23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/117

1.1

EØSU kan, under hensyntagen til fiskerierhvervets økonomiske og sociale betydning i EU, som langt overstiger dets direkte bidrag til BNP (1), erklære sig enigt i den diagnose over fiskeriets kritiske økonomiske situation, som Kommissionen redegør for i sin meddelelse (2), og finder det nødvendigt at gøre en indsats for at forbedre den, men vurderer, at de foreslåede tiltag, som skal redde sektoren ud af krisen, hverken er realistiske eller tilstrækkelige. EØSU anser ikke tiltagene for realistiske, fordi hovedparten af virksomhederne er SMV'er eller familieforetagender, som kun ejer ét enkelt fartøj, er aktive på fiskebanker med begrænsede ressourcer, har meget små besætninger, er underkastet stringente fiskeforvaltningsbestemmelser og har et meget lille råderum til at tage skridt til at omstrukturere og sikre deres rentabilitet på kort sigt.

1.2

Da der imidlertid ikke findes EU-midler, udover FIUF/EFF (3), er mulighederne for at gennemføre disse nye tiltag overmåde begrænsede. Derfor mener EØSU, at meddelelsen kun vil medføre få praktiske virkninger for hovedparten af virksomhederne.

1.3

For de virksomheder, der i kraft af deres størrelse vil søge at få adgang til rednings- og omstruktureringsstøtten, mener EØSU imidlertid, at meddelelsen bør indeholde følgende:

1.4

Udover rednings- og omstruktureringsstøtten til kriseramte virksomheder mener udvalget, at man for at afbøde de alvorlige følger, som den høje brændstofpris medfører for fiskerivirksomheder og deres besætninger, bør indføre en række foranstaltninger. I særdeleshed foreslår EØSU, at Kommissionen og Rådet accepterer følgende:

2.1

Ikke blot leverer fiskerisektoren en stor del af den protein, som er nødvendigt for menneskeligt forbrug, den bidrager også i høj grad til det økonomiske og sociale grundlag i mange kystsamfund i EU. Ifølge oplysninger fra Kommissionen (5) tegner det udvidede EU (EU-25) sig med 7 293 101 tons fisk (fangster og akvakultur) sig for 5 % af verdensproduktionen af fiskeriprodukter; EU er den næststørste producent i verden efter Kina. EU's fiskerflåde er på knap 90 000 fartøjer, med 229.702 arbejdspladser.

2.2

Sektoren står over for vanskelige tilpasninger, som skyldes faldet i fiskebestandene i de fleste fiskeriområder, eller sågar bestandenes udtømning, og de ugunstige markedsforhold. Det fremgår af meddelelsen, at kvoterne til fartøjer, der fisker i det vestlige Europa efter de vigtigste demersale arter (torsk, kuller, hvilling, sej og kulmule) og bentiske arter (rødspætte, tunge, havtaske og jomfruhummer), er blevet reduceret fra midten af 1990'erne.

2.3

Reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 førte nok til en begyndende modernisering af fiskeriforvaltningen i EU i et forsøg på at opnå bæredygtighed, men indebar også tiltag, såsom genopretningsplaner, som begrænser fiskernes fangster og dermed skærer drastisk i overskuddet, hvilket er en situation, som vil fortsætte fremover.

2.4

Denne situation, tillige med den normale, vedvarende stigning i driftsomkostningerne og den voldsomme stigning i brændstofudgifterne, har bevirket, at mange fartøjer opererer med store tab.

2.5

Kommissionens meddelelse opremser de årsager, som tilsammen har bragt en stor del af EU-flåden ud i denne økonomiske situation, og foreslår løsninger.

3.1

Blandt årsagerne nævner Kommissionens meddelelse to indlysende forhold:

3.1.1

Den faldende indtjening skyldes:

3.1.2

Fartøjernes driftsomkostninger, der normalt stiger fra år til år, er steget voldsomt siden 2003 på grund af stigende brændstofomkostninger. Dette påvirker alle fiskerflåder, men især bundtrawlere, som er langt den største fartøjskategori i EU's fiskerflåde og som har et negativt nettodriftsresultat.

