|
17.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 285/13 |
Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92
Det Forenede Kongeriges ændring af en forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning mellem Stornoway og Benbecula
(2005/C 285/06)
(EØS-relevant tekst)
|
1. |
Det Forenede Kongerige har besluttet atter at ændre forpligtelsen til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning mellem Stornoway og Benbecula, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 53/06 af 4. marts 1995 og ændret ved De Europæiske Fællesskabers Tidende C 143/04 af 8. maj 1998, C 154/03 af 29. maj 2001 og C 310/09 af 13. december 2002 i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet. |
|
2. |
Forpligtelserne til offentlig tjeneste på ruten Stornoway/Benbecula ændres som følger: — Mindste antal beflyvninger: to daglige returflyvninger mellem Stornoway og Benbecula med undtagelse af lørdag og søndag — Kapacitet: flyet skal have en kapacitet mindst 18 sæder på hver rute. — Billetpriser: Prisen på en enkeltbillet må ikke overstige 64 GBP (inklusive passagerafgifter og sikkerhedsafgifter). Den maksimale billetpris på ruten kan forhøjes én gang om året på grundlag af Det Forenede Kongeriges detailprisindeks (alle varer) eller et efterfølgende indeks mod forudgående skriftlig tilladelse fra Comhairle nan Eilean Siar (Rådet for Skotlands vestlige øer). Billetpriserne må kun ændres mod forudgående skriftlig tilladelse fra Comhairle nan Eilean Siar. Den nye maksimale billetpris på ruten skal meddeles den civile luftfartsmyndighed og træder først i kraft, når den er meddelt Europa-Kommissionen, der kan offentliggøre priserne i Den Europæiske Unions Tidende. |