23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/185

1.1

EØSU mener, at Europa bør opstille et strategisk mål for et varieret energimix, som skal opfylde optimale økonomiske, forsyningssikkerhedsmæssige og klimapolitiske målsætninger. Alle energikilder og –teknologier indebærer, set i forhold til disse målsætninger, en række fordele og ulemper, som der må tages hensyn til på åben og afbalanceret vis.

1.2

1.3

Ekstern energiafhængighed i EU-området kan ikke undgås i dag. Der kan muligvis opstå politiske, økonomiske og tekniske problemer som følge af stor og tiltagende afhængighed af én forsyningskilde, navnlig med forsyninger fra områder, der ikke følger de samme spilleregler, eller områder præget af politisk uro, som det er tilfældet for olie og gas.

1.4

Kul og uran er tilgængelige på verdensmarkedet og kommer fra forskellige kilder, herunder fra EU, og giver derfor ikke anledning til bekymring.

1.5

Den tiltagende brug af vedvarende energikilder til elproduktion har et potentiale, der skal udnyttes, men selv om man når det af Europa-Parlamentet foreslåede mål om, at vedvarende energikilder skal dække 20 % af behovet inden 2020, er det usandsynligt, at de vedvarende energikilder fuldt ud vil kunne erstatte traditionelle energikilder inden for en overskuelig fremtid.

1.6

Anvendelsen af gas er steget og stiger fortsat af markedsmæssige årsager, men også som følge af politiske valg. Det er nu klart, at der vil opstå problemer, hvis denne tendens fortsætter. Gas kan af forsyningssikkerheds- og omkostningsmæssige årsager næppe blive ved med at erstatte kul og kan heller ikke erstatte den nukleare energi på grund af emissioner. Der er også blevet protesteret imod brugen af de begrænsede gasforsyninger til energiformål, da gas på linje med olie er et værdifuldt råmateriale til brug i industrier med høj værditilvækst.

1.7

Spørgsmål om nuklear sikkerhed, nedlukning og den i de fleste medlemsstater hidtil uafklarede håndtering af brugt brændsel, især deponering, må på baggrund af den kritiske samfundsdebat i mange af EU's medlemsstater løses, hvis man vil fortsætte og endda øge anvendelsen af denne teknologi i lyset af dens fordele med hensyn til klimaændringer, lav økonomisk ekstern afhængighed og stabile omkostninger. Ud fra de forskellige scenarier vil den mulige substitution af nuklear energi inden for en overskuelig fremtid formodentlig næppe kunne realiseres uden en øget anvendelse af fossilt brændsel.

1.8

EØSU går ind for en forsigtig tilgang til de fremtidige valg. Det er ikke klogt at tro, at den fremtidige udvikling kan forudsiges fuldt ud og at alt sker i fuld overensstemmelse med de politiske mål eller de bedste forventninger. Politiske valg skal sikre tilstrækkelig energiforsyning til rimelige priser, også under mindre gunstige forhold. Alt andet ville være dybt uansvarligt.

1.9

Alle muligheder skal holdes åbne. Scenarierne for et EU med 25 medlemsstater i kapitel 4 understøtter denne konklusion. Selv det scenario, der er baseret på formodninger om den kraftigste udvikling i energieffektiviteten og i anvendelsen af vedvarende energikilder, kan ikke gøre en energiteknologi forældet, uden at der opstår negative indvirkninger på miljø eller økonomi.

1.10

Det nuværende mix bør udvikles gennem politiske strategier, så den eksterne afhængighed mindskes og så der bliver flere ikke-emissionsudledende kilder tilgængelige i Europa, idet det bør bæres in mente, at markedsaktørerne tager beslutninger om investeringer i forskellige teknologier.

1.11

EØSU anbefaler, at der udvikles en strategi for et optimalt energimix. Det er i den sammenhæng vigtigt at tydeliggøre EU's, medlemsstaternes, de uafhængige myndigheders og markedsaktørernes rolle. På baggrund af en høj indbyrdes afhængighed i energispørgsmål mellem medlemsstaterne ville en bedre koordinering af energipolitikken i EU forbedre evnen til at reagere på interne og eksterne problemer.

Strategien for et optimalt energimix bør bestå af følgende elementer:

1.12

Energieffektivitet, herunder kombineret kraft/varmeproduktion, er det første centrale svar på de energipolitiske udfordringer. En bedre effektivitet giver ikke direkte et afbalanceret mix, men understøtter alle energipolitiske mål — konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og klimaændringer.

1.13

Vedvarende energikilder har et stort potentiale i EU og skal støttes. Nogle teknologier har blot behov for en effektiv udvikling for at blive markedsklare, mens andre har behov for et mere langsigtet forsknings- og udviklingsarbejde. Politikkerne skal udformes omhyggeligt, så de ikke bidrager til den allerede voldsomme stigning i energipriserne.

1.14

Anvendelsen af biobrændsel til transportformål skal øges med omhu efter gennemførelsen af omfattende konsekvensanalyser. I første række skal det gældende direktiv om fremme af biobrændsel gennemføres (1).