4.1

Blandt løsningerne til overvindelse af fiskerierhvervets nuværende økonomiske vanskeligheder foreslår Kommissionen, at der vedtages foranstaltninger:

4.1.1.1

Der lægges i meddelelsen op til, at de eksisterende instrumenter og de nuværende rammebestemmelser for statsstøtte, der er baseret på Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (6) og retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (7), kan anvendes til at redde og omstrukturere konkurstruede og kriseramte fiskerivirksomheder. Der nævnes også nogle undtagelser, som går langt ud over disse bestemmelser og retningslinjer (se pkt. 4.1.1.5 og 4.1.1.6).

4.1.1.2

Redningsstøtten, der højst må strække sig over seks måneder, kan ydes i form af lån, der skal betales tilbage, eller garanti. Sigtet er, at virksomhederne skal kunne tilpasse sig til den nye situation med høje brændstofpriser og gælder især fartøjer, der anvender trukne redskaber og fisker efter demersale bestande. I de tilfælde, hvor redningsstøtten følges op af en godkendt omstruktureringsplan, kan redningsstøtten betales tilbage med den omstruktureringsstøtte, som virksomheden modtager.

4.1.1.3

EØSU mener, at hvis redningsstøtten virkelig skal være effektiv, skal den ikke være tilbagebetalingspligtig i modsætning til et lån, som skal betales tilbage, da redningsstøtten på denne måde vil få en merværdi, som kan gøre den mere attraktiv for virksomhederne. I modsat fald vil et almindeligt lån, som skal betales tilbage, kunne opnås hos et hvilket som helst finansielt institut, uden at der skal indhentes tilladelse fra Kommissionen.

4.1.1.4

Omstruktureringsstøtte til fiskerivirksomheder for igen at gøre dem rentable vil ofte indebære investeringer i tilpasningen af fiskerfartøjer. Retningslinjerne for statsstøtte til fiskeri indeholder bl.a. bestemmelser om modernisering og udrustning af fiskerfartøjer, forudsat at reglerne i forordningen om Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet overholdes (FIUF) (8). Betingelserne for ydelse af statsstøtte til disse formål er således de samme som for EU-støtte i henhold til FIUF-forordningen (9).

4.1.1.5

For visse former for modernisering, der ikke falder ind under FIUF-forordningen, kan statsstøtte ifølge Kommissionen dog komme på tale, hvis formålet med den er at omstrukturere fiskerivirksomheder som led i nationale rednings- og omstruktureringsordninger. Inden der gives tilladelse, vurderer Kommissionen disse nationale ordninger på grundlag af EF-retningslinjerne, forudsat at virksomhedens omstrukturering er baseret på realistiske økonomiske antagelser i den aktuelle situation, idet der også tages hensyn til målbestandenes tilstand og mulige udvikling; formålet med omstruktureringen skal være at gøre virksomheden rentabel ved at reducere driftsomkostningerne, uden at den nuværende fiskeriindsats og –kapacitet øges.

4.1.1.6

Kommissionen kan i undtagelsestilfælde tillade statsstøtte som led i nationale rednings- og omstruktureringsordninger til følgende investeringer:

4.1.1.7

Kommissionen kan i nationale ordninger, som tillader en omstruktureringsplan for virksomheder, der driver fartøjer med en længde på over 12 m, acceptere, at den reduktion i motorkraft, som der refereres til i 4.1.1.6.c), anvendes »globalt« på virksomhedsplan, og at oplægning af et fartøj uden offentlig støtte også modregnes i den krævede reduktion.

4.1.1.8

Tilsvarende vil også nationale ordninger, der giver grupper af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) mulighed for at indsende omstruktureringsplaner, eventuelt kunne godkendes. I sådanne tilfælde kunne visse gruppemedlemmers rentabilitet blive forbedret gennem andres handlinger, såsom oplægning.

4.1.1.9

I den periode med midlertidigt fiskeriophør, der er nødvendig for at gennemføre den tilladte investering, kan virksomhederne anmode om den relevante statsstøtte, forudsat dette sker som led i rednings- og omstruktureringsordninger.

4.1.1.10

Al anden offentlig støtte, herunder EU-støtte, der ydes til kriseramte virksomheder, skal tages i betragtning ved den samlede vurdering af omstruktureringsplanerne og rentabiliteten på lang sigt.

4.1.1.11

Medlemsstaterne har to år fra offentliggørelsen af meddelelsen til at anmelde nationale rednings- og omstruktureringsordninger til Kommissionen og eventuelt individuelle planer for større virksomheder. Medlemsstaterne skal senest to år efter, at Kommissionen har godkendt den anmeldte plan offentliggøre de administrative beslutninger om omstruktureringsplanerne.

