16.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/2


Meddelelse vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter, herunder licenser med forudfastsættelse

(Denne meddelelse træder i stedet for den, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 190 af 10. august 2002, s. 2)

(2005/C 92/02)

I.   Generelle bemærkninger

1.

Licenserne og partiallicenserne udstedes af de kompetente myndigheder i hver medlemsstat. De gælder for import- og eksporttransaktioner, der foretages i en hvilken som helst medlemsstat, undtagen i visse særlige tilfælde, som er fastsat i EF-bestemmelserne.

2.

I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1) anses helligdage, søndage og lørdage ikke for at være arbejdsdage i forbindelse med indgivelse af licensansøgninger og udstedelse af licenser.

3.

Ansøgerne skal kun udfylde rubrik 4 samt rubrik 7-9, 11, 14-18 og 20 på blanketten. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at ansøgerne også skal udfylde rubrik 1 og i givet fald rubrik 5.

4.

Blanketten skal udfyldes på maskine på et af de officielle fællesskabssprog, som er fastlagt eller tilladt af de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat. Licensen må kun udfyldes på ét sprog. En medlemsstat kan dog give tilladelse til, at ansøgningerne udfyldes i hånden med blæk og blokbogstaver.

5.

Der må ikke forekomme raderinger eller overskrivninger i ansøgningen eller licensen. Hvis der begås fejl ved udfyldningen af blanketten, skal der udfærdiges en ny ansøgning eller en ny licens.

6.

Beløbene angives med tal i EUR. De medlemsstater, der ikke deltager i euroen, kan dog angive beløbene i national valuta.

7.

Mængderne angives:

i metriske vægt- eller rumfangsenheder og med følgende forkortelser:

t for ton

kg for kilogram

hl for hektoliter

i antal dyr for levende dyrs vedkommende.

8.

Når der i rubrik 7 eller 8 på blanketten vedrørende indførsel og i rubrik 7 på blanketten vedrørende udførsel ikke er tilstrækkelig plads til at anføre den angivelse, som er foreskrevet i EF-reglerne, anføres hele angivelsen i rubrik 20 efter en asterisk svarende til den asterisk, der er anført i rubrik 7 eller 8.

Hvis der i rubrik 20 ikke er tilstrækkelig plads til at anføre angivelsen, anføres hele angivelsen i rubrik 15 efter en asterisk svarende til den asterisk, der er anført i rubrik 7 eller 8.

9.

I rubrik 7, 8 og 9 på blanketten sættes der kryds i rubrikken foran »ja« eller »nej«, alt efter tilfældet.

10.

I de i artikel 2, litra a), og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1291/2000 omhandlede tilfælde kan der ikke forelægges nogen importlicens.

I de i artikel 2, litra b), og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 omhandlede tilfælde kan der ikke forelægges nogen eksportlicens.

I de i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 omhandlede tilfælde kan der ikke forelægges nogen licens, når ind- eller udførslen ikke finder sted i henhold til en præferenceordning, som der gives adgang til ved hjælp af licensen. Dette gælder dog ikke i tilfælde af eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen for mejeriprodukter til levering til væbnede styrker i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 174/1999, som ændret ved forordning (EF) nr. 2357/2000.

11.

Eksempel på anvendelse af artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1291/2000:

 

Kl. 13 i nævnte forordning svarer til kl. 13, belgisk tid:

Medlemsstat

Lokal tid (vinter og sommer)

Forbundsrepublikken Tyskland

kl. 13

Belgien

Tjekkiet

Danmark

Spanien

Frankrig

Ungarn

Italien

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Østrig

Sverige

Slovenien

Slovakiet

Irland

kl. 12 (= kl. 13 belgisk tid)

Portugal

Det Forenede Kongerige

Cypern

kl. 14 (= kl. 13 belgisk tid)

Grækenland

Finland

Estland

Letland

Litauen

II.   Blanketter for indførsel

Rubrik 7

Ved afsendelsesland forstås det tredjeland, som produktet afsendes til Fællesskabet fra.

1.

Afsendelseslandet eller gruppen af afsendelseslande skal anføres, når dette er foreskrevet i EF-bestemmelserne.

2.