1.15

Energieffektiviteten i transportbranchen skal fremmes i kraft af forskellige foranstaltninger (se 6.3.1.5.)

1.16

Den nukleare sikkerhed og en løsning på spørgsmålet om brugt nukleart brændsel, som i de fleste lande indtil nu er uløst, er et presserende problem. Ansvaret er operatørernes, og sikkerhedsmyndigheder og relevante internationale organer må opstille passende mål. Med hensyn til brugt brændsel bør både EU-reglerne og de internationale forpligtelser efterleves.

1.17

Der skal gøres en stor indsats inden for området rene kulteknologier — bedre kraftværkseffektivitet og kommercielle anvendelser af kulstofindfangning og –lagring. Dette er særdeles vigtigt i lyset af den globale udvikling.

1.18

Der skal tages skridt til igen at øge anvendelsen af EU's interne kulreserver, herunder i flydende form og gasform. I denne og andre sammenhænge bør det bæres in mente, at politiske beslutninger på energiområdet som regel har vidtrækkende økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser og at ændringers omfang og gennemførelsesfrister er store.

1.19

For at mindske problemerne med at bevare og øge gassens andel i energimixet bør man hæve investeringerne i flydende naturgasterminaler med henblik på at diversificere gasforsyningskilderne samt udvikle gasoplagringsanlæg og foranstaltninger.

1.20

Det skal sikres, at der investeres tilstrækkeligt i energiproduktion og -transmission ved hjælp af en korrekt lovgivningsramme og egnede finansielle foranstaltninger. For eksempel kan langtidskontrakter være et nyttigt instrument, inden for de grænser, som behovet for tilstrækkelig konkurrence sætter.

1.21

EU bør tale med én stemme og indtage sin position som en af de stærkeste aktører på den internationale scene, når det gælder om at forhandle med energileverandørerne, især Rusland. Når der reageres på og forhandles om energiforsyningsspørgsmål, bør de forskellige særtræk ved den gensidige afhængighed tages med i billedet. Unionen kan ikke fremstå som aktør på energimarkederne, men da energiområdet i vid udstrækning ligger i hænderne på regeringerne i mange forsyningslande, bør den støtte EU-aktørernes interesser kraftigt.

1.22

Når man vurderer forholdene omkring energivalgene, er man også nødt til at analysere de eksterne omkostninger og støtteforanstaltningernes følgevirkninger. De nuværende og fremtidige klima- og miljøpolitiske foranstaltningers indvirkning på de øvrige energipolitiske mål — konkurrenceevne og forsyningssikkerhed — og på en varieret energiforsyning skal også vurderes omhyggeligt.

1.23

Der skal findes en global løsning på klimapolitikkerne efter Kyoto, der som minimum inddrager alle de største emissionsudledende lande. I modsat fald vil der ikke ske nogen væsentlig udvikling med hensyn til at mindske klimaændringerne, men der kunne være risiko for at skade EU's økonomiske og sociale udvikling.

1.24

Større indsats på forsknings- og udviklingsområdet og EU-støtte til energi-F&U svarende til den store betydning og de store udfordringer for samfundet, som knytter sig til energi. På kortere sigt skal der ydes en direkte indsats i retning af bedre energieffektivitet, vedvarende energiteknologier (som stadig ikke er markedsklare), rene kulteknologier og nuklear sikkerhed. Mange vedvarende energikilder og effektivitetsteknologier har primært brug for intelligent teknik for at kunne sænke deres omkostninger. Der er behov for megen grundforskning og langsigtet forskning og udvikling for at kunne virkeliggøre visionen om en energiscene med vedvarende energikilder, nuklear fusion og hydrogen. I mellemtiden skal også elementer i andre lovende fremtidsvisioner fremmes og støttes.

2.1

EØSU har siden 2002 udarbejdet flere initiativ- og sonderende udtalelser om forskellige energikilder og teknologier — nuklear energi, vedvarende energikilder, fossilt brændsel og energieffektivitet. Denne udtalelse bygger videre på disse, uden specifikt at henvise til deres mere detaljerede oplysninger og undersøgelser.

2.2

Det er umuligt nøjagtigt at forudse udviklingen på energiskuepladsen. Alle prognoser og scenarier har deres begrænsninger. Uventede begivenheder eller stærke politiske aktioner kan ændre tendenser. Politikovervejelserne, og ikke mindst de beslutninger, som tages, må imidlertid baseres på indgående kendskab til den i dag herskende situation, de bedst mulige prognoser og scenarier og forståelse for incitamenter og årsager til ændringer. Denne udtalelse bygger hovedsagelig på scenarier fra Det Internationale Energiagentur (IEA) og Kommissionen og dækker perioden frem til 2030. Derefter er billedet langt mindre klart.

2.3

Valg af energikilder og teknologier foretages af investorer og kan være påvirket af politiske beslutninger. EU har ikke direkte indflydelse på medlemsstaternes valg af kilder, men øver indirekte indflydelse i kraft af sine miljøbeføjelser. Medlemsstaterne bør lette brugen af deres indenlandske ressourcer så vidt det lader sig gøre. De valg, som medlemsstaterne foretager, påvirker hinanden. Energibrugere i medlemsstater uden f.eks. atom- eller kulkraftproduktion indgår i et el-marked, hvor atomkraft og kul finder anvendelse.

