Meddelelse om anvendelsen af artikel 10a i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 vedrørende en specifik beskyttelsesklausul for tekstilvarer

(2005/C 101/02)

1.   INDLEDNING — FORMÅLET MED RETNINGSLINJERNE

Den specifikke beskyttelsesklausul for tekstilvarer (i det følgende benævnt »tekstilklausulen«), der indgår i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, blev gennemført i EU-retten ved Rådets forordning (EF) nr. 138/2003 (1) i form af en ny artikel 10a, der blev indsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 (2). Den nye artikel 10a er en næsten ordret gengivelse af den formulering, der er anvendt i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO. Som den vigtigste tilføjelse fastlægges den interne EU-beslutningsprocedure, ifølge hvilken afgørelser træffes ved den såkaldte udvalgsprocedure (jf. beskrivelse nedenfor).

Tekstilklausulen har siden dens vedtagelse givet anledning til en række fortolkningsspørgsmål, og det har også været fremme, at der bør være størst mulig gennemsigtighed i procedurerne, og at Kommissionens gennemførelse af klausulen bør gøres mere forudsigelig. Som svar herpå anførte Kommissionen i sin meddelelse om »Tekstil og beklædning efter 2005« af 13. oktober 2004 (3), at den ville udarbejde »retningslinjer for de procedurer og kriterier, som Kommissionen har til hensigt at bruge i overensstemmelse med de relevante forordninger, som Rådet har vedtaget, i forbindelse med anvendelsen af beskyttelsesklausuler, navnlig i forbindelse med den tekstilspecifikke beskyttelsesklausul i Kinas protokol om tiltrædelse af WTO«. I denne meddelelse angives det — dvs. at der fastsættes »retningslinjer« for — hvordan Kommissionen har til hensigt at anvende tekstilklausulen. Dens formål er således at informere interesserede parter om:

Retningslinjerne beskriver også det »varslingssystem«, som Kommissionen vil lægge til grund for sine beslutninger om at indlede en undersøgelse og føre intensive konsultationer med Kina, hvis man når op på visse »alarmniveauer«. Dette berører ikke selve anvendelsen af tekstilklausulen, som beror på de deri anførte betingelser.

Disse retningslinjer er ment som information til de interesserede parter og skal ikke betragtes som en retsakt, men som et udtryk for Kommissionens politiske vilje til at følge visse procedurer og kriterier for anvendelsen af tekstilklausulen. De bør derfor ikke give anledning til retligt berettigede forventninger vedrørende de individuelle afgørelser, som Kommissionen skal træffe om tekstilklausulen i overensstemmelse med de relevante forordninger. Sådanne afgørelser skal bygge på en undersøgelse af hvert enkelt tilfælde, så det sikres, at der er fuldt belæg for enhver foranstaltning, der træffes med henvisning til tekstilklausulen. Kommissionen har i henhold til EF-lovgivningen vidtrækkende beføjelser med hensyn til at anvende tekstilklausulen, og derfor er formålet med disse retningslinjer at forklare de interesserede parter, hvordan den har til hensigt at udøve disse beføjelser.

2.   BESKRIVELSE AF DEN SPECIFIKKE BESKYTTELSESKLAUSUL FOR TEKSTILVARER

Med punkt 242 i rapporten fra arbejdsgruppen om Kinas tiltrædelse af WTO (4), der er vedlagt protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO (5), blev der indført en bestemmelse, der giver WTO-medlemmer mulighed for at træffe beskyttelsesforanstaltninger over for importen af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra Kina indtil udgangen af 2008 (6). De vigtigste punkter i bestemmelsen (der er gengivet i bilag 1) er:

Det skal bemærkes, at tekstilklausulen er en ekstraordinær overgangsbestemmelse, der ikke umiddelbart er knyttet til andre af WTO's beskyttelsesbestemmelser eller -procedurer. Dens enestående karakter, som indebærer, at den fremgangsmåde, der følges i disse retningslinjer, ikke kan anvendes på andre beskyttelsesinstrumenter, beror på, at bestemmelsen er ment som en ekstra foranstaltning til at lette overgangen til den kontingentfrie ordning, der trådte i kraft, da WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande udløb den 31. december 2004, idet der tages hensyn til, at Kina tiltrådte WTO syv år efter, at forhandlingerne om denne aftale blev afsluttet. Der er desuden tale om en særdeles vagt formuleret bestemmelse, der kan anvendes inden for et forholdsvis bredt råderum, og som er svær at anfægte i WTO.