Når afsendelseslandet ifølge EF-bestemmelserne er obligatorisk, sættes der kryds i rubrikken foran »ja«, og det land, produktet udføres fra, skal svare til oplysningerne på licensen, da denne ellers ikke kan anvendes.

3.

I andre tilfælde er det frivilligt at anføre afsendelseslandet. Det kan dog være hensigtsmæssigt at gøre det med henblik på anvendelse af artikel 40 i forordning (EF) nr. 1291/2000 vedrørende force majeure.

Rubrik 8

Oprindelseslandet fastlægges efter EF-bestemmelserne herom.

Ovenstående anvisninger vedrørende rubrik 7 finder tilsvarende anvendelse.

Rubrik 14

Produkterne benævnes i overensstemmelse med deres sædvanlige og handelsmæssige betegnelse (f.eks. sukker) med udelukkelse af varemærker.

Rubrik 15 og 16

Som hovedregel ansøges der om licens og udstedes der licens for samtlige produkter henhørende under en given kode i den kombinerede nomenklatur. I visse særlige tilfælde, der er fastsat i EF-bestemmelserne, ansøges der om og udstedes der licens:

for produkter henhørende under flere koder i den kombinerede nomenklatur, eller

udelukkende for en del af de produkter, der henhører under en given kode i den kombinerede nomenklatur.

Når der i rubrik 16 ikke er tilstrækkelig plads til at anføre de relevante koder i den kombinerede nomenklatur, anføres alle koderne i rubrik 15 efter en asterisk svarende til den asterisk, der er anført i rubrik 16.

Rubrik 15

Beskrivelsen kan gives i en forenklet affattelse, hvis denne indeholder de oplysninger, som er nødvendige for tarifering af produktet i den kode i den kombinerede nomenklatur, der er anført i rubrik 16.

Med hensyn til produkter fra vinsektoren skal beskrivelsen også indeholde angivelse af vinens eller mostens farve, hvid, rød eller rosé.

Rubrik 16

Hele koden i den kombinerede nomenklatur angives.

I visse særlige tilfælde, der er fastsat i EF-bestemmelserne,

anføres den fuldstændige kode i den kombinerede nomenklatur efter et foranstillet »ex«

eller

anføres koden på den måde, der er foreskrevet i de relevante EF-bestemmelser.

Rubrik 19

1.

Udfyldes i overensstemmelse med EF-bestemmelserne om den tilladte tolerance for det pågældende produkt.

2.

For så vidt angår licenser, for hvilke der ikke er fastsat en tolerance i opadgående retning, anføres tallet nul [0] i rubrik 19.

Rubrik 20

Udfyldes i overensstemmelse med de særlige EF-bestemmelser for de enkelte sektorer, som der gælder en fælles markedsordning for.

F.eks.: »Oksekød af høj kvalitet — Forordning (EF) nr. 936/97«.

III.   Blanketter for udførsel

Rubrik 7

1.

Destinationslandet eller gruppen af destinationslande skal anføres, når dette er foreskrevet i EF-bestemmelserne.

2.

Ved eksportlicenser med forudfastsættelse af restitutionen skal landets navn eller i givet fald destinationsområdet anføres i denne rubrik.

Det forhold, at landets navn eller i givet fald destinationsområdet anføres, medfører ikke, at den pågældende destination er obligatorisk.

3.

Når destinationen ifølge EF-bestemmelserne er obligatorisk, sættes der kryds i rubrikken foran »ja«, og produktet skal i så fald udføres til den destination, der er anført på licensen.

4.

Såfremt artikel 49 i forordning (EF) nr. 1291/2000 finder anvendelse, anføres landet eller destinationen i denne rubrik, og licensen forpligter i så fald til udførsel til det pågældende land eller den pågældende destination.

5.

I andre tilfælde er det frivilligt at anføre landet eller destinationen. Det kan dog være hensigtsmæssigt at gøre det med henblik på anvendelse af artikel 40 i forordning (EF) nr. 1291/2000 vedrørende force majeure.

Rubrik 14, 15 og 16

1.

