|
10.12.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 314/9 |
Overtrædelsesprocedure 2003/4497 — Civitavecchia
(2005/C 314/05)
Som svar på den supplerende begrundede udtalelse fra Kommissionen til Italien i medfør af ovennævnte procedure, hvori Kommissionen fremførte, at Italien havde overtrådt direktiv 96/62/EF om vurdering og styring af luftkvalitet (1) og 1999/30/EF om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften (2), eftersom pligten til at måle koncentrationerne af partikler PM10 i Civitavecchia-området ikke var opfyldt korrekt, og oplysningerne om disse koncentrationer følgelig ikke regelmæssigt var stillet til rådighed for offentligheden, har de italienske myndigheder meddelt Kommissionen, at der siden den 3. april 2005 har været en station til overvågning af luftkvaliteten i drift i Civitavecchia (nærmere betegnet i via Palmiro Togliatti), som kan måle PM10-koncentrationen, og at oplysningerne om luftkvaliteten findes på netstedet http://www.arpalazio.it/aria/centraline/dettaglio_provincia.php, der tilhører regionen Lazios miljøkontor »Agenzia Regionale Protezione Ambientale del Lazio« (Arpalazio).
På baggrund af ovenstående er Kommissionens tjenestegrene af den opfattelse, at Italien har efterkommet ovennævnte supplerende begrundede udtalelse, og at overtrædelsesproceduren 2003/4487 bør afsluttes. Følgelig foreslås det Kommissionen at henlægge sagen.
Nye oplysninger, som kan føre til, at forslaget om henlæggelse af sagen tages op til fornyet overvejelse, skal sendes til Kommissionen inden 1 måned efter offentliggørelsen af nærværende meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Fremkommer der ingen sådanne oplysninger, henlægger Kommissionen sagen.
Hvis Kommissionen, selv efter henlæggelsen af sagen, skulle komme i besiddelse af andre oplysninger, der kan begrunde indledning af en procedure med samme genstand, vil sagen blive genoptaget og undersøgt på ny.
(1) EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.
(2) EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41.