Dens anvendelse synes ikke underlagt lige så høje standarder som andre af WTO's beskyttelsesbestemmelser. Dette kan skyldes, at foranstaltningerne under tekstilklausulen har en mere begrænset rækkevidde (kun kvantitative lofter) og varighed (højst et år) end dem, der indgår i andre beskyttelsesinstrumenter.

3.   TEKSTILKLAUSULENS GENNEMFØRELSE I EU-RETTEN

Tekstilklausulen blev omsat til EU-lovgivning ved Rådets forordning (EF) nr. 138/2003 af 21. januar 2003, hvormed der blev indsat en ny artikel 10a i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93, hvis ordlyd svarede til formuleringen i protokollen (jf. bilag 2), og Kommissionen fik beføjelse til at anvende ordningen. Kommissionen kan således i samråd med Tekstiludvalget beslutte, om der skal anmodes om konsultationer (hvilket udløser Kinas indførelse af selvbegrænsninger), enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ, og om der skal indføres restriktioner. Det er denne bestemmelse, der sammen med EU-rettens almindelige principper finder anvendelse for tekstilklausulen i Fællesskabet.

I henhold til artikel 10a i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93, hvis bestemmelser også er gengivet i bilag 2 (7), forelægger Kommissionen et udkast til de foreslåede foranstaltninger for Tekstiludvalget, inden den anmoder om formelle konsultationer med Kina, og inden den indfører restriktioner, og vedtager dette udkast, hvis udvalget godkender det med kvalificeret flertal. Hvis der ikke opnås kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen straks et forslag for Rådet, som med kvalificeret flertal kan bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens forslag. Hvis Rådet ikke kan nå frem til en afgørelse med kvalificeret flertal inden for en måned, vedtager Kommissionen imidlertid de foreslåede foranstaltninger. Hvis Rådet var imod foranstaltningen med kvalificeret flertal, behandler Kommissionen forslaget igen og kan enten forelægge et ændret forslag, forelægge sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse inden for en måned, kan Kommissionen vedtage retsakten.

I denne meddelelse forklares det, hvilke kriterier der lægges til grund for afgørelserne (afsnit 4), og hvilke procedurer der gælder for håndteringen af klager og for beslutningstagningen (afsnit 5). Desuden gennemgås det »varslingssystem«, der skal mindske risikoen for markedsforstyrrelse og dermed for, at der må gribes til beskyttelsesforanstaltninger (afsnit 6). Endelig er der angivet visse importniveauer, under hvilke Kommissionen i princippet ikke vil gøre beskyttelsesklausulen gældende (afsnit 7).

4.   DEFINITIONER OG KRITERIER FOR ANVENDELSEN AF TEKSTILKLAUSULEN

Tekstilklausulen kan anvendes, hvis »indførslen i Fællesskabet af tekstilvarer og beklædningsgenstande, der har oprindelse i Kina og er omfattet af ATC, på grund af markedsforstyrrelse udgør en trussel mod en velordnet udvikling af handelen med disse varer«. En række afgørende faktorer, jf. nedenfor, bør beskrives nærmere. Denne beskrivelse er hverken bindende eller endegyldig, men oplyser blot de interesserede parter om, hvordan Kommissionen opfatter disse faktorer.

a)   Årsager til forstyrrelsen

Forstyrrelsen, dvs. en uordnet udvikling af handelen på grund af markedsforstyrrelse, skal være forårsaget af »indførslen i Fællesskabet af tekstilvarer og beklædningsgenstande, der har oprindelse i Kina og er omfattet af ATC«. Varernes oprindelse, som fastlagt i henhold til Fællesskabets gældende regler, har betydning, uanset om de forsendes direkte fra Kina eller gennem andre mellemliggende områder. De pågældende varer skal være omfattet af WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande (ATC).

b)   »En trussel mod en velordnet udvikling af handelen med tekstilvarer og beklædningsgenstande«

Tekstilklausulen kom i stand under forhandlingerne om Kinas tiltrædelse af WTO som en ekstra beskyttelsesordning, der navnlig skulle finde anvendelse efter liberaliseringen af ATC for at tage højde for Kinas meget store produktions- og eksportpotentiale inden for tekstilvarer og beklædningsgenstande. Dens formål var navnlig at gøre overgangen til den kontingentfrie handelsordning, som denne sektor ville være omfattet af fra og med 2005, så glat som muligt. Derfor hedder det i tekstilklausulen, at dens anvendelse skal være udløst af en udvikling i indførslen fra Kina, »der (…) udgør en trussel mod en velordnet udvikling af handelen« med tekstilvarer og beklædningsgenstande.