Udfyldes som ved indførsel. I de særlige tilfælde, hvor EF-bestemmelserne giver mulighed for at angive flere koder i den kombinerede nomenklatur, fritager denne mulighed ikke for pligten til ved afslutningen af udførselsformaliteterne at angive det produkt, der skal udføres, ved en bestemt position i den nomenklatur, der benyttes med hensyn til restitutioner.

2.

På licenser med forudfastsættelse af restitutionen skal den 12-cifrede produktkode i den nomenklatur, der benyttes med hensyn til restitutioner, anføres i rubrik 16, medmindre andet er fastsat.

I forbindelse med de kategorier og produktgrupper, der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1291/2000, kan koderne for de produkter, der tilhører samme kategori eller samme produktgruppe, dog anføres i licensansøgningen og i licensen.

Rubrik 19

1.

Udfyldes i overensstemmelse med EF-bestemmelserne om den tilladte tolerance for det pågældende produkt.

2.

For så vidt angår licenser, for hvilke der ikke er fastsat en tolerance i opadgående retning, anføres tallet nul [0] i rubrik 19.

3.

Er der for én og samme licens fastsat en tolerance i opadgående retning for retten til at udføre, men ingen tolerance i opadgående retning for retten til restitutioner, anføres tolerancen i opadgående retning for retten til at udføre i rubrik 19, ligesom en oplysning om, at der ikke er fastsat en tolerance i opadgående retning for retten til restitutioner, anføres i rubrik 22.

Rubrik 20

1.

Rubrikken udfyldes i overensstemmelse med EF-bestemmelserne for hver enkelt sektor.

2.

Hvis artikel 49 i forordning (EF) nr. 1291/2000 finder anvendelse, anføres en af følgende angivelser

(a)

»Fecha límite para la presentación de las ofertas . . .«,

»La licitación procede de . . . (nombre del organismo)«;

(b)

»Konečný termín pro podání nabídek . . .«,

»Oznámení o nabídkovém řízení vydané . . . (název orgánu)«;

(c)

»Frist for indgivelse af tilbud . . .«,

»Licitation fra . . . (institutionens navn)«;

(d)

»Frist zur Angebotsabgabe . . .«,

»Ausschreibung vom . . . (Bezeichnung der Stelle)«;

(e)

»Προθεσμία υποβολής των προσφορών . . .«,

»Η δημοπρασία προέρχεται από . . . (όνομα του οργανισμού)«;

(f)

»Pakkumiste esitamise tähtaeg . . .«,

»Enampakkumise kutse väljastas . . . (asutuse nimi)«;

(g)

»Closing date for the submission of tenders . . .«,

»The invitation to tender is issued by . . . (name of agency)«;

(h)

»Date limite du dépôt des offres . . .«,

»L'adjudication émane de . . . (nom de l'organisme)«;

(i)

»Data limite per il deposito delle offerte . . .«,

»Gara indetta da . . . (denominazione dell'organismo)«;

(l)

»Pēdējais termiņš piedāvājumu iesniegšanai . . .«,

»Konkursu izsludina . . . (organizācijas nosaukums)«;

(m)

»Galutinė paraiškų pateikimo data . . .«,

»Konkursą skelbia . . . (institucijos pavadinimas)«;

(n)

»Ajánlattételi határidő: . . .«

»A pályázatot a(z) . . . (ügynökség neve) bonyolítja.«

(o)

(MT)

(p)

»Indieningstermijn aanbiedingen eindigt op . . .«,

»Openbare inschrijving van . . . (naam instanties)«;

(q)

»Ostateczny termin składania ofert . . .«,

»Procedura przetargowa jest prowadzona przez: . . . (nazwa jednostki)«

(r)

»Date limite para a apresentaçao das propostas . . .«,

»O concurso emana de . . . (nome do organismo)«;

(s)

»Konečný termín predloženia ponúk . . .«,

»Oznámenie o výberovom konaní vydané . . . (názov orgánu)«;

(t)

»Datum oddaje ponudb . . .«,

»Javni razpis objavi . . . (ime organa)«;

(u)

»Sista dag för inlämnande av anbud …«,

»Anbudsinfordran utfärdas av … (organets namn)«;

(v)

»Tarjousten viimeinen jättöpäivä …«,

»Tarjouskilpailun on julistanut … (toimielimen nimi)«.