4.1.1.12

Eftersom det især er fartøjer, som anvender trukne redskaber, der er ramt af de aktuelle økonomiske vanskeligheder, mener Kommissionen, at der primært bør ydes omstruktureringsstøtte til trawlere.

4.1.1.13

Med hensyn til direkte driftsstøtte afslår Kommissionen, i den nuværende situation med høje brændstofudgifter, enhver offentlig støtte som kompensation for stigningen i disse udgifter, da dette ville være uforeneligt med traktaten.

4.1.1.14

Alternativt kan Kommissionen evt. godtage en garantiordning, således som fiskerierhvervet har anmodet om, hvor penge, som erhvervet indbetaler i gode tider, kan betales tilbage som kompensation i tilfælde af pludselige stigninger i brændstofpriserne. Kommissionen vil kun kunne godkende en sådan ordning, hvis ordningen giver sikkerhed for, at al offentlig støtte betales tilbage på markedsvilkår.

4.1.1.15

EØSU er enig i diagnosen over EF-fiskerierhvervets kritiske økonomiske situation, som Kommissionen redegør for i sin meddelelse, men vurderer, at de foreslåede tiltag, som skal redde sektoren ud af krisen, hverken er realistiske eller tilstrækkelige. EØSU anser ikke tiltagene for realistiske, fordi hovedparten af virksomhederne er SMV'er eller familieforetagender, som kun ejer ét enkelt fartøj, der er aktive på fiskebanker med begrænsede ressourcer, har meget små besætninger, er underkastet stringente fiskeforvaltningsbestemmelser og har meget lille råderum til at tage skridt til at omstrukturere og sikre deres rentabilitet på kort sigt. Da der imidlertid ikke findes et nyt EU-budget, udover FIUF/EFF, er mulighederne for at gennemføre disse nye tiltag overmåde begrænsede. Derfor mener EØSU, at meddelelsen kun vil medføre få praktiske virkninger for hovedparten af virksomhederne.

4.1.1.16

For de virksomheder, der i kraft af deres størrelse vil søge at få adgang til rednings- og omstruktureringsstøtten, mener EØSU imidlertid, at meddelelsen bør indeholde følgende:

4.1.1.17

EØSU minder Kommissionen om, at anvendelse af de minimis-støttereglen kan være et effektivt tiltag på kort sigt. Dog mener udvalget, at loftet i henhold til den nugældende lovgivning (3 000 euro pr. virksomhed i en treårig periode) er meget lavt og ikke svarer til de herskende forhold, især når det betænkes, at de øvrige sektorer i EU, med undtagelse af landbruget, har et loft på 100 000 euro. EØSU mener derfor, at det haster med at få revideret reglerne om de minimis-støtte til fiskeri og øge støtteloftet til 100 000 euro ligesom i andre sektorer. Denne bemærkning fremsatte EØSU i sin udtalelse om »Handlingsplan på statsstøtteområdet — mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009« (10).

4.1.1.18

En anden mulig foranstaltning, som kan være til stor fordel for virksomheder og besætninger, er hensyntagen til fiskerierhvervets alvorlige økonomiske situation, der kan opfattes som en »uforudsigelig begivenhed«, jf. FIUF-forordningens artikel 16, som tillader, at der ydes godtgørelse til fiskere og fartøjsejere for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter.

4.1.1.19

For hurtigere at tilpasse fiskefartøjernes kapacitet til fiskebestandenes tilstand opfordrer EØSU Kommissionen til på kort sigt at oprette en EU-ophugningsfond med et særligt budget, som medlemsstaterne obligatorisk og udelukkende skal bruge til virksomheder, der anmoder om, at deres fartøjer ophugges. Fonden kunne fortrinsvis komme de flådesegmenter, der har de fleste problemer, til gavn.

4.1.1.20

EØSU mener tillige, at Kommissionen på kort sigt bør revidere retningslinjerne for statsstøtte til fiskeri, så der i medlemsstaterne kan oprettes særlige fiskerifartøjsregistre, som vil gøre det muligt at forbedre konkurrenceevnen for den højsøfiskeriflåde, der driver fiskeri uden for EU-farvande, således som tilfældet var med handelsflåden i 1990'erne.