Dette begreb er ikke defineret i WTO's bestemmelser og retspraksis og optræder heller ikke i EU's lovgivning. Kommissionens vigtigste indikator for at vurdere, om den »velordnede udvikling af handelen« med tekstilvarer og beklædningsgenstande er truet, vil være, om der er tale om en hurtig eller kraftig stigning i importen i absolutte eller relative tal. En mindre procentvis ændring kan ikke anses for tilstrækkelig til at gøre tekstilklausulen gældende. Stigningen skal være hurtig og markant, så den kan anses for en betydelig ændring af handelsmønstret for en given vare eller varegruppe. Det kan dreje sig om de indførte mængder eller de indførte varers værdi eller begge dele. For eksempel kan en stigning på et tocifret procenttal i handelen med varer, som Kina allerede er en dominerende leverandør af — eller med mere i de tilfælde, hvor kontingenterne relativt set var lave for Kina — inden for et par måneder i 2005 sammenlignet med den samme periode i 2004 anses for en hurtig stigning i importen.

I denne forbindelse kan stigninger som dem, der er angivet i tabel A og B i afsnit 6, i princippet anses for »en trussel mod en velordnet udvikling af handelen med tekstilvarer og beklædningsgenstande«. Omvendt vil Kommissionen i princippet konstatere, at der ikke er tale om en uordnet udvikling i handelen, hvis væksten i importen ligger under en vis tærskel, jf. afsnit 7, da en vis forøgelse af importen kan anses for en normal konsekvens af afskaffelsen af kontingenter.

En hurtig stigning i importen måles ikke nødvendigvis i absolutte tal, men kan også være i relative tal. Hvis stigningen kun finder sted i relative tal, vil behovet for at gribe ind imidlertid synes mindre og være sværere at skaffe belæg for, medmindre importen fandt sted under særlige omstændigheder (f.eks. ved betydelige prisfald eller betydelige fald i importen til EU fra f.eks. Euro-Middelhavs- eller AVS-partnerlande), så den udgjorde en »trussel mod en velordnet udvikling af handelen«. Hvis den relative eller absolutte stigning i importen fra Kina ikke kan anses for at være kraftig, bør der tages højde for en anden faktor, nemlig udviklingen i importpriserne , der normalt vil blive vurderet som den gennemsnitlige importpris pr. enhed ifølge importstatistikkerne. Hvis den pågældende importstigning er forbundet med et betydeligt fald i de gennemsnitlige importpriser pr. enhed (navnlig hvis der er tale om prisun- derbud i forhold til andre leverandører), vil den sandsynligvis medføre markedsforstyrrelser og udgøre en trussel mod »en velordnet udvikling af handelen«.

c)   Markedsforstyrrelse

Ifølge de definitioner og den praksis, der finder anvendelse for andre af WTO's og EU's beskyttelsesforanstaltninger (8), er der tale om markedsforstyrrelse, når indførslerne af en vare eller en varekategori vokser hurtigt absolut eller relativt, således at de tydeligt forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for EU-industrien. Når det undersøges, om der er tale om markedsforstyrrelse, skal der bl.a. tages hensyn til den pågældende importmængde, den pågældende imports virkninger for priserne på disse varer i EU og den pågældende imports virkninger for den EU-industri, der fremstiller disse varer.

