25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/9


Bekræftelse på modtagelse af klage nr. 2004/5008 — SG(04)A/11223

(2005/C 49/06)

1.

Europa-Kommissionen har modtaget en klage vedrørende en planlagt opførelse af et beboelsesområde tæt op ad det særligt beskyttede område »Hainisch-Ihland« i Hamburg, Tyskland (nr. DE 2326-401) efter direktiv 79/409/EØF (»fuglebeskyttelsesdirektivet«), og klagen er blevet registreret under nr. 2004/5008 i klageregistret.

2.

Kommissionen har modtaget over 70 eksemplarer af klagen. For at besvare den hurtigst muligt, sikre at de berørte personer informeres og samtidig udnytte de administrative ressourcer bedst muligt, offentliggør Kommissionen bekræftelsen på modtagelse af denne klage i Den Europæiske Unions Tidende og på følgende internetside:

http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sg1/receipt/

3.

Kommissionen vil behandle klagen i henhold til gældende fællesskabslovgivning. Klagerne vil blive holdt informeret om resultaterne af klagebehandlingen og om enhver opfølgning, som Kommissionen måtte beslutte at indlede, f.eks. via offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og/eller via internettet.

4.

Kommissionen vil bestræbe sig på at træffe afgørelse om sagens genstand (indlede overtrædelsesprocedurer eller lukke sagen) inden for 12 måneder fra Generalsekretariatets registrering af klagen.

5.

Får Kommissionen behov for at kontakte de tyske myndigheder, vil det ske uden at nævne klagernes identitet for at beskytte deres rettigheder. Klagerne kan dog give Kommissionen tilladelse til at oplyse deres identitet i forbindelse med kontakt til de tyske myndigheder.