rolle som forbindelsesled mellem skovejerne og industrien. Denne rolle bør bevares og fremmes gennem hensigtsmæssige strukturer. Det er helt afgørende for mobiliseringen af træressourcer og skovforvaltningen, at der er kvalificeret ledelse på stedet.

3.1.5.2

På denne baggrund slår EØSU til lyd for, at medlemsstaterne bør støtte faglig uddannelse og videreuddannelse af skovejere, skovforvaltere, skovarbejdere og skovbrugsvirksomheder. Medlemsstaterne bør ikke kun fremme skovejersammenslutninger, men også arbejdstagerorganisationer gennem oprettelsen af rådgivningstjenester. Sådanne tiltag er et element i bæredygtig (samfundsmæssig) udvikling, som der er særlig brug for i landdistrikterne.

3.1.5.3

For at forbedre skovbrugets konkurrenceevne og økonomiske bæredygtighed kan medlemsstaterne inden for rammerne af deres prioriteringer også:

3.2.1

EØSU mener, at det er vigtigt at bevare, beskytte og udvikle miljømæssig bæredygtighed inden for skovbrug og naturbeskyttelse for at nå Kommissionens målsætning.

3.2.2

Når det drejer sig om at sikre, fremme og udvikle bæredygtighed, ville det efter EØSU's opfattelse være yderst nyttigt, om skovbrugsvirksomheder frivilligt lader sig certificere under anerkendte systemer.

3.2.3.1

EØSU bifalder tanken om et europæisk skovovervågningssystem. De relevante internationale organisationer, der skal inddrages i denne proces, bør opføres med navn på en liste for at sikre, at vigtige aktører og værdifuld ekspertise ikke overses.

3.2.3.2

Et europæisk skovdatacenter skal i overensstemmelse med direktiverne om databeskyttelse formidle de indsamlede og videnskabeligt evaluerede oplysninger til en bredere offentlighed og sikre, at disse oplysninger, om nødvendigt, er tilgængelige.

3.2.4.1

De aktuelle oplysninger om skovenes tilstand stammer først og fremmest fra de skovrapporter, der årligt udarbejdes og offentliggøres i de enkelte medlemsstater. EØSU finder derfor, at udarbejdelsen af de enkelte rapporter bør støttes med hjælp fra ELFUL og LIFE+-ordningen.

3.2.4.2

Der bør gøres en større indsats for at sikre overgangen fra monoafgrøder, der er sårbare over for brand, til samdyrkning af flere afgrøder for herved at forebygge skovbrande.

3.3

Hvad angår den tredje målsætning i Kommissionens handlingsplan (»at bidrage til livskvaliteten«), foreslår EØSU følgende omformulering: »Forbedre livskvaliteten ved hjælp af bæredygtig skovforvaltning«.

3.3.1

Kommissionen bemærker i sin meddelelse, at medlemsstaterne kan fremme investeringer, der øger skovenes fritids- og rekreationsværdi. EØSU finder, at ELFUL også bør støtte bevarelse og udvikling af landdistrikter i betragtning af, at skovene her spiller en vigtig rolle.

3.3.2.1

Fremme af uddannelse og oplysning bør ikke begrænses til miljøområdet; det sociale område bør også fremmes. De to områder overlapper hinanden. Underviseres sociale ansvar og den kulturelle dimension kræver f.eks. mest mulig uddannelse og oplysning på det sociale område.

3.3.3.1

Der er ingen tvivl om, at der i alle medlemsstaterne bliver færre og færre skovområder og skovressourcer i byområder og bynære områder. Skovområder udsættes ikke kun i stigende grad for skadelige emissioner, men også for rydning. I det samme naturområde findes der kun sjældent jord, der kan kompensere for den mistede jord, på grund af den voldsomme efterspørgsel efter bolig- og industriområder og den konstante udbygning af infrastrukturen. Dette skyldes i høj grad udvidelse af veje, jernbaner og lufthavne.

3.4.1.1

EØSU mener, at der i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen bør arrangeres fælles møder med organisationer og aktører, der beskæftiger sig med bæredygtig skovforvaltning i Europa, for at de kan træffe hinanden og repræsentere deres respektive områder. Det samme gælder nedsættelsen af ad hoc-arbejdsgrupper. Disse foranstaltninger vil sikre, at handlingsplanen accepteres og støttes af mange aktører inden for skovforvaltning.