I henhold til denne internationalt anerkendte definition af »markedsforstyrrelse« behøver den faktiske skade ikke at være indtruffet, da det i så fald ville være for sent at træffe effektive foranstaltninger, og derfor kan en trussel om skade være tilstrækkelig. Der bør imidlertid fastsættes kriterier for en sådan trussel om skade. Den må ikke være hypotetisk, men bør være overhængende og fremgå af den aktuelle udvikling i importen. I den forbindelse bør en reel hurtig stigning i importen, i absolutte eller relative tal, være en forudsætning for, at der foreligger en trussel om skade. Det bør ikke være tilstrækkeligt, at der blot er sandsynlighed for en sådan stigning — f.eks. efter afskaffelsen af importkontingenter. For at vurdere, om der er tale om en sådan hurtig stigning i importen, bør udviklingen i importen for en given relevant periode (der ikke er mindre end 2 eller 3 måneder) sammenlignes med en tilsvarende periode i de foregående år.

En anden vigtig faktor, der skal tages med i betragtning, er udviklingen i importpriserne, da et betydeligt fald i disse priser eller et prisunderbud i forhold til andre store leverandører kan være et tegn på markedsforstyrrelse.

Det bør også undersøges, om importens mængde og priser har eller vil få en direkte negativ indvirkning på EU-industrien. Virkningerne for leverandørindustrien (f.eks. spinderier, væverier og strikkerier eller forædlingsvirksomheder) kan også være af betydning og bør ikke udelukkes fra vurderingen af skaden eller truslen om skade. Vurderingen af de faktiske eller forventede virkninger for den berørte EU-industri vil blive baseret på alle de tilgængelige relevante oplysninger, f.eks. om produktionsudvikling, markedsandele, salg, beskæftigelse, rentabilitet og følger for forsyningskæden.

For at tage højde for det store antal varer inden for og blandt de forskellige kategorier i tekstil- og beklædningssektoren samt deres indbyrdes forbindelser og eventuelle overlapninger, bør der være en vis fleksibilitet, så de pågældende varer eller varegrupper kan defineres fra sag til sag.

d)   Andre relevante faktorer

Der skal også tages hensyn til, hvilken virkning en kraftig stigning i importen fra Kina kan få for andre leverandører og navnlig for de mere sårbare og tekstilafhængige udviklingslande (små udviklingslande, mindst udviklede lande og AVS-lande og navnlig de sydlige og østlige Middelhavslande, da de er en del af det naturlige konkurrenceområde for EU's tekstil- og beklædningsindustri og vigtige mål for såvel EU-industriens eksport som dens investeringer). Hvis et stort antal traditionelle leverandører fortrænges fra EU-markedet, kan det være et tegn på, at handelen forstyrres, og få alvorlige negative følgevirkninger, som det kan være nødvendigt at rette op på, selv om der kun kan træffes beskyttelsesforanstaltninger, hvis kriterierne om »en trussel mod en velordnet udvikling af handelen« og »markedsforstyrrelse«, jf. punkt b) og c), er opfyldt.

Hvis det fastslås, at betingelserne for at anvende tekstilklausulen er opfyldt, vil det i princippet medføre, at Kommissionen anmoder om formelle konsultationer med Kina i henhold til litra a) i artikel 10a. Kommissionen kan imidlertid beslutte ikke at gøre noget, hvis anvendelsen af tekstilklausulen vil få betydelige og håndgribelige negative følger for Fællesskabets almene interesser (som f.eks. andre industrier — i tidligere eller senere led af produktionskæden — EU-virksomheder, der har investeret i Kina, forbrugere eller handelslivet), der tydeligt ville veje tungere end de positive konsekvenser for EU's industri

5.   PROCEDURER OG TIDSPLAN FOR BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Kommissionen lægger stor vægt på, at håndteringen af dens handelsforanstaltninger præges af åbenhed og hurtighed, så der, når en medlemsstat eller andre interesserede parter indgiver en anmodning om beskyttelsesforanstaltninger, findes procedurer til at sikre, at alle parter bliver hørt, at beslutninger træffes inden for en rimelig frist, og at de begrundes og meddeles til de interesserede parter og den almene offentlighed på korrekt vis. En sådan åbenhed kan give handels- og erhvervslivet en større forudsigelighed og sikkerhed og sikre, at beslutninger træffes med det størst mulige kendskab til alle relevante faktorer og efter at have hørt alle de relevante argumenter. I særlige hastetilfælde kan Kommissionen imidlertid beslutte at fremskynde sine procedurer ved at afkorte fristerne, anvende en forenklet eller fremskyndet konsultationsprocedure eller træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af de foreliggende oplysninger.