2.4

Vores centrale spørgsmål er følgende: Kan vi allerede nu udelukke nuværende eller potentielle fremtidige systemer eller valgmuligheder? Ved vi med andre ord nok, og er vi på sikker nok grund til at indskrænke de valgmuligheder, vi har til rådighed med henblik på at nå de energipolitiske mål — tilstrækkelig og sikker energiforsyning, rimelige og konkurrencedygtige priser og mindre belastning af miljøet og klimaet? Vi forsøger at besvare dette spørgsmål og komme med tilhørende konklusioner og henstillinger.

3.1

Verdens energifremtid påvirker Europas energifremtid. Energiforbruget i dag og væksten er størst uden for Europa. Den globale stigende efterspørgsel efter fossile brændstoffer påvirker priser og tilgængelighed i Europa. Prisændringer medfører også ændringer i energivalg, forbrugernes og virksomheders adfærd og den retning, som F&U-bevæger sig i. Alt dette påvirker også situationen i EU. Derfor er det vigtigt at have et samlet globalt billede af energifremtiden som udgangspunkt for europæiske alternativer. Det Internationale Energiagentur (IEA) fremlægger sit syn på verdens energifremtid i World Energy Outlook 2004 med to scenarier fra 2004 til 2030.

Referencescenariet (WEO-R04) tager højde for de statslige politikker og tiltag, som blev indført eller vedtaget ved lov indtil midten af 2004. World Alternative Policy Scenario analyserer (WEO-A04), hvorledes det globale energimarked kunne udvikle sig, hvis lande i hele verden vedtager et sæt politikker og tiltag, som de i øjeblikket enten har under overvejelse eller med rimelighed kan forventes at iværksætte i løbet af prognoseperioden. Nogle dele af både Reference- og Altenativscenariet blev ajourført i IEA's World Energy Outlook 2005 (WEO-R05, WEO-A05).

3.2

Verdens efterspørgsel efter primær energi forventes i WEO-R05-scenariet at stige med 52 % mellem 2002 og 2030. Over to tredjedele af stigningen vil komme fra udviklingslandene. Energiefterspørgslens årlige vækstrate (1,6 %) vil falde fra de seneste tre årtiers niveau på 2,1 %. Transport- og elproduktionssektorerne vil tegne sig for en stigende andel af den globale energi. Verdens elforbrug vil fordobles i perioden.

3.3

I WEO-A05-scenariet ventes den globale energiefterspørgsel at ligge 10 % lavere end i WEO-R05-scenariet.

3.4

Energiforbruget i slutanvendelserne vil stige med 1,6 % om året frem til 2030 (WEO-R04). Efterspørgslen vil stige hurtigst inden for transportsektoren med 2,1 % om året. Husholdningernes og servicesektorens forbrug vil stige med en årlig rate på 1,5 % lige som den industrielle efterspørgsel.

3.5

Ifølge WEO-R04-scenariet vil verdens elektricitetsefterspørgsel fordobles mellem 2002 og 2030. Husholdningerne vil stå for den største sektorspecifikke stigning i elektricitetsforbruget (119 %) efterfulgt af servicesektoren (97 %) og industrien (86 %). Der er behov for omkring 4.800 GW ny kapacitet eller knap 10.000 nye anlæg for at kunne dække den projekterede stigning i elektricitetsefterspørgslen og udskifte aldrende infrastruktur.

3.6

Fossilt brændsel vil ifølge WEO-R05-scenariet fortsætte med at dominere det globale energiforbrug. Det vil stå for omkring 83 % af stigningen i den primære energiefterspørgsel på verdensplan. Atomkraftens andel vil falde fra 6,4 % til 4,7 %, mens vedvarende energikilders andel ventes at stige fra 13 til 14 %.

Ifølge WEO-A04-scenariet falder efterspørgslen efter fossilt brændsel med 14 % i 2030 sammenlignet med WEO-R04, mens anvendelsen af nuklear energi stiger med 14 %, og anvendelsen af ikke-vandbaserede vedvarende energikilder (bortset fra biomasse) med 27 %.

3.7

Olie vil fortsat være langt den vigtigste form for brændsel. Olieefterspørgslen på verdensplan vil stige med 1,4 % om året frem til 2030 (WEO-R05). OPEC's markedsandel på verdensplan vil stige fra 39 % i 2004 til 50 % i 2030. Den interregionale nettooliehandel vil mere end fordobles i perioden. Eksporten fra Mellemøsten vil stige mest.

Den primære olieefterspørgsel er 11 % lavere i WEO-A04 sammenlignet med WEO-R04.

3.8

Naturgasefterspørgslen vil vokse stabilt med 2,1 % om året (WEO-R05). Forbruget af naturgas vil stige med tre fjerdedele mellem 2003 og 2030. Anlæg til flydendegørelse af gas vil blive et nyt og yderst betydningsfuldt marked for naturgas, som gør det muligt at anvende reserver, som ligger langt væk fra de traditionelle markeder. Produktionen vil stige mest i Rusland og Mellemøsten.