3.4.2.1

Som en foranstaltning til at formindske den globale skovrydning kunne man vedtage en europæisk lovgivning om beskyttelse af urskove, der bl.a. fastsætter de juridiske betingelser for import i EU af træ fra tropiske skove og urskove og dets forarbejdning og anvendelse her. Kommissionen bør undersøge passende lovgivningsinitiativer og senest i 2012 have vedtaget en europæisk lovgivning om beskyttelse af urskove. EØSU understreger, at den igangværende europæiske FLEGT-proces (Forest Law Enforcement, Governance and Trade) kan være et middel til bekæmpelse af global skovrydning og forringelse af urskovene. FLEGT-lovgivningen bør fungere som et system, der skal forhindre import af illegalt træ på EU's markeder og i forarbejdningsindustrien.

3.4.3.1

For at der kan opnås en multiplikatoreffekt, bør alle aktører inden for skovforvaltning inddrages i denne proces og støttes finansielt i forbindelse med arrangementer, der kan have stor indflydelse på offentligheden i medlemsstaterne.

3.5

EØSU mener, at det af hensyn til den bæredygtige skovforvaltning i EU bør sikres, at skovansatte har de nødvendige faglige kvalifikationer. Styrkelse og bevarelse af landdistrikter spiller også en vigtig rolle i den forbindelse. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at tilføje følgende målsætning: »Fremme af skoven som arbejdsplads«.

3.5.1

EØSU understreger, at skoven kun kan udføre alle sine funktioner og sociale opgaver, hvis der er tilstrækkeligt med ansatte (skovarbejdere, maskinoperatører, ansatte inden for skovforvaltning og skovforvaltere) til at tage sig af skovens forvaltning og bevarelse. Disse ansatte bør have grundlæggende specialiserede kompetencer og deltage i videreuddannelse. Det samme gælder naturligvis skovejere, der arbejder sammen med deres ansatte. Kompetencer bør tilpasses de økonomiske, miljømæssige og sociale jobkrav. Dette gælder især bevarelse af skove.

3.5.2

For at dette mål kan nås, foreslår EØSU følgende nye nøgleaktioner:

3.5.3.1

Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre en større indsats for at fremme uddannelse/videreuddannelse, forskning, udvikling og teknologioverførsel inden for skovbrug, træ og beskyttelse.

3.5.3.2

EØSU mener, at Kommissionen bør støtte anerkendte certificeringssystemer vedrørende skovforvaltning, der kan være med til at sikre og skabe flere beskæftigelsesmuligheder på basis af indikatorer for bæredygtig personaleplanlægning og udvikling i skovbrugsvirksomheder.

3.5.4.1

Kommissionen bør støtte videnskabelig forskning i forbindelsen mellem bæredygtig skovforvaltning og erhvervsuddannelse/faglige kompetencer hos skovejere og ansatte inden for skovforvaltning (definition af krav).

3.5.4.2

EØSU råder Kommissionen til at undersøge, hvilke specifikke jobprofiler der er brug for, for at forbedre skovbrugssektorens konkurrenceevne på længere sigt.

3.5.5.1

Skovområder findes hovedsagelig i struktursvage landdistrikter i medlemsstaterne. Skovsektoren sikrer i disse områder vedligeholdelse af infrastrukturen samt beskæftigelsesmuligheder og indtægter til skovejerne og landbefolkningen. Uden et økonomisk sundt skovbrug ville disse økologisk værdifulde turistområder være hægtet af den generelle udvikling i et land. Konsekvenserne af dette ville formentlig være afvandring fra landdistrikter, en aldrende befolkning, forsømte skovområder og mangel på infrastruktur. Opløsningen af landstrukturer vil uundgåeligt gøre det vanskeligere at anvende træ som råmateriale på et tidspunkt med stigende global efterspørgsel.

3.5.5.2

Kommissionen bør fremme og støtte undersøgelser og forskning i skovbrugets betydning i landdistrikter.

3.5.5.3

EØSU mener, at man bør anmode medlemsstaterne om at sikre og forbedre arbejdsmarkedssituationen i landdistrikter. Social nød som følge af vedvarende strukturændringer bør undgås. En sådan udvikling bør, om nødvendigt, imødegås ved hjælp af koordinerede programmer. Landdistrikter bør gøres mere attraktive for befolkningen, ikke mindst de unge.

3.5.5.4

EØSU opfordrer Kommissionen til at yde landdistrikterne finansiel støtte fra ELFUL. Der bør efter anmodningens modtagelse ydes finansiel støtte direkte til skovejere/skovbrugsvirksomheder eller sammenslutninger af skovbrugsvirksomheder.

4.1

Kommissionen bør sikre, at alle aktører inden for europæisk skovbrug repræsenteres i Den Rådgivende Gruppe for Skovbrug og Korkproduktion.