For at nå disse mål vil Kommissionen følge nedenstående fremgangsmåde med hensyn til procedurerne for tekstilklausulens gennemførelse. Dette er igen blot ment som en underretning af de interesserede parter om, hvordan Kommissionen har til hensigt at udøve sine beføjelser, og er hverken bindende eller endegyldigt.

a)   Indledning af proceduren — iværksættelse af en undersøgelse og anmodning om uformelle konsultationer

Inden klausulen gøres gældende ved at anmode om formelle konsultationer med Kina, bør Kommissionen for at undersøge, hvordan markedsforstyrrelser kan undgås, iværksætte en undersøgelse for at orientere sig om de faktiske forhold og anmode om uformelle konsultationer med Kina. Dette kan gøres på to måder:

Der gælder de samme procedurer for undersøgelser, der iværksættes på eget initiativ og efter anmodning.

i)   Indledning efter anmodning fra en medlemsstat

Hvis anmodningen indeholder tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne for at anvende tekstilklausulen er opfyldt, jf. afsnit 4, iværksætter Kommissionen en undersøgelse og anmoder om uformelle konsultationer med de kinesiske myndigheder.

Umiddelbare beviser anses for at foreligge, når anmodningen indeholder oplysninger, der viser, at der er tale om markedsforstyrrelse, enten på EU-plan eller på et lavere geografisk niveau, og om en uordnet udvikling af handelen, jf. afsnit 4 i disse retningslinjer. Sådanne anmodninger bør i princippet ikke godtages, hvis importen ligger under det niveau, der er angivet i afsnit 7.

Anmodningen kan vedrøre en eller flere varekategorier eller enkelte varer inden for disse varekategorier.

Kommissionen vil normalt inden for 15 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen beslutte, om den vil iværksætte en undersøgelse og anmode om uformelle konsultationer, eller om den vil afvise anmodningen. Enhver afvisning af en anmodning skal være begrundet.

Kommissionen godtager i princippet ikke anmodninger, som i bund og grund er en gentagelse af tidligere anmodninger, der er blevet afvist, medmindre der er kommet nye oplysninger frem, som gør anmodningen berettiget.

ii)   Indledning på Kommissionens eget initiativ

Kommissionen kan indlede proceduren i to tilfælde:

I det sidstnævnte tilfælde bør anmodningerne for at kunne godtages fremsættes af en koncern eller sammenslutning af virksomheder i EU, der er tilstrækkelig repræsentativ for den pågældende sektor eller vare (dette ville f.eks. ikke være tilfældet, hvis to eller flere sammenslutninger af producenter af de samme varer havde modsatte holdninger).

Kommissionen behandler anmodninger om beskyttelsesforanstaltninger, der fremsættes af industrien, i henhold til de procedurer og kriterier, der er beskrevet i afsnit i).

b)   Offentliggørelse af en meddelelse og frister for bemærkninger

Hvis Kommissionen indleder en undersøgelse, offentliggør den omgående en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende (»EUT«) og på forsiden af Generaldirektoratet for Handels websted (9).

Meddelelsen i EUT og på Generaldirektoratet for Handels websted skal indeholde en kort beskrivelse af baggrunden for at indlede en beskyttelsesundersøgelse, herunder i påkommende tilfælde de vigtigste oplysninger i den eventuelle anmodning om beskyttelsesforanstaltninger, og opfordre alle interesserede parter til inden for 21 kalenderdage at tilkendegive deres synspunkter og fremlægge relevant dokumentation herfor. Der vil også blive redegjort for de procedurer og frister, som de interesserede parter i sagen skal overholde.

c)   Undersøgelse og uformelle konsultationer

Kommissionen foretager en undersøgelse for at orientere sig om de faktiske forhold inden for 60 dage fra offentliggørelsen af meddelelsen. Denne periode kan undtagelsesvis forlænges med ti arbejdsdage. Kommissionen indhenter alle de oplysninger, den anser for nødvendige, herunder i det fornødne omfang ved at undersøge tilkendegivelser fra de interesserede parter for at afgøre, om der skal indledes formelle konsultationer med Kina.