4.1.1.21

Garantiordningen for pludselige stigninger i brændstofpriser opfatter udvalget som en anden form for støtte, som kan være med til at holde fiskerfartøjer i gang i det nuværende vanskelige klima, hvorfor det kan støtte ordningen, selv om det under de nuværende økonomiske omstændigheder anser det for lidet sandsynligt, at ordningen vil blive anvendt med de krav, som Kommissionen stiller. Derfor mener udvalget, at Kommissionen bør tillade medlemsstaterne, at de helt eller delvis dækker præmierne til de kontrakter, som branchens organisationer måtte indgå for at lægge et loft over brændstofprisen i en given periode, således som tilfældet er for landbrugsforsikringer.

4.1.1.22

Endvidere mener udvalget, at beskatningen af flåden bør tages op til revision. Rent konkret mener det, at man kunne revidere bestemmelserne om beskatning af kystfiskerflåden, især ved at indføre fritagelse for selskabsskat af afkastet af fiskeauktionshalsoperatørers første salg af fiskerivarer samt nedsætte momsen på disse operatørers virksomhed som formidlere.

4.1.2.1

For at skabe lyse udsigter for fiskerierhvervet på lang sigt er det en forudsætning, at fiskebestandene genoprettes og at der anvendes bæredygtige fangstmetoder. I den forbindelse foreslås der i meddelelsen følgende foranstaltninger:

4.1.2.2

EØSU mener, at alle disse langsigtede foranstaltninger allerede er medtænkt i den nye fælles fiskeripolitik. Dog anmoder det Kommissionen om at notere sig, at det for at nå frem til en fiskeriforvaltningsordning, som fører til et maksimalt bæredygtigt udbytte, er nødvendigt med nye praktiske ideer, når planerne for genopretning og forvaltning af de mest truede bestande er konkretiseret.

4.1.2.3

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at sikre, at den fælles fiskeripolitiks regler gennemføres korrekt i hele EU. Det gentager atter, at Kommissionen bør samarbejde fuldt ud med EU's fiskerikontrolagentur, således som Kommissionen lover i meddelelsen, og at den bør udstyre agenturet med tilstrækkeligt med medarbejdere og økonomiske midler til, at det kan varetage den særdeles vigtige opgave, som det har fået overdraget.

4.1.2.4

EØSU opfordrer Kommissionen til at styrke kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri; et afgørende modtræk består i at lukke EU-markedet for sådanne fangster, idet EU er hovedmodtager af ulovlige fangster. Udvalget mener også, at et andet effektivt middel mod denne form for fiskeri består i at forbyde omlastning i høj sø.

4.1.2.5

Udvalget finder det nødvendigt at evaluere markedsordningen for fiskeri, således som Kommissionen foreslår. Sigtet bør være at forøge virksomhedernes finansielle udbytte ved at indføre nye værktøjer til forbedring af markedsføringen af fisk og fiskevarer, så producenterne kan øge værditilvæksten ved førstegangssalget af varerne og så de inddrages i markedsføringen. Her mener udvalget, at producentorganisationerne kan spille en vigtig rolle og at de derfor bør støttes. For at nå dette mål mener udvalget, at Kommissionen og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at ændre fiskernes syn på disse spørgsmål.

4.1.2.6

EØSU støtter Kommissionens tanke om at udforme en adfærdskodeks for handel med fisk i EU og at fremme miljømærkning, når debatten om dette spørgsmål — som udvalget for nylig afgav udtalelse om — er afsluttet.

4.1.2.7

Udvalget anser den sidste langsigtede foranstaltning, som Kommissionen foreslår, nemlig fremme af forskning i brændstofeffektive og mere miljøvenlige fangstmetoder, for at have afgørende betydning, og håber derfor, at de finansieringsløfter, som Kommissionen omtaler i meddelelsen, vil blive holdt og at der vil blive ydet maksimal støtte til de projekter, som fiskerierhvervets organisationer fremlægger, og til udvikling af teknologiplatforme for fiskerierhvervet.

4.1.2.8

EØSU mener, at det i den nuværende brændstofprissituation, som må anses for uomvendelig, er overmåde vigtigt at sætte ind med forskning på alle de områder, som foreslås i meddelelsen. I særdeleshed finder udvalget det nødvendigt at forske i fremstilling af vedvarende energi, herunder især i udvikling og praktisk anvendelse af nye former for biobrændsel og forbedring af energieffektiviteten; Kommissionen og medlemsstaterne bør yde økonomisk støtte til projekter, som fremlægges af fiskerierhvervets organisationer.