Gasefterspørgslen er 10 % lavere i WEO-A04.

3.9

Kul vil fortsat spille en afgørende rolle i energimixet på verdensplan med en gennemsnitlig årlig stigning på 1,4 % (WEO-R05). Kulefterspørgslen vil stige mest i de asiatiske udviklingslande. Elsektoren vil stå for over 95 % af denne stigning. Over 40 % af verdens kulreserver, hvilket svarer til næsten 200 års produktion med den nuværende hastighed, ligger i OECD-lande.

Kulefterspørgslen ligger næsten en fjerdedel lavere i 2030 i Alternativ-scenariet end i Reference-scenariet.

3.10

Kuldioxidemissionerne vil ifølge WEO-R05-scenariet stige med 1,6 % om året fra 2003 til 2030. Knap 70 % af denne stigning vil komme fra udviklingslandene. Elproduktionen forventes at stå for omkring halvdelen af stigningen i de globale emissioner. Transportsektoren vil fortsat stå for den næststørste andel af kuldioxidemissionerne på verdensplan.

I WEO-A05-scenariet er kuldioxidemissionerne 16 % lavere i 2030 end i Referencescenariet. Den årlige vækstrate falder i prognoseperioden til 1,1 %.

4.1

Europa-Kommissionen har fremlagt en lang række scenarier om EU's energifremtid baseret på forskellige forudsætninger. I dette kapitel fremlægges der to forskellige scenarier. Baseline 2005-scenariet (BL-05) viser fremtiden med de nuværende tendenser og de af EU's og medlemsstaternes politikker, som der blev truffet afgørelse om inden udgangen af 2004. High levels of energy efficiency and renewables (HLEER-04)-scenariet er en simulation af energi- og miljøvirkningerne af vellykket gennemførelse af stærke politikker for både energieffektivitet og vedvarende energikilder i det omfang, der kan laves modeller for sådanne foranstaltninger. HLEER-04 er ikke blevet ajourført, så der sammenlignes med Baseline 2004 (BL-04), dvs. at de to scenarier ikke er direkte sammenlignelige. Kommissionen har ikke fremlagt beregninger af omkostningsforskelle mellem BL- og HLEER-scenarierne.

4.2

I 2005 bestod det primære energiforbrug i det, der i dag er EU-25, af 18 % fast brændsel (primært kul), 37 % flydende brændsel (olie), 24 % naturgas, 14 % nuklear energi og 7 % vedvarende energi. Elektriciteten blev frembragt af 29 % kul og brunkul, 20 % gas, 31 % nuklear energi, 15 % vedvarende energi (herunder energi fra store vandkraftværker), og 5 % mineralolieprodukter.

4.3

EU's primære energiefterspørgsel forventes i BL-05-scenariet at være 15 % højere i 2030 end i 2000 (+ 0,5 % pr. år) med en BNP-vækst på 79 %. BL-05 viser, at energiefterspørgslens afkobling fra BNP fortsætter. Energiintensiteten (forholdet mellem energiforbrug og BNP) forbedres med 1,5 % pr. år.

I HLEER-04-scenariet (højt energieffektivitetsniveau og højt niveau for vedvarende energikilder) ventes det primære energibehov at ligge 14,1 % under BL-04-niveauerne i 2030, men stadig en smule højere end 2000-niveauet.

4.4

Energiforbruget i slutanvendelserne forventes at stige med 25 % årligt frem til 2030 (BL-05). Energiefterspørgslen i den tertiære sektor ventes at være 49 % højere i 2030 end den var i 2000. Denne udvikling skyldes den stigende efterspørgsel efter elektricitet. Husholdningernes efterspørgsel ventes at stige med 29 % mellem 2000 og 2030. Transportsektorens energiefterspørgsel skønnes i 2030 at være 21 % og industriens 19 % højere end i 2000.

I HLEER-04-scenariet er energiefterspørgslen 10,9 % lavere end BL-04-niveauerne i 2030.

4.5

EU's elektricitetsefterspørgsel vil stige med 43 % mellem 2000 og 2030 (BL-05). Efterspørgslen vil stige særligt hurtigt i husholdningerne (62 %) efterfulgt af den tertiære sektor (53 %) og industrien (26 %).

4.6

EU's elproduktionskapacitet forventes at stige med 51 % mellem 2000 og 2030 (BL-05). En stigende andel af elektriciteten vil blive fremstillet i form af kombineret kraft/varme (næsten 10 procentpoint mere, så andelen bliver på 24 % kombineret kraft/varme i 2030). Kraft-produktionens struktur ændres mærkbart til fordel for vedvarende energikilder og naturgas, mens atomkraft og fast brændsel mister markedsandele.

I HLEER-04-scenariet ventes den samlede el-produktion i 2030 at falde med 16 % i forhold til BL-04-niveauerne. Fast brændsel og atomkraft falder i stort set samme størrelsesorden i absolutte tal (-9,3 % fra BL-04 i 2030).

4.7

Olie vil stadig være det vigtigste brændstof, selv om forbruget i 2030 ikke ventes at overstige det nuværende niveau (BL-05). Naturgas-efterspørgslen ventes at stige kraftigt (med 38 % frem til 2030) efter den betydelige stigning, som allerede kunne konstateres i 1990'erne. Faste brændstoffer ventes at falde en del i 2020, for derefter atter at nå op på det nuværende niveau i 2030 som følge af de høje olie- og gaspriser og atomkraftens udfasning i nogle medlemsstater.

I HLEER-04-scenariet reducerer lavere energibehov kombineret med støttepolitikker for vedvarende energi i høj grad den fremtidige efterspørgsel efter fossilt brændsel. Det største fald tegner faste brændstoffer sig for (-37,5 % fra BL-04-niveauer).

4.8

Vedvarende energikilder vokser mere end de øvrige brændstoffer i relative tal i BL-05 (de mere end fordobler deres andel fra de nuværende niveauer frem til 2030). De bidrager næsten lige så meget som naturgas til stigningen i energiefterspørgslen.

I HLEER-04-scenariet bevirker støttepolitikker til vedvarende energi en kraftig stigning i brugen af vedvarende energikilder i EU-25's energisystem. Stigningen ligger 43,3 % over BL-04-niveauerne i 2030.

4.9

Atomkraften har i BL-05 en noget mindre betydning i 2030 end tilfældet var i 2000 (-11 %) på grund af politiske beslutninger om udfasning af atomkraft i visse gamle medlemsstater og anlæg med sikkerhedsproblemer i nogle nye medlemsstater.

I HLEER-04-scenariet er atomkraftens andel 19,9 % mindre end i BL-04.

4.10

Importafhængigheden vil fortsat tage til og nå op på 65 % i 2030, dvs. næsten 15 procentpoint mere end i dag (BL-05). Importafhængigheden for olie vil fortsat være den største (94 % i 2030). Naturgasimportafhængigheden stiger fra noget over 50 % i dag til 84 % i 2030. Ligeledes vil leverancerne af fast brændsel stadig være baseret på import og nå op på 59 % i 2030.

I HLEER-04-scenariet er importafhængigheden 4-6 % lavere end i BL-04.

4.11

Kuldioxidemissionerne faldt mellem 1990 og 2000. I dag er de atter oppe på 1990-niveauet. I de kommende år ventes kuldioxidemissionerne at stige og at overstige 1990-niveauet med 3 % i 2010 og med 5 % i 2030. På længere sigt vil den moderate kuldioxidstigning afspejle den lave vækst i energiforbruget og den temmelig store betydning af de kuldioxidfrie energikilder (vedvarende energi og atomkraft).

I HLEER-04-scenariet er kuldioxidemissionerne markant lavere end i BL-04-scenariet (-11,9 % i 2010 og -22,5 % i 2030). Faldet fra 2000 ville ligge tæt på 10 %.

5.1.1

Prisstigninger, som er efterspørgselsdrevne og globale har — selv om de påvirker forbrugerne — ikke nogen kraftig virkning på nationale økonomier, når prisstigninger skaber efterspørgsel i producentlande. Prisstigninger i ét økonomisk område er til skade, således som tilfældet til dels er med elektricitet, for både forbrugerne og konkurrenceevnen. Højere priser ændrer på længere sigt de forskellige energikilders og –teknologiers konkurrencemæssige stilling, effektivitetsforanstaltningernes rentabilitet og adfærden generelt set.

5.1.2

Olie- og olieproduktpriserne er steget drastisk i de senere år. Flere faktorer kan måske holde oliepriserne oppe eller endog øge dem i de kommende år, primært:

5.1.3

Gaspriserne er steget voldsomt i alle regioner i kølvandet på oliepriserne. I Europa afpasses gaspriserne normalt efter oliepriserne. Da de europæiske forsyninger er koncentreret om Rusland og Norge, og det ikke er sandsynligt, at LNG bliver konkurrencedygtig inden for den nærmeste fremtid, vil prissammenhængen blive opretholdt. Konkurrencen på gasmarkedet kan presse gaspriserne nedad, men effekten vil i vid udstrækning blive opvejet af stigende forsyningsomkostninger.

5.1.4

Kulpriserne vil formodentlig være moderate på langt sigt, da mange grundlæggende markedsfaktorer forbliver uændrede. Der er mange eksisterende og potentielle leverandører, markedet er fortsat yderst konkurrencepræget, og kulpriserne forventes at forblive lave i sammenligning med priserne på andre primære energiprodukter.

5.1.5

Kapitaludgifterne til vedvarende energikilder forventes fortsat at ville falde i fremtiden. Det hurtigste fald vil opstå i udgifterne til solceller, som i dag er langt det mest kapitalintensive energisystem. Der forventes også markante fald i kapitaludgifterne til offshore vind-, sol-, tidevands- og bølgeteknologier. Omkostningerne ved vandkraft er generelt lave og stabile, potentialet for nybygninger er begrænset og stadig mere kostbare.

5.1.6

Elpriserne er steget i EU af flere årsager. De højere gaspriser får også elpriserne til at stige i de fleste områder af EU, selv dér hvor gas er et marginalt brændsel til elproduktion. Prisforhøjelserne på el fra kulkraftværker kan kun med vanskelighed begrundes med stigende råvarepriser. Også det snævre forhold mellem udbud og efterspørgsel er begyndt at afspejle sig på priserne. Elselskaberne begrunder delvis prisforhøjelserne med emissionshandlen, idet de angiveligt lægger »værdien« af emissionsrettighederne til detailpriserne, selv om de gratis tildeles emissionsrettighederne. Diverse foranstaltninger til støtte for vedvarende energikilder samt skatter og andre afgifter har i visse tilfælde fået elpriserne til at stige. Derudover er Kommissionen for øjeblikket i gang med at undersøge, om den utilstrækkelige konkurrence på elmarkedet har haft en ugunstig indvirkning på priserne.

5.2.1

I grønbogen om forsyningssikkerhed understregede Kommissionen, at den lægger stor vægt på dette spørgsmål. Den forventer, at EU's eksterne energiafhængighed vil stige fra 50 % til 70 % over tre årtier. I sin udtalelse om grønbogen erklærede EØSU (2), at udvalget også tillægger dette spørgsmål stor betydning. I dag er spørgsmålet om forsyningssikkerhed endnu mere presserende.

5.2.2

Afhængigheden af olieimport fra eksterne kilder stiger og koncentreres i stigende grad om Mellemøsten. Også den stigende gasefterspørgsel øger afhængigheden af eksterne ressourcer og er koncentreret om Rusland. Et yderligere problem er transporten via lange rørledninger, ofte gennem politisk ustabile områder.

5.2.3

Visse fejl på ledningsnettet har ud over forvaltningsmæssige og visse lovgivningsmæssige problemer sat fokus på utilstrækkelige investeringer i forhold til den stigende transmissionsefterspørgsel og de længere afstande. Sammenkoblingen af de europæiske el- og gasnet har udvist fremskridt, men der optræder stadig store strukturelle flaskehalse mellem medlemsstaterne. Reguleringen af net skal støtte sikkerhed, kvalitet og tilstrækkelige investeringer.

5.2.4

Investeringerne i elværker og olieraffinaderier har været lave i de seneste to årtier. Hvad angår elektricitet er perioden med overkapacitet ved at være forbi og der er behov for investeringer på 600-750 GW kraftværkskapacitet frem til 2030 for at kunne dække den stigende el-efterspørgsel og erstatte ældre anlæg. Behovet for investering i yderligere produktionskapacitet, navnlig spidsbelastningskapacitet, modvirkes af fuldt sammenkoblede net.

5.2.5

EU's strategi om at øge anvendelsen af vedvarende energikilder er et effektivt middel til at modvirke den tiltagende eksterne afhængighed. Samtidig vil emissionerne af drivhusgasser mindskes, og netafhængigheden vil i visse tilfælde falde. For biomasse og biobrændsel må der satses på optimal arealudnyttelse over en længere periode.

5.2.6

EU importerer 95 % af sin uran fra forskellige kilder. Ifølge IAEA og OECD's nukleare energiagentur skulle de i dag kendte økonomiske urankilder kunne dække verdensefterspørgslen på dens nuværende niveau i 50 år. Potentielle forekomster baseret på geologiske undersøgelser udsætter den forventede udtømning til 280 år. Senere hen kan nye teknologier måske indebære andre brændstofforsyningsalternativer.

5.3.1

EU har taget teten på verdensplan med hensyn til at tackle klimaændringerne. EU's politikker er enestående, yderst avancerede og ambitiøse, især hvad angår emissionshandelsordningen og ønsket om at fremme de vedvarende energikilder. Mange andre dele af verden, herunder de lande, der står for de største emissioner, har imidlertid ikke fulgt trop.

5.3.2

I forhold til den globale opvarmning er Kyoto-målene beskedne, men de ser ikke desto mindre ud til at være vanskelige at nå for de fleste EU-medlemsstater.

5.3.3

De største reduktioner er hidtil blevet opnået ved at erstatte kul med gas i opvarmnings- og elproduktionsprocesserne (i Det Forenede Kongerige) og ved at lukke og renovere gamle produktionsenheder i det østlige Tyskland. Mange af de aktuelle og fremtidige emissionsreduktioner er mere besværlige og omkostningskrævende.

5.3.4

Der skal findes en global løsning på klimapolitikkerne efter Kyoto, der som minimum inddrager alle de største emissionsudledende lande. I modsat fald vil der ikke ske nogen væsentlig udvikling med hensyn til at mindske klimaændringerne, men der kunne være risiko for at skade EU's økonomiske og sociale udvikling.

6.1.1

For øjeblikket ser det ud til, at én ideel fremtidig energivision, som minimerer de miljø- og klimamæssige påvirkninger og sikrer tilstrækkelig global energiforsyning, består af vedvarende energikilder til opvarmning og variable elektriske belastninger, nuklear fusion til grundbelastning og brug af hydrogen som energibærer. Et sådant energimix forventes ikke at være operationelt i 2050, men sandsynligvis først langt senere. En anden vision viser høj energieffektivitet, vedvarende energi støttet af en teknologisk løsning på el-oplagring — f.eks. hydrogen — og kul kombineret med CO2-indfangning og lagring.