Kommissionen fremlægger sine konklusioner for de interesserede parter og opfordrer dem til at fremsætte yderligere bemærkninger, og den kan også om ønsket foretage høringer af de interesserede parter. Kommissionen fastsætter passende frister herfor. Ved undersøgelsens iværksættelse anmoder Kommissionen om uformelle konsultationer med Kina. Undersøgelsen og de uformelle konsultationer med Kina foretages sideløbende og inden for fristen på 60 dage.

d)   Beslutning om at anmode om formelle konsultationer med Kina

Kommissionen træffer sin beslutning på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed ved afslutningen af undersøgelsen, og forelægger Tekstiludvalget resultaterne og konklusionerne af undersøgelserne og de uformelle konsultationer med Kina.

Hvis Kommissionen fastslår, at betingelserne for at anvende tekstilklausulen er opfyldt, indkalder den omgående Tekstiludvalget til et møde for at indhente udtalelse om de formelle konsultationer med Kina, som den påtænker at indlede i henhold til litra a) i tekstilklausulen. Kommissionen forelægger Tekstiludvalget en detaljeret faktuel erklæring om årsager og begrundelser for anmodningen med »aktuelle data, som viser, at der faktisk forekommer eller foreligger trussel om markedsforstyrrelse, samt hvilken rolle varer af kinesisk oprindelse spiller for en sådan forstyrrelse« (10). De næste trin i proceduren er beskrevet i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 (11).

Efter høring af Tekstiludvalget og i påkommende tilfælde efter afslutningen af de procedurer, der er beskrevet i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93, anmoder Kommissionen hurtigst muligt om formelle konsultationer med Kina. Dens beslutning om at anmode om konsultationer og begrundelsen herfor offentliggøres i en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende og på forsiden af Generaldirektoratet for Handels websted (12) og meddeles til den part, der fremsatte anmodningen.

Hvis Kommissionen konstaterer, at betingelserne for at anvende tekstilklausulen ikke er opfyldt, underretter den klageren herom og angiver årsagerne til sin beslutning, hvilket også vil blive offentliggjort i EUT.

e)   Beslutninger og procedurer i yderst hastende tilfælde

Hvis en forsinkelse kan forårsage skade, som det vil være vanskeligt at udbedre, kan Kommissionen, efter først at have konstateret, at importen udgør en trussel mod en velordnet udvikling af handelen, anmode direkte om formelle konsultationer med Kina uden at foretage en undersøgelse, eller inden undersøgelsen er afsluttet. Dette kan navnlig være tilfældet, hvis stigningen i importen er så kraftig, at det synes indlysende, at den velordnede udvikling af handelen er truet, og at denne import vil forårsage betydelig skade for EU-industrien, hvis der ikke træffes foranstaltninger. En sådan anmodning fremsættes efter høring af Tekstiludvalget i overensstemmelse med procedurerne i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93.

f)   Varighed af de formelle konsultationer med Kina

I henhold til tekstilklausulen bør Kina fra modtagelsen af anmodningen om konsultationer selv indføre eksportrestriktioner. Hvis dette ikke sker inden for 15 kalenderdage efter anmodningen, fremsætter Kommissionen omgående de nødvendige forslag til at afhjælpe situationen for Tekstiludvalget. Disse forslag vil normalt omfatte indførelse af importbegrænsninger, der beregnes som angivet i artikel 10a, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93.

Konsultationsperioden varer 90 dage fra modtagelsen af anmodningen om de pågældende konsultationer.

g)   Vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger

Kommissionen kan fastsætte et kvantitativt loft for de pågældende varer, hvis parterne ikke når frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning i løbet af den konsultationsperiode på 90 dage, der er anført i punkt f), og hvis betingelserne i afsnit 4 er opfyldt. I den forbindelse indkalder Kommissionen omgående til et møde i Tekstiludvalget for at indhente udtalelse om dens forslag om at fastsætte et kvantitativt loft for de kategorier, der er omfattet af konsultationerne. Dette loft bør også finde anvendelse for importen af varer af kinesisk oprindelse, der blev afsendt efter offentliggørelsen af meddelelsen om de formelle konsultationer og oversteg de mængder, som Kina skulle have begrænset sig til i henhold til punkt 242 i tiltrædelsesprotokollen. De næste trin i proceduren er beskrevet i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 (13).

Det pågældende kvantitative loft fastsættes til mængden af varer i den berørte kategori, der blev indført i EU i de første 12 måneder af de seneste 14 måneder forud for den måned, i hvilken anmodningen om konsultationer blev fremsat, forhøjet med 7,5 % (eller med 6 % for uldvarekategorier). Dette loft skal have virkning i en periode, som slutter den 31. december i det år, hvor der blev anmodet om konsultationer, eller i tilfælde, hvor der kun er tre måneder eller mindre tilbage af året på tidspunktet for anmodningen om konsultationer, i en periode, som slutter 12 måneder efter anmodningen om konsultationer. Konsultationerne med Kina skal fortsætte, så længe det kvantitative loft, der er fastsat i henhold til denne bestemmelse, er gældende.

En sådan beslutning offentliggøres i EUT i henhold til Kommissionens eller Rådets relevante procedurer.

Når beskyttelsesforanstaltningerne over for en given vare udløber, anvendes de i dette afsnit beskrevne procedurer for indførelsen af nye beskyttelsesforanstaltninger over for den samme vare.

6.   VARSLINGSSYSTEM — INDLEDNING AF UNDERSØGELSEN PÅ EGET INITIATIV OG ANMODNING OM UFORMELLE KONSULTATIONER

På baggrund af tidligere erfaringer og navnlig udviklingen i importen fra Kina inden for de varekategorier, der blev liberaliseret i 2002, bør der fastlægges retningslinjer for den fremgangsmåde, som Kommissionen skal følge for at gøre handelen så forudsigelig som mulig, sikre, at importen fra Kina udvikler sig på en måde, der ikke medfører markedsforstyrrelse, og dermed give størst muligt råderum til at finde acceptable løsninger, så der kun gribes til beskyttelsesforanstaltninger som en sidste udvej.

For at nå disse mål vil Kommissionen indføre et varslingssystem, som, hvis der er tegn på, at der forekommer en uordentlig udvikling i importen fra Kina, eller at en sådan udvikling er nært forestående, kan sikre, at Kommissionen, inden den gør brug af beskyttelsesklausulen, først anmoder om uformelle konsultationer med Kina og iværksætter en undersøgelse af, om den pågældende import er årsag til markedsforstyrrelse. Kun i tilfælde, hvor udviklingen i handelen på trods af sådanne drøftelser fortsatte i en sådan retning, at betingelserne for at anvende beskyttelsesklausulen var opfyldt, vil Kommissionen formelt benytte sig af denne beskyttelsesklausul og anmode om formelle konsultationer med Kina efter procedurerne i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93.

Under alle omstændigheder bør beslutninger om at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til tekstilklausulen træffes fra sag til sag, når det er konstateret, at betingelserne for at anvende denne tekstilklausul er opfyldt, og — undtagen i yderst hastende tilfælde — efter at have foretaget en undersøgelse i henhold til de ovenfor beskrevne procedurer.

Kommissionen vil på grundlag af sin overvågning af importen, jf. bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93, med jævnlige mellemrum undersøge, om den faktiske import fra Kina overskrider visse vejledende tærskler (14), enten på årsbasis eller i kortere perioder (i princippet ikke under 3 måneder) pro rata temporis. Hvis dette er tilfældet, tager Kommissionen kontakt til de kinesiske myndigheder for at undersøge udviklingen i importen, dens virkning og sandsynligheden for, at tendensen vil fortsætte. Der er for hver enkelt kategori fastlagt sådanne vejledende tærskler, som åbner mulighed for betydelige stigninger i forhold til de kontingenter, der fandt anvendelse for Kina i 2004, under hensyntagen til følgende faktorer:

Nedenstående tabeller giver en idé om, hvilken vækst importen fra Kina i princippet skal nå op på, før Kommissionen indleder en undersøgelse og anmoder om uformelle konsultationer med Kina:

Tabel A

Tabel B

Konsultationsniveauer beregnet efter formlen i tabel A

[NB: tabel pr. varekategori efter anvendelse af formlen]

De stigninger, der er lagt til grund for beregningen af disse tærskler, er så store, at det, hvis de blev overskredet, i princippet ville være højst sandsynligt, at der var tale om en uordnet udvikling i importen. Hvis man når op på tærsklerne, enten på årsbasis eller pro rata temporis inden for en periode, der i princippet ikke må være kortere end 3 måneder (15), iværksætter Kommissionen en undersøgelse for at konstatere, om udviklingen i den pågældende import er til hinder for en »velordnet udvikling af importen«, og om den anden betingelse for at anvende tekstilklausulen er opfyldt, dvs. at der er tale om markedsforstyrrelse i form af skade eller trussel af skade for hjemmeindustrien. Disse tærskler vil kun afføde en undersøgelse og uformelle konsultationer, men vil ikke kunne anvendes til at afgøre, om det er berettiget at gøre brug af tekstilklausulen.