6.1.2

Fusionsteknologien er fortsat forbundet med store udfordringer og stor usikkerhed. Der er behov for en del grundlæggende tekniske gennembrud og især et stort stykke udviklingsarbejde for at gøre teknologien økonomisk levedygtig. En udbredt hydrogenøkonomi kræver for sin del, at der er omfattende mængder elektricitet til rådighed. Hydrogen baseret på vedvarende energikilder eller gas giver ikke — eller i hvert fald ikke alene — mulighed for at tilvejebringe en helt selvstændig hydrogenøkonomi.

6.1.3

De vedvarende energikilders globale potentiale er vanskeligt at fastslå, selv når der tages højde for en række naturlige begrænsninger og økonomien. Flere undersøgelser har vist, at det for de vedvarende energikilder skulle være muligt at nå op på en andel tæt på 100 % i Europa i 2050, men denne opfattelse er der ikke udbredt enighed om, og Kommissionens scenarier understøtter den heller ikke. Selv i det alternative scenario, hvor de vedvarende energikilder udnyttes mest intensivt, tildeles de vedvarende energikilder kun en andel på 15 % i 2030. Hidtil har anvendelsen af vedvarende energikilder udviklet sig langsommere end de opstillede mål i de 25 EU-medlemsstater.

6.2.1

Energieffektivitet og energibesparelser er nøgleelementer i energipolitikken. EØSU har for nylig, i sin udtalelse om grønbogen om energieffektivitet, bakket kraftigt op om tiltag på dette politikområde og har fremsat bemærkninger om en lang række potentielle instrumenter og foranstaltninger.

6.2.2

Bedre energieffektivitet har indflydelse på fremtidens energimix. Et relativt fald i efterspørgslen ville som følge af markedskræfterne medføre et fald i anvendelsen af de mest uøkonomiske forsyningskilder og muligvis via politiske foranstaltninger medføre et fald i anvendelsen af den mindst ønskede kilde.

6.2.3

I sin nylige grønbog om energieffektivitet anslår Kommissionen potentialet for økonomiske effektivitetsforbedringer til at være 20 %, 1,5 % om året, og derved vendes tilbage til 1990-efterspørgselsniveauet for de 25 EU-medlemsstater. De scenarier, Kommissionen har offentliggjort, viser ikke et sådant fald inden 2030, heller ikke det scenario, som bygger på de mest markante politiske foranstaltninger.

6.2.4

EØSU støtter i sin udtalelse klart idéen om bedre energieffektivitet som en forudsætning for bæredygtig udvikling, konkurrenceevne og økonomisk uafhængighed. Bedre energieffektivitet er ganske enkelt sund økonomisk fornuft, når den ikke drives for vidt. Forbedringen af energieffektiviteten finder sted i hverdagen i virksomhederne, og de frivillige aftaler er et funktionelt værktøj. I andre sektorer er der behov for mange tiltag, såsom bevidsthed og udbredelse af viden samt hensigtsmæssige økonomiske foranstaltninger. EØSU mener imidlertid, at målene i grønbogen er optimistiske.

6.2.5

På trods af effektivitetsforanstaltninger er det i lyset af scenarierne usandsynligt, at energiefterspørgslen begynder at falde inden 2030 i de 25 EU-medlemsstater; den kunne måske sågar stige. En mere målrettet udvikling af energieffektiviteten vil kunne medføre store fordele.

6.3.1.1

Transportsektoren er næsten 100 % afhængig af flydende brændsel. I praksis er der tale om olieprodukter. For øjeblikket er den eneste substitutionsmulighed til en vis grad elektrisk jernbanetransport. En mindre, men stigende andel gas anvendes i den offentlige transportsektor, hvilket giver mulighed for at diversificere, men det afføder spørgsmålet om et øget gasforbrug.

6.3.1.2

EU har sat sig et mål om at erstatte op til 5,75 % af den oliebaserede brændsel med biobrændsel inden 2010. Med de aktuelle høje oliepriser drøftes der i vide kredse langt højere substitutionsrater. Kommissionen forelagde i februar 2006 en meddelelse om stigende anvendelse af biobrændsel (handlingsplan for biomasse). Ved udarbejdelsen af politikker i den retning er der mange faktorer, der skal tages højde for, f.eks. nettoenergibalancer, handel, økonomi, miljø og landbrugspolitikker samt forbrugernes omkostninger. Andre vigtige emner er f.eks. sikker, kontinuerlig forsyning samt indvirkningen på den alternative anvendelse af biomasse.

6.3.1.3

Brændselscelledrevne biler er i testfasen. Det centrale spørgsmål er, hvilket brændsel der bliver tale om. I fremtiden bliver det måske muligt at fremstille hydrogen ved brug af vedvarende energikilder, naturgas eller elektrolyse af vand. For øjeblikket er brændselsceller langt dyrere end forbrændingsmotorer.

6.3.1.4

Elektricitet kan indebære et levedygtigt alternativ som energibærer til transport, f.eks. hybride plug-in køretøjer.

6.3.1.5

Der er ikke nogen hurtig vej til et oliefrit transportsystem i sigte. Derfor skal der gøres en stor indsats for at forbedre energieffektiviteten i transportsektoren ved hjælp af:

Transportbehovene kan reduceres gennem regionalplanlægning og fjernarbejde.

For en mere indgående analyse af EU's transportinfrastruktur og dens fremtidige udfordringer henvises til EØSU's udtalelse om »Fremtidige transportinfrastrukturer: Planlægning og nabolande — bæredygtig mobilitet — finansiering«.

6.3.2.1

I Europa anvendes primært fossilt brændsel — olie, gas og kul — til opvarmning. Gassens andel vokser stærkt. Elektricitet anvendes til en vis grad, og i de nordlige lande er biomasse kommet ind i billedet, mens solvarme har vundet indpas i de sydlige lande. Til afkøling er elektricitet fortsat den primære kilde, men andre muligheder, navnlig fjernkøletjenester fra kraftvarmeværker, er også på vej frem.

6.3.2.2

40 % af energien i Europa anvendes til opvarmning og afkøling af bygninger. Ifølge eksperter er der et stort potentiale for bedre energieffektivitet og besparelser, og EU har allerede reageret herpå.

6.3.2.3

Vedvarende energikilder har et stort potentiale på dette område. Biomasse kunne anvendes langt mere i moderne blok- eller fjernvarme- og fjernkølesystemer, evt. kombineret med elproduktion. Den geotermiske energi har et stort set uudnyttet potentiale. Solvarme er overraskende lidt udviklet i flere sydlige lande. Desuden udgør udvinding af omgivende varme via varmepumper en rig og energieffektiv vedvarende energikilde.

6.3.2.4

Opvarmning og afkøling repræsenterer et meget lokalt energiforbrug. Foranstaltningerne for at fremme den effektive anvendelse af energi i bygninger skal således træffes på lokalt plan. På EU-niveau bør der iværksættes aktioner for at støtte den teknologiske udvikling, dele viden og bedste praksis og sikre et velfungerende indre marked for tilhørende produkter og tjenesteydelser.

6.3.3.1

Der er mange forskellige kilder til elproduktion: kul, gas, olie, vand, nuklear energi og vind samt ikke-fossilt, fast brændsel som f.eks. biomasse. Solcelle- og tidevandsteknologierne er under udvikling.

6.3.3.2

Størstedelen af de europæiske elværker skal skiftes ud inden for en overskuelig fremtid. Det gælder de største anlæg baseret på fossilt brændsel og de nukleare anlæg. Dette giver en enestående mulighed for at bevæge sig over mod ikke-kulbaserede energikilder og for på samme tid at mindske den eksterne afhængighed samt forbedre el-produktionens effektivitet.

6.3.3.3

Energieffektivitetsforanstaltninger kan gennemføres gennem hele elektricitetskæden, lige fra brændsels- og elværksteknologier til økoeffektivt design af de elektricitetsforbrugende produkter.

6.3.3.4

Den generelle indstilling er dog, at elektricitetsefterspørgslen fortsat vil stige gennem et par årtier, og at der i de 25 EU-medlemsstater skal opføres en række nye elværker med en kapacitet på næsten 400 GW, hvilket svarer til 400-800 anlæg, for at kunne dække den stigende efterspørgsel. Endvidere er der behov for nye anlæg på hundredvis af GW til erstatning for gamle anlæg.

6.3.3.5

Et optimalt elforsyningsmix omfatter forskellige former for produktionskapacitet, som tilgodeser forskellige behov. Grundbelastningskapacitet til den stabile, kontinuerlige efterspørgsel produceres optimalt med vandkraft, nukleare anlæg eller forbrændingsanlæg, der bruger billigere brændsel som f.eks. kul. Den variable belastning, der er den, der bruges mest, kræver en let regulerbar forsyning som f.eks. vandenergi eller termisk energi. Spidsbelastningskapaciteten hidrører fortrinsvis fra anlæg med lave kapitalomkostninger, der normalt hænger sammen med høje driftsomkostninger, som f.eks. gasturbiner. Grundbelastningskapaciteten kan også bruges til at øge vandkraft til spidsbelastninger. Anvendelsen af uregelmæssige energikilder kræver let regulerbar backup-forsyning.

6.3.3.6

Der er behov for tilstrækkelige, velfungerende transmissionsnet, herunder sammenkoblinger, for at gøre anvendelsen af elværker mere effektiv og reducere behovet for nyopførelser. På den anden side skal systemet optimeres, så der opføres elværker der, hvor efterspørgslen er høj, i stedet for at overføre el over længere afstande. Distribueret produktion, fortrinsvis kraft/varme-anlæg, er et alternativ, som bør udvikles. Velgennemtænkt forvaltning på efterspørgselssiden kunne få spidsbelastningsefterspørgslen til at falde på et velfungerende marked.