Konsultationsniveauerne for 2006, 2007 og 2008 kan justeres på grundlag af nye undersøgelser og andre faktorer, der senere måtte komme frem i lyset.

Formlen til at beregne konsultationsniveauerne kan efter omstændighederne anvendes for bestemte varer på et lavere aggregeringsniveau end en varekategori. I sådanne tilfælde kan Kommissionen også, hvis importen fra Kina overstiger de tærskler, der er fastsat på årsbasis eller pro rata temporis (i princippet ikke under 3 måneder), på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller en interesseret part anmode om uformelle konsultationer med Kina og indlede en undersøgelse.

De pågældende niveauer bør derfor anses for vejledende, da de, hvis man når op på dem, ikke automatisk medfører, at der gøres brug af tekstilklausulen.

7.   NIVEAUER, HVORUNDER DER I PRINCIPPET IKKE BØR TRÆFFES TEKSTILSPECIFIKKE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Hvis importen holder sig under visse niveauer, bør der efter Kommissionens mening ikke gøres brug af tekstilklausulen. Dette bør navnlig være tilfældet, når væksten i den kinesiske import er moderat i forhold til dens position på EU-markedet. I sådanne tilfælde anser Kommissionen den pågældende stigning for en normal følge af afskaffelsen af importkontingenter, og derfor vil der i princippet — dvs. medmindre det modsatte bevises — ikke være tale om en uordnet udvikling i handelen. De pågældende niveauer, der rummer et betydeligt vækstpotentiale for den kinesiske eksport til EU, er anført i tabellen nedenfor:

Tabel C

Tabel D

Niveauer, hvorunder tekstilklausulen i princippet ikke bør anvendes

(1)  EUT L 23 af 28.1.2003, s. 1.

(2)  EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.

(3)  »Tekstil og beklædning efter 2005 — Anbefalinger fra den højtstående gruppe for tekstil og beklædning«, KOM(2004)668 endelig af 13.10.2004.

(4)  Dokument WT/MIN(01)3 af 10. november 2001.

(5)  Dokument WT/L/432 af 23. november 2001.

(6)  Dette punkt anses for at være en del af protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, som igen udgør en integrerende del af WTO-aftalen, jf. punkt 1.2 i tiltrædelsesprotokollen.

(7)  Jf. artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 391/2001 af 26. februar 2001.

(8)  Jf. artikel 2, stk. 1, i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger vedrørende betingelserne for at anvende beskyttelsesforanstaltninger samt punkt 16.4 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO (den varespecifikke overgangsbeskyttelsesordning), artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina og artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 om den fælles importordning.

(9)  Adresse: http://europa.eu.int/comm/trade/index_en.htm

(10)  Jf. første afsnit i artikel 10a, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 og punkt 242 a) i rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende Kinas tiltrædelse af WTO.

(11)  Jf. bilag 2.

(12)  Adresse: http://europa.eu.int/comm/trade/index_en.htm

(13)  Jf. bilag 2.

(14)  Oplysningerne om den faktiske import indsamles i overensstemmelse med artikel 27 i bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93. Hvis disse oplysninger ikke foreligger i rette tid af grunde, som Kommissionen ikke er herre over, kan den beslutte at indlede proceduren, iværksætte en undersøgelse og anmode om uformelle konsultationer med Kina, hvis det fremgår af importlicenserne (jf. artikel 25 i bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93), at importen fra Kina sandsynligvis vil overstige de pågældende »konsultationsniveauer«.

(15)  Når »konsultationsniveauerne« eller »alarmniveauerne« beregnes pro rata, bør der så vidt muligt tages hensyn til sæsonbetingede faktorer. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at anvende formlen for beregningen af importniveauet for den relevante periode af året i forhold til den tilsvarende periode